Roskilde Gymnasium og Fjordvilla

Roskilde Gymnasium  -  FJORDVILLA


Foto  KB 2019

Adressen er i dag Skolegade 21, men vejforløbet fra Domkirkepladsen til Sct. Jørgensbjerg har gennem årene skiftet navn fra oprindeligt Badstruestræde og senere til Strandalleen og Tuttesti.


I dag har Roskilde Gymnasium sin idrætshal på adressen - bebygget areal 1715 m2 -2100 etagemeter + 226 m2 kælder.

Idrætshallen blev bygget af det daværende Roskilde Amt i 1978/79.


Inden da lå der på stedet en stor restaurations- og mødevirksomhed kendt som FJORDVILLA og ejet af Arbejdernes Fællesorganisation siden 1899. Der har formentlig været en ombygning til restaurations- eller pensionatsvirksomhed allerede fra omkring 1893.


Bygningen blev opført som privatbolig i 1854/55 af komtesserne Emma og Sophie Lerche, som videresolgte den til fortsat privat bolig i 1866. Den blev formentlig nyindrettet i 1893, og med sikkerhed om- og tilbygget i forbindelse med Fællesorganisationens overtagelse i 1899, og senere skete der en betydelig om- og tilbygning i 1936.


I forbindelse med byggeriet i 1978/79 viste udgravninger, at der har været en bebyggelse på stedet helt tilbage til middelalderen i 1300'tallet.

Foto  KB 2019

Lokalhistorisk Arkiv marts 1977

De sidste rester af Fjordvilla under nedrivning kunne ses i marts 1977.


Den gamle bygning blev solgt af Arbejdernes Fællesorganisation til det daværende Roskilde Amt for 2.150.000 kroner, og forventningen hos Fællesorganisationen var, at man efter at ha' indfriet gæld m.v. ville stå tilbage med ca. 1 mill., men også uden det faste tilholdssted siden 1899.


For de mange brugere af Fjordvilla, var det mere end vemodigt at se stedet forvandlet til murbrokker. Det så også lidt underligt ud, da salen i stueetagen og kældersalen blev forenet, da gulvet i stueetagen blev fjernet


Lokalhistorisk Arkiv marts 1977

Lokalhistorisk Arkiv ca. midt i 1970'erne

En væsentlig årsag til, at Fællesorganisationen så sig nødsaget til at afhænde Fjordvilla, var problemer ved restaurationsdriften. Skiftende forpagtere kæmpede en sej kamp, men da den sidste restauratør gik konkurs i 1977 med gæld til "den halve by" incl. Fællesorganisationen, var det åbenbart den sidste berømte dråbe.


Der var ellers gennemført en modernisering af restaurationslokalet til højre i bygningen, men selv om åbningen af restaurant Laredo helt i tidens ånd omfattede en topløs model, så gik det bare ikke.


Det hører dog med til historien, at mødeaktiviteterne var dalende, og fjernsynet havde holdt sit indtog og gav nye underholdningsmuligheder. Dertil kom ikke ubetydelige omkostninger til at vedligeholde ejendommen.


Lokalhistorisk Arkiv - restaurationen efter ombygning omkring 1975

Lokalhistorisk Arkiv - restaurationen før ombygningen omkring 1975

Der knytter sig en lille sproglig finurlighed til udtalen af Fjordvilla. En Roskildenser vil uden tøven lægge trykket på anden del af navnet - altså fjordVILLA - en udenbys gæst vil nok finde det mere naturligt at lægge trykket på første del af navnet, men sådan er det altså bare ikke !


Salene på Fjordvilla har gennem årene lagt gulve til alverdens arrangementer. Mødeaktiviteter, levende musik i alle genrer med tilhørene dans, boksestævner, juletræsfester, jubilæumsfester, skolefester, danseundervisning,  filmforevisninger, bankospil, musikundervisning, og sikkert meget mere, og udendørs var der en keglebane i haven. Det er svært at forestille sig nulevende roskildensere fra omkring 60 års alderen og op, som ikke har været på Fjordvilla. Salene forekommer nærmest at være tidsløse siden de blev bygget i 1936 - dog findes der vist ikke billeder af selve kældersalen. Der findes dog et par billeder af udsmykningen i kældersalen fra en gang i 1960'erne, og en del vil nok nikke genkendende til disse.

Lokalhistorisk Arkiv  - ukendt datering, måske i 60'erne

Lokalhistorisk Arkiv  - omkring 1960

Ifølge teksten på bagsiden er vægudsmykningen til kældersalen udført af Jan Hovald omkring 1960.


Det var folkemusikklubben Paramount, som havde sit første arrangement i kælderen i 1965, og fortsatte der i nogle år, hvilket kan ha' været inspirationen til udsmykningen.


Repertoiret hos Paramount adskilte sig væsentligt fra den "Rock og pigtråd", der kunne høres i den store sal - det var primært traditionel folkemusik fra mange verdensdele og bluesinspirereret og folkemusikinspireret musik og sang der blev fremført. I starten blev der også budt på jazz, men det gled hurtigt ud af repertoiret.




Fra midten af 1950'erne skete der for alvor noget med ungdomskulturen og med musikken, og om nogen har Leif Skov - den mangeårige hovedfigur for Roskilde Festival (1972-2002) - haft fingeren på pulsen. Han har skrevet om udviklingen specielt i Roskildeområdet i en artikel i Jul i Roskilde 2007 - og her spiller Fjordvilla absolut en stor rolle.


Du kan læse artiklen her


"Rock-arkæologen" Thomas Gjurup har skrevet et større antal bøger om rockmusikkens udvikling på forskellige destinationer, herunder om Roskilde-området.  I sin bog "Fra Prindsen til Road-house 1956-1990" skriver han særdeles detaljeret om de lokale grupper og spillestederne, og ikke overraskende er der virkelig mange henvisninger til Fjordvilla.


En avisannonce fra starten af september 1968 er egentlig meget sigende for, hvad Fjordvillas gamle mure skulle rumme på den musikalske front.


Om lørdagen dansant for "de voksne", og om søndagen musik og underholdning fra en "helt anden planet" til et helt andet publikum.

Gruppen Yardbirds spillede under dette navn grundet kontraktlige betingelser, men straks efter hjemkomsten til England blev navnet ændret til Led Zeppelin, og denne gruppe skulle vise sig at blive en legende. Det var altså en verdenspremiere - en ære som Fjordvilla dog måtte dele med et par andre spillesteder.


Der skulle åbenbart også være noget for husarerne, så et omrejsende topløst pige-show-orkester med navnet "Ladybirds" kom også på scenen, og kun de færreste interesserede sig vist for, om de kunne spille.


De må ikke forveksles med den samtidige lokale pigegruppe "Butterflies", som kunne spille, og alene udfordrede de snerpede ved at spille i lårkort !!


Og endelig skulle der være såkaldte go-go girls, som synligt for alle dansede til musikken, og det var ikke sjældent, at det også foregik topløst, så der var ingen grund til at kede sig.


Der findes et ganske kort filmklip fra en aften på Fjordville med larmende rock incl. go-go danserinde - dog ikke topløs !  se klippet her

(filmklippet udgør slutningen på en kortfilm om Russel Tribunalet - i sandhed en kontrast)


Lokalhistorisk Arkiv  - 1968

Foto Bennie Hansen - The Wall på scenen - 1975

At Fjordvilla var på "verdenskortet" for Roskilde og omegn er uomtvisteligt, men at Fjordvilla for alvor skulle komme på verdenskortet og forsiderne af alverdens aviser, kom nok bag på de fleste.


I perioden 20. nov. til 1. dec. 1968 blev Roskilde og Fjordvilla centrum for en verdensomspændende begivenhed. Den britiske matematiker og filosof Bertrand Russell oprettede sammen med filosoffen Jean Paul Sartre det, de kaldte, Russeltribunalet (The Russell Tribunal) i 1966. Tribunalet havde til formål at undersøge, hvorvidt USA havde begået krigsforbrydelser under Vietnamkrigen, som stadig rasede. Der blev afhørt vidner og fremlagt diverse former for dokumentation, og ikke overraskende blev konklusionen, at der blev begået krigsforbrydelser.


Det var bestemt ikke alle som mente, at det var et arrangement, der kastede glans over byen - f.eks. nægtede byens hoteller at udleje værelser til deltagerne i tribunalet


Du kan her læse en kort beskrivelse af begivenheden, således som den er beskrevet på Roskilde Kommunes hjemmeside "Byenshusroskilde.dk"


Da traditionen med at afholde 1. maj møder også nåede til Roskilde, forekom det helt naturligt, at afslutningen skete i Fjordvillas have.


I haven var der opbygget en permanent talerstol, hvor ledende fagforeningsfolk og politikere fremførte deres budskaber.


1. maj 1950 var det f.eks. Jens Otto Krag (1914-1978), som på tidspunktet var handelsminister. Han bestred senere andre ministerposter, og var statsminister fra 1962-68 og 1971-72.



Lokalhistorisk Arkiv  - 1950

Den store sal var i 1949 relativt nybygget, idet den - sammen med en sal i kælderniveau i 1936 erstattede en noget mindre sal, hvis opførelses-tidspunkt er lidt uklart.


Når man sammenligner billedet fra 1949 med senere billeder, kan man godt se, at der er sket nogle meget små justeringer i udseendet - bl.a. beklædningen på balkonen.



Lokalhistorisk Arkiv  - 1949

Det eneste der stod tilbage af det oprindelige hus efter byggeriet i 1936 var facaden af restaurationen. Behovet for plads var steget betydeligt, og arkitekt Carl Møllers forslag til udvidelserne blev vedtaget den 1. april 1936 og straks iværksat og tilendebragt samme efterår. Prisen for projektet var 350.000 kroner

Lokalhistorisk Arkiv  - rejsegilde på nye bygning 1936

Nybygningen i 1936 betød af bygningen med den gamle sal blev nedrevet. Det ser ud til at den gamle bygning er opført i forbindelse med at Fællesorganisationen overtog ejendommen i 1899. Det var i sig selv en ordentlig økonomisk mundfuld for Fællesorganisationen at overtage og ombygge den helt oprindelige ejendom, men ønsket om en stor mødesal har sikkert vejet meget tungt.


På et steroskopbillede fra 1899 ser man tydeligt den tilbygning mod syd, hvor salen har været - en bygning, som også kan ses på et billede fra starten af 1900'tallet.


Lokalhistorisk Arkiv  - den gamle sal 1899

fra Fotohistorie.com 1899

Lokalhistorisk Arkiv  - tidligt i 1900'tallet

Der findes ganske mange billeder, evt. som postkort, der viser Fjordvilla i perioden fra sidst i 1900'tallet og frem til den store ombygning i 1936.

Mange af dem rummer deres egen lille historie - og at der har været mange festlige stunder på stedet kan der ikke herske tvivl om.



Lokalhistorisk Arkiv  - i 1930'erne

Billedet er formentlig et af de sidst kendte fra perioden umiddelbart før den store ombygning i 1936.


På trappen ser man restauratør Lichtenstein, som ganske rigtigt figurerer i folketællingen fra 1930 på stedet.



Billedet fra omkring 1912 viser et par interessante detaljer.


Man kan se, at der har været etableret et springvand foran indgangen til restaurationen - det ses også på tidligere billeder fra før 1899.


På væggen ses en plakat eller anden form for skiltning af "Fjordvillas Biograf". Denne biograf ses ikke omtalt andre steder i lokallitteraturen. På dette tidspunkt er Kinografen i Algade 2 veletableret med pæn succes ( den åbnede i 1907) og man kan ha' sine tvivl m.h.t. beskaffenheden af en biograf på Fjordvilla. Det forekommer mest sandsynligt, at Fjordvilla har entreret med en af de ganske mange omrejsende biografer - men at der har været biografforestillinger er uomtvisteligt.



Roskilde Avis - 24. febr. 1912

Lokalhistorisk Arkiv  - fra postkort omkr. 1912

Lokalhistorisk Arkiv - tidligt i 1900'tallet


Haven bag Fjordvilla har dannet rammen om mange sammenkomster. Anledningen til denne kendes ikke, men der knytter sig en lille historie til nogle af personerne.

Roskilde Tidende viste billedet i 1977, og udbad sig på vegne af Lokalhistorisk Arkiv oplysninger om tid og evt. identifikation af nogle af personerne. Et lille notat i arkivet viser, at der har været en reaktion, idet en læser mener at vide, at de fire piger i hvidt til venstre i billedet lige bag bordet i front, er døtre af værtshusholder Jacob Hansen i Algade 3.  Nu havde Jacob Hansen "kun" tre døtre, så det gør det jo lidt svært at være præcis.  Det pudsige er, at netop de tre piger også er foreviget af fotograf Hude omkring år 1900, stående i gården bag Algade 3 sammen med deres far og bror. ( dette billede kan du se her)


Nedenstående to billeder viser hvordan det blev synliggjort, at Fjordvilla gik fra at være en beboelsesejendom til at blive en restaurations- og mødevirksomhed.

Det ældste billede er formentlig noget af det sidste der er taget  inden Fællesorganisationen overtager. Der har helt sikkert været en eller anden form for pensionatslignende aktivitet på stedet fra omkring midten af 1890'erne.


På billedet fra 1904 ses tydeligt, at nu er signalerer bemalingen over indgangen, at det er Fjordvilla, og at det er en "Café-Restaurant". Det lille springvand og beplantningen, som før signalerede "privat haveanlæg" er nu sat bag et beskyttende rækværk. Mod syd ser man indgangspartiet til den nyopførte bygning, som rummede den nye sal.


Lokalhistorisk Arkiv - foto C. Larsen  9. april 1904

Lokalhistorisk Arkiv - før 1899

Ifølge de lokalhistoriske kilder, erhvervede Arbejdernes Fællesorganisation Fjordvilla i 1899, og fik dermed opfyldt et længe næret ønske om at få "fod under eget bord" i stedet for at medlemsorganisationerne skulle leje sig ind hos byens øvrige restaurationsvirksomheder.


Der var dog et lille mellemspil, for det var faktisk en københavnsk grosserer og vinhandler Aage Borchhorst, som erhvervede ejendommen i marts 1899, og et par små avisnotitser afslører et mindre "drama", hvor Fællesorganisationen

åbenbart sad tilbage med "en lang næse"


Roskilde Avis 10. februar 1899

Roskilde Avis 2. marts 1899

Allerede i august samme år underskrev Borchhorst dog en købekontrakt om salg til "Arbejdernes Forsamlingsbygning", som dermed straks kunne disponere over ejendommen,  og i denne købekontrakt indgåes aftaler om, at Aage Borchhorst vil medvirke til finansieringen af det planlagte byggeri - både byggelån og væsentlige dele af den langsigtede finansiering -  hvilket sikkert har vejet tungt i forhold til beslutningen - selv om købsprisen nu var 38.000 kr. !

Det er ikke tvivl om, at Aage Borchhorst var den mellemmand, som i samme forbindelse sikrede Fællesorganisationen et lån på 52.000 kroner, hvor pengene i virkeligheden kom fra brygger Carl Jacobsen, Carlsberg.


Borchhorst sikrede sig i aftalen, at restaurationsdriften skulle bortforpagtes og ikke mindst, at Fællesorganisationen i forbindelse med denne bortforpagtning skulle sikre sig at vin og spiritus blev købt hos ham, og at øl skulle købes hos en af ham udpeget ølforhandler. Ved misligholdelse af disse aftaler, ville købekontraktens lån straks forfalde.


Det endelige skøde til Fællesorganisationen blev først lyst i april 1901, men da var byggeriet forlængst tilendebragt og ibrugtaget.


Man kan kun gisne om Borchhorst' oprindelige motiver til at erhverve ejendommen. Måske ville han bare fortsatte driften på stedet, eller måske så han muligheden for en god forretning og satsede rigtigt. For Fællesorganisationen var det måske held i uheld at Borchhorst overbød, for det skulle jo vise sig at han åbenbart var en dreven forretningsmand med gode forbindelser, som forstod at skrue en attraktiv pakke sammen til Fællesorganisationen, som dermed meget hurtigt kom i gang med det ønskede byggeri.

Socialdemokraten 30. juli 1899

Fællesorganisationen kastede sig straks over projektet - faktisk før kontrakten var formelt underskrevet - og et par avisannoncer og en kort notis om ansættelsen af en lokalkendt restauratør vidner om hvor stærkt det hele gik.

Roskilde Avis 2. oktober 1899

Socialdemokraten 11. november 1899


Chefredaktør Tage Nielsen på Roskilde Tidende skrev i januar 1977 en artikel om Fjordvilla, som grundigt redegør for tiden omkring Fællesorganisationens erhvervelse af ejendommen. Den indeholder mange interessante informationer om Fællesorganisationens tidligste år efter stiftelsen i 1890 - et væsentligt stykke Roskilde-historie,  og du kan her læse et uddrag af artiklen.



Lokalhistorisk Arkiv - Ludvig Messmann omkring 1855

Set fra vest, var Fjordvilla i mange år en del af Roskildes "skyline". Bygget i 1854/55 og anvendt til beboelse frem til 1892.


I juni 1892 køber guldsmed J.C.F. Fordsmand ejendommen af enkegrevinde Mary Schultz Zeuthen, og det har næppe været for at flytte ind i ejendommen. Han havde sin guldsmedeforretning i Skomagergade 18, og boede der med sin familie, som traditionen bød, så mon ikke det mere har været et investeringsprojekt, for allerede i september kan man i en hel del af landets aviser læse, at Fordsmand har solgt "Fjordvilla" til en fhv. møller Jacobsen for 30.000 kroner, og at Jacobsens plan er at indrettet en restauration på stedet. Fordsmand havde selv givet 30.000 for ejendommen, så det lignede ikke en forretningsmæssig succes - eller havde han faktisk tænkt på at flytte ind, men havde fortrudt ?


Det har han til gengæld ret sikkert i juni 1893, for da blev ejendommen solgt for 25.000 kr. til restauratør R. Hansen og murermester A.Wildt.


Roskilde Avis 16. juni 1897

Restauratør R.Hansen og murermester A. Wildt er ejere fra juni 1893 til marts 1899, og det er et godt spørgsmål, hvad der foregik på stedet i den periode.

Der ses i de lokale aviser ingen form for annoncering af stedet, men indirekte aner man alligevel, at der foregår en eller anden form for drift, som kræver personale.

Der søges i årene 1897-1899 efter både en gartner, kokkepiger og "jomfruer".


I 1897 fortæller en lille notis i Roskilde Avis, at man åbenbart kan tage ophold på stedet, så et bud kan være, at der har været en form for pensionat, eller hoteldrift i meget lille format, men man må jo så undre sig over at der ikke er nogen annoncering herom ?



Lokalhistorisk Arkiv - den oprindelige Fjordvilla fra 1855

Fjordvilla er opført i perioden 1854-1855. Et igangværende byggeri brandtakseres i november 1854 og takseres endeligt i september 1855.


Ejendommen skal tjene som bolig for de to ugifte komtesser Emma Lerche (1799-1888) og Sophie Lerche (1803-1864).

De har formentlig indtil da boet hos deres far greve Christian Cornelius Lerche-Lerchenborg. Han var geheims conferentsraad, havde storkors af Danebrog og var Danebrogsmand og besidder af grevskabet Lerchenborg, herre til Birchengaard og Aastrup godser.

Den gamle greve dør i 1852, og så forekommer det vel naturligt at flytte, og selv om der var mange søskende, så har der sikkert været en del arvede midler at gøre godt med.


Jorden blev i 1854 købt af ejeren af det ejendomskompleks med tilhørende jorder, der var tilbage efter nedlæggelsen af Maglekilde Kurbadeanstalt, baron Dirckink-Holmfeld. Det var ham der i 1861 måtte lide den tort bogstaveligt talt at blive stenet ud af byen grundet lidt for tyskvenlige holdninger på et tidspunkt, hvor det absolut var upopulært.


De to komtesser boede sammen på stedet frem til 1864, hvor Sofie Lerche dør, og i 1866 sælger Emma ejendommen til pensioneret oberst Johan Chr. von Bardenfleth.


Da Bardenfleth sælger i 1874, bevarer ejendommen fortsat sin status som herskabsvilla, idet køberen er enkegrevinde Mary Schultz Zeuthen.


Men i 1892 må man sige at ejendommens status skifter karakter - det er her at guldsmed Fordsmand fra Skomagergade køber ejendommen.


Slægten Lerche-Lerchenborg satte sit præg på ejendommen helt frem til nedrivningen i 1977.  Familiens våbenskjold - som findes i mange variationer gennem tiderne og i de forskellige grene af familien - var placeret over hovedindgangen til den oprindelige bygning.

Da nedrivningen fandt sted, blev der taget initiativ til at "redde" det gamle våbenskjold, og det blev flyttet til hovedbygningen på "Benzonsdal" - en herregård beliggende i Torslunde mellem Greve landsby og Taastrup. Denne herregård har siden 1853 været i Lerche-slægtens eje.



Lokalhistorisk Arkiv -  før 1899

Benzonsdal - 2019

Cand. mag. Per Steenholdt har i en af sine mange artikler med lokalhistorisk indhold i ugeavisen Paperboy også skrevet om Fjordvilla.


Du kan læse artiklen her

I "Jul i Roskilde" 1976/77 findes en af de overraskende få artikler der findes - både i "Jul i Roskilde" og i det hele taget - og artiklen handler ikke mindst om de udgravninger der fandt sted, da der skulle bygges nyt i 1978/79, men også om ejendommens historie.


Artiklens forfatter var Peter Foersom, der en del år var i redaktionen for "Jul i Roskilde"

De fleste gange hvor ejendommens oprindelige ejere bliver omtalt, skrives der de to søstre Lerche - komtesserne eller frøknerne - men Peter Foersom byder lidt længere ind, og mener at vide lidt mere præcis, hvem søstrene var. Han rammer ikke helt rigtigt - men han havde heller ikke nutidens mulighed for at granske gamle arkiver via skærmen på eget skrivebord.


Udgravningerne var spændende på den måde, at håbet nok var at finde rester af en af de gamle badstuer, som havde lagt navn til strædets oprindelige navn "Badstuestræde" - men konklusionen blev, at der var tale om en middelalderlig bebyggelse fra 1300'tallet - en beboelsesejendom og ikke en badstue. Det blev dog ikke skønnet bevaringsværdigt, og Roskilde Amt kunne lettet trække vejret igen.


Der blev fundet lerskår, rester af husgeråd og som noget helt særligt hanen til en øltønde.


Du kan læse artiklen her


Lokalhistorisk Arkiv - 1977