Ringstedgade 1

foto KB - 2015

 

Ringstedgade 1, 3 og 5 er en del af "Farver Hammers Gaard" hvor hovedbygningen har facade mod Skomagergade

( nr. 33) og sidefløjen går langs Ringstedgade.

 

Bygningerne er fra lang tid før man begyndte at anvende gadenumre på bygningerne, så i forhold til den tid, er der tale om bebyggelsen på en stor matrikel nr. 238, som har strakt sig fra facaden mod Skomagergade og bagud langs Ringstedgade, helt hen til det vi i 2015 kender som Ringstedgade 7 ”Design Center Roskilde”

 

Den del af sidefløjen, som i dag har Ringstedgade nr. 1 er fra omkring 1780. Den oprindelige sidefløj til hovedbygningen blev bygget omkring 1767 og strakte sig meget længere ned ad Ringstedgade, men både hovedejendommen og sidefløjen blev ombygget og moderniseret ca. 10 år senere i 1777, da byens magistrat købte ejendommen. Årsagen hertil var et behov for at skaffe en passende bolig til chefen for den husareskadron, som ved kgl. resolution af 16/7 1977 var blevet tillagt Roskilde.

 

Efter en ret kostbar ombygning har det utvivlsomt været med bestyrtelse, at magistraten allerede et par år senere af det Kgl. Vejkontor blev pålagt at udvide Ringstedgade med 6 alen ( ca. 3½-4 meter), så der var simpelthen ikke andet at gøre end at nedrive gavlen på hovedbygningen og rykke den tilbage, hvorved der forsvandt 2 vinduesfag. Til overflod viste det sig, at bindingsværket i den tilbageblevne sidebygning langs Ringstedgade var "brøstfældigt" - altså i en meget dårlig stand - så alle planer om at ombygge sidefløjen måtte opgives og det hele måtte opføres fra grunden med skyldig respekt af den planlagte gadeudvidelse.

 

Byens magistrat ejede ejendommen indtil 1810, hvor husareskadronen forlod byen, og derefter var der skiftende ejere og forskelligt brug af ejendommen indtil den i 1839 blev solgt til farver Hans Poul Hammer, der indrettede farveri i

dele af sidefløjen og i en nybygget (1842) ejendom i gården bag hovedbygningen.

 

I 1929 blev det nuværende Ringstedgade 1 igen kraftigt ombygget for at give plads til indretningen af en boghandel : ”Schwartz’ boghandel”. Da frøken Hammer, som var den sidste i familien der ejede ejendommen, døde i 1939 købte boghandler Schwartz hele matr. nr. 238, og så var der en ny periode med skiftende lejere og beboere i de dele af ejendommene, som ikke var Schwartz’ boghandel.

 

I 1964 købte Roskilde Kommune ejendommene for bl.a. at sikre sig muligheden for en udvidelse af Ringstedgade, men i stedet endte det med at Skomagergade 33 og Ringstedgade 1 blev restaureret i 1975 og Ringstedgade 1 blev indrettet til et udstillingslokale, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere kan udstille efter aftale med Roskilde Kommune.

 

 

 

foto KB 2015

Bygningerne tilhørende "Farver Hammers Gaard"er blandt byens fredede ejendomme (fra 1979), og Roskilde Museum har i den forbindelse beskrevet ejendommenes historie relativt kort - læs her - og du kan her læse en kort artikel fra Roskilde Tidende om byrådets behandling af fredningsstyrelsens indstilling

 

Historisk Samfund for Roskilde amt udgav i 1976 sin årbog, hvor der var en særdeles omfangsrig beskrivelse af "Farver Hammers Gaard" skrevet af Peter Bondesen, og den kan du læse her

 

 

Kommunens chefarkitekt Mogens Suhr Andersen skrev en mindre artikel om den påbegyndte restaurering i Jul i Roskilde 1975 og du kan læse artiklen her.

 

Da arbejdet var tilendebragt, skrev Mogens Suhr Andersen en mere omfattende beskrivelse af ejendommen i Jul i Roskilde 1979, og den artikel kan du læse her - den smukke tegning til venstre herfor var en del af illustrationen til denne artikel.

Foto Bennie Hansen 1975

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1972/73

Lokalhistorisk Arkiv 1967

 

Da den mangeårige ejer boghandler Schwartz lukkede sin boghandel omkring 1964, og ejendommen blev solgt til Roskilde Kommune, var kommunens ærinde i første omgang at sikre sig ejendommen med en evt. senere udvidelse af Ringstedgade i tankerne.

 

Indtil 1975 var bygningen udlejet til "Udstyrsmagasinet", som havde sin "hovedforretning" i Skomagergade 46. I første omgang ser det ud til at lokalerne alene er anvendt til udstilling, men i 1971/72 etableres en egentlig butik. "Udstyrsmagasinet" havde på det tidspunkt også etableret forretning i arkaden i "Passagen" i Skomagergade 15, og forretningen i Ringstedgade lukker igen allerede i 1973.

 

Bortset fra synet af ejendommens miserable tilstand, er det mest interessante nok, at man formentlig kan se hvordan facaden har fremtrådt fra omkring 1929 med store vinduespartier og indgang til "Schwartz' boghandel"

Efter at ha' været lejer siden 1929 erhvervede boghandler Schwartz "Farver Hammers Gaard" i 1939, hvor han videreførte sin boghandel i Ringstedgade 1 til omkring 1964.

 

O.J.Schwartz var ikke selv uddannet boghandler, men han havde altid ansat faguddannet personale, hvilket var en forudsætning for at kunne handle med bogforlagene.

 

Inden bygningen i 1929 blev ombygget til butikslokale, tjente den som en integreret sidefløj til hovedbygningen ud mod Skomagergade, og her var der beboelse, køkken og vaskehus.

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed der skulle give stedet dets navn.

 

Ejendommene var i familiens eje i perioden 1839-1939, og du kan læse mere om familien her

 

 

Året er ca. 1890 - fem år før familien Hammer lukkede og tilmurede døren til gavlindgangen i hovedbygningen og flyttede indgangen til en ny og større forretning i Skomagergade 33

Lokalhistorisk Arkiv

Matr. nr. 238 - og dermed Ringstedgade 1 - var i familien Hammers eje i årene 1839 - 1939.

 

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed der skulle give stedet dets navn, og du kan læse mere om familien her

 

Det ligger ikke helt klart om denne del af sidebygningen blev inddraget til farvervirksomheden, men meget taler for at det primært var en del af hovedejendommens arealer til beboelse.

 

Farveriet var fra starten en blomstrende forretning, men i 1880'erne gik det tilbage for virksomheden. Et glidende generationsskifte til den ældste søn Hans Gunnar W. Hammer var iværksat allerede fra midten af 1860'erne, men da Hammer senior døde i 1987 og sønnen allerede seks år senere, gik der en stille afvikling af farveriet over nogle år i gang.

 

Enkefru Hammer optrappede til gengæld sin forretning med salg af bl.a. maskinfremstillet trikotage og flyttede i 1895 døren fra hovedbygningens gavl mod Ringstedgade til en ny dør mod Skomagergade, og tilmurede den gamle – og forretningen blev moderniseret og udvidet.

Datteren Dorothea forlod år 1900 sin lærergerning på Borgerskolen og indgik i forretningsdriften kombineret med en lotterikollektion fra Vare- og landbrugslotteriet, og efter moderens død i 1919 var det Dorothea der købte matr. nr. 238 og dens bygninger.

 

I perioden 1810 - 1839 var der skiftende ejere og benyttelse af ejendommen, men i en lang periode inden da fra 1777 - 1810, var sidefløjen en del af "byens Gaard", der tjente som bolig for skiftende chefer for den husareskadron, der var tillagt Roskilde.

 

Da byens magistrat købte ejendommen i 1777, opfyldte den ikke kravene til "en standsmæssig bolig", så der blev bekostet en større ombygning, og i den forbindelse konstaterede man, at den del af sidelængen, der i dag kendes som Ringstedgade 5, var tjenlig til nedrivning og nybygning. Det var den del af sidelængen, der blev brugt til stald, lo, vognremise og port til gaden, og den har oprindeligt været bygget spartansk set i lyset af dens formål, og det er den sikkert blevet igen.

 

I 1780 blev det efter krav fra det det Kgl. Vejkontor nødvendigt at flytte bygningen 6 alen ( små 4 meter) tilbage i forbindelse med en påtænkt udvidelse af Ringstedgade. Den oprindelige plan var at foretage en ombygning, men det viste sig, at bygningen var i så dårlig en stand, at det var nødvendigt at rive den bestående bygning ned og bygge fra grunden - noget af en streg i regningen, da man få år forinden havde moderniseret det indvendige i forbindelse med at både hovedbygning og denne del af sidebygningen skulle være embedsbolig for husarregimentets chef.

Landsarkivets foto

Den påkrævede tilbagetrækning af sidefløjen endte med at både de første 8 fag, som udgjorde en del af hovedbygningens beboelige areal, og den næste 20 fag, som var opført mere spartansk til brug for stald, lo, o.s.v. blev nedrevet og genopført 6 alen "inde" på matriklen. Tegningen viser bygmester Anders Olsens projekt fra 1779, som dog efterfølgende blev ændret på væsentlige punkter. Trapperummet yderst til højre (syd) blev erstattet af en noget større garagebygning til en af byens brandsprøjter - og det må ha' været med port ud til Ringstedgade - og til gengæld blev der opført et smalt trappehus i bygningens venstre side (nord) - der hvor man havde truffet det bemærkelsesværdige valg at gøre plads til at bevare ejendommens brønd, som blev noget trængt af tilbagerykningen, og som nu blev endnu mere trængt, men egen brønd i "gården" blev ikke uforståeligt prioriteret meget højt.

 

Trapperummet var nødvendigt af hensyn til adgangen til loftsetagen, hvor der skulle være plads til hø til hestene. På taget af de 20 fag "havremagasin" var der indsat kviste med luger, hvor der kunne indstikkes hø.

 

Den omtalte brønd, som i 1779/80 blev prioriteret så højt, kan meget vel ha' været "Sankt Bodils Brønd", som ifølge Resens kort fra 1677 lå nærmest midt i hjørnet Skomagergade/Ringstedgade.

 

Der skal tages alverdens forhold for denne teori, men det kunne godt se ud som om, at alt imens brønden bestod, så ændrede omgivelserne sig, og fra at ligge på gaden, så blev der bygget således, at den endte inde i en købmandsgård så tidligt som omkring de sidste år af 1600-tallet

 

Argumentationen herfor kan læses her - og hvis teorien ikke er rigtig, så er der kun det alternativ, at den oprindelige "Sankt Bodils Brønd" er fyldt op og en ny brønd gravet ikke ret langt væk. Det vil i givet fald ha' været en krævende og omkostningsfyldt opgave, som også har krævet lidt held, for brønde skal jo helst ende et sted hvor der er vand - men i betragtning af værdien af en brønd på egen grund kan det ikke afvises at ha' fundet sted - men efter redaktionens mening taler meget for at "Sankt Bodils Brønd" var det faste element - og at andre forhold rundt omkring ændrede sig.

 

Det som senere skulle blive kaldt "Farver Hammers Gaard" var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til 1775 i familien Lange's eje.

 

Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare "Farver Hammers Gaard", men også Skomagergade 31 og en hel del flere ejendomme i byen.

 

Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.

Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.

På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.

 

Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.

 

Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.

 

Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.

 

Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.

 

Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.

 

 

Tegning/fotomontage KB 2015

udsnit af Marmillod's Roskildekort 1765

Udsnit af brandtakseringsprotokol 1761

På det område, som vi i dag kender som hjørnet af Skomagergade fra nr. 31 og noget hen ad Ringstedgade, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet i 1523 efter en brand.

 

I forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger. ( se ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 - Michael Andersen og Hans Stiesdal skriver om Sct. Budolfi kirke i Roskilde). Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. at byggeplanerne måtte justeres.

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke.

 

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

 

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

 

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

 

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

 

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988