Skomagergade 15 - Passagen

Skomagergade 15 - Passagen

Foto KB 2017

Skomagergade 15 er færdigopført og ibrugtaget i september 1966 - en ejendom med detailhandlere i stueetagen og liberalt erhverv i de øvre etager. Der er en butiksarkade kaldet "Passagen" mellem Skomagergade og den bagvedliggende Schmeltz Plads - også her med diverse forretninger.

 

Med facade mod Skomagergade ses dameekviperingsforretningen Pandang - indtil 2016 lå her fotoforretningen PhotoCare og til højre for indgangen ligger guldsmedeforretningen "Guldfuglen"

 

De helt oprindelige bebyggelser gik tabt under den store brand i 1735, men præcis hvor Passagen ligger i dag, blev der i 1738 opført en to-etagers ejendom - en gæstgivervirksomhed med navnet "Hamborger Herberg". Ejendommen som nedbrændte havde samme navn og funktion. Adressen var helt frem til 1969 Skomagergade 15B, idet naboejendommen mod øst havde adressen Skomagergade 15A, men den blev nedrevet og nybyggeriet indlemmet i Skomagergade 11-13 på det tidspunkt.

 

Senere erhvervede postvæsenet ejendommen omkring år 1800 og indtil ca. 1857 var byens postkontor beliggende her, indtil det flyttede til Hersegade 11 - og senere igen til Jernbanegade. Der blev i den periode fortsat drevet gæstgiveri, men navnet ændrede sig til "Postgården"

 

Gæstgivervirksomheden ophørte i perioden omkring 1860-1870, hvor der blev indrettet købmandsforretning, og siden skiftende forretninger indtil den gamle postgård blev nedrevet i 1964.

 

I dag er Skomagergade 15 og Skomagergade 17 sammensmeltet til een matrikel - hver med deres karakteristiske ydre, men på de indre linier er der lejemål på tværs af de gamle matrikelskel - mest tydeligt f.s.v. angår forretningen H&M, der fylder facaden i nr. 17 ud mod Skomagergade, men har lokaler, der strækker sig ud til butiksarkaden under nr. 15, og er meget synlig ved "bagindgangen" fra Schmeltz Plads.

 

Skomagergade 15 - set fra Schmeltz Plads 2017

Foto KB 2017

Foto KB 2017

Den 7. juni 2017 blev en mindebænk for H.C.Andersen afsløret ud for Skomagergade 15.

 

Kunstværket - "lykkens galocher" er udført af billedhuggeren Thor Larsen, og var en gave til byen fra Gågadelauget - en forening af de handlende i byens hovedgade Skomagergade/Algade.

 

Arbejdsgruppen bag projektet var lokalhistorikeren Lotte Fang, kunstkøbmand Steffen Hansen og den daværende formand for gågadelauget Michael Gundersen.

 

Allerede dagen efter blev kunstværket udsat for hærværk, idet stokken blev knækket, men en ny og stærkere udgave af stokken er nu på plads

 

Foto KB 2017

 

Vandskulpturen "vækst-bevægelse" skabt af Barbara Shanklin blev opsat i 1993 lige ud for Skomagergade 15 som en markering af færdiggørelsen af den "nye" gågade -

Skulpturen har en forunderlig evne til at skifte udtryk alt efter årstid og tiden på døgnet - læs mere her

Foto Kasper Jørgensen 2015

Ejendommen stod egentlig færdig i 1966, men allerede i 1998-2000 blev der gennemført en større renovering, ombygning og udvidelse.

 

Det var arkitekt M.A.A. Claus B. Hansen der forestod dette, og han beskrev i Jul i Roskilde årgang 2000 projektet og baggrunden for dette.

 

Du kan læse den fint illustrerede artikel her

 

 

 

"Bagindgangen" fra Schmeltz Plads - det er jo en smagssag, men med lidt juleudsmykning og den fine skiltning, fremtrådte det måske lidt mere indbydende end facaden mod Skomagergade.

Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1969

 

I 1966 stod den første udgave af Passagen færdig. Det ville være en overdrivelse at påstå, at den føjede sig smukt ind i gadebilledet, så ejeren fortjener stor ros for den facaderenovering m.v. som blev gennemført 1998/2000, og som fik ejendommen til at fremstå som den gør nu.

Foto Lokalhistorisk arkiv, tidligst nov/dec. 1966 - måske nogle år senere

 

Ejendommen er her vist som den så ud i 1964 - tæt på det tidspunkt hvor nedrivningen begyndte 1. marts 1965 for at give plads til nybyggeriet, som stod færdigt 1½ år senere.

 

Fotograf Henrik Clausen tog på foranledning af Lokalhistorisk arkiv en række billeder af bygningerne, som med en hel del ombygninger havde stået siden 1738.

 

Som det fremgår, var der ud mod Skomagergade "Gl.Postgaards Farvehandel", "Georg Larsens købmandsforretning" og en frisørsalon.

 

I gården var "Cykelforretningen Frem" og en virksomhed med vulkanisering og salg af dæk.

 

 

 

Foto Lokalhistorisk arkiv Henrik Clausen - 1964

På billederne fra baggårdene får man et godt indtryk af, at grunden bag Skomagergade 15 i 1964 strakte sig bagud til Schmeltz Plads, og tidligere endnu helt ud til Bredgade. Man kan tale om en 1. og 2. baggaard

 

Foto Lokalhistorisk arkiv Henrik Clausen - 1964

Billederne af portåbningen mod Skomagergade er ganske informative. Man kan ikke påstå at indehaveren af vulkaniseringsforretningen har udvist den store nænsomhed i forhold til sin skiltning på det, som meget vel kan være de originale portfløje. Bemærk yderligere de karakteristiske halvrunde sten i begge sider af bunden af porten. Deres formål har været at sikre, at hestevognene og deres hjul ikke kom for tæt på murværket ved ind- og udkørsel. Noget tilsvarende kan man bl.a. se ved porten ind til Farver Hammers Gaard i Skomagergade 33, og ved porten ind til palæet, hvor man dog lidt utraditionelt har valgt at erstatte stenene med gamle kanonløb.

 

På billedet med indkigget til gården aner man tre trappetrin i venstre side, hvilket umiddelbart kan undre, da ejendommen til venstre for indkørslen fremtræder som en selvstændig ejendom uden sammenhæng til Postgården. Det forholder sig imidlertid sådan, at naboejendommen faktisk blev opført nogenlunde samtidig med den oprindelige "Hamborger Herberg", hvis ejer erhvervede sig grunden (brandtomten) og opførte en selvstændig ejendom, men fik den store fordel, at indkørslen kunne deles, og gårdspladsen blev langt større og mere anvendelig.

 

Maleri udført af Egon Lenskov 1964

En amatørkunstner har også fundet anledning til at forevige den gamle postgård umiddelbart før den blev revet ned.

 

Det er jo ikke just den helt store kunst - der er formentlig tale om et maleri på grundlag af et fotografisk oplæg - men det er da et godt bud på hvordan farverne har været på bygninger m.v. på tidspunktet.

 

Det grønne græs på taget vidner om at vedligeholdelsen af den gamle bygning forlængst er ophørt.

 

Vi kan se på billederne fra 1964, at der i bygningens vestlige ende er en barber- og frisørsalon, og den har åbenbart været på stedet længe.

 

Her kan vi se frisørmester N.C.Mortensens forretning omkring 1935 - og det herlige eksemplar af et køretøj, som er parkeret foran salonen, vil sikkert glæde motorcykelentusiaster den dag i dag.

 

Lokalhistorisk arkiv ca. 1935

Hans P. Pedersen (1893-1970)

Annonce i FORD-magasinet 1927

Vulkanisørmester H.P. Pedersen havde sin forretning i baggården fra 1920'erne til 1935, hvor han flyttede til Allehelgensgade 16.

 

H.P. Pedersen var på mange måder en agtet borger, hvilket fremgår af omtalen af ham på fugleskydningsselskabets omtale af fuglekongerne - en ære der tilfaldt ham i 1953.

 

Du kan læse omtalen her

 

Lokalhistorisk arkiv Hude 1904

Desværre fandt fotograf Hude i 1904 ingen anledning til at tage et billede af facaden på den gamle postgård, som da var blevet til en købmandsgård. Til gengæld ser vi her gården, hvor hestevognene stadig har god plads.

Bygningerne til venstre i billedet hører faktisk til naboejendommen, men her ser man tydeligt fordelen ved at ha' fælles gårdsplads.

 

Fanny Fang skriver i en artikel i Jul i Roskilde i 1934 at :" I Gl.Postgaard var endnu op under vor tid en beværtning i kælderen i det høje hus ( naboejendommen Skomagergade 15A) men ejendommen benyttedes ellers kun til forretningsbrug, bl.a. for købmændene Galberg, Willumsen og Albert Hansen, der nu ejer den ene halvdel, medens boghandler Henrik Jensen ejer den anden halvdel af den tidligere Postgaard"

Foto Bennie Hansen

Der er en særlig forbindelse mellem ”Hamborger Herberg” / "Postgaarden" og ”Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab”

 

Ikke mindre end to af det gamle selskabs skydebrødre har opnået æren af at blive fuglekonge på et tidspunkt, hvor de boede og arbejdede i Skomagergade 15.

 

Historien er dog lidt mere kompliceret, idet der i perioden fra omkring 1791 til 1827 faktisk var hele to fugleskydningsselskaber i Roskilde.

 

Postmester og gæstgiver Zimmer, som havde overtaget ”Hamborger Herberg” i 1780, har sikkert med nogen ærgrelse i slutningen af 80'erne set det bedre borgerskab i ”Roeskilde etablerede Skydeselskab” drage til havnen og restaurationen ”Børsen” til skydeøvelser og ikke mindst den årlige fugleskydning.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at Zimmer i 1791 indrettede og fik godkendt en skydebane i sin have bag ”Hamborger Herberg” og forsøgte derefter – men dog forgæves – at få flyttet aktiviteterne fra havnen op til Skomagergade.

 

Næste skridt var så at tage initiativ til et nyt fugleskydningsselskab med navnet ”Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab”, og naturligvis med ”Hamborger Herberg” som adresse.

Dette lykkedes, idet der dog i medlemskredsen var ganske mange gengangere fra selskabet på havnen, som ikke sagde nej tak til endnu en mulighed for hyggeligt samvær.

 

I 1798 blev postmester og gæstgiver Johan S. Johne fuglekonge i det selskab, som holdt til på hans virksomhed ”Hamborger Herberg”.

 

På hans skive ser man en større sammenkomst, som sikkert har været tænkt som en gengivelse af en større sal på "Hamborger Herberg" - og lige så sikkert må det være, at proportionerne ikke har haft noget med det virkelige liv at gøre f.s.v. angår bygningen ud mod Skomagergade - men det kan bestemt ikke afvises, at der har været indrettet en sidefløj med et lidt større lokale.

 

Fugleskydningsselskabet i Skomagergade havde dog en relativ kort levetid – i praksis frem til 1805 - og efter et enkelt genoplivningsforsøg blev det besluttet at slå sig sammen med selskabet på havnen, og så havde Roskilde igen kun et fugleskydningsselskab med navnet ”Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab”.

 

I 1874 blev årets fuglekonge købmand Andreas A. Galberg, som havde sin købmandsbutik i Skomagergade 15.

 

I mellemtiden var Posthuset flyttet og gæstgiveriet Postgården ophørt med at eksistere.

 

Fuglekongens malede skive, som i dag befinder sig på Roskilde museum og her er vist som et foto taget af Bennie Hansen, må vel betragtes som ganske naivistisk. Proportionerne er noget alternative, men bygningen står fint og klart som hovedmotivet.

 

Historien om de to fugleskydningsselskaber kan læses på www.roskildefugleskydning.dk – se under info/fakta og fugleskydningens oprindelse.

 

Skiven fra 1874 blev restaureret i 2013 af Malerikonserverings-værkstedet i Jægerspris, og den kan opleves på Roskilde Museums permanente udstilling af et udvalg af de mange malede skiver helt tilbage fra 1787.

 

 

H.C.Andersen har udødeliggjort "Postgaarden" med sin vaudeville "En nat i Roskilde", hvor handlingen netop er henlagt til et værelse på "Postgaarden".

 

Da stykket blev opført første gang i 1849, havde H.C. Andersen ikke selv overnattet på stedet, men i forbindelse med sine ganske mange besøg i Roskilde, forsømte han ikke en lejlighed til at opsøge "Postgaarden" hvis han fik at vide, at der var bekendte indlogeret her.

 

Helt præcis den 29. september 1855 overnattede H.C. Andersen selv på "Postgården", og det var han ganske fornøjet med, og udtrykte at han foretrak "Postgaarden" frem for "Prindsen", hvor han også havde overnattet.

I dagbogen lyder det : "Klokken 11½ nåede jeg til Roskilde, hvor jeg tog ind på gæstgivergården ved Posten Hos Pedersen, fik et godt natleje."

 

I forbindelse med at der den 7.juni 2017 blev afsløret en mindebænk med HCA's høje hat, rejsekuffert og stok samt "lykkens galocher" udgav Roskildes turistinformation en folder om "H.C. Andersens Roskilde", og den kan du læse her

 

 

Foto Karen Margrethe Møller 2017

Behrmann skriver i sin Roskilde-topografi fra 1832 :

 

"....dens egentlige navn er Hamborger Herberg, skjøndt den i det daglige Liv kaldes for Postgaarden, fordi Postvæsenet eiede den for en Deel Aar siden og Postmesteren endnu boer i den ene Sidefløj, hvor tillige Postcomptoiret er.

Navnet har stedet fået efter en Mand, som hedte Hamborg.

I 1735 brændte det af , men blev 3 Aar derefter opbygget igien og forstørret ved Kjøb af en anden grund, hvor nu den østlige Længde er.

Der holder Posten for Postmesterens Skyld og derved erholder Værten en Deel søgning af Reisende, skjøndt værelserne er maadelige"

 

Ejendommen blev takseret ( vurderet) i 1761, hvor Hamborger Herberg stod med sine 20 fag i to etager og med kvist. Der var 7 værelser til udlejning, og bygningen som helhed var indrettet i en efter tiden ganske luksuriøs stil.

 

Det er nævnt i vurderingen, at nogle af væggene er beklædt med voxdug og at der er fodpaneler, hvilket formentlig er nævnt fordi det er usædvanligt på tidspunktet. Der er også på stedet en såkaldt "Italiensk trappe" - en indvendig trappe i modsætning til den udvendige, med eller uden svalegang eller et egentlig trappehus/tårn.

 

Vi kan se at porten er placeret i ejendommens østlige ende, hvilket oprindeligt var en hård kamp for den oprindelige ejer Hans Holst. Myndighederne ønskede porten placeret midt på bygningens facade af "æstetiske grunde", men Holst argumenterede dels med at det ville betyde at de gamle kældre under bygningen ( som åbenbart havde undgået branden) ville blive ødelagt, og dels at støjgenerne for gæsterne ville blive væsentligt forøget - og enden på den diskussion blev altså at bygherren fik sin vilje.

 

Som ved andre nybyggerier efter branden byggede man i fineste kvalitet ud mod Skomagergade, d.v.s. med egetømmer til bindingsværket, og mod gården anvendte man fyrretræ.

 

Længerne bagud fik yderligere en kvalitetsforringelse, idet man anvendte fyrretræ til bindingsværket og klarede sig iøvrigt med klinede vægge.

 

I gården var der en brønd med pumpe, og ifølge vurderingen var der det nødvendige udstyr til brændevins-produktion.

 

Taksationen af byens ejendomme i 1761(og senere) findes på mikrofilm på det lokalhistoriske arkiv - heldigvis også på Rigsarkivets online-arkiv, men en vanskelig opgave at finde rundt !

Arkivet kan findes via forsiden på denne hjemmeside - punkt 2 "nyttige links" - Statens Arkiver/arkivalier-online/ejendomme..

Uddrag af brandtaksationen 1761

Det meste af Skomagergades bebyggelse gik tabt ved den store brand i 1735 - herunder det gæstgiveri og herberg som lå på det sted, som vi i dag kender som Skomagergade 15.

Det har været en barsk oplevelse for alle, og selvfølgelig også for ejeren af "Hamborger Herberg" Hans Holst, som gjorde sine tab op til godt 3.000 daler, og på det grundlag fik del i de skadeserstatninger, som blev udbetalt.

 

Hans Holst lagde straks planer om en genopførelse af "Hamborger Herberg", og dertil købte han nabogrunden mod øst, hvor der lidt senere blev opført en ejendom, som ikke i forhold til facaden mod Skomagergade havde nogen sammenhæng til gæstgiveriet og herberget, men som gav den fordel, at der kunne etableres fælles indkørsel og fælles gårdsplads.

 

Helt præcist hvornår "Hamborger Herberg" stod færdigt vides ikke helt præcist - formentlig omkring 1738 iflg. Behrmann, men nærmerst samtidig videresolgte Hanst Holst til Christian Ulrich Bech, som var ridefoged på Det Adelige Jomfrukloster - en stilling han beholdt efter købet - og i årene derefter kom der en stribe af nye ejere.

Omkring 1782 blev ejeren Ole Andersen Zimmer også postmester i byen, og snart efter blev navnet ændret til "Postgaarden" og skiftende ejere kombinerede derefter opgaverne som postmester og vært på "Postgaarden"

 

Men tiderne ændrede sig - Posthuset flyttede til Hersegade - jernbanen ændrede behovene for de rejsende, og den gamle postgaard blev nu til en købmandsgaard.

 

Læs den spændende beretning om det lange forløb her

 

 

 

Hans Holsts tegning fra omkr. 1736

Rekonstruktion - tegning/billedmontage udført af KB 2017

Vi har af gode grunde ingen billeder af den nyopførte "Hamborger Herberg" fra omkring 1738, hvor det stod færdigt.

 

Men vi har den tegning, som Hans Holst vedlagde sin ansøgning om byggeriet, og på det grundlag er det muligt at udarbejde en tegning af "Hamburger Herberg", som viser hvordan bygningen må ha' fremtrådt omkring tidspunktet - faktisk en ganske statelig bygning, som må ha' pyntet på hovedgaden.

 

Tegningen viser en bygning med 19 fag, men vi ved at det endte med en 20 fags bygning - ligesom den nedbrændte bygning.

Om de 20 fag også betød et ekstra vindue dengang ved vi ikke - men vi kan på de seneste fotografier af ejendommen se, at der var et vindue mere på 1. sal - men det kan også godt være kommet i forbindelse med en af de senere ombygninger - f.eks. da bygningen blev ombygget til flere købmandsforretninger.

 

Bindingsværket - i hvert fald i facaden mod Skomagergade - er med stor sandsynlighed blevet kalket over efter byggeriets afslutning - et myndighedskrav med det formål at gøre husene mindre brandfarlige.