4. maj mindestenen

Hjørnet Stændertorvet og Fondens Bro

Ved hjørnet af Stændertorvet og Fondens Bro står i dag mindestenen for besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig.

 

Tidligere stod her en pavillonbygning, som var en del af et haveanlæg på torvets nordligste del - en pavillonbygning som i folkemunde blev kaldt "Fugleburet"

 

 

Foto Knud Nicolaisen 2011

Mindesten for Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. Den blev opstillet på 10-årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj 1955.

 

Mindestenen er udført af kunstneren Knud Nellemose, som løste tilsvarende opgaver flere steder i landet.

Du kan læse mere om Knud Nellemose her

 

Teksten under Knud Nellemoses relief lyder:

 

DYBT VAR MØRKET I OVERVANDT

STØV BAR FRØ OVER STEN OG STRØM

LIVET LØSTE HVAD DØDEN BANDT

UBESEJRET ER TRO OG DRØM

 

På mindestenen kan læses elleve navne på frihedskæmpere med tilknytning til Roskilde - frihedskæmpere der mistede livet i frihedskampen, og ikke mindre tragisk, at det i flere tilfælde var efter at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj

 

 

 

Navnene kan aktiveres med efterfølgende yderligere oplysninger fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase.

 

Oplysningerne i Frihedsmuseets Modstandsdatabase indeholder biografier for den enkelte, og disse er her samlet og vist i den rækkefølge, der er valgt på mindestenen og kan læses her

 

 

 

 

Ægteparret Bryning og Otto Bernskov er også æret med en mindeplade i kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke.

 

Roskilde Museum har i sit årsskrift ROMU 1983 skrevet om udåden.

 

Det var journalist Mona Larsen fra Roskilde Tidende der skrev artiklen, som du kan læse her

 

Opklaringsarbejdet fik iøvrigt det uventede resultat, at man også fandt gerningmanden til drabet på Jørgen Arboe-Rasmussen.

 

 

"Fugleburet"

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1912

Da man i 1908 nedrev karreen midt på torvet, fik man som ønsket det frie udsyn til Domkirken, men også en torveplads, som efter tidens behov og smag var nærmest skræmmende stor. Muren til Palæets have var endnu ikke bygget. Der var dog et plankeværk, så man kan tænke sig, at den visuelle oplevelse i starten måske blev forstærket ved at træerne i Palæets have også blev set som en del af torvet.

Løsningen blev, at man på en pæn del af torvets nordlige del etablerede et haveanlæg.

Dette haveanlæg bestod af en græsplæne omkranset af lave buske og træer, og tværs over plænen var der en gangsti fra midten af torvet til Fondens Bro.

 

I hver sin ende af gangstien etablerede man hhv. en pavillonbygning med bænke ved Fondens Bro, og 4 granitbænke cirka midt på torvet.

 

Arbejdet med haveanlægget startede i oktober 1911, så nærbilledet af pavillonbygningen er tidligst fra 1912 - måske et år senere.

 

Pavillonbygningen fik som nævnt i folkemunde navnet "Fugleburet" - og det var her, man senere opsatte byens første offentlige telefon.

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1913

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1916

Haveanlægget blev nedlagt i 1931, hvor bl.a. byens behov for parkeringspladser til den fremadstormende bilisme var blevet aktuelt.

 

I første omgang blev "fugleburet" dog stående - men den 21/7 1932 kunne man i den lokale avis læse at "Folkene fra firmaet C. J. Schledermann og sønner har begyndt nedrivningen af ”Fugleburet”. Anledningen var, at muren mod Fondens Bro skulle flyttes indad, så gaden blev bredere.

 

De fire granitbænke var mere sejlivede, idet de først forsvandt fra torvets midte i forbindelse med den store renovering af Stændertorvet 2014/2016. Den oprindelige plan var først at fjerne bænkene og lade dem forsvinde i glemselens tåger, men grundet protester fra bl.a. lokalhistorikeren Lotte Fang blev planen så at flytte bænkene til Latinerhaven bag Byens Hus og Amtsgymnasiet(tidligere Duebrødre Hospital og Roskilde Katedralskole). Grundet nye og voksende folkelige protester med underskriftsindsamling m.v. blev enden, at de blev flyttet til pladsen foran Palæets indgang. Denne løsning tilfredsstillede bestemt ikke alle, men var dog bedre end den oprindelige plan.