Ringstedgade 6-8 Lützhøft

Ringstedgade 6-8

Lützhøfts købmandsgård

Foto KB - 2016

Ringstedgade 6-8 er en del af Roskilde Museum, som i nr. 8 har indrettet dels en købmandsbutik anno 1910-1920 i de lokaler, som i perioden 1892-1979 fungerede som en privatejet købmandsbutik, og dels en slagterbutik - anno 1920.

 

En port fører ind til en række bagbygninger, som sammen med facadebygningerne 6 og 8 udgør et gammelt købmandsgårdmiljø. I sydlængen kan man se nogle gamle beboelsesrum og magasiner - i nordlængen er der i stueetagen nogle lokale kunsthåndværkere, og på 1. sal en samling af gamle håndværksredskaber.

 

Facadebygningen nr. 6 er i dag frasolgt og på private hænder - i stueetagen indrettet med en te-salon m.v. og på 1. sal er der beboelse.

 

Lejlighedsvis i sommerperioden arrangeres mindre teateropsætninger og lign. i gården.

 

Det vides med sikkerhed, at der har været ejendomme på stedet siden anden halvdel af 1600-tallet.

 

De oprindelige lerklinede bindingsværkshuse er over tid erstattet af nye bygninger i mange etaper, og vi skal hen til starten af 1900-tallet før bygningerne står nogenlunde som de gør i dag.

 

I tiden indtil 1766 var bygningerne boliger og værksteder for forskellige typer håndværksmestre - og der var ganske hyppige udskiftninger blandt ejerne. I 1766 erhverver herredsfogeden ejendommen, og der bliver om- og tilbygget, og fra det tidspunkt tjener ejendommen som embedsbolig eller blot bolig for flere af byens eller statens embedsmænd. I 1813 er det igen forskellige håndværksmestre der rykker ind, og de har deres virke her indtil 1892, hvor ejendommen bliver til købmandsgård.

Roskilde Museum har siden åbningsdagen den 3. juli 1982 stået for den daglige drift af "det arbejdende museum", som i dag er købmandsgårdens funktion.

 

"Brdr.Lützhøfts Efterfølger" fungerer som en købmandsbutik fra omkring 1920'erne med daglige åbningstider på hverdage til glæde for mange besøgende - ikke mindst de små skolebørn fra 0-4 klassetrin, der her kan blive grundigt orienteret om tidligere tiders levevilkår via aktiviteter med bl.a gammelt legetøj og rundvisning på stedet.

 

Du kan læse om købmandsgården og dens tilbud på Roskilde Museums hjemmeside, som du kan finde her

Foto KB - 2016

Ringstedgade 6 er som nævnt i dag på private hænder - dels med en forretning i stueetagen med adressen 6A, og dels beboelse i de øvre etager - og denne bygning har også sin egen historie.

Foto KB - 2017

Foto KB - 2016

Ringstedgade 6 er opført i 1863 som en ren beboelsesejendom for den daværende ejer bagermester Horn. Som det er beskrevet senere i denne gennemgang af ejendommens historie, har der været indrettet bageri i en bagvedliggende nordfløj siden 1817, og dette bageri har sandsynligvis haft sit udsalg i den lave bygning i nr. 8 indtil 1892, hvor der indrettes købmandsforretning. Bagerivirksomheden i bagbygningen fortsætter helt frem til 1920, og bageriudsalget flyttes i denne periode til nr. 6.

 

Da bagerivirksomheden ophører i 1920 etableres en ny forretning. Måske har der i en periode været en modist med damehatte ( en oplysning der er gået i arv fra den senere glarmester Dahl til datteren Kirsten) - men snart bliver der etableret en glarmesterforretning.

 

Frem til 1981 var der glarmesterforretning på stedet - først glarmester Aage Jacobsen fra et tidspunkt, som må ha været i 1920'erne, og siden var det hans svend gennem 20 år Johannes Dahl, der videreførte forretningen fra 1960.

 

Lidt usædvanligt for tiden, var glarmester Aage Jacobsens søster Gudrun i mange år glarmestersvend i forretning.

 

Glarmester Johannes Dahl var medlem af Roskildes fugleskydningsselskab, hvor han i 1980 bliver fuglekonge, og i den anledning har han - bestemt ikke uden humor - beskrevet sit liv til fugleskydningsselskabet. Du kan læse beretningen her

 

I 1969 flytter værkstedet fra Ringstedgade 6 til Jernbanegade 12, men butikken føres videre af fru Oda Dahl frem til 1981.

 

I 1981 overtages butikken af datteren Kirsten Dahl Skellingsted, som frem til 2006 driver stedet som et plakatgalleri, sideløbende med en modetøjsforretning m.v. i Algade 36 med navnet "Oda's Minde".

 

Fra 2006 har der været skiftende forretninger - først med hovedvægten på salg af blomster, men over tid udviklede konceptet sig til forretning med navnet "Formidable" med cafè, kunsthåndværk, diverse spiselige artikler og blomsterdekorationer, men stadig med det gamle glarmesterlaugsskilt på facaden !

 

Omkring årsskiftet 2016/17 skiftede forretningen ejer, og navnet ændret til TE-salonen. Det gamle glarmesterlaugsskilt blev taget ned og erstattet af et nyt med forretningens navn.

 

 

Den senest tilkomne attraktion i Lützøfts Købmandsgård er "Håndværksmuseet", der efter en donation i 2003 åbnede på det gamle kornloft i den nordlige fløj.

 

"Håndværksmuseet" er en samling af primært gammelt håndværktøj. Samlingen var oprindeligt udstillet på Ledreborg Tømmerhandel, hvis direktør fra 1972-1992, Børge Dahl, var en passioneret samler og kender af de gamle redskaber.

 

Du kan læse om "Håndværksmuseet" på Roskilde Museums hjemmeside, som du kan finde her

Fhv. snedkermester Villy Olsen fortalte i 2013 til Kanal Roskilde om "Håndværkermuseet" og om sit liv som håndværker - og i indslaget skal vi også høre en af de gamle naversange, som de fleste med et par år på bagen kender ganske godt. Se TV-udsendelsen her

Foto Niels Hejnfelt, Google/Roskilde Museum 2015

Slagtermuseet blev indrettet i den sydlige del af facaden Ringstedgade 8 i november 1993 med en flyttet, men original slagterbutik. En drivende kraft blandt initiativtagerne var slagteriskolens mangeårige forstander K. Teglmand.

 

Du kan læse mere om Slagtermuseet og om branchen i almindelighed på museets hjemmeside her

 

Forstander K. Teglmand fortæller her til Kanal Roskilde om slagtermuseet og om slagtererhvervet nu og tidligere.

 

 

Foto KB - 2016

Foto Roskilde Museum 1995

Foto Roskilde Museum - 1998

Foto Roskilde Museum - 1993

Karl Teglmand ses i gården foran den specialbyggede Ford, som er en del af slagterimuseet - og daværende borgmester Henrik Christiansen er blandt talerne ved indvielsen i 1993

Roskilde Museum overtager ejendommen i 1979 og iværksatte med sædvanlige hensyn til økonomi m.v. den proces, som førte til nutidens museums-købmandsgård.

 

Det tjener Roskilde Museum/Roskilde Kommune til stor ære, at der blev taget initiativ til købet af den gamle købmandsgaard, som var i en ganske ringe forfatning. Man kan gyse lidt ved tanken om alternativet - men det lykkedes altså at bevare de gamle bygninger.

 

I årene 1979-1982 blev der taget en række billeder, som viste status på overtagelsestidpunktet og perioden frem til tidspunktet, hvor købmandsbutikken genåbnede som museumsbutik.

Foto Roskilde Museum - 1982 umiddelbart før butikken genåbnede

Foto Roskilde Museum - tagrenovering 1980

Foto Roskilde Museum -umiddelbart før tagrenovering 1980

Foto Roskilde Museum - 1979 umiddelbart efter overtagelsen

Foto Roskilde Museum - 1979 umiddelbart efter overtagelsen

Foto Roskilde Museum - 1979 umiddelbart efter overtagelsen

I perioden 1903 - 1979 drives købmandsvirksomheden af to generationer af familien Petersen, hvor Jens Christian Herman Petersen overtog forretningen fra Elias Lützhøft's enke i 1903 efter at Elias Lützhøft dør i en alder af kun 54 år.

 

Det er lidt paradoksalt, at stedet i dag er kendt som Lützhøfts købmandsgaard, for Elias Lützhøft havde "kun" forretningen i Ringstedgade 6-8 fra 1892 til 1903, altså i 11 år, medens efterfølgerne havde deres virke på stedet i 76 år ! Yderligere kan i den sammenhæng tilføjes, at navnet "Brdr. Lützhøft" i denne sammenhæng er lidt misvisende, for det var faktisk "kun" den ene af de to brødre Lützhøft, der både ejede og drev virksomheden, men de havde et meget tæt samarbejde, og gjorde f.eks. fælles indkøb til deres respektive købmandsforretninger i Ringstedgade 6-8 og i Algade 2.

 

Det faldt i Carl Viggo Petersen's lod at "lukke og slukke", da han i 1978 afhænder købmandsgården til Roskilde Kommune. Carl Viggo overtog i 1955 sammen med sin bror Verner forretningen efter deres far, men efter en periode flyttede Verner Petersen til udlandet, og Carl Viggo Petersen førte forretningen videre alene sammen med sin hustru Bodil.

 

Tiden var ved at løbe fra denne type købmandsforretning, og udkommet har nok ikke været mere end til dagen og vejen for familien, og ihvertfald næppe til de påkrævede og ganske omfattende vedligeholdesomkostninger, som de gamle bygninger krævede. I Roskilde Kommunes overtagelse af ejendommen indgik en aftale om en kortvarig afvikling af den gamle købmandsforretning, som lukkede endeligt i 1979 - men altså for at genopstå som museumsbutik 3 år senere.

Foto Roskilde Museum - 1978/79 den sidste tid i forretningen

Foto Roskilde Museum - 1978/79 den sidste tid i forretningen

Foto Roskilde Museum - 1978/79 den sidste tid i forretningen

Foto Roskilde Museum - 1978/79 den sidste tid i forretningen

Da brødrene Viggo og Verner Petersen overtager forretningen og ejendommene i 1955, er det i de store træk de samme ejendomme som faderen Jens Christian Hermann Petersen erhvervede i 1903 - bortset fra en garagebygning og tilføjelse af nogle skurbygninger. Som et lille kuriosum kan nævnes, at garagebygningen nok var til Chr. Petersens bil, men det var fruen der kørte, og hun var den første i Roskilde der fik kørekort. Han havde åbenbart ikke selv lyst til at køre bil !

 

Når der i dag fortælles lokalhistorie om den gamle købmandsgård, så er det ikke mindst om Chr.Petersens købmandsgård. Han valgte at kalde sin forretning for "Brdr.Lützhøfts Efterfølger - Chr. Petersen" - og man må gå ud fra at han vurderede, at brødrene Lützhøfts "brand" var værd at fortsætte - og sådan blev det altså - formentlig til evig tid !

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1955

Foto Lokalhistorisk Arkiv ca 1950

Kanal Roskilde og Ruth Augustinussen aflagde i 2013 besøg i Lützhøfts købmandsgaard, og her fortæller museumsass. Hans-Henrik Møller-Andersen, som har sit daglige virke i den gamle købmandsforretning, dels om stedets historie og dels om "Jul i købmandsgården".

 

Begge udsendelser har en varighed af ca. 30 minutter.

 

her kan du se den første udsendelse om stedets historie ( fra november 2013),

 

og her kan du se udsendelsen om "Jul i Købmandsgården" ( fra december 2013)

Museumsinspektør Per Karlsson var primus motor i etableringen, og den første daglige leder af "Lützhøfts Købmandsgård", og han fortalte i marts 2011 til RimMedia v/Mogens Rimm om de mange medarbejdere, der tilbage i starten af 1900-tallet var knyttet til den gamle købmandsgård, og om deres forskellige funktioner.

 

Se udsendelsen, med et lille kvarters varighed, her

Foto Roskilde Museum Chr. Petersen 1906

Købmand Chr. Petersen køber i 1903 Elias Lützhøfts kolonial- korn- og foderstofforretning af enkefru Ida Georgine Lützhøft. Købsprisen er 60.000 kroner, hvilket i 2016 kroner svarer til godt 4 mio.kroner - og på det tidspunkt svarer omsætningen i forretningen til noget der på samme måde i nutidskroner udgør omkring 10 mio.kroner.

 

Den væsentligste ændring i brugen af ejendommen sker i 1920, hvor bageriet i nordlængen ophører, og Chr. Petersen benytter derefter hele bygningen til sin forretning.

Foto Roskilde Museum 1924

Foto Lokalarkivet 1912

Foto Lokalarkivet omkring 1920

Når der skulle tages billeder i første halvdel af 1900-tallet, var det noget af en begivenhed. Parolen var åbenbart, at alle som kunne holde en pause i deres daglige dont stillede op til gruppebillede.

 

Chr. Petersen ses yderst til venstre på billedet fra omkring 1920, og på billedet fra 1912 ses han med hestedækkenet på skulderen.

 

På samme billede bekræftes det, at det at komme med på et billede var en begivenhed, så frisørmesteren fra genboejendommen stiller sig også op !

Billedet med Cafe "Stokken" må dateres til et tidspunkt, hvor Chr.Petersen er blevet gift - hvilket han ikke var da han i 1903 købte ejendommen, og da flyttede han ind i en privatbolig til venstre for købmandsforretningen.

 

Da Chr. Petersen blev gift, flyttede han med sin hustru ind i nr. 8, og Cafe "Stokken" blev en realitet.

 

De to billeder af "Stokken" er nogenlunde fra samme tidsperiode, men man ser forskelle - bl.a. cafeens skiltning og dels cykelstativet, hvor der på det øverste står "stoppested" og på det andet "Her er Cafe Stok" -

Den mest interessante forskel er nok, at der på det øverste billede er påført "Tlf. 376" i et vindue, så mon ikke det er det yngste !

 

Cafe "Stokken" blev på et tidspunkt afløst af andre forretninger. Omkring 1919 ser det ifølge folketællingerne ud til, at der er en papir- og boghandel på stedet, og den fortsætter til op i 1930'erne. Der findes billeder fra 1949 der viser at der på stedet var kommet en skomagerforretning med navnet "Gefion" og den er der fortsat jfr. vejviseren 1967/68, og senere endnu kom der en marskandiserforretning med navnet "Marskantik", som var der indtil starten af 1980'erne.

Foto Roskilde Museum omkr. 1906

Foto Lokalarkivet omkr. 1906

Foto Roskilde Museum omkr. 1906

Foto Roskilde Museum omkr. 1906

Foto Roskilde Museum omkr. 1906

Foto Roskilde Museum omkr. 1906

Poul Low Møller, akademiingeniør og projektleder, har foretaget et indgående studium af

de ejendomme, der siden 1761 med sikkerhed har været på adressen Ringstedgade 6-8, og dertil ganske udførligt fortalt om de skiftende ejere.

 

Disse beskrivelser er udført i 2 udgaver, hvoraf den første summarisk opridser forløbet med de skiftende ejere og deres indflydelse på bygningernes udvikling, og det kan du læse om her

 

Den anden udgave er en rigt illustreret fortælling om "Den yderste gade mod vest", som tilbage fra anden halvdel af 1600-tallet giver en ganske omfattende beskrivelse af bygningernes udvikling og indretning, og hvordan de mange skiftende ejere har finansieret sig - og hvordan deres liv iøvrigt har haft indflydelse på udviklingen, og om alt dette kan du læse her

 

Som en illustration af det store arbejde, der har ligget forud for beretningerne, vises også en samling af de afskrifter af originaldokumenter, som i transskriberet stand har dannet grundlaget for de mange informationer - f.eks. skøder, pantebreve, brandtaksationer, skifteekstrakter, kassekreditkontrakter, gældsbreve o.s.v.

 

Der er inspiration til enhver, der kunne tænke sig på samme måde at gå i dybden - og respekten for det udførte arbejde får endnu et "nøk" - se selv her

 

Den videre beskrivelse af Ringstedgade 6-8 baserer sig i udstrakt grad på Poul Low Møllers arbejde.

Elias Lützhøft - Foto Roskilde Museum

Brødrene Anton (1841-1911) og Elias Oluf Lützhøft (1848-1903) hørte i en årrække til blandt byens købmænd - ikke de største, men de fik på en række områder en betydelig indflydelse på udviklingen i Roskilde. Deres farbror Peter Frederik Sigfred Lützhøft var den første af slægten Lützhøft i Roskilde, idet han i perioden fra ca. 1829 til 1872 ejede ejendommen Skomagergade 17, hvor han havde købmandsforretning.

 

Anton kom til byen i 1869, hvor han lejede sig ind og drev købmandsforretning frem til 1886 på den adresse, som i dag kendes som Stændertorvet 10.

 

Elias Oluf kom til byen i 1873, hvor han også startede en købmandsforretning - først på hjørnet af Ringstedgade og Støden, og fra 1892 i Ringstedgade 6-8.

 

De to brødre købte i fællesskab Algade 2 i 1886, og her drev Anton - og senere hans søn Othar - købmandsbutik frem til 1907.

 

Brødrene var blandt initiativtagerne til stiftelsen af Roskilde Bank i 1884 - og i 1893 ved stiftelsen af Kong Rhoar logen under Odd-Fellow ordenen i Roskilde, hvor Elias bliver den første overmester.

Elias var i 1894 en af hovedmændene bag skabelsen af Roskilde Andels-svineslagteri, og senere slagteriets ægeksportafdeling.

 

Sammen med købmand Axel Petersen(Parliin) danner de velgørenhedsforeningen "Samlerne", der fortsat eksisterer.

I 1902 er Anton en af initiativtagerne til etableringen af kaffesurrogatfabrikken Danmark i Hedehusene.

 

Anton sad i byrådet fra 1888 til 1894.

 

Ikke alt blev en succes for Anton. Han startede i midten af 1880'erne dels en fabrik der producerede punkterfri cykeldæk og dels en fabrik der producerede rørvæv til byggeri - men det gik ikke tilfredsstillende, så for at kunne lukke i god ro og orden og betale sine kreditorer, valgte han at sælge Algade 2 til købmand Axel Petersen(Parliin).

 

 

Slægten Lützhøft er beskrevet i ROMU, Roskilde Museums årbog 2014, hvor Poul Low Møller særdeles detaljeret redegør for specielt brødrene Anton og Elias Lützhøft's ganske omfattende aktiviteter - og du kan læse artiklen her

 

Uddrag fra Arthur Fang's ROSKILDE II

 

en beskrivelse af livet i de gamle købmandsgårde og de Roskilde-familier, der herfra prægede byens liv. Brødrene Lützhøfts købmandsgårde hørte ikke til blandt de helt store, men uanset størrelsen har livet på disse købmandgårde sikkert lignet hinanden ganske meget.

læs her

Da Elias Lützhøft erhverver ejendommen i 1892 laver han straks en tilbygning til nr. 8 mod gården, så han kan få plads til det udvidede varesortiment, som er nødvendigt i en købmandsgård.

 

Han nedlægger også en gammel frugthave på gårdspladsen, så der kan blive plads til de mange tilrejsende gårdmænds vogne og heste, og bagest på grunden opfører han nogle skure til oplag af bl.a. kul og brændsel.

 

Først i år 1900 forlænger han den eksisterende nordlænge, idet han samtidig nedriver den vestvendte længe, der har ligget vinkelret på den "gamle" nordlænge. Dermed skabes den store gårdsplads, som vi kender i dag.

 

I den østlige del af nordlængen er der fortsat et bageri helt frem til 1920. Resten af bygningen rummer kornlofter, og i stueetagen er der stalde til både hans egne og de tilrejsendes heste.

 

Illustration Poul Low Møller - 1900

Illustration Poul Low Møller - 1863

Illustration Poul Low Møller - 1863

Illustration Poul Low Møller - 1859

I 1857 overtager bagermester John Andreas Horn ejendommen. Der har fra omkring 1817 været indrettet bageri i en nordlænge, som var mindre end den nordlænge, som senere skulle komme til.

 

Bageriet blev udlejet til skiftende bagermestre, og den sidste i rækken var John Horn, som gifter sig med ejerens datter, og da ejeren - malermester Ehlers - dør i 1857, overtager svigersønnen ejendommen.

 

Malermesteren har haft værksted i sydlængen, og her fortsætter Ehlers søn virksomheden.

 

I 1859 nedrives den "gamle" nordlænge, og der bygges en større, som indrettes med et nyt stort bageri, og der opføres yderligere en ny en-etages vestvendt længe, som anvendes til lo,stald, vognremise og karlekammer.

 

Forretningen går tilsyneladende strygende, for allerede i 1863 bliver der bygget et nyt to-etages forhus til beboelse. Det eksisterende forhus reduceres med 3 fag, og der etableres en portåbning, så der fortsat er adgang til gården.

 

Mellem det nye forhus og nordfløjen bygges der et trappehus, der forbinder de to bygninger.

 

Facaden mod Ringstedgade står nu i grove træk som vi kender den i dag - og der indrettes bageriudsalg i det lokale, som senere skulle blive købmandsbutik.

 

Lene Hadsbjerg skriver i ROMU om "Bagerier og konditorier i Roskilde 1850-1921" - men det er dog kun blevet til en ganske kort omtale af bagermester Horn.

 

Artiklen kan du læse her

 

 

 

 

 

Da malermester Hedde Jantzen Ehlers køber ejendommen i 1813 afsluttes en lang periode, hvor ejendommen siden 1766 har tjent som embedsbolig for en række embedsfolk : en herredsfoged, en amtsforvalter, en sognepræst, en oberstløjtnant, en rådmand, en postmester og endelig en prokurator, som er den der sælger til Ehlers.

 

Ehlers indretter sit malerværksted i sydfløjen, og efter et par år nedriver han i 1817 en gammel vestvendt længe og opfører en ny længe mod nord i bindingsværk af ege- og fyrretømmer og med murede vægge og tegltag. Denne længe indrettes i den østlige del til bageri med udlejning for øje, og den vestlige del indrettes med kamre, stald, lokum og brøndehus.

Illustration Poul Low Møller - 1817

Illustration Poul Low Møller - perioden 1766 - 1859

Illustration Poul Low Møller - facade 1766

Herredsfoged Peder Schou køber i 1766 ejendommen af kobbersmed Niels Pedersen, hvis dårlige økonomi tvang ham til et salg. Det må ha' været noget af en pinagtig sag, for ejendommen sættes på offentlig auktion med plakatopslag og trommeslag i byen, men hele fire gange afholdes auktion uden at nogen byder mindsteprisen på 600 rigsdaler. Til sidst lykkes det dog, og herredsfogeden betaler 620 rigsdaler for herlighederne, hvoraf det meste straks bliver revet ned, og et nyt bindingsværkshus på 15 fag med murstensudfyldninger mod gaden ser dagens lys, og dette hus har en kvist over tre fag.

 

Der bygges yderligere en sydlænge på 13 fag med bindingsværk i ege- og fyrretømmer med murede udfyldninger og med tegltag.

 

Den gamle 6-fags vestlænge med halmtag bevares, men forlænges med 4 fag med tegltag, så den sammenbygges med sydlængen, og her indrettes stald.

 

Endelig bygges et 7-fags halvtagshus, d.v.s. et hus med et tag, der kun har fald til den ene side, og det anvendes til lokummer og svinesti.

 

Mod gaden opsættes et nyt plankeværk med port, og i gården udskiftes den gamle træbrønd med en stensat brønd med pumpeværk.

 

Ejendommen har nu det udseende, som i store træk er bevaret helt frem til i dag - bortset fra at det forkortes med tre fag i 1863.

 

I 1786 foretager ejeren på tidspunktet - rådmand Friderich Hansen - en større hovedreparation af ejendommen, hvor der kommer nye tage, og tømmer og træværk bliver renoveret.

I haven bygges der et grønmalet lysthus - og således står ejendommen frem til 1859.

Da kobbersmeden Niels Pedersen overtager ejendommen i 1750, består den af et 12-fags forhus mod gaden med murstenstavl mod gaden og lerklinet mod gården.

 

Købet finansieres af et lån fra Roskilde Domkirke - det var lang tid før banker og sparekasser holdt deres indtog i byen.

 

Det er åbenbart ikke nogen god forretning at være kobbersmed, for Niels Pedersen må løbende låne til at klare dagen og vejen, og da han i 1765 har pantsat sin sidste bukseknap går den ikke længere, og først bliver den stakkels kobbersmeds diverse pantsatte effekter solgt på tvangsauktion, og siden må ejendommen afhændes.

 

De personlige effekter bliver købt af en snes af byens borgere, og f.eks. erhverver byens skarpretter Ingemann sig den Weimarske bibel for 5 rigsdaler og 8 skilling.

Illustration Poul Low Møller - facade 1750

Illustration Poul Low Møller,1750- 1765

Illustration Poul Low Møller 1682

Den tidligst beskrevne del af historien om Ringstedgade 6-8 stammer fra 1682. Indtil da beskattede man husejerne efter antallet af ildsteder, men Frederik den 4. besluttede, at beskatningen fremover skulle være i forhold til bygningernes og grundenes værdi.

 

Det fremgår af Roskildes bygnings- og grundtakstprotokol, at der i 1682 var tale om to separate ejendomme med hver deres jordstykker.

 

Snedker Peder Jensen havde et 11 fags lerklinet bindingsværkshus ud mod Ringstedgade, og det var forsynet med halmtag og var indrettet med stue, køkken og værksted. Yderligere var der en 4-fags ladebygning med halmtag, og bagved lå der en have.

 

Syd herfor lå Rasmus Kræmmers noget mindre 3-fags hus med et tilhørende jordstykke, og det er disse to ejendomme, der tilsammen udvikler sig til det vi kender som Lützhøfts Købmandsgaard i dag.

 

Snedker Peder Jensen sælger i starten af 1700-tallet sin ejendom til kleinsmed Søren Matzon, og derefter kommer en periode, hvor ejendommen bliver hjemsted for en række kleinsmede.

 

I 1741 er det skrædderen Søren Larsen Helbech der køber den gamle smedeejendom - Rasmus Kræmmers ejendom er i mellemtiden revet ned og henligger som ubebygget, og begge ejendomme havner til sidst i hænderne på Roskildes borgmester Morten Munthe, som helt sædvanligt i forhold til tidens praksis foretog investeringer i byens ejendomme.

 

Det er borgmester Munthe der i 1750 sælger de nu sammenlagte matrikler som et hele til kobbersmed Niels Pedersen.