Skomagergade 24

Skomagergade 24

KB 2017

Ejendommen i Skomagergade 24 blev bygget i 1929, og det var i tidens funktionalistiske stil, også kaldet "Funkis".

 

Siden da har herreekviperingsforretningen Monopol drevet sin virksomhed på stedet med familien Settrup som ejer - siden 1984 har det været tredie generation efter den oprindelige ejer, som etablerede virksomheden i naboejendommen nr. 26 allerede i 1923.

 

De tidligste ejendomme på stedet gik tabt i den store brand i 1735, som lagde det meste af bebyggelserne i Skomagergade øde. Efter nogen tid blev der bygget nye huse - typisk mindre huse grundet den almindelige forarmelse som brandene afstedkom - og det gjorde sig også gældende for nr. 24, som fik facade i et plan mod Skomagergade, men det udviklede sig dog til en bebyggelse med sidefløj og baghus i 2 etager samt tagrum.

 

Ejeren i perioden 1836-1856, postfuldmægtig og vognmand Breum lagde navn til "Breums gaard". Efter 1856 var det en nye ejer, blikkenslagermester Jørgen Løytved der lagde navn til det, som i folkemunde blev til "Løytveds gaard" - og da først sønnen Christian overtog virksomheden, og senere igen tredie generation Einar Løytved, fortsatte navnet - formentlig frem til den blev revet ned lige før 1929.

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1969

Et gadebillede fra omkring 1969, hvor Skomagergade stadig måtte befærdes med biler, og handelsstandsforeningen kunne åbenbart organisere fælles udsalg og flagning i samme anledning.

Et udkig fra porten hos genboen "Gl. Postgården", Skomagergade 15, viser, at der i 1964 fortsat var en port ind under bygningen - en port som adskilte Monopol i to forretninger, og som havde en karakteristisk indsats af glasruder, som gav et godt indkig til den bagvedliggende gård.

Lokalhistorisk Arkiv - Henrik Clausen - 1964

Et af de billeder, hvor man med sjælden præcision kan bestemme dateringen, ja nærmest klokkeslettet. Det er den 30. juni 1952, ca. klokken 16:50 og forklaringen kan findes, hvis man lægger mærke til den løbende herre i hvidt idrætstøj.

 

Det er den olympiske flamme, som passerede Roskilde og Monopol denne dag på vej mod De Olympiske Lege i Helsingfors, som startede den 19. juli. Der var stor modtagelse på Stændertorvet med alle byens honoratiores med borgmester Løve Jørgensen i spidsen og repræsentanter fra byens idrætsliv og Roskilde Garden og et mylder af tilskuere, og ceremonien startede ved 17'tiden.

Lokalhistorisk Arkiv juni 1952

foto B. Gølnitz 1942

På billedet fra krigens tid - året er 1942 - ser man, at Monopol endnu ikke disponerede over hele facaden. I den østlige ende var der en kiosk/legetøjsforretning frem til omkring 1950, og i gården - med indgang gennem porten - var der stadig en blikkenslagervirksomhed, som havde været der siden 1856.

Det var en tid, hvor bilerne havde trange kår grundet mangel på benzin.

I venstre side ser man en soldat fra den tyske værnemagt spadsere på fortovet

På facaden en gang i 1930'erne ser man den tydelige skiltning med at der ligger en gas- og vandmester Willy Schmüser hvis man går igennem porten - og på tidspunktet hedder ejeren af kiosk/legetøjsforretningen Otto Mørch Sørensen - L.Thillerups Eftf.

 

Forretningen til venstre for Monopol bærer underligt nok også navnet Monopol med en noget alternativ udformning. Forklaringen er formentlig den, at Ludvig Sørensen beholder ejendommen Skomagergade 26, hvor han startede sin forretning, i en del år efter at være flyttet til nr. 24. Billederne fra perioden viser, at Ludvig Sørensen sandsynligvis har genbrugt sit facadeskilt på sin nye placering - og fortsat har haft en forretning og/eller udstilling med et nyt skilt på facaden - dog kun i en mindre del af bygningen.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - en gang i 1930'erne

fotos udlånt af Henrik Settrup - datering ukendt men efter 1929 og før 1977

Gennem flere generationer havde der ligget en blikkenslagervirksomhed i sidebygningen bag facaden mod Skomagergade. Den første plan var at bevare sidebygningen, da der i 1928/29 skulle nybygges, men enden blev, at den blev nedrevet. Til gengæld blev der opført et nyt blikkenslagerværksted bag den gamle bagbygning, og ansøgningen om byggetilladelse er fra juni 1929.

 

Dette værksted må dog lade livet omkring 1977/78, hvor Latinerhaven etableres , og i dag er der dele af Amtsgymnasiet samt parkeringspladser på området, og der er etableret indkørsel fra Karen Olsdatter Stræde.

Det vil være umuligt at beskrive forretningen Monopol uden også at nævne, at forretningen i den lokale befolkning har haft et "tillægsnavn", som ikke umiddelbart lyder som en venlighed, nemlig "Bøndernes Paradis".

 

Til alle tider har det i Roskilde ( og sikkert også i alle andre byer) været en folkesport at sætte lidt kolorit på sproget og at iværksætte lidt mere eller mindre godmodigt drilleri i forhold både til personnavne og forretningsnavne, ja hele bydele - og det er ikke alt der egner sig til at blive gengivet !

Midt i 1800'tallet kender vi brødrene Pætges, som var hhv. skomager og hattemager. De fik naturligvis tilnavnene "Pættemager Skotges" og "Pættemager Hatges". Den lidt eksentriske fotograf F.E.Hansen kom i nogenlunde samme periode til at hedde "FÆ-Hansen".

Schmidts konditori i Algade omtaltes ofte som "Schmidter Konditor" eller "Konsmitter Ditter" og sikkert også andre varianter. Engrosvirksomheden Wandel-Petersen boede i den gamle Schrams gaard i Skomagergade, og navnet blev selvfølgelig "Wandel-Skrammel".

Samme sted var der en frisør som blev kaldt "Billigheden" ( forretningen ligger faktisk stadig i Peberrenden) og en anden frisør i Borgediget måtte leve med at blive kaldt "Hundeklipperen". Helt oplagt var det at værtshusene fik tilnavne, således hed cafè Dania i St.Gråbrødrestræde "Gravens Rand" - Bakkely på Køgevej "Muddergrøften" o.s.v., o.s.v.

 

Henrik Settrup, der som 3. generation nu driver Monopol, har et helt afslappet forhold til "tillægsnavnet", og han har oven i købet en god forklaring på hvordan det er opstået, og hvorfor han i bund og grund ser positivt på det.

Du kan læse Henrik Settrups forklaring og øvrige kommentarer her

 

Det er lidt svært at fatte i dag, men i 1938 kunne man altså få en habit af "en hidtil ukendt kvalitet" til den ringe sum af 69,50 !

 

Men tiden var en anden - timelønnen for en faglært arbejder var omkring halvanden krone.

 

Man kan ved selvsyn konstatere, at Monopol havde meget på hylderne når kataloget blev udsendt.

 

Du kan læse efterårskataloget fra 1938 her

Monopols efterårskatalog 1938 - udlånt af Henrik Settrup

I 1934 udgav Roskilde Turistforening en bog med navnet : Roskilde, Vor by i 1934".

 

I boget fortælles kortfattet om byens udvikling, de offentlige institutioner og byens erhvervsliv. Finansieringen af værket er formentlig sket ved bidrag fra en række af de omtalte virksomheder - herunder også Monopol - hvilket den redaktionelle tekst vidner om. Det er en blanding af faktuelle informationer og slet skjult reklame i visse tilfælde.

 

Omtalen af Monopol kan læses her

Roskilde Dagblad - 12/9 1923

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. 1923

Det hører egentlig ikke med til beskrivelsen af Skomagergade 24, men det hører alligevel med, at Monopol blev etableret allerede i 1923 den 14. september i naboejendommen nr. 26.

Da Ludvig Sørensen køber naboejendommen og bygger nyt, ser det ud til at facadeskiltet fra nr. 26 genbruges på den nye adresse.

Der bliver sat et nyt Monopol-skilt op, og i en periode drives der tilsyneladende forretning begge steder.

Noget tyder på at Ludvig Sørensen beholder Skomagergade 26 helt frem til 1937, hvor en ny ejer får tinglyst på ejendommen, at der ikke må sælges herreekvipering eller arbejdstøj på stedet.

 

Formentlig det sidste billede der blev taget af den gamle bygning fra omkring 1740 før den blev nedrevet, og gav plads til det nybyggeri, som stod færdigt i 1929.

Der er ophørsudsalg - "Alt skal sælges"-skiltene taler deres tydelige sprog.

 

I den vestlige del af bygningen kan man stadig på taget se skiltningen til "Legetøjs Basaren" men denne er fraflyttet, og dele af varelageret fra den tidligere blikkenslager- og isenkramforretning er stillet frem i butikslokalet.

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. 1928

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. 1912

Lokalhistorisk Arkiv -ukendt datering, efter 1908 og formentlig omkring 1912

I den vestlige del af ejendommen lå Jens Christensens trævareforretning, hvor man bl.a. kunne købe legetøj til børnene.

Varesortimentet bredte sig dog noget mere med træsko, kurve og diverse koste og man kan se en tæppebanker i vinduet.

I den østlige del lå forretningen med blikkenslagervarer og divserse isenkramvarer. I forhold til billedet fra omkring 1929 kan man se at facadepartiet er ombygget, og et rum med ukendt benyttelse er inddraget.

 

Lokalhistorisk Arkiv - udateret - formentlig tidligt i 1900'tallet

Bag facadebygningerne mod Skomagergade var der en gårdsplads med vandpumpe - en sidebygning og en bagbygning.

 

Bygningskomplekset hed i folkemunde først "Breums Gaard" og siden "Løytveds Gaard" efter indehaverne.

 

Bag disse bygninger var der er en større have, som strakte sig til Bondetinget. Omkring 1891 blev et jordstykke langs Bondetinget frastykket og solgt til stadsingeniør H. Jørgensen, og den direkte adgang til Bondetinget forsvandt dermed.

 

Sidebygningen havde i sidste del af 1830'erne i perioder nogle ganske kendte lejere - en københavnsk bogtrykker og hans elskerinde - og de må med ret stor sikkerhed ha' bidraget til den lokale sladder

Et maleri med ukendt datering, hvor kunstneren C. eller G. Guldager passende ydmygt har tilføjet "copi" til sin signatur.

Vi ser her sidefløjen fra en anden vinkel end på fotografiet fra det tidlige 1900'tal.

 

Gennem porten er der et kig ud til Skomagergade, og mon ikke det er porten ind til Skomagergade 15 ( Gl.Postgaard) som er antydet.

Maleri tilhørende Henrik Settrup - ukendt datering - motiv fra før 1928

Tegning udført af signaturen P. Holm 1918

Præcis det samme motiv er taget under kærlig behandling af tegneren Peter Holm ( 1890-1963) i 1918.

 

Det er jo en smagssag, men det er svært ikke at bemærke, at det kunstneriske niveau er fra en lidt "højere hylde".

 

Det er udgivet på boghandler Henrik Jensens forlag - senere var det Flensborgs Boghandel der formidlede tryk og salg af Holms tegninger og raderinger, hvor Roskilde-motiverne er fra perioden ca. 1918 til 1935.

Tre generationer af familien Løytved har haft blikkenslagervirksomhed på adressen fra 1856 til 1938 - og derefter var det gas- og vandmester Willy Schmüser, der fortsatte forretningen.

 

Tredie generation - Einar Løytved - har i "Jul i Roskilde" 1944 skrevet erindringer om sin far og farfars virke på stedet - og dertil mere generelt om sine barndoms- og ungdomserindringer i en tid, hvor ejendommen Skomagergade 24 strakte sig helt bagud til Bondetinget.

 

Einar Løytved skriver, at hans far Christian, der i 1872 erhvervede "Breums gaard", og sælgeren må ha' været farfar Jørgen Løytved, som allerede ved folketællingen i 1860 er nævnt som ejer.

Du kan læse artiklen her

Lokalhistorisk Arkiv - 1898

Her ses familien Løytved samlet i haven i året 1898. I midten er det Christian Løytved, og stående til højre er det Einar Løytved, der har stillet sig op med sin lange pibe.

 

Einar overtog sin fars forretning efter dennes død i 1908, og han ejedede forretningen frem til 1938 - uagtet at han i 1925 tiltrådte en stilling som graver ved Roskilde Domkirke

Blikkenslagermester Christian Løytved har indskrevet sig med et særligt kapitel i Roskildes lokalhistorie.

 

Han var ikke overraskende skydebroder i fugleskydningsselskabet, og det tilfaldt ham æren at blive fuglekonge, og det på selskabets 100 års jubilæumsdag i 1887. Det var en lidt usædvanlig skydning, da fuglen nægtede at overgive sig før den følgende dag, og pudsigt nok var kongeskytten købmand William P. Jacobsen, som drev sin købmandsforretning i Christian Løytveds ejendom.

 

Det var ved den lejlighed at selskabet indførte traditionen med et fuglekongebånd - tegnet på fuglekongeværdigheden, som hvert år som afslutning på en fugleskydning afleveres af den regerende fuglekonge og hænges om halsen på den nye fuglekonge. Det bæres kun denne dag, og den nye fuglekonge skal så til næste år påsætte en sølvskive med sit navn. På det ældste fuglekongebånd er det således Christian Løytveds navn der står på den nederste sølvplade.

 

Du kan læse mere om Christian Løytved på fugleskydningsselskabets hjemmeside her

På Christian Løytveds fugleskydningskive fra 1887 ser man afbildet nogle af de varer, som en blikkenslager fremstillede dengang - bl.a. kander, tragte og lysestager

Det første fuglekongebånd

Christian Løytved

(1839-1908)

Fugleskydningsselskabet/Roskilde Museum Foto Bennie Hansen

William P. Jacobsen

(1850-1911)

I årene 1875 og frem til 1892 drev købmand William P. Jacobsen sin forretning på stedet. Einar Løytved skriver i sine erindringer i 1944 at det var i "den store butik" - sandsynligvis den vestlige

(til venstre for porten)

 

William P. Jacobsen havde i en meget ung alder etableret sin første forretning i Skomagergade 19. Den udviklede sig, og flyttede over på den anden side af gaden i nr . 24, og endelig i 1892 til den mere fremtrædende plads på Rådhustorvet 2 i Borch-familiens gamle købmandsgaard.

 

Forretningens navn var "Lauritz Jørgensen og Co.'s Eftf." - og forklaringen på dette navn var, at da William P. Jacobsen startede sin forretning, var han endnu ikke myndig, så han måtte åbne i sin svogers navn, og da han blev 25 og myndig tilføjede han "Eftf." - altså ham selv !

 

Også William P. Jacobsen blev fuglekonge. Det var i 1909, og han blev dermed den tredie fuglekonge med tilknytning til adressen Skomagergade 24.

 

Du kan læse mere om William P. Jacobsen her

I årene 1836-1856 var det postfuldmægtig og vognmand Jacob August Breum der ejede gården. Stillingen som postfuldmægtig har sandsynligvisl være varetaget hos genboen i Skomagergade 15 "Gl. Postgaard", hvor byens posthus lå allerede i 1782. Det flyttede dog senere til Hersegade 11 - helt præcist hvornår vides ikke, formentlig 1857, men det var ihvertfald en kendsgerning i 1859.

 

Breum fortsatte sin karriere indenfor postvæsenet efter at han i 1856 afhændede sin ejendom til blikkenslagermester Jørgen Løytved, og vi ved at han var postmester i Stubbekøbing ved sin død i 1869.

 

Man må formode at Breum kan ha' drevet sin vognmandsvirksomhed fra sin bopæl, men om det var person- eller varetransport vides ikke.

 

Breum blev den første af - indtil videre - tre fuglekonger med tilknytning til Skomagergade 24 - en ære der tilfaldt ham i 1854 ved årets skydning ved den gamle børs på havnen.

Jacob August Breum

(1808-1869)

Fugleskudningsskiven 1854

med posthornet og tegnet på fuglekongeværdigheden

Johan Carl Ernst Berling

(1812-1871)

I årene 1835 til 1846 blev der bl.a. i Roskilde afholdt de såkaldte Stænderforsamlinger - i starten en rådgivende forsamling i forhold til den enevældige konge, men ret hurtigt en mere og mere indflydelsesrig samling af både folkevalgte og kongeligt udpegede repræsentanter. Kulminationen blev grundloven af 1849, som afskaffede enevælden og indførte det demokrati, som vi kender i dag.

 

Møderne i Roskilde blev afholdt på Palæet, og den kendte københavnske bogtrykker og avisudgiver Carl Berling fik opgaven med at mangfoldiggøre referater m.v. i "Stændertidende" og det skete i Palæets østfløj, hvor husarerne tidligere havde haft deres fægtesal.

Det var før jerbanens tid, så det var nødvendigt at indlogere sig i Roskilde, og det gjorde Carl Berling så i Skomagergade 24 i sidefløjen.

 

Du kan læse mere om Carl Berling her

Det var en slet skjult hemmelighed, at bogtrykker Carl Berling havde en elskerinde ved navn Loise Rasmussen.

Også hun indlogerede sig i Roskilde under Stænderforsamlingerne - først i Skomagergade 40 under meget beskedne forhold på kvisten hos lysestøber Hancke.

 

Der er i dag placeret en sten med inskription i brolægningen ud for denne ejendom i Skomagergade, og den fortæller, at Louise Rasmussen indlogerede sig her i 1839, men senere flyttede hun sammen med Berling i de lidt mere komfortable omgivelser i Skomagergade 24.

 

Dette skal sikkert ha' givet anledning til en del forarget snak i krogene i den lille provinsby Roskilde - en snak, som ikke er forstummet da parret fik et fælles barn i 1841 - fortsat uden at gifte sig, hvilket i tiden har nærmet sig det skandaløse.

Til gengæld blomstrede et meget intimt venskab mellem Frederik den 7., Louise Rasmussen og Carl Berling, og det endte med at Louise flyttede ind på slottet, og Carl Berling fik den betroede opgave som kongens privatsekretær, og i 1850 blev der indgået ægteskab mellem kongen og Louise, som herefter blev til (lens)grevinde Danner.

 

Du kan læse mere om Louise Rasmussen/grevinde Danner/Frederik den 7., og Carl Berlings fælles skæbne her

 

Der er lidt langt fra Skomagergade 24 til datidens udbredte forargelse over kongens adfærd, men en sjov tanke, at Carl Berling og Louise Rasmussen har boet i den gamle sidefløj i "Breums Gaard" og har gået rundt i byens gader.

Louise Rasmussen/Grevinde Danner i sin brudekjole 1850

(1815-1874)