Ringstedgade 5

foto KB - 2015

Ringstedgade 5 kan man ikke finde i vejviseren - adressen har ikke eksisteret siden 1961, hvor bygningerne på stedet måtte vige for en nyetableret indkørsel til en af byens store parkeringspladser Schmeltz Plads.

 

Stedet deler historie med Skomagergade 31 og 33, Ringstedgade 1 og 3 - og ikke mindst på gavlen af nr. 3 har de gamle bygninger sat deres tydelige aftryk. Ringstedgade 3 er - ligesom den øvrige del af "Farver Hammers Gaard" - fredet, og det er en del af fredningsplanen, at det skal være synligt, at der "i gamle dage" her var en tilbygning i forlængelse af nr. 3.

 

Stedet har været bebygget siden starten af 1700'tallet med længebygninger til skiftende forhuse med facade ud mod Skomagergade.

Længebygningerne var tættest på hovedhuset ( Ringstedgade 1) indrettet til køkken, vaskehus og kammer, og længere ned ad Ringstedgade ( nr. 3 og 5 ) til stalde og foder og vognremise m.v.

 

Den første længebygning vi kender til med bestemthed, var en del af en større købmandsgaard, som også indbefattede Skomagergade 31, og den blev nedrevet omkring 1766 for at give plads til en mere tidssvarende bygning med samme anvendelse.

 

Allerede 11-12 år senere i 1777/78 blev den del af længen, som blev brugt til stalde m.v. nedrevet og genopført i forbindelse med en modernisering af hele ejendommen. Henset til anvendelsen af denne del af længen, har der uden tvivl fra starten været tale om et byggeri i absolut laveste standard og det hævnede sig åbenbart.

 

For at føje spot til skade, måtte man kun to år senere igen rive ned og nybygge. Det Kongelige vejkontor havde gennemtrumfet at Ringstedgade skulle udvides - gaden var simpelthen for smal til at hestevognene kunne komme fornuftigt rundt om hjørnet Skomagergade/Ringstedgade, og byens magistrat - som på det tidspunkt ejede bygningen - blev pålagt at flytte hele ejendommen 6 alen - omkring 3,5-4 meter - tilbage på grunden for at give plads.

 

Nu skulle det vise sig at bindingsværket i længen tættest på forhuset ud mod Skomagergade var "brøstfældigt" d.v.s. i en meget dårlig stand, og den oprindelige plan om at "rulle" ejendommen tilbage ved en ombygning måtte opgives, og enden på det hele blev, at der blev bygget en helt ny sidelænge på arealet svarende nogenlunde til det nuværende nr. 1, 3 og sikkert også et stykke af det nu forsvundne nr. 5. Denne ejendom stod frem til 1856/57, hvor den nuværende ejendom blev bygget.

 

Den nuværende bygning nr. 3 fik dog først sit nuværende udseende i forbindelse med en ombygning, som har fundet sted på et eller andet tidspunkt mellem 1857 og 1867, og det var i den forbindelse at man byggede tilbygningen i forlængelse af nr. 3 "på det sted, hvor det gamle sprøjtehus havde stået".

 

Historien var nemlig, at der siden omkring 1779 havde været en garagebygning til en af byens brandsprøjter i den yderste del af længebygningen, og da man i 1856/57 ville bygge, var det en betingelse, at der blev etableret en tilsvarende garageplads i nybygningen.

 

Da nybyggeriet med den karakteristiske vognport ind til brandsprøjten stod færdig, udnyttede man altså den ledige plads til en ny tilbygning, hvis anvendelse i ældre tid vi ikke har noget kendskab til.

 

Til gengæld ved vi med sikkerhed, at der i en del år før nedrivningen i 1961 var etableret nogle forretninger.

foto KB - 2015

Foto Roskilde Tidende dec. 1961

De to forretninger der forsvandt omkring 1961: slagtermester Baasch og Frugtbørsen

foto familien Lützhøft i 1950'erne

foto fra et sted mellem 1911-1919

Stlllet til rådighed af Søs Helle Frimann Madsen

 

I perioden omkring 1909 - 1919 var der en slagter- og viktualieforretning på stedet, og naboen var Julius Andersens tobaksforretning, som tilsyneladende også solgte blade og postkort.

 

I 2016 fortæller Søs Helle Frimann Madsen:

 

"Det var mine oldeforældre Aksel og Karen Madsen der havde slagter- og viktualieforretningen i Ringstedgade 5 i begyndelsen af 1900'tallet.

Det har været fra ca. 1909 og ti år frem til 1919, hvor de afhændede butikken og flyttede til Gundsømagle og blev gårdejere.

 

Det er min oldemor vi kan se stå i døren til butikken. Hun var egentlig uddannet mejerist, men var med til at passe forretningen, ikke mindst når oldefar kørte med sin hestevogn til Kattinge og Kornerup for at sælge sine varer.

 

Hesten stod i baghaven når den ikke var på arbejde."

 

Den meget anerkendte arkitekt H. S. Sibberns projektskitse fra 1856 - en skitse til en ombygning af Ringstedgade 3 og dertil en ny sidebygning allerede inden den oprindelige bygning stod færdig !

 

Der kan kun gisnes om årsagen til at Sibbern udfører denne skitse på dette tidlige tidspunkt, men dels har han været i byen i forbindelse med andre byggerier, og han har næppe været blind for andre mulige opgaver, og dels har det formentlig for den daværende ejer farver Hammer været forbundet med en del prestige at benytte en meget anerkendt arkitekt - ligesom man vel må formode at han godt kunne lide forandringen.

 

Hvornår ombygningen og tilbygningen så rent faktisk finder sted ved vi ikke - alene at den ihvertfald var gennemført i 1867, hvor Taksationen beskriver Ringstedgade 3, som vi kender i dag.

 

Den nye sidebygning på stedet, som vi senere skulle kende som Ringstedgade 5, stod altså i små 100 år

 

 

Kunstakademiet 1856

På det område, som vi i dag kender som hjørnet af Skomagergade fra nr. 31 og noget hen ad Ringstedgade, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet i 1523 efter en brand.

 

I forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger. ( se ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 - Michael Andersen og Hans Stiesdal skriver om Sct. Budolfi kirke i Roskilde). Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. at byggeplanerne måtte justeres.

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke.

 

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

 

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

 

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

 

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

 

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988