Skomagergade 19

Foto KB 2014

Ejendommen er ifølge BBR-registeret opført omkring år 1900. En malet skive allerede fra 1874 ser dog ud til at vise ejendommen nogenlunde som vi ser den i dag, så oplysningen må være et fejlskøn m.h.t. dateringen, eller dække over at der omkring år 1900 er foretaget en større ombygning eller tilbygning.

Bebyggelsen på stedet er helt sikkert gået op i luer i forbindelse med den store brand i 1735, som lagde det meste af Skomagergade øde.

Der blev efterfølgende bygget et af de typiske "ildebrandshuse" i en etage på stedet, og senere er der tilføjet yderligere en etage, så væsentlige dele af det nuværende hus må være tilbage fra årene ret tæt på 1735.

 

I dag har dameekviperingsforretningen Gina Tricot til huse i ejendommen. Forretningen er en del af en svensk kæde med forretninger i hele Europa.

Da Gina Tricot overtog ejendommen blev der bygget om, idet en stor trappe lige inden for døren og ned til kælderen blev sløjfet og erstattet af en elevator længere tilbage i lokalet.

Tidligere lå Fona her, og før da en optikerkæde med navnet Netoptik, og endnu tidligere Strømpemagasinet og Fyldepenne og Radiomagasinet - sidstnævnte fra tiden lige omkring krigsafslutningen 1945/46.

 

I forbindelse med den meget omfattende ombygning i 1997 blev der foretaget en arkæologisk udgravning på stedet, og den afslørede aktivitet på stedet tilbage i 1100'tallet og frem til 1400'tallet - og der har naturligvis også været bebygget senere.

Lokalhistorisk Arkiv 1998

Lokalhistorisk Arkiv 1997

Radio/TV-elektronikkæden m.v. FONA erhvervede ejendommen i 1997 med henblik på en større ombygning der skulle give mere plads i forhold til den hidtidige placering i Algade 12 ( p.t. Bahne).

Byggeplanen indebar en bevaring af de to øverste etager og etablering af 800 kvadratmeter publikumsareal fordelt på stue og kælderniveau. Da planerne blev fremlagt, var ønsket yderligere 150 kvadratmeter i kælderniveau en ekstra etage ned, men det er åbenbart opgivet i processen.

 

Byggeriet stod færdigt og blev ibrugtaget i 1998. Bygherren, arkitektfirmaet Claus B. Hansen & Allan Chabert og de byggesagsbevilgende myndigheder fortjener stor anerkendelse for i praksis at føre bevis på, at det faktisk er muligt at modernisere uden helt at fjerne oplevelsen af et gammelt hus i hovedgaden.

Roskilde Museum - foto Hanne Dahlerup Koch - 1997

 

Byggeriet var helt specielt, fordi der som udgangspunkt kun var kælder under dele af den gamle bygning, så der skulle graves ny kælder under hele bygningen.

 

Bygningens øverste del, som på et tidspunkt blev tilbygget til det oprindelige "ildebrandshus" fra lige efter 1735, skulle bevares, så det er vel foregået sådan, at fire raske mænd har løftet i hjørnerne, og så er der lagt et passende antal jerndragere ind til at bære den øverste del af huset, hvorefter stort set alt nedenunder - incl. kælderen - er bygget op fra grunden.

 

Netop det faktum, at dele af huset ikke havde nogen kælder, og at jorden der heldigvis var uberørt af de seneste tiders byggerier, rørføringer m.v. gav en enestående chance for at foretage en arkæologisk udgravning.

 

Roskilde Museum har i sit årsskrift ROMU 1997 beskrevet udgravningens resultater i et meget læseværdigt og interessevækkende sprog.

 

Du kan læse artiklen her

Et billede af Skomagergade 19 før ombygningen set fra Schmeltz Plads viser, at der har været en mindre bagbygning til højre i billedet og dertil lidt skurbygninger.

 

Når man tænker på dagens placering af parkeringspladser m.v. helt op til butikkernes bagsider, er det lidt tankevækkende at se lidt af de grønne arealer, der som hovedregel strakte sig helt tilbage til Ringstedgade til midt i 1800'tallet.

 

Lokalhistorisk Arkiv 1997

Forretningen før Fona's ombygning var optikerkæden Netoptik, som åbnede i oktober 1995.

 

Bemærk vinduerne på 1. sal uden vindues-sprosser, et syn som ombygningen ændrede positivt på.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv 1995

I første halvdel af 1993 var der en omfattende kloakrenovering af Skomagergade og dens sidegader.

 

Det gav Roskilde museum en fin anledning til at gennemføre en række udgravninger for at blotlægge det oprindelige vejforløb og dets beskaffenhed.

 

Ud for nr. 19 fandt man en rislægning - fingertykke vidjer på tværs af gadens længderetning, og de blev ved en kulstof-14 prøve tidsbestemt til omkring år 1305.

 

Den største overraskelse for arkæologerne var dog, at man under rislægningen - ca. 2 meter under det nuværende gadeniveau - fandt en gadebelægning af frådsten.

Frådstenene var kasseret bygningsmateriale.

 

Da udgravningerne var afsluttet blev der taget initiativ til at isætte en glasrude i Skomagergades brolægning, så man på den måde fik et kig til byens fortid 2 meter nede.

 

Desværre måtte man i 2009 i forbindelse med en ny belægning i Skomagergade opgive denne idè, da det havde vist sig at slid på glasruden kombineret med kondensvand gjorde det umuligt at se ned.

Glaspladen er i dag erstattet af en granitsten, hvor der er indmejslet en tekst om hvad der gemmer sig under stenen.

 

Du kan læse om denne og andre nedlagte sten i brochuren "Sten i Skomagergade" her, og i brochuren er stenen ud for Skomagergade 19 omtalt som nr. 8

 

Roskilde Museum har i sit årsskrift ROMU 1993 skrevet en artikel om denne udgravning, og du kan læse artiklen her.

 

 

 

Roskilde Museum - foto Flemming G. Rasmussen - 1993

Lokalhistorisk Arkiv - foto Henrik Clausen 1987

Lokalhistorisk Arkiv -1967

Tidligt i 1990'erne var det Strømpemagasinet der fyldte hele facaden. Inden da, og formentlig til omkring 1978, var der i den venstre del af facaden en radio/TV og musikforretning. Den havde ligget der siden 1945/46 med Folmer Torp som ejer. Det oprindelige navn var "Fyldepenne og Radiomagasinet", men over tid blev navnet ændret til "Radiomagasinet" og inden forretningen lukkede, var navnet blevet til "TV-ringen - Radiomagasinet" .

 

Folmer Torp var en driftig forretningsmand, som i starten af 1970'erne etablerede yderligere en tilsvarende forretning i Algade 17 - en forretning han således kunne videreføre, da beliggenheden i Skomagergade blev fraflyttet, og forretningslokalet blev overtaget af Strømpemagasinet. Iøvrigt drev Folmer Torp og frue også i en periode "Musikhjørnet" på hjørnet af Bondetinget og Karen Olsdatter Stræde.

 

 

I "Jul i Roskilde" 1931, beskriver lokalhistorikeren Fanny Fang ejendommene i Skomagergade - lidt om deres historie og lidt om beboernes liv og levned.

 

Om Skomagergade fortælles det : "I Nr. 19 boede Manufakturhandler Carl I. Bech. Mindet om hans smukke datter, Victoria Hytten, gift med en læge, formår endnu at sætte sindene i bevægelse. I stedet boede senere Hørkræmmer Fogh, nu melhandler L.P.Nielsen. Stedet ejes nu af Melhandler Hansens Enke."

 

Desværre ikke så informativt m.h.t. hvilken slags forretning der drives på stedet. Det absolut mest almindelige var dengang, at forretningsindehaveren drev sin forretning i stueetagen og boede ovenpå med sin familie, men det var begyndt at ændre sig.

Skal man tage traditionen og Fanny Fangs ord for pålydende, har der tættere på århundredeskiftet boet en manufakturhandler, efterfulgt af en hørkræmmer, og så en melhandler Hansen, hvis enke har overdraget forretningen til en anden melhandler, men beholdt ejendommen. Men det er gætteværk,

 

Du kan læse hele artiklen fra 1931 her

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude omkr. 1900

Folketællingen fra 1901 fortæller, at ejendommen havde en ganske særlig lejer, nemlig fotograf Kristian Ludvig Hude, og billedet viser med stor sandsynlighed hans stue på 1. sal i Skomagergade 19.

 

I ejendommen boede på samme etage yderligere detailhandler L.Hansen, hans frue og 3 børn tillige med en pige, en karl og en butiksmedhjælper.

 

Et gæt må være, at de tre sidstnævnte har måttet tage til takke med loftsværelserne, hvis der skulle være plads til to lejligheder på 1. sal

Fuglekongen i Roskildes fugleskydningsselskab i året 1874 var købmand Andreas Galberg, og hovedmotivet på hans malede skive var hans ejendom Skomagergade 15 - først kaldet "Hamburger Herberg" og siden "Postgaarden"- men på skiven kan man yderligere se Skomagergade 17 og 19.

 

Skomagergade 17 er et af de oprindelige "ildebrandshuse" opført i årene efter den store brand i 1735, og har formentlig bevaret sit oprindelige udseende.

 

Skomagergade 19 har sandsynligvis set ud på nogenlunde samme måde, men er på et senere tidspunkt blevet tilført en ekstra etage - og det er det udseende, der i store træk er bevaret i bygningen i dag. Stueetagen er dog erstattet af nyt, og en stor kælder i to plan tilføjet i forbindelse med en renovering i 1997/98

 

Roskilde Museum/Fugleskydningsselskabet - foto Bennie Hansen - udsnit af skiven fra 1874

Som tidligere nævnt, er der konstateret aktivitet på stedet helt tilbage til 1100'tallet, hvor stedet meget sandsynligt var en plads mellem to nabogrunde, og et sådant sted blev ofte anvendt til at smide affald og til noget så spændende som et lokum, og det var lige præcis hvad man fandt.

Der var gravet et hul 1,2 m under den normale overflade, og der var spor efter en trækasse over hullet.

Ved udgravningen kunne man lugte lokummet, lugte 1100-tallet. Der har været fluer i massevis, for der var mange rester med flueæg. Det mest interessante var dog undersøgelsen af det, der stadig lugtede.

 

Man kunne finde ud af, hvad folk spiste i den tidlige middelalder. Den stod ikke så meget på kød, men fisk og krebs/rejer. Men ellers var det mest brød, grød, vælling, kost af rug, byg, havre og ukrudtsfrø. Der var også spor af porse og humle, hvilket viste, at det, man drak mest, var øl. Ikke stærk øl, men hvad der i dag svarer til lyse pilsnere. Man drak øl, fordi vand fra brønde i de uhumske byer som regel var sundhedsfarligt.

 

Man fandt meget mos. Man brugte mos, som vi i dag bruger toiletpapir. Derfor. Når man skulle rense ud, smed man lortet ud på gaden. Så kunne natmanden rense, hvis nogen rensede. Eller også kunne gadeniveauet vokse og vokse. Byen prøvede at forhindre den slags svineri ved at pålægge, at grundejerne selv skulle skaffe skidtet bort. Det har man også tegn på her. Syd for lokummet inde på grunden er der fundet spor efter en stor mødding, og her har man sikkert prøvet at samle det skidt sammen, man rensede ud og ikke turde hælde ud på gaden. Det har lugtet forfærdeligt. Det er der tegn på, at man har villet bøde på, idet der i møddingen er spor af læsket kalk, der ind imellem er hældt på lagvis for at standse gæring og stank.

 

I 1200-tallet er det tydeligt, at her har ligget en smedje. Man prøvede på grund af brandfaren at lægge smedjerne med esserne og åben ild et stykke fra husene med bindingsværk, meget træ og stråtage. Så denne del af grunden har højst haft et læskur. Smedjen genkendes på et stort lag slagger, trækul, aske, sand og essesten - flade lerslagger. Essesten fremkom, når man for at tætne pakkede ler omkring blæsebælgens hul. Når de så var brændt hårde, måtte de hugges af, for så var de utætte.

 

Mod slutningen af 1200-tallet er der lagt et tyndt muldlag ud over mødding, slaggelag osv.: Nu skulle der bygges hus på grunden.

 

Det første hus fra 1300-tallet lå ikke i gadeplan, men sydligere, inde på grunden. Det er sikkert bygget samtidig med forbedringen af gaden udenfor i ca. 1305. Fundamentet var store marksten, og gulvet var af ler. Stenene (op til en højde på ½ m) var ikke bare lagt: de var kittet sammen af mørtel. Huset har formodentlig (bedømt ud fra fundamentets bredde) været bindingsværk, men ikke lerklinet. Der har været tegl i bindingsværksfelterne. Dette hus er revet ned efter ikke så lang tid, og et nyt er bygget i gadelinjen.

 

Dette hus stod heller ikke så længe, for det blev revet ned i 1400-tallet, og der blev bygget et nyt, som var bredere. Man har nok lidt af pladsmangel. Bredden er mindst 5½ m og det kan have haft en længde svarende til grundens. Også dette hus havde lergulve og var bygget på syldsten. Stolperne har stået på store syldsten, en fodrem har været lagt på mindre sten. I nordenden af huset fandt man spor efter en mindre, rund ovn. Dens vægge har været lavet af genbrugte munkesten. Der er spor i dette hus, der kunne tyde på, at der atter engang har været en smed på ejendommen. Der blev fundet 9 mønter, hvoraf 8 var kobbersterlinge slået 1422 under Erik af Pommern, og det giver jo en form for tidsangivelse.

 

Beskrivelsen af aktiviteterne og bygningerne på grunden i de tidligste år er en meget kort sammenfatning af de publicerede resultater af den arkæologiske udgravning i 1997 - og som den kan læses i ROMU 1997 her