Skomagergade 33

Skomagergade 33

foto KB 2014

Farver Hammers gaard er opført omkring 1766-67, og har som navnet lyder lagt lokaler til en farverivirksomhed fra 1839 og frem til århundredeskiftet. Ejendommen var i denne periode i slægten Hammer's besiddelse.

 

Inden da lå der i en længere periode - fra starten af 1700-tallet til 1765 - en større købmandsgård, hvor ejeren også disponerede over naboarealet i nr. 31. Inden da har der også været bebygget, men dette byggeri - eller væsentlige dele heraf - er formentlig nedrevet for at give plads til den nye købmandsgård, som blev bygget helt ud til matrikel-grænserne.

 

Helt tilbage i 1100-tallet og århundreder frem lå her Skt. Budolfi Kirke

 

Købmandsgården undgik den store brand i 1735, som ellers lagde store dele af Skomagergade øde, men den blev i forbindelse med vurderingen af brandskaderne i de tilstødende ejendomme omtalt som "gammel", og selv om ingen kender det nøjagtige opførelsestidspunkt, kan et forsigtigt bud være starten af 1700-tallet

 

I 1765 erhvervede borgmester Rasmus Lange den gamle købmandsgård, der som nævnt fyldte både nr. 31 og 33, og igen blev arealet ryddet, så standsmæssige bygninger kunne opføres til den nye ejer, og dette byggeri blev opdelt på de to selvstændige ejendomme på de oprindelige matrikler.

 

Borgmesteren byggede til sig selv i nr. 31 og nr. 33 blev solgt til hans svoger, kommercerråd Johan Jørgen Holst, men denne døde ganske kort tid efter, og inden byggeriet var færdiggjort, så det var borgmester Rasmus Lange der færdiggjorde byggeriet for sin ældre søster Maren.

 

Byen overtog ejendommen i 1781 til brug for indkvartering af byens kommandant, hvilket strakte sig over en 30-årig periode.

 

Siden var der skiftende ejere og forskellige butikker indtil 1964, hvor kommunen igen overtog ejendommen.

 

I forbindelse med det europæiske bygningsbevaringsår 1975 besluttede kommunen sig for at restaurere "Farver Hammers Gaard" - og skrinlagde dermed tidligere tanker om en nedrivning med henblik på en udvidelse af Ringstedgade.

 

Ejendommen ejes fortsat af Roskilde Kommune, og den er udlejet til kunstnerkollektivet Jeppe, som driver en fælles butik - Jeppeart. - med mange slags kunsthåndværk.

 

En anden og sammenhængende del af bygningen er indrettet som galleri og har adressen Ringstedgade 1, og her kan lokale kunstnere og kunstnergrupper - både professionelle og amatører - efter ansøgning til Roskilde Kommune få adgang til udstillingsperioder.

 

Ringstedgade 3 er også en del af "Farver Hammers Gaard", og den er efter en gennemgribende modernisering i 1986 indrettet til privat beboelse og ejes af andelsboligforeningen "Farver Hammers Gaard"

 

Bygningerne hører til blandt byens fredede ejendomme (fra 1979), og Roskilde Museum har i den forbindelse beskrevet ejendommens historie relativt kort - læs her - og du kan her læse en kort artikel fra Roskilde Tidende om byrådets behandling af fredningsstyrelsens indstilling

 

Historisk Samfund for Roskilde amt udgav i 1976 sin årbog, hvor der var en særdeles omfangsrig beskrivelse af "Farver Hammers Gaard" skrevet af Peter Bondesen, og den kan du læse her

 

foto Jette Donovan Jensen 2015

foto KB 2015

foto Anne Jensen - Vinter 2015

foto Lise Paulsen 1986

Inden for porten lå en bygning i 2 etager opført i 1842 af farver H.P.Hammer. Fra starten har bygningen været en del af farverivirksomheden med tørrestuer, folkekamre, brænderum og lokum. I 1862 blev der her opstillet en dampmaskine, som trak forskellige maskiner i virksomheden.

 

Der skete en ombygning af det gamle hus i forbindelse med restaureringen i 1975, og da turen kom til ejendommen Ringstedgade 3 i 1986/87 måtte bygningen lade livet for at skabe et lille gårdmiljø i tidens ånd.

 

 

Foto Bennie Hansen 1975

Den senere så smukke hjørneejendom på et tidspunkt, hvor man vist roligt kan tillade sig at sige, at den ikke fremtrådte så imponerende - året er 1967.

 

På billedet med porten nedenunder kan man igennem portåbningen se den gamle industribygning, som nu er nedrevet.

 

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv 1967

Lokalhistorisk Arkiv 1967

Matr. nr. 238 - og dermed Ringstedgade 1 - var i familien Hammers eje i årene 1839 - 1939. Ejendommen blev erhvervet af købmand Elias Levin Rothschildt - tinglyst 15. aug. 1839

 

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed der skulle give stedet dets navn, og du kan læse mere om familien her

Lokalhistorisk Arkiv 1917

Billederne er taget af Kristian Hude i 1917, hvor det gamle farveri er under afvikling.

 

Butikken i stuen var ejet af enkefru Caroline Hammer, som i butikken solgte diverse trikotagevarer.

 

På 1. sal boede jordemoder fru Holm Jensen, som ses på billedet her nedenunder.

Lokalhistorisk Arkiv 1917

Lokalhistorisk Arkiv 1917

Skomagergade 33 set fra Ringstedgade - billedet er med stor sandsynlighed taget af Hude samtidig med de ovenstående - evt. er det en senere affotografering i sort/hvid.

 

På billedet ses også Skomagergade 46 med Jørgen Krogh's købmandsgård og Skomagergade 48 med en kaffe- og thehandel, og i vinduet ses de karakteristiske svinghjul til kaffemøllerne. I forstørrelse kan man se, at der på døren til venstre for butiksvinduet er et skilt der fortæller, at der er systue på 1. sal

Hjørnet af Skomagergade dateret ca. 1890, inden butikken og adgangen til butikken i 1895 blev lukket og flyttet til facaden mod Skomagergade.

 

Flagstangen der hænger ud er forsynet med en indigofarvet "fane" - et indigo-indfarvet stykke klæde, som signalerede, at her kunne man få farvet sit hjemmegjorte klæde/garn m.v. - en slags "Laugsskilt" om man vil. På Hudes billede fra 1917 ser man at fanen er flyttet til facaden mod Algade, og efterhånden er i en noget miserabel tilstand.

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1890

Foto Oluf Høst 2017

Den dag i dag, kan man i loftet over porten ind til gården bag nr. 33 se en planke med rester af farvestoffet indigo. Hvordan den er havnet der, er ikke til at sige, men farven er god nok !

 

Planterne, hvoraf den originale indigofarve udvindes, findes ikke i den danske flora, så farvestoffet blev importeret fra østen - ikke mindst Indien - hvor der var masser af de nødvendige planter. Indtil omkring år 1800 brugte man i hele norden den lokale farve-vajd, men den blev erstattet af det importerede indigo-farvestof, som var billigere, og åbenbart tilstrækkelig effektivt til indfarvning.

Læs mere om indigo/farve-vajd her

 

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1875

Et kig på Skomagergade 31 og 33 og videre ned ad Støden.

 

Billedet er dateret til ca. 1875, og altså inden der etableres forretning med tilhørende trappe i 1895

 

Det er et af de få billeder, som viser denne tids meget markante rendestene i hovedgaden - så dybe, at det var hensigtsmæssigt med overdækning ind til ejendommene

 

Enken efter ejeren af den bygning, som blev opført omkring 1766-67 opgav sin gård i 1775, hvor den blev solgt til en københavnsk vintapper Marcus Nygaard, som var flyttet til Roskilde for at drive bryggeri og brændevinsbrænderi. Det blev en ret så kortvarig affære, da han allerede i 1777 solgte ejendommen til byens magistrat, som havde fået behov for en passende bolig til chefen for den husareskadron, som ved kgl. resolution af 16/7 1777 var blevet tillagt Roskilde. Magistraten var tilsyneladende i en lidt presset situation, og de 1900 rigsdaler, der blev prisen på ejendommen, var åbenbart tilstrækkeligt tillokkende for Marcus Nygård, som umiddelbart efter solgte sit inventar på en auktion.

 

Herefter forestod en ret så bekostelig istandsættelse af hovedbygningen, og efterfølgende skulle det vise sig at dele af sidefløjen i Ringstedgade var i så ringe en stand, at der måtte opføres et nyt havremagasin.

 

Det har utvivlsomt været med bestyrtelse at magistraten allerede et par år senere af det Kgl.Vejkontor blev pålagt at udvide Ringstedgade med 6 alen ( ca. 3½-4 meter), så der var simpelthen ikke andet at gøre end at nedrive gavlen på hovedbygningen og rykke den tilbage, hvorved der forsvandt 2 viduesfag. Til overflod viste det sig, at bindingsværket i den tilbageblevne sidebygning langs Ringstedgade var "brøstfældigt" - altså i en meget ringe stand - så alle planer om at ombygge sidefløjen måtte opgives og det hele opføres fra grunden med skyldig respekt af den planlagte gadeudvidelse.

 

Denne ændring i ejendommens dimensioner forklarer hvorfor bygningen, som vi kender den i dag, fremtræder lidt asymmetrisk.

Det som senere skulle blive kaldt "Farver Hammers Gaard" var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til 1775 i familien Lange's eje.

 

Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare "Farver Hammers Gaard", men også Skomagergade 31 og en hel del flere ejendomme i byen.

 

Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.

Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.

Byggerierne på Skomagergade 31 og 33 skete i årene lige efter at borgmester Rasmus Lange havde erhvervet den hidtidige købmandsgård i 1765, og den blev hurtigt revet ned for at give plads til en standsmæssig bolig til en af byens fremmeste mænd.

 

Det er uvist om der på forhånd har været en aftale med hans svoger Johan Jørgen Holst, men Skomagergade 33 blev tilskødet til ham i starten af 1767.

Det forekommer da også praktisk, at det er borgmesteren der køber og nedriver købmandsgården og igangsætter projektet, og i senere dokumenter er nævnt, at "bygningerne er opført til samme tid og ens bygningsstil". Under alle omstændigheder bliver det borgmesteren der må fuldføre byggeriet, for svogeren dør allerede i februar 1767.

 

Facaden mod Skomagergade og gavlen mod Ringstedgade bliver grundmuret, men gårdsiden bliver opført i det mere økonomiske bindingsværk med murede tavl - de første 8 fag af sidebygningen mod Ringstedgade ( nr. 1) bliver også opført som bindingsværk med murede tavl, og de nederste 20 fag også var bindingsværk, men endnu mere økonomisk med murede og klinede tavl, hvilket måske var forståeligt, når man tænker på at det var stald og portområde

 

Bygningen i Skomagergade 33 - den senere "Farver Hammers Gaard" - står den dag i dag, omend den er ombygget et par gange. Vi ved at portene til de to ejendomme lå side om side, og der er ikke langt til at forestille sig, at de to bygninger har fremtrådt som een stor ejendom med to spejlvendte halvdele.

 

Der er naturligvis en stor portion gætteri knyttet til denne forestilling, men det er næppe så langt fra virkeligheden omkring 1767 til nedenstående tegning/fotomontage :

 

 

tegning/fotomotage KB 2015

På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.

 

Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.

 

Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.

 

Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.

 

Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.

 

Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.

 

 

udsnit af Marmillod's Roskildekort 1765

Brandtakseringsprotokol 1761

Den brønd, som nævnes lige ovenfor, kan meget vel ha' været "Sankt Bodils Brønd", som ifølge Resens kort fra 1677 lå nærmest midt i hjørnet Skomagergade/Ringstedgade.

 

Der skal tages alverdens forhold for denne teori, men det kunne godt se ud som om, at alt imens brønden bestod, så ændrede omgivelserne sig, og fra at ligge på gaden, så blev der bygget således, at den endte inde i en købmandsgård så tidligt som omkring de sidste år af 1600-tallet

 

Argumentationen herfor kan læses her - og hvis teorien ikke er rigtig, så er der kun det alternativ, at den oprindelige "Sankt Bodils Brønd" er fyldt op og en ny brønd gravet ikke ret langt væk. Det vil i givet fald ha' været en krævende og omkostningsfyldt opgave, som også har krævet lidt held, for brønde skal jo helst ende et sted hvor der er vand - men i betragtning af værdien af en brønd på egen grund kan det ikke afvises at ha' fundet sted - men efter redaktionens mening taler meget for at "Sankt Bodils Brønd" var det faste element - og at andre forhold rundt omkring ændrede sig.

 

På det område, som vi i dag kender som hjørnet af Skomagergade fra nr. 31 og noget hen ad Ringstedgade, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet i 1523 efter en brand.

 

I forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger. ( se ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 - Michael Andersen og Hans Stiesdal skriver om Sct. Budolfi kirke i Roskilde). Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. at byggeplanerne måtte justeres.

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

 

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

 

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke.

 

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

 

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

 

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988