Palæstræde 2

Foto KB - 2016

Det kan blive en lang og akademisk diskussion, om der overhovedet er noget der hedder Palæstræde 2. Fra gammel tid har matriklerne der stødte op til Palæstræde haft deres "hovedbygninger" ud mod Algade eller Stændertorvet.

Der har så vidt vides aldrig før 1966 været en dør fra Palæstræde 2 ind til bankbygningen. De to døre og nedkørslen med port til parkeringskælderen er først kommet på det tidspunkt, hvor denne del af bankbygningen stod færdig.

 

Går man ind i bankbygningen vil man opleve, at det store åbne banklokale i stueplan breder sig over alle de nævnte adresser.

Foto KB - 2016

Døren, som med rette kunne ha' adressen Palæstræde 2, er som nævnt først kommet i forbindelse med 1. etape af sparekassens byggeri, som blev taget i brug i 1966. Dens primære funktion er at tjene som personaleindgang, men det er samtidig den mest praktiske adgang til kælderregionens "Film- og foredragssal", så når banken eller andre holder møder her, vil der altid i indbydelsen stå "indgang fra Palæstræde".

 

Palæstræde 4 er, selv om det i dag er en integreret del af bankbygningen, beskrevet selvstændigt, da denne del af Palæstræde har sin helt egen historie, for i modsætning til nr. 2 , har der tidligere været en ejendom med adressen Palæstræde 4.

Foto Henrik Clausen, Jul i Roskilde 1966

Forsiden af Jul i Roskilde 1966 fanger en detalje, som de færreste sikkert vil bemærke. Vi ser den gamle sparekassebygning, som den fremstod efter en facaderenovering tilbage i 1903. Man kan se, at denne bygnings nordlige del strakte sig helt ud til Palæstræde.

 

Nedrivningen af den gamle bygning blev iværksat på dette tidspunkt, hvor 1. etape af det samlede bankbyggeri var klar til ibrugtagning d.v.s. bygningen ud mod Algade 5-7 og "bagbygningen" og kundebetjeningsarealet med indgang også fra Algade 5-7 med nordlig afslutning ved Palæstræde.

 

Det er netop den del af bygningen der vender ud mod Palæstræde vi kan se på billedet - også vist i forstørrelse.

 

Den nye bygning, som stod færdig i november 1968, var trukket 3-4 meter tilbage i forhold til Palæstræde, og der er i stedet tilføjet noget beplantning på hjørnet.

 

Det skal nævnes, at når den gamle sparekassebygning ikke havde en dør ud til Palæstræde, så var det af den indlysende grund, at det var i den fløj banken opbevarede alle væsentlige værdier incl. kassebeholdningen, så tre højt placerede, smalle og tilgitrede vinduer med indvendige jernskodder passede bedre !

Helt tilbage i 1869 erhvervede sparekassen et grundstykke ( Palæstræde 2) som muliggjorde en tilbygning, som ses her mellem bygningen på Stændertorvet og Palæstræde 4. Der var tale om en rødstensbygning i een etage med kælder. Taget på denne bygning var indrettet til en tagterasse med udgang fra et køkken på 1. sal i hovedejendommen, og der var en udvendig trappenedgang til arealet bag sparekassen. Mod Palæstræde var der bygget en mur i et par meters højde, som skærmede for terrassen.

 

Der gættes på, at billedet er fra tiden under besættelsen, hvor der fra 9. april 1940 var dekreteret mørklægning, og hvor bl.a. lygtepælene var delvist hvidmalede for at man bedre kunne orientere sig i den manglende udvendige belysning.

 

Tilbygningen måtte lade livet under 1. etape af sparekassens byggeri omkring 1962-66

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - formentlig i starten af 1940'erne

Et luftfoto - benyttet som reklame for Roskilde Landbobank i Jul i Roskilde 1934 - viser ret klart, at der er "hul" i husrækken mellem sparekassens bygning og Palæstræde

 

 

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - formentlig 1934

Lokalhistorisk Arkiv - formentlig i 1930'erne - dog før 1939

Et andet luftfoto fra en anden vinkel - formentlig fra 1930'erne - viser også , at tilbygningen i Palæstræde endnu ikke findes.

 

Man kan samtidig se, at Roar og Helge ikke er at finde på deres sædvanlige plads, så billedet er taget før 1939.

 

Hvis antagelsen om at billedet fra besættelsestiden er fra starten af 1940'erne er korrekt, må det konkluderes, at tilbygningen er sket i perioden mellem ca. 1934 og ca. 1940

 

 

Grundtaksten fra 1791 - et tidspunkt hvor det nuværende Stændertorv endnu ikke er skabt, og hvor "Rådhuskarrèen" i forhold til Nytorv ligger "bag" Eva Schrøders Stræde og matr. 42 med "Rauchmauls hus".

 

På kortet er med rødt angivet de husnumre vi kender i dag, og grundene Stændertorvet 5 og Palæstræde 2 er indrammet med fuldt optrukket rød streg.

 

Sparekassen købte ca. 1863 hjørnegrunden Nytorv 5/ Palæstræde , som blev frastykket af matr. nr. 40. Senere i 1869 erhvervede sparekassen yderligere matr. 39 - Palæstræde 2 - med henblik på evt. kommende udvidelser, men frasolgte den halvdel, der naturligt hørte til Algade 5.

 

Dette frasalg har man måske lige sendt en tanke små hundrede år senere, hvor sparekassen netop købte Algade 5 (og 7) til sit nye byggeri.

 

Grundtaksten 1791

ROMU 1984/85: Tiden før reformationen

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1 og Algade 3 - og dermed de ubebyggede dele af matriklerne langs Palæstræde - Sct. Trinitatis Alter.

 

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre - tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke.

 

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser. Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende for hele det viste område.

 

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede sin ejendom til Henrik Jensen, om hvem vi iøvrigt ikke ved mere.

 

Ved grundtaksten i 1682 var ejeren af ejendommen Algade 1 købmand Jørgen Altwelt og senere dennes enke Kirstine Albertsdatter, og det fremgår, at der på dette tidspunkt er placeret to huse på grunden. En bygning der dækker hele hjørnet, og en bygning længere nede ad Skidenstræde, det senere Eva Schrødersstræde - bygningerne var sammenhængende og adskilte af en port. Bygningerne beskrives som værende i et stokværk, grundmuret og som udlejningsejendomme.

 

Ved grundtaksten i 1682 hed ejeren af Algade 3 Bertel Madzen, og fra senere folketællinger kender vi en del af lejerne, f.eks. i 1787 og 1801 en slagter Niels Petersen, og i 1834 boede der tre familier på adressen - en høker Jacob Duppel, en melhandler Fritz Anton Møller og en enke Ane Cathrine Bundegaard.