Sankt Peders Stræde 8 - Roskilde Kloster

Sankt Peders Stræde 8

foto Roskilde Kloster 2013

Adressen Sankt Peders Stræde 8 er den indgang til Roskilde Kloster, som enhver Roskildenser kender og har set.

 

Gennem tiderne har bygningerne på stedet haft mange navne - Sortebrødregaard - Roskilde Frøken Kloster - Roskilde Adelige Jomfrukloster og i dag er det officielle navn Roskilde Kloster.

 

Roskilde Kloster har siden 1974 været en selvejende stiftelse - "Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftelse" og er sammenlagt med Odense adelige Jomfrukloster. Der modtages ingen driftsstøtte fra det offentlige, og Klosterkirken er en privat kirke uden støtte fra kirkelige myndigheder.

 

Stiftelsen har i dag to hovedformål, dels udlejning af boliger til ældre medborgere på rimelige vilkår og dels formidling af klosterets enestående kulturarv. Klosteret kan besøges på rundvisninger, både forudbestilte grupperundvisninger og lejlighedsvise åbne rundvisninger. Klosterkirken er offentligt tilgængelig ved de månedlige gudstjenester.

 

I dag fremstår klosteret som et helstøbt muromkranset bygningskompleks, der er fredet i sin helhed.

Roskilde Klosters fredningsværdi relaterer sig til den enestående helhed af bygninger, have, gårdsplads og mure, som definerer og afgrænser klosterområdet fra den omkringliggende by. Roskilde Kloster ligger således som en unik, kulturhistorisk oase midt i Roskilde by.

 

Klosteret var tidligere en del af Himmelev, men blev ved den første kommune-sammenlægning i 1970 en del af Roskilde Kommune.

 

I kirkelig henseende er klosterets kirke fortsat en del af Himmelev sogn.

 

 

 

foto Roskilde Kloster

foto KB 2015

 

Roskilde Kloster formidler bl.a. sin historie via en særdeles informativ hjemmeside, som du kan se her

 

Kanal Roskilde har besøgt Roskilde Kloster i 2011, hvor klosterets forvalter, kammerherre og oberst Søren Lyder Jacobsen fortæller om klosteret og dets historie. se udsendelsen her

 

nedenfor kan du læse om Roskilde Klosters historie i meget store træk - og du har her mulighed for at læse en ganske fyldestgørende historie udfærdiget af Søren Lyder Jacobsen i 2015

 

Lokalhistorikeren Arthur Fang skrev meget personligt og med mange små interessante historier om Roskilde Kloster i 1948 udgaven af "Jul i Roskilde", og den artikel kan læses her

foto Roskilde Kloster 2013

Roskilde Klosters bygning, som vi kender den i 2015 - hovedbygningen er oprindeligt bygget omkring 1550 - 1565 som en herregård, benævnt Sortebrødregård. Navnet kommer af, at der på grunden lå et kloster, bygget i 1231 af Dominikanermunke ("Sortebrødre"). Klosteret blev revet ned en del år efter Reformationen i 1536, men sten og tømmer fra det gamle kloster blev delvist brugt til at bygge den nye herregård.

Hovedbygningen er i det ydre stort set intakt, mens der i det indre er gennemført visse ændringer. Den største ændring skete i 1699, da klosteret blev købt af adelsenkerne Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt. For egne penge oprettede de her Danmarks første jomfrukloster. I den forbindelse blev den der indrettet en imponerende Riddersal i den gamle herregårds midterfløj og klosterkirke i sydfløjen.

 

Til venstre for hovedbygningen - set både fra Algade og Sankt Peders Stræde - ligger "Damernes Fløj", som stod færdigbygget i 1907

 

 

foto Roskilde Kloster 2013

foto Roskilde Kloster 2013

Roskilde Klosters område fremtræder lukket i form af en klostermur ud mod Sankt Peders Stræde og Dronning Margrethes Vej. Klostermuren har naturligvis gennem årene været udsat for sædvanligt slid og ælde, desværre også hærværk i form af graffiti, men i 2013 blev der gennemført en omfattende restaurering.

 

Også mod Algade fremtrådte Roskilde Klosteret lukket indtil 1972, hvor Roskilde Kloster afhændede den tidligere klosterforvalterbolig med tilhørende parkområde til Roskilde Kommune, ligesom jordstykket i forlængelse heraf i retning mod Hestetorvet blev afhændet til nybyggeri.

 

foto Roskilde Kloster 2012-2013

Lokalhistorisk arkiv 1970

På billedet med kig til Domkirken ser man til venstre det, som på de tidligste tegninger hed gartnerlængen, og bagved aner man vaskeribygningen. Til højre ses bygningen, hvor klosterforvalteren i dag har sin privatbolig.

 

De to bygninger til venstre måtte lade livet i 1972, da klosteret valgte at frasælge jord, så der kunne indrettes et parkeringsareal bag bankbygningen på Algade 33.

 

 

foto Roskilde Kommunes hjemmeside "Kulturstrøget"

Et smukt vinterbillede - et maleri udført af kunstneren Søren Bjulf ( 1890-1958).

 

Dateringen er ukendt - bortset fra at motivet er fra efter 1907.

 

Det originale maleri har formatet 68 x 54 cm

I området mellem Roskilde Kloster og Roskilde Biblioteks have står et træ med en ganske usædvanlig historie:

 

Det store træ er et såkaldt "falsk" akacietræ - dets rigtige navn er "Robinia pseudoacasia" - man anslår at det er 300-350 år gammelt.

 

Faktum er, at træet i dag står i bibliotekets have, men at det tidligere stod på Roskilde Klosters gamle grund. Da Roskilde Kommune erhvervede grunden for at kunne opføre biblioteket, var det en del af handelsvilkårene, at der ikke måtte laves nogen mur mellem klosteret og biblioteket - beboerne i klosteret skulle have udsigt og adgang til træet.

 

Træet har altså stået på sin plads i så godt som hele klosterets levetid - det er klart at man har et særligt forhold til det.

 

Du kan læse mere her

 

 

maleri af Søren Bjulf - ukendt datering

Tuschtegning af P. Holm 1918

Et kig til klosterets gamle hovedbygning, som den tog sig ud i 1918 for tegneren Peter Holm.

 

Ikke meget har ændret sig - men det flotte træ i forgrunden er dog væk i dag

foto Roskilde Lokalarkiv fra ca. 1930

På den sydlige side af hovedbygningen lå der oprindeligt at lavt bindingsværkshus, som bl.a. rummede folkestuen ( en spisestue til de ansatte) og under loftet var der på 1. sal indrettet 2 meget lavloftede værelser til 2 kokkepiger og 2 stuepiger.

 

I 1916/17 stod det klart at bygningen var for nedslidt og utidssvarende, og specielt de to værelser til pigerne var absolut ikke egnede til beboelse, og bygningen blev nedrevet.

 

Arkitekt Jens Ingwersen, som nogle år tidligere havde tegnet "Damernes Fløj", tegnede også den nye bygning, som indeholdt folkestuen, 2 værelser til husjomfruen, fadebur, opvask og på 1. sal fire pigeværelser.

 

Ifølge klosterets arkiver beløb byggesummen sig til kr. 18.513.

 

Senere fungerede bygningen som gartnerbolig, og i 1972 blev den moderniseret og indrettet til klosterforvalterbolig.

foto KB 2015

Roskilde Lokalarkiv ca. 1900

Roskilde Lokalarkiv ca. 1920

Porten fra Sankt Peders Stræde til klosteret fra omkring år 1900 og til højre omkring år 1920. På det tidligste billede ses til venstre konturerne af "Juelernes hus", så billedet er fra før 1906, hvor man altså havde en form for stakit/plankeværk ud mod Sankt Peder Strædet - uden at vi dog ved om det var i hele dens udstrækning. Muren er bygget senere, og har i hvert fald stået der omkring år 1900, dog således at der fortsat har været plankeværk nogle meter på hver side af indgangspartiet. Indgangspartiet er med stor sandsynlighed nybygget omkring 1907/1908, hvor den sidste del af plankeværket så også er faldet, og muren kommer til at stå, som vi kender den i dag.

 

I retning mod Hestetorvet - øst for klosteret - lå der en forpagtergård med tilhørende avlsbygninger.

 

Disse bygninger har ligget i det område, hvor vi i dag finder Roskilde Bibliotek

 

Man kan undre sig over at der lå en landbrugsejendom i hjertet af Roskilde helt frem til 1937, men klosteret har gennem årene haft ganske betydelige jordbesiddelser. Mod nord de tre nuværende og sammenhængende parkområder Klostermarken, Berte Margrethe Anlægget og Folkeparken, og nordøst herfor lå klosterets hovedgårdsmarker,som på traditionel måde blev drevet som landbrug.

 

Roskilde Kloster nedlagde avlsgården, da klosteret havde solgt al sin jord til Roskilde Kommune. På avlsgårdens plads bliver der køkkenhave.

 

Som et lille kuriosum kan nævnes, at den udvendige stentrappes afsats var en stor gravsten, som lå med bagsiden opad. Den havde engang dækket rådmand Jürgen Müllers grav. Han var født i 1750 og døde 1823.

 

 

F.E.Hansens billede har tydeligt hotel Frederiksstad i focus, men i baggrunden ser vi staldbygningen fra klosterets østlige avlsbygning.

Det er formentlig både det tidligste og eneste billede af denne ejendom.

Roskilde Lokalarkiv foto F.E.Hansen mellem 1864 og 1872

Luftfoto fra ca. 1954 - Bygninger til højre i billedet nærmest Algade var klosterets vaskeribygning og en gartneribygning med tilhørende drivhuse og køkkenhave.

 

Disse bygninger blev nedrevet i 1972

 

Uden for billedet - også til højre - lå en forpagtergård med tilhørende avlsbygninger, og de blev nedrevet i 1937.

 

foto Roskilde Lokalarkiv ca 1954

Plantegning fra ca. 1906, hvor planlægningen af en af de betydeligste ændringer i klosterets rammer i nyere tid fandt sted, nemlig nedrivningen af den hidtidige beboelsesbygning "Juelernes Hus" og efterfølgende opførelsen af den nye beboelsesfløj benævnt "Damernes Fløj".

 

Byggeriet blev opført ved arkitekt Jens Ingwersen og opført i historicistisk stil og indvendigt rigt dekoreret.

 

Se et par af arkitektens tegninger nedenfor.

 

Den originale plantegning - som kan findes på Roskilde Klosters hjemmeside - er her påført en illustration af de bygningsmæssige forandringer fra tiden med den oprindelige hovedbygning i 1550-1565 og frem til nutiden

 

foto Roskilde Lokalarkiv 1907

foto Jakob Zeuner 2018

Der er meget naturligt ikke offentlig adgang til "Damernes Fløj", som danner rammen om en række private hjem.

 

De to billeder fra hhv. 1907 og 2018 viser, at der ikke er sket ændringer i trappe- og gangarealet.

 

Det er til at få øje på, at arkitekt Jens Ingwersen har været kraftigt inspireret af tidens jugendstil - på dansk kaldet skønvirke

Nybygningen af "Damernes Fløj" forudsatte en nedrivning af en væsentlig del af klosterets beboelsesområde, nemlig "Juelernes Hus".

 

Dette hus - en èn-etages længe i forlængelse af hovedbygnings nordfløj - blev opført i 1729 af Berte Skeel

 

Et herligt billede af "Juelernes Hus" udført af Louis Jensen i 1906, er i dag ophængt på klosterforvalterens kontor - det er næsten identisk med et billede taget af Hude på samme tidspunkt - der har været enighed om at idyllen skulle foreviges.

foto Roskilde Lokalarkiv omkring 1906 før nedrivning

Roskilde Lokalarkiv - foto Hude - omkring 1906

I 1905 tog Kristian Hude et billede af de såkaldte "Klosterhuse" i Klosterhusstræde, hvor ansatte på Roskilde Kloster havde deres bolig.

 

Som man kan se, var det uden for klosterets "mure" - dengang var der dog tale om et plankeværk - og den nuværende Dronning Margrethes Vej havde dengang navnet Klosterhusstræde.

 

13 år senere i 1918 viste tegneren P.Holm hvordan det tog sig ud, når man så det fra nord - "et gårdinteriør fra klosterhusene"

 

 

Tuschtegning af P. Holm 1918

Roskilde Lokalarkiv - Hude 1905

Lokalhistorisk Arkiv - F.E.Hansen omkr. 1880

Lokalhistorisk Arkiv - F.E.Hansen omkr. 1880

Lokalhistorisk Arkiv - Ukendt datering, men formentlig lang tid efter 1907

F.E.Hansens billede fra omkring 1880 er formentlig et af de ældste der findes af klosteret. Den tekniske kvalitet er ringe, og et forsøg på at forbedre med nutidens hjælpemidler fører ikke meget med sig. Det er tydeligt at F.E.Hansen har forsøgt at reparere lidt på det noget overbelyste billede ved at markere skorstenene op med nogle fine streger.

 

Et nyere billede hjælper med til at finde fotografens placering, for det er nogenlunde det samme sted - ca. der hvor Roskilde Biblioteks hovedbygning ligger ud til Dronning Margrethes Vej.

 

På det ældste billede skjuler træerne Juelernes Hus - og på det yngre billede er "Damefløjen" opført.

 

 

Tegning fra Roskilde Klosters arkiver 1865

Tegningen viser hvordan muren + indgangsparti er tegnet i 1865 og sandsynligvis hurtigt derefter opført mod Algade.

 

Det ser ud som om at tegningen til indgangspartiet senere er genanvendt i forbindelse med bygningen af porten ud mod Sankt Peders Stræde – dog kun med 2 af ”søjlerne” og ikke med metal-gitterværk som vist på tegningen, men i en udgave med træværk.

 

Indgangspartiet i Sankt Peders Stræde er ombygget omkring 1907-1908. Muren i nordlig retning i Sct. Peders Stræde er sandsynligvis opført tidligere, idet den fremgår af plantegningen fra 1906, men i forb. med ombygningen, er det åbne gitter i træ erstattet af murværk med indsatte gitteråbninger og en ny port i metal – sådan som vi kender det i dag.

 

 

 

foto Roskilde kloster: efter maleri af H.H.Eekberg 1760

Årene 1698 og 1699 er et helt afgørende årstal for Roskilde Kloster.

 

Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt fik kongens tilladelse til at købe herregården for at stifte et frøkenkloster.

 

Klosterets to stifterinder var enker efter to af tidens mest betydende krigshelte, generalløjtnant Niels Rosenkrantz og generaladmiralløjtnant Niels Juel, som begge havde været umådelig rige. Enkerne brugte store dele af formuerne på at købe den eksisterende gård med omfattende jordtilliggender. De betalte yderligere for indretningen af klosteret og oprettede fripladser.

 

Formålet var at skabe et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener, der ikke var blevet gift i en passende ung alder. Roskilde adelige Jomfrukloster blev således det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark. Kong Christian d. 5 godkendte d. 18. april 1699 jomfruklosterets statutter.

 

Riddersalen i hovedbygningens midterfløj og klosterkirken i sydfløjen er nyindretninger i forbindelse med etableringen af "Frøkenklosteret"

foto Roskilde kloster 2014

foto Roskilde kloster 2014

Klosterets inventar og malerisamling kommer fra de to sammenlagte adelige jomfruklostre.

 

Det rummer bl.a. 150 malerier med gode eksempler på 1500-, 1600- og 1700-tallenes malerkunst i Danmark.

 

Riddersalen har et enestående kassetteloft med 60 bibelske malerier fra begyndelsen af 1700-tallet, og væggene er beklædt med gyldenlæder. Et særligt klenodie er Nakkebølletæppet, et rigt broderet vægtæppe fra herregården Nakkebølle på Fyn fra 1589. Til det smukke kunsthåndværk knytter der sig en grum historie, som kan høres på rundvisningerne.

 

I Klosterkirken findes en smukt udskåret altertavle og prædikestol i sen bruskbarokstil fra kirkens oprettelse i 1701 samt kansler Johan Friis' krucifiks udskåret i elfenben fra 1546. I 1998 blev det specielle ”Mathisson-Hansen orgel” fra 1850 opstillet i kirken.

 

Klosteret ejer endvidere det enestående adelsbibliotek, "Karen Brahes Bibliotek".

 

 

Roskilde Kloster er naturligvis at finde på det ældst kendte kort over Roskilde - Peder Hansen Resen's fra 1677 - altså på et tidspunkt, hvor bygningerne stadig var herregården kaldet "Sortebrødregård".

 

Det illustreres her, at de meget tidlige kort skal bruges med stor varsomhed. Fremtoningen og placeringen af "Sortebrødregård" er tydeligvis ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold, og det er sund viden, når øvrige dele af kortet skal vurderes.

 

Fra 1231 og frem til reformationen i 1536 lå der på stedet et kloster bygget af dominikanerordenen. Denne orden er en af fem katolske ordener, og den blev oprettet omkring 1215 af den spanske munk Dominicis, og ordenen bredte sig meget hurtigt.

 

Klosteret i Roskilde bar navnet "Sankte Catharinae Kloster", og det formodes at indgangen til klosteret lå nogenlunde der, hvor gaden Munkebro løber ud i Sankt Peders Stræde. Da det blev nedrevet en del år efter reformationen i 1536, blev sten og tømmer gemt, og disse materialer indgik ved den senere nyopførelse af en herregård, som kom til at bære navn efter dominikanermunkene, som blev kaldt "sortebrødre".

 

Der findes i dag ingen synlige spor af klosteret - altså bortset fra at vi ved, at sten og tømmer fra klosteret levede videre i de nye bygninger, og altså den dag i dag må være en del af Roskilde Kloster

 

foto Roskilde Museum

Da man i 1960'erne opførte Roskilde Bibliotek, fandt man resterne af munkenes teglovn, hvor klosterets munkesten blev fremstillet.

 

Et spektakulært fund er en lille taphane til en øltønde, hvor håndtaget er formet som et skrækkeligt uhyre, en Basilisk.

 

Den kan ses på Roskilde Museum.

 

Hvis du ikke ved hvad en basilisk er for en størrelse, så lyt her til den skrækindjagende forklaring