Skomagergade 3

Skomagergade 3

Foto KB 2014

Den nuværende ejendom er bygget i 1912, hvor der i underetagen er to butikker på hver sin side af porten.

Gennem porten kan man komme frem til Schmeltz Plads, og baggården er indrettet til parkering

Foto KB 2018

Et kendt motiv i Roskildes bybillede anno 2018 - lørdag formiddag lokker Den Franske Vinhandel med smagsprøver på vin/spiritus og chokolade

Gennem porten og ind til området bag hovedbygningen "gemmer" sig en frisørsalon.


Bygningen rummede oprindeligt tobaksfabrikation, men er som det fremgår siden ombygget eller renoveret flere gange - senest i 1984 og 1990.

Foto KB 2019

Den Franske Vinhandel fik sit navn i 1970 - men har været på stedet siden 1878, og er oprindeligt etableret 1868 på det daværende Rådhustorv af købmand Chr. Winther.


I perioden fra 1868 ( og til 2015)  har der kun været 6 indehavere.


I slutningen af 1950'erne var der omkring 35 købmænd fra Røde Port til Helligkorsvej - "Den Franske Vinhandel" er den eneste af disse der er tilbage  - nu måske mere som specialforretning for en del af købmandsbutikkernes varesortiment, men meget langt fra de supermarkeder, der i dag har afløst den traditionelle købmandsforretning.


I Jul i Roskilde 2008 beskrev den daværende ejer Mogens Kaagaard sin forretning under overskriften "Strøgtur i Skomagergade". Læs artiklen her.

Mogens Kaagaard ejede forretningen fra 1999-2011, hvor forretningen blev overdraget til Ulrich Kaagaard.


På forretningens hjemmeside 2015 har Ulrich Kaagaard og hans medarbejdere - ikke uden selvironi og ganske humoristisk - beskrevet sig selv med tillæg af en mere nøgtern gennemgang af historien. Læs her


I Jul i Roskilde 2003 beskrev den daværende ejer Jørgen Larsen også forretningen og dens historie under titlen "Den Franske Vinhandel - før, nu og i fremtiden". Jørgen Larsen var bestyrer og senere ejer af forretningen i perioden 1970-1999. Læs artiklen her


 

Omkring 1954/55 sad der en lille pige ved porten og så på livet i Skomagergade. Hun boede på 1. sal, og i 2019 har den nu voksne Helle Dahl Hunderup fortalt nogle få erindringsglimt fra stedet.  Dertil kommer nogle yderligere erindringer fra opvæksten i Roskilde, som også fører os til Sankt Peders Stræde og Vindingevej, og der er informationer, som nok ellers var gået i glemmebogen.


Du kan læse den ganske interessante beretning her  

Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1912 og 1936

Det tidligst kendte billede af ejendommen efter byggeriet i 1912. Dateringen kan ikke blive mere præcis, end at det er før 1936, hvor forretningens navn blev ændret til "Chr. Winther og søns's Eftf. v.Gerner Jørgensen".


Chr. Winthers søn Albert overtog forretningen allerede i 1910, men tilsyneladende har han ikke ændret på forretningens navn i den anledning.


Det elegante jakkesæt kunne tyde på at vi er tættere på 1936 end 1910.


Byggesagsarkivet 1911

Et postkort fra boghandler Flensborgs samling, som viser ejendommen, der blev nedrevet inden der kunne nybygges i 1912.

Billedet er taget efter 1878, idet man kan se "Prinsessen" -Skomagergade 1 - som blev opført det år.


Chr. Winthers købmandsbutik er etableret i 1868 på torvet, men flyttede snart til Skomagergade 3 i 1878, så billedet er formentlig taget i 1880'erne.


Selv om Flensborg kalder den kommende ejendom for "Manniches ejendom", så står svogrene Wilhelm Manniche og Christian Winther begge som ejere i folketællingerne/tingbøger fra den tid.


Porten fører ind til en gård, hvor der bl.a. var bygninger til tobaksfabrikation.


Vi ved, at butikken til venstre for porten i mange år har været en bagerbutik, men om det er tilfældet her i 1880'erne er uvist.

Den gamle bagerbutik forsvandt i forbindelse med nybyggeriet, og Chr. Winther og Manniche "byttede plads" i den nye bygning.

Chr. Winthers købmandsforretning blev siden til "Den Franske Vinhandel"  -  W.Manniches tobaksforretning fortsatte helt frem til midt i 60-erne


Christian Winther var søn af garvermester Jørgen Frederik Winther, der i 1835 etablerede sin garveri-virksomhed i Allehelgensgade 2.


Det har åbenbart ligget i kortene, at det skulle være Christians storebror

Hans Winther, der skulle efterfølge faderen som garver, og Christian fik derfor en købmandsuddannelse.


I 1868 etablerede han en købmandsforretning i faderens ejendom på hjørnet ud mod Nytorv ved siden af garveriets lædervareudsalg længere mod vest.


Det var i perioden med forretningsadresse ved Nytorv, at Christian Winther blev fuglekonge i 1875. Han var som sin bror Hans skydebroder i fugleskydningsselskabet, og de blev begge fuglekonger.


Fugleskydningsskiven hører til blandt mere festlige - motivet er bl.a. et udvalg af købmandsforretningens vareudvalg - sammen med beviset på fuglekongeværdigheden - kongebåndet.



10 år senere flyttede han til Skomagergade 3, som han erhvervede sammen med Wilhelm Manniche, som meget sandsynligt har været en barndoms- og ungdomsven, og de etablerede så hver for sig deres forskelligartede virksomheder.


Da Christian flytter til Skomagergade 3 er han ugift, men i 1890 kan vi i folketællingen konstatere, at han har giftet sig med Wilhelm Manniches søster Petrea, og at de har fået fire sønner.


Wilhelm Manniche forbliver ugift, og ikke helt overraskende bliver det så to af Christian og Petrea Winthers sønner, der overtager efter deres morbroder og viderefører "Manniches Eftf."


 



Wilhelm Manniches farfar Niels og farmor Marianne er oprindeligt fra Århuskanten, men de flytter til Gevninge, hvor Niels Manniche i en periode er forpagter af Lindenborg Kro.


I starten af 1830'erne etablerer han en bedemandsforretning i Skomagergade 34 ( nu nr. 26).

I 1850 kan vi i folketællingen se, at ægtefællerne er flyttet til Duebrødre Hospital, hvor Niels Manniche dør i 1853.


Wilhelm Manniches far Jens A. Manniche og mor Mine er registreret med bopæl i Karen Olsdatter Stræde i 1860 med en søskendeflok på 7  - den 8. og ældste er fløjet fra reden.  Jens A. Manniche omtales i diverse registre som vejingeniør og amtsvejinspektør.


Familien er bosiddende i Skomagergade (sandsynligvis nr. 29) ved folketællingen i 1855


Inden da har familien boet på torvet i den østligste del af den store karrèbygning midt på torvet.


Christian Winther har på et tidspunkt fået et godt øje til Wilhelms lillesøster søster Petrea. Hun var i en periode husholderske for sin storebroder Jens, som var skolelærer i Sæby, men i starten af 1880'erne gifter hun sig med Christian og etablerer sig i Skomagergade 3.


Foto Roskilde Lokalarkiv 1903/04

Foto Roskilde Lokalarkiv 1893

W.Manniches tobaksfabrik den 3. april 1893. Det er fabrikanten selv - 53 år gammel -  med kasket sammen med de 21 ansatte tobaksspindersvende, cigarmagere, lærlinge og arbejdere, herunder 13 børn. Børnearbejde var vidt udbredt især i tobaksindustrien.


Manniches konkurrent i byen var Ferdinand Bang på hjørnet af Algade og torvet. I slutningen af 1920'erne opgav Bang sin skråproduktion og frem til 1941 blev skråene indkøbt hos Manniche.

Årsagen var angiveligt, at Bang grundet en fejlleverance blandede jernvitriol i skråen i stedet for kobbervitriol, og det gav en dårlig smag af jern. Det medførte mange klager, og den blev usælgelig.

Gået på klingen måtte Bangs skråmester Busk indrømme, at han faktisk havde lagt mærke til den dårlige smag, og at han derfor købte sine egne skrå hos Manniche !!!


Med til historien hører også den information, at Wilhelm Manniche i konfirmationsalderen arbejdede hos Ferdinand Bang - om det var som arbejdsdreng eller som lærling er uvist, men han har åbenbart fået lyst til branchen og til at blive selvstændig - og endte altså med at blive kollega og en konkurrent til sin gamle arbejdsgiver.

Kirkegårdsinspektør Hans Rønø udgav i 1960'erne en række bøger med "Roskilde-billeder fra svundne dage".


I 1966 bliver "Roskildes tryllepind" omtalt - et opsigtsvækkende fund i 1898, hvor man fandt en lille træpind med påskrift af runer på alle sider.


Læs historien her

Roskilde Lokalarkiv omkr. 1870

Ejendommen ca. 1870


Fotoet angives at være taget af Kristian Hude men han var kun 6 år gammel på det tidspunkt, så der skulle vist ikke herske tvivl om, at dette billede er affotograferet på et senere tidspunkt fra den oprindelige udgave.


Der er på tidspunktet indrettet en butik til venstre for porten, men i resten af ejendommen ser der ud til at have været almindelig beboelse inden der blev ombygget til forretninger i starten af 1880'erne.


Vi ved at bagermester Peter Lawerentz sammen med sin hustru havde et bageri i ejendommen Skomagergade 3 ifølge folkeoptællingerne i 1845 og 1850, og det er sandsynligvis det lokale, hvor bageriudsalget har ligget, vi ser på billedet.


Ved folketællingen i 1855 bor familien i Skomagergade 31 - en mulig årsag til denne flytning kan være, at den nye ejer af ejendommen siden 1840, købmand Wilhelm Østrup, iværksætter et renoveringsprojekt af hovedbygningen i 1854, men meget tyder på at Lawerentz har fortsat med bageriet i bagbygningen og udsalg i hovedbygningen.


I 1857 flytter Peter Lawerentz sin bagervirksomhed over på den anden side af gaden til Skomagergade 8. Han købte denne ejendom allerede i 1844. Man kan kun gisne om årsagen til dette køb. Måske måtte han uønsket se Skomagergade nr. 3 blive solgt til anden side i 1840  - eller måske tænkte han bare mere langsigtet. Det er dog uvist, hvorfor der gik så forholdsvis lang tid inden han flyttede.


Det er ganske sandsynligt, at Lawerentz inden flytningen sker, har måttet bygge/indrette et nyt bageri i gården til Skomagergade 8, idet intet tyder på, at der tidligere har været et bageri på stedet.


Der har været bageri i ejendommen siden 1761.


Det blev etableret af ejeren af ejendommen Johan Jacobsen senior, og og siden overtaget af sønnen med samme navn.


Johan Jacobsen junior blev fuglekonge i 1840 - og inden da blev hans far også fuglekonge i 1804.


På skiven fra 1830 viser Johan Jacobsen junior et interiør fra bageriet.


Da Johan Jacobsen junior dør i februar 1834, har enken har formentlig drevet virksomheden videre i en periode.


I 1840 sælges ejendommen til købmand Østrup, men bageriet fortsætter.


Vi ved at bageriet på et tidspunkt inden 1845 overtages af bagermester Peter Lawerentz ( født 1810)


Skiven er beskrevet på fugleskydningsselskabets hjemmeside, og du kan læse omtalen her



Fugleskydningsskive 1830 - foto Bennie Hansen