Ringstedgade 3

foto KB - 2015

Ringstedgade 3 er en del af den oprindelige "Farver Hammers Gaard", og det kommer vist lidt som en overraskelse for mange Roskildensere , men det er ikke så underligt, da bygningen adskiller sig væsentligt fra bygningen på hjørnet af Skomagergade/Ringstedgade

 

Huset deler ikke desto mindre historie med Skomagergade 31 og 33, Ringstedgade 1 og Ringstedgade 5 - sidstnævnte adresse findes ikke mere, men det er en meget markant del af udseendet på gavlen i nr. 3, at der har ligget en lavere ejendom i nr. 5

 

Bygningen er fredet i lighed med den øvrige del af "Farver Hammers Gaard" og den ejes af Andelsboligforeningen "Farver Hammers Gaard" og blev efter en omfattende restaurering gennemført af Byfornyelsesselskabet Danmark i 1986/87 indrettet med 9 andelsboliger, et erhvervslejemål ejet af andelsboligforeningen og en lille gårdhave ud mod Skomagergade 31.

 

Ejendommen er opført 1856/57 af farver Hans Poul Hammer, og var oprindeligt indrettet og benyttet til farveri i stueetagen og beboelse i etagerne ovenover. Allerede få år efter færdiggørelsen skete der en ombygning, som tilførte ejendommen nye arkitektoniske kvaliteter.

 

Stedet har været bebygget siden starten af 1700'tallet med længebygninger til skiftende forhuse med facade ud mod Skomagergade.

Længebygningerne var tættest på hovedhuset ( Ringstedgade 1) indrettet til køkken, vaskehus og kammer, og længere ned ad Ringstedgade ( nr. 3 og 5 ) til stalde og foder og vognremise m.v.

 

Den første længebygning vi kender til med bestemthed, var en del af en større købmandsgaard, som også indbefattede Skomagergade 31, og den blev nedrevet omkring 1766 for at give plads til en mere tidssvarende bygning med samme anvendelse.

 

Allerede 11-12 år senere i 1777/78 blev den del af længen, som blev brugt til stalde m.v. nedrevet og genopført i forbindelse med en modernisering af hele ejendommen. Henset til anvendelsen af denne del af længen, har der uden tvivl fra starten været tale om et byggeri i absolut laveste standard og det hævnede sig åbenbart.

 

For at føje spot til skade, måtte man kun to år senere igen rive ned og nybygge. Det Kongelige vejkontor havde gennemtrumfet at Ringstedgade skulle udvides - gaden var simpelthen for smal til at hestevognene kunne komme fornuftigt rundt om hjørnet Skomagergade/Ringstedgade, og byens magistrat - som på det tidspunkt ejede bygningen - blev pålagt at flytte hele ejendommen 6 alen - omkring 3,5-4 meter - tilbage på grunden for at give plads.

 

Nu skulle det vise sig at bindingsværket i længen tættest på forhuset ud mod Skomagergade var "brøstfældigt" d.v.s. i en meget dårlig stand, og den oprindelige plan om at "rulle" ejendommen tilbage ved en ombygning måtte opgives, og enden på det hele blev, at der blev bygget en helt ny sidelænge på arealet svarende til det nuværende nr. 1 og 3, og nr. 3 stod altså frem til 1856/57, hvor den nuværende ejendom blev bygget.

 

 

 

foto KB - 2015

foto KB - 2015

Kunstneren bag gavlmaleriet er Roskildekunstneren Poul Reimer, og maleriet tilhører Andelsboligforeningen "Farver Hammers Gaard"

 

I forbindelse med restaureringen af "Farver Hammers Gaard", søger projektets arkitekt i 1987, som noget af det sidste i restaureringsprocessen, Roskilde Kommune om tilladelse til at gavlmaleriet af Poul Reimer overmales, men får afslag, bl.a. efter involvering af Kulturarvsstyrelsen.

 

Der har været yderligere et gavlmaleri af Poul Reimer på gavlen af genboen Design Centerets bygning i Ringstedgade 7 - på den gavl der vender ud mod Schmeltz Plads. Vægmalerierne udgjorde en kunstnerisk helhed.

 

Ejerne af Design Center har dog på et tidspunkt besluttet sig for at benytte arealet på gavlen til reklameplads, så vægmaleriet blev overmalet og eksisterer ikke mere.

 

"Kunst i Roskilde.dk" har omtalt vægmaleriet og Poul Reimer, og du kan læse mere her

foto KB - 2015

foto KB - 2015

Den seneste bygningsforandring sker i 2013, hvor et forretningslokale inddrages til beboelse - en ikke hel nem øvelse set i forhold til bygningens status som fredet.

 

Jette Donovan Jensen, der på andelsboligforeningens vegne forestod ombygningen, fortæller at det oprindelige ønske var at retablere den gamle port til "sprøjtehuset", men at dette blev afvist fordi der i meget længere tid - faktisk i mere end 100 år - havde været en forretning. Det næste ønske var så at isætte et vindue magen til de øvrige med buet murstensudsmykning foroven, men fredningsstyrelsen ønskede at fastholde det visuelle indtryk af at der har været et forretningslokale i så mange år, og løsningen på det blev så vinduet med de 4 fag og vandret inddækning.

foto Jette Donovan Jensen 2013

foto Jette Donovan Jensen 2013

Forretnings-lokalet, som det fremstod efter restaureringen i 1986/87

Her ses en af de oprindelige forretninger, Evald Nielsens forretning med primært arbejdstøj. Billedet er fra tiden før restaureringen i 1986/87.

 

Forretningslokalet blev etableret tilbage i 1912 på initiativ af Dorothea Hammer, og anledningen var den indlysende, at en af byens brandsprøjter, som hidtil havde haft til huse i "sprøjtehuset" på stedet, i 1909 blev flyttet til byens nye brandstation i "Sukkerhuset" på hjørnet af Sct. Ols Gade og Sct. Ols Stræde.

 

I nyere tid har der bl.a. været et udstillingsrum for en lokal tømrermester og senest et galleri.

Lokalhistorisk Arkiv 1985

Lokalhistorisk Arkiv 1.kvt. 1986

Foto Jette Donovan Jensen 2014

Lokalhistorisk Arkiv 1989

I 1986/87 blev der af Byfornyelsesselskabet Danmark gennemført en omfattende restaurering, og på billederne ses bygningen efter og før restaureringen.

 

Billedet i midten viser en interessant detalje, hvor det tydeligt fremgår, at der ved tagdækningen er benyttet fine blådæmpede tegl til facaden mod Ringstedgade og de mere almindelige og billigere røde tegl mod bagarealet - således om det også var på den oprindelige bygning.

 

Arkitekten på projektet, Bent Nordahl, fortæller i en artikel i "Jul i Roskilde" 1987 noget om husets historie og om nogle af de historiske detaljer i forb. med restaureringen - læs her

foto Lise Paulsen 1986

Da fredningsstyrelsen i 1979 skulle tage stilling til en evt. fredning af hele "Farver Hammers Gaard" var der delte meninger i Roskilde Byråd om holdningen hertil.

 

Alle var enige om at Skomagergade 33 og Ringstedgade 1 skulle fredes, mens der var delte meninger m.h.t. Ringstedgade 3, men fredningen blev som bekendt gennemført, og det skete formelt 7. maj 1979

 

 

Inden for porten mod forhuset ud mod Skomagergade 33 - og meget tæt bag Ringstedgade 1 og 3 lå en bygning i 2 etager opført i 1842 af farver H.P.Hammer.

 

Fra starten har bygningen været en del af farverivirksomheden med tørrestuer, folkekamre, brænderum og lokum. I 1862 blev der her opstillet en dampmaskine, som trak forskellige maskiner i virksomheden.

 

Der skete en ombygning af det gamle hus i forbindelse med restaureringen i 1975, og da turen kom til ejendommen Ringstedgade 3 i 1986/87 måtte bygningen lade livet for at skabe et lille gårdhave- miljø i tidens ånd.

 

På tidspunktet var der et snedkerværksted i bygningen, og det blev flyttet og genhuset i Lützhøfts Købmandsgård på den anden side af Ringstedgade i nr. 6-8.

 

Der har også været en bogbinderivirksomhed i nyere tid.

 

Roskilde Tidende 1979

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed der skulle give stedet dets navn.

 

Ejendommene var i familiens eje i perioden 1839-1939, og du kan læse mere om familien her

 

 

Lokalhistorisk Arkiv, Hude 1890

Bygningen som den tog sig ud efter en ombygning i årene mellem 1857 og 1867, af et mere traditionelt, robust klassicistisk hus tegnet og bygget af murermester Michael Broch.

 

Den første bygning stod færdig i 1857, men blev i forbindelse med ombygningen forsynet med de tre karakteristiske "frontispicer", der utvivlsomt har gjort loftsetagen meget mere anvendelig. Der blev også ved den lejlighed tilføjet en sidebygning (senere Ringstedgade 5).

 

 

Det var arkitekt H.Sibbern der forestod ombygningen. Samme Sibbern var også arkitekten bag Knuthenborg og her i byen Roskilde Amtssygehus i 1855 og et våbenhus til Vor Frue Kirke i 1857 -

 

 

 

Arkitekt Sibberns projektskitse fra 1856 - en skitse til en ombygning allerede inden den oprindelige bygning stod færdig !

 

Der kan kun gisnes om årsagen til at Sibbern udfører denne skitse på dette tidlige tidspunkt, men dels har han været i byen i forbindelse med andre byggerier, og han har næppe været blind for andre mulige opgaver, og dels har det formentlig for farver Hammer været forbundet med en del prestige at benytte en meget anerkendt arkitekt - ligesom man vel må formode at han godt kunne lide forandringen.

 

Hvornår ombygningen og tilbygningen så rent faktisk finder sted ved vi så ikke - alene at den ihvertfald var gennemført i 1867, hvor Taksationen beskriver bygningen, som vi kender i dag.

 

Kunstakademiet 1856

Landsarkivet 1855

Murermester Mathias Brochs projekt stod færdigt i 1857 - dog med en væsentlig ændring i forhold til denne oprindelige tegning. Ejendommen blev i sin endelige udformning reduceret med tre vinduesfag.

 

Bag den store vognport skulle en af byens brandsprøjter stå. Denne væsentlige detalje var en forudsætning for byggeriets gennemførsel, idet der allerede var et såkaldt sprøjtehus på stedet, som skulle erstattes.

Det Kongelige vejkontor krævede i 1779, at Ringstedgade skulle udvides med 6. alen - 3½-4 meter . Den påkrævede tilbagetrækning af sidefløjen endte med at både de første 8 fag, som udgjorde en del af hovedbygningens beboelige areal ( i dag Ringstedgade 1) , og den næste 20 fag (Ringstedgade 3), som var opført mere spartansk til brug for stald, lo, o.s.v. blev nedrevet og genopført 6 alen "inde" på matriklen. Tegningen herunder viser bygmester Anders Olsens projekt fra 1779, som dog efterfølgende blev ændret på væsentlige punkter. Trapperummet yderst til højre (syd) blev erstattet af en noget større garagebygning til en af byens brandsprøjter - og det må ha' været med port ud til Ringstedgade - og til gengæld blev der opført et smalt trappehus i bygningens venstre side (nord) - der hvor man havde truffet det bemærkelsesværdige valg at gøre plads til at bevare ejendommens brønd, som blev noget trængt af tilbagerykningen, og som nu blev endnu mere trængt, men egen brønd i "gården" blev ikke uforståeligt prioriteret meget højt.

 

Trapperummet var nødvendigt af hensyn til adgangen til loftsetagen, hvor der skulle være plads til hø til hestene. På taget af de 20 fag "havremagasin" var der indsat kviste med luger, hvor der kunne indstikkes hø.

Landsarkivet 1779

Det som senere skulle blive kaldt "Farver Hammers Gaard" var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til 1775 i familien Lange's eje.

 

Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare "Farver Hammers Gaard", men også Skomagergade 31 og en hel del flere ejendomme i byen.

 

Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.

Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.

På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.

 

Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.

 

Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.

 

Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.

 

Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.

 

Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.

 

 

udsnit af Marmillod's Roskildekort 1765

Udsnit af brandtakseringsprotokol 1761

På det område, som vi i dag kender som hjørnet af Skomagergade fra nr. 31 og noget hen ad Ringstedgade, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet i 1523 efter en brand.

 

I forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger. ( se ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 - Michael Andersen og Hans Stiesdal skriver om Sct. Budolfi kirke i Roskilde). Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. at byggeplanerne måtte justeres.

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

 

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

 

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke.

 

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

 

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

 

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988