Skomagergade 21

Skomagergade 21

Foto KB 2014

Ejendommen "Vikinghus" opført i 1974/75. Ejendommen har nr. 21, men dækker også det tidligere nr. 23 - og den er tydeligt en "søster-ejendom" til nr. 25 "Peberrenden", der var 1. etape af det samlede byggeri

 

Forretningerne i stueetagen var i 2014 Basilico med italienske specialiteter, ejendomsmæglerfirmaet EDC, tøjbutikken Louise, optikerkæden Thiele og endelig supermarkedet Irma. Irma etablerede sig i Roskilde i 1947 på adressen Algade 10, og var der indtil omkring 1953/54, hvor forretningen flyttede til sin nuværende placering i Skomagergade.

 

Her lå fra midten af 1700-tallet og frem til nedrivningen i 1973/74 en af Skomagergades største købmandsgårde med tilhørende brænderivirksomhed, og den havde lidt utraditionelt navnet "Isefjord", hvor det ellers var mere almindeligt, at det var ejeren der "lagde navn til" - Det kan da også ha' været tilfældet, men blandt de allertidligste ejere var fra familierne Lange og Kornerup, som også havde andre ejendomsbesiddelser i hovedgaden, så det var måske ikke så praktisk. Det kan yderligere tilføjes, at Roskilde Fjord et pænt stykke op i 1800-tallet blev kaldt Isefjord, og det forklarer måske hvor navnet kommer fra.

 

Der er en ganske stærk og ofte nævnt antagelse om, at der har ligget et værtshus på stedet med navnet "Isefjord", men om værtshuset har taget navn efter ejendommen eller omvendt vides ikke. I første halvdel af 1900-tallet blev ejendommen efterhånden dog også kendt som "Glarmester Andersens gård"

 

Foto KB 2014

Foto Lokalhistorisk Arkiv. 1983

Foto Lokalhistorisk Arkiv. 1975

Byggeriet nærmer sig sin afslutning i 1975

Foto Lokalhistorisk Arkiv dec. 1973

Forud for byggeriet i 1974/75 blev "Glarmester Andersens gård" - også kaldet "Isefjorden" nedrevet.

Foto Lokalhistorisk Arkiv dec. 1973

Foto Roskilde Tidende januar 1973

Lokalhistorisk arkiv 1973

Foto/tegning Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1970

Allerede i starten af 70'erne lå planerne for byggeriet klar - dog således at 1. etape var Skomagergade 25 "Peberrenden", og da den stod færdig i 1973 gik man i gang med Skomagergade 21 "Vikinghus".

 

Arkitekten var Arne Hoff-Møller, som tidligere - i 1966 - også havde tegnet Skomagergade 15 "Passagen"

Roskilde Museum - starten af 1960'erne

Roskilde Museum - starten af 1960'erne

I diskussionen om nødvendigheden af at nedrive mange gamle ejendomme i hovedgaden, står ihvertfald Skomagergade 21 som et eksempel på, at der trods alt var ejendomme og baggårde, der var pænt vedligeholdte og fremstod ganske anvendelige, og som nok kunne ha' fortjent en bedre skæbne.

Roskilde Museum - starten af 1960'erne

I gårdens bageste del - den sydlige fløj - havde grosserer Michael Rasmussen sin virksomhed.

 

Det var i disse lokaler, at Frelsens hær i tidligere tider havde haft deres lokaler - og til højre i den vestlige fløj havde glarmestervirksomheden i mange år sit værksted på både 1. og 2. sal.

 

Grossistvirksomheden blev etableret i 1936 i Bredgade 3, men flyttede i 1940 til større lokaler i Skomagergade 21. Også her voksede virksomheden sig større, men havde de nødvendige udvidelsesmuligheder, så den kunne blive på stedet til langt op i 1960'erne.

 

Ved Roskildes 650 års købstadsjubilæum blev der udgivet nogle publikationer om byens virksomheder - og herunder omtales Michael Rasmussen. Den generelle tone i udgivelserne er noget mismodig, men det er ikke så underligt, da året er 1943. Du kan læse omtalen her

I gårdens østlige fløj ser det ud til, at der fortsat i 1960'erne er privat beboelse, således som det også tidligere var tilfældet.

Roskilde Museum - starten af 1960'erne

Roskilde Museum - omkring 1940

Roskilde Museum -sidst i 1930'erne

På det yngste billede fra omkring 1940 ser vi at nr. 23 har en slagterforretning i stueetagen. Fanny Fang fortæller at ejendommen ejes af brødrene og slagtermestrene Hansen, og man ser den karakteristiske (forgyldte?) tyrehoved, som har prydet så mange slagterbutikker.

I "Jul i Roskilde" 1931, beskriver lokalhistorikeren Fanny Fang ejendommene i Skomagergade - lidt om deres historie og lidt om beboernes liv og levned.

 

Om Skomagergade 21 og 23 lyder det:

 

"Nr. 21, nuværende Isefjorden, har en lang levetid bag sig som gadens største købmands- og brænderigaard med have og gennemkørsel ud til Bredgade. Den var i sin tid Langernes, senere i Korneruppernes besiddelse - nu tjener den forlængst forskellige virksomheder og ejes af glarmester H. S. Andersen. Tidligere tilhørte ejendommen nr. 23 med hertil, og var ud mod gaden et rapsmagasin med jernstænger for vinduerne og port med hejseværk i. Der var fest i gaden, når Hans Kornerups folk holdt "Rapsgilde" og efter endt høst på marken kom gående hjem med violin- og klarinetspil, hjem til dansen, punch og æbleskiver ! Nr. 23 blev senere solgt fra til købmand Rogers, der havde herreskrædderi - nu ejes ejendommen af slagtermestrene brdr. Hansen

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1920 eller senere

 

Billedet af H.S. Andersens indgangsparti kan ikke være taget samtidigt med de øvrige - det bedste bud må være at det er et billede fra omkring 1920'erne. De karakteristiske håndlæn er fjernet, og glarmesterens navn er for alvor kommet på facaden. Det fremgår af skiltet, at forretningen er grundlagt i 1887 - men om det er på samme sted ved vi ikke.

 

 

 

Den 9. august 1916 tages dette sjove billede af en af de forretningsdrivende i ejendommen - hattemager Sanders - og mon ikke det er fruen, der åbenbart er på vej til at kaste sig ud i trafikken med et køretøj, som vel må kaldes en cykel med hjælpemotor

 

 

Foto Roskilde Museum 1916

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

 

"Isefjorden" - formentlig omkring 1915, hvor der er taget en del billeder fra gårdmiljøet som kan dateres til dette tidspunkt.

 

Damekonfektionsforretningen Jacob Wiingaards Eftf. - Chr. Esch - har fået sit eget navn på facaden. Det kunne godt ligne glarmester H. S. Andersen, der står med sin hund i indgangen til glarmesterforretningen. Bemærk laugsskiltet. Forretningen til højre har bl.a. en del herrehatte i udstillingsvinduet, og det er hattemager Emil Sander's forretning

Foto Roskilde Museum omkring 1915

Samme motiv fra en anden vinkel viser

hattemager Emil Sanders og modehandlerinde Anne Sørensen i indgangspartiet til deres respektive butikker. Anne Sørensen var eller blev iøvrigt gift med Sanders søn.

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Foto Roskilde Museum omkring 1915

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Glarmester H. S .Andersen og hans familie er registreret som lejere hos ejeren slagtermester Frederiksen i starten af 1890'erne, og

H. S. Andersen køber ejendommen i 1906. Han overdrager på et tidspunkt forretningen til sin søn Aage Andersen - hvornår vides ikke, men det er angiveligt junior, der med hvid kittel står her i midten af billedet mellem sine svende, og det er senior der kigger med fra billedets højre side.

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1915

Foto Roskilde Museum omkr. 1901/03

Glarmesterværkstedet ses her omkring 1901/03, og det dateres efter drengen til højre i billedet. Det er glarmesterens søn Aage, som er født i 1893, og mon ikke han på tidspunktet her er 8-9 år gammel?

 

H.S.Andersen ses bagest i billedet, og værkstedet må være på 1. sal i vestfløjen, bagest i gården.

Foto Roskilde Museum 2014

Foto Roskilde Museum 2014

Glarmester-laugsskiltet, som ses på facaden omkring 1915, befinder sig i dag på Roskilde Museum. Det er tydeligt, at skiltet er skiftet ud i perioden mellem ca. 1900 og 1915 når man ser på et billede af facaden fra omkring år 1900.

 

Yderligere ser man, at også ophænget må være udskiftet efter 1915.

 

Læs mere om det viste skilt på Kulturarvsstyrelsens oversigt over de danske museers samlinger her

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1914

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1909

På billederne ser man manufakturhandler Wiingaards efterfølger Chr. Esch på to forskellige tidspunkter.

Billedet fra september 1909 er umiddelbart efter overtagelsen af forretningen, hvor der endnu ikke har været tid til at markere ejerskiftet med skiltningen.

 

Billedet fra omkring 1914 viser et interiør fra butikken, med Chr. Esch tættest på de tilstedeværende damer.

 

En af de ansatte er med på begge billeder, nemlig den unge frk.Tine Lytjohan, der på billedet fra 1909 er 16 år gammel.

På billedet fra omkring 1914 anes samme frk. Tine Lytjohan lige akkurat bag ved pigen med fletningen.

Bag den ret nøjagtige datering af de to billeder fra manufakturhandelen gemmer der sig en sød lille historie:

 

Billedet fra omkring 1914 bliver brugt til illustration af en artikel i Roskilde Tidende i marts 1970 - en artikel skrevet af lokalhistorikeren Lotte Fang.

Det får frøken Lytjohan - nu enkefru Tine Visby Jensen, og på tidspunktet 77 år gammel - til at sende billedet fra 1909 til Lotte Fang, da hun mente at det kunne ha' interesse.

 

Du kan her læse brevet og se de notater der er gjort på bagsiden af billedet.

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkring 1900

Foto Roskilde Museum omkring 1900

Billederne fra omkring 1900 er formentlig de tidligst kendte af Skomagergade 21 og de har mange spændende detaljer.

Over porten til gården kan man se, at Otto B. Petersen har haft handel med kul, koks og brænde. Som et kuriosum kan nævnes, at der på bagsiden af billedet er anført, at han var gift med en datter af værtshusholder Jac. Hansen fra Algade 3, men alle hans tre døtre var hjemmeboende i 1901, så tidspunktet for giftemålet er uklart.

 

Skiltene til højre for porten fortæller, at der reklameres med "Isefjorden"'s rejsestald og udlejning af køretøjer, og at Frelsens Hær har lokale i gården ! Frederik Sørensen har en isenkramforretning, hvor Wiingaard senere åbner sin manufakturhandel.

 

Glarmester Andersen har butik under sit karakteristiske laugsskilt, men det er ikke det samme 15 år senere - så noget tyder på at der har været behov for udskiftning.

 

Lige over laugsskiltet aner man en tidligere skiltning eller bemaling. Der står helt klart Hotel, men fortsættelsen er mere uklar, men et godt bud kunne være "Isefjord" eller "Isefiord" ??

 

Endelig ser vi et møbel- og ligkistemagasin, som antageligt har haft et værksted i en af bagbygningerne - ligesom det har været tilfældet for glarmesteren.

 

Når man sammenligner dette billede med billedet fra nedrivningen i 1973 er det ganske synligt, at 1. salen hen over møbel- og ligkistemagasinet er en tilbygning, hvor tagets rejsning er hævet ganske betydeligt.