Stændertorvet

Eva Tønnesen fortæller om Stændertorvets historie til Kanal Roskilde.

 

Denne fortælling er udsendt 2 gange - udsendelserne og historierne er ikke identiske.

 

Se udsendelsen fra 2011 her

 

Se udsendelsen fra 2012 her

 

 

En del af Roskildes kulturarv er skiverne fra "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" helt tilbage fra 1787. Stændertorvet har flere gange været motivet, og fuglekongen fra 1995 Kurt Buchtrup fortæller her til Kanal Roskilde om baggrunden for sit motivvalg og ikke mindst om de begivenheder der førte til at Stændertorvet har det udseende, vi kender i dag - se med her

 

I interviewet nævnes et møde i 1995 med daværende borgmester Henrik Christiansen, hvor visse historiske kendsgerninger blev genopfrisket, og det notat, som mere detailleret redegør for og dokumenterer historien, kan læses her

 

 

Omkring 1949-1950 blev der gravet lystigt i Algade og hen over Stændertorvet, da Roskilde Kommune nedlagde kloakrør, og telefonselskabet gravede nye telefonledninger ned.

Roskilde Museum var på pletten og benyttede lejligheden til arkæologiske undersøgelser, som blev beskrevet i 1950-udgaven af "Fra Roskilde Museum".

 

Der er i teksten en ikke helt uvæsentlig misforståelse, idet det nævnes, at man på torvet støder på et dige som formodes at ha' været etableret i forbindelse med Sct. Laurentii kirkegård - men det viste sig senere at være en stensætning i forbindelse med "byens brønd", som er vist på Resens gamle kort fra 1677.

 

Du kan læse beretningen fra 1950: her

 

I sit årsskrift ROMU 1986 retter Roskilde Museum op på historien og fortæller om "Byens Brønd" - læs her

 

Indtil 1531 havde Roskilde ikke noget egentligt torv.

 

Torvedagene blev holdt på en del af Algade. Efter at have plyndret kirken nedrev byens borgere Sankt Laurentii kirke med undtagelse af kirketårnet. Samtidig blev kirkegården nedlagt. Det åbne trekantede areal, som derved fremkom, blev nu byens torv. I daglig tale kaldet: Torvet, og den adresse havde også de ejendomme, som grænsede op til det.

 

Ved branden i 1731 blev Roskildes middelalderlige rådhus ødelagt og et nyt blev ved kongelig bistand, i form af penge, bygget foran Sankt Laurentiius kirketårn ud mod den åbne torveplads.

 

Torvepladsen kom i 1823 til at hedde: Rådhustorvet, men som det så ofte er set, har nye navne svært ved at vinde indpas - ikke mindst i daglig tale, men så sandelig også i mere officielle kort, folketællinger m.v., og vi skal helt frem til slutningen af 1850'erne før navnet for alvor slår igennem.

 

Roskilde Bispegård lå, hvor nu Det kongelige Palæ ligger. Der gik en gade op til bispegården, som hed: Bispegårdsstræde. Navnet forsatte ad nuværende Palæstræde. Da bispegården var blevet revet ned i 1733 og Det kongelige Palæ stod helt færdigt i 1737, var det naturligt, at strædet skiftede navn til: Palæstræde, ikke at forveksle med nuværende Palæstræde, som da hed Palægade.

 

l 1832 havde Palæstræde skiftet navn til Nygade, og i 1835 blev gaden udvidet til et torv, som da kom til at hedde: Nytorv.

 

Både gaden og torvet blev brolagt i 1842 og en dyb rendesten var skellet mellem gaden og torvet af samme navn. l maj - juli 1908 blev husene, som adskilte Rådhustorvet og Nytorv revet ned, så der fremkom en stor åben plads, men siderne af det nu store torv havde alligevel de gamle navne.

 

Allerede inden husene forsvandt, blev der diskuteret, hvad den nye store plads skulle bruges til. Det hele endte med, at der blev anlagt en park i 1911, som omfattede det område, hvor husene havde stået og lidt til. Egentlig torvehandel var der kun plads til på Rådhustorvet.

 

Desuden blev plankeværket om Palæhaverne erstattet af en rød murstens mur.

 

I begyndelsen af 1921 indkaldte borgmester Jørgen Christian Sørensen magister Hugo Matthiesen og direktør Arthur Fang til et møde, hvis formål var at omdøbe en række gader, men frem for alt skulle alle byens gadenavne gennemgås.

De 3 herrer skulle prøve at finde gadenavne, der både var praktiske, og som havde en god klang, og så skulle de helst også fortælle noget. Dertil kom, at de skulle bringe oplysning om lokale forhold og til sidst ville man, fordi Roskilde var en gammel by, søge gennem stednavne at bevare historiske minder.

 

Ved gennemgangen blev der stillet forslag om et nyt navn til Nytorv. Dels have torvet nu så mange år på bagen, at det ikke var helt nyt længere, dels skulle det nye navn have historiske relationer. Derfor blev det foreslået, at torvet skiftede navn, fordi man herved kunne mindes de stænderforsamlinger, som var forløbere for et konstitutionelt styre. De rådgivende Stænder for Øerne, begyndte deres møder d. 1. oktober 1835 på Det kongelige Palæ. Arthur Fang påpegede senere, at dette navneforslag var kommet fra borgmesteren. Forlaget blev vedtaget af byrådet d. 16. marts 1921. Nytorv var blevet til Stændertorvet, men stadigvæk hed resten af torvet: Rådhustorvet.

 

I 1926 blev der taget hul på et stort problem. Der var sket flere trafikulykker på hjørnet af Algade og Skt. Ols Gade. Det var kørslen fra Frederiksborgvej til Svineslagteriet og Køgevej, som skabte problemer. Derfor ville byrådet gerne lede trafikken ad Palæstræde og anlægge en kørebane på den østlige side af torvet. Så trafikken blev ude i siden af torvet og ikke henover det til gene for torvehandlen mod vest. Indkørslen til Palæet skulle bibeholdes, men komme i 2. række, da trafikken dertil var ringe.

 

Det var vigtigt at lede trafikken ad den nye kørebane til Allehelgensgade. Allerede på dette tidspunkt blev det fastslået, at Rådhustorvet var for lille og det var vanskeligt med torvehandel både der og i torvets vestende. Det førte med sig, at hele torvet blev omlagt i 1931. Hovedtrækkende i planen var at holde torvehandel, rekreative områder og trafikken hver for sig.

 

Parken blev nedlagt, kun anlægget med de 4 bænke blev stående.

 

På byrådsmødet den 16. september 1942 blev det diskuteret, hvorvidt man skulle omdøbe Rådhustorvet til Stændertorvet. Man enedes til sidst om at tænke videre over sagen. l juli 1956 kom der endelig det samme navn på hele torvet: Stændertorvet. Det havde vist sig for vanskeligt med to navne, og det var naturligt, det var navnet fra 1921, som kom til at dække hele torvet.

 

I 1939 blev efter en ret så lang discussion om placeringen og efter en konkurrence billedhuggeren Johan Galsters bronzegruppe ”Hroar og Helge” opstillet på Palæhavernes sydøstlige hjørne. Flere af byens damer var pikerede over de 2 kongers manglende tøj: nøgne mænd og så midt I byen!

 

Da Skt. Ols Stræde skulle udvides i 1948 og der derved blev skåret en bid af haven til Algade 15, sørgede Arthur fang for, at de 2 sagnsten, som han havde reddet og opstillet I haven, blev flyttet til anlægget foran den røde mur ind til Palæhaverne.

Den 5. Maj 1955 blev mindesmærket for de faldne under besættelsen 1940 - 45 af billedhuggeren K. Nellemose på stillet foran muren på hjørnet til Fondens Bro.

 

Trafik er Roskildes smertensbarn også når det gælder området ved Stændertorvet. Det blev nødvendigt for at få trafikken i midtbyen til at glide bedre, at ændre kørebanen endnu engang mellem Stændertorvet og Allehelgensgade. Et hjørne og en kiosk forsvandt. Kiosken havde bl.a. i en periode huset Roskilde Turistbureau.

 

Det lå i kortene, at en ændring af Stændertorvet ikke alene var nødvendig, men også på vej. Forinden den helt store omvæltning, fik Teknisk Forvaltning den udmærkede ide, at markere Skt. Laurentius kirkeruin omrids i form af mørke bedursten. Vejlauget Gågaderne var også her på spil. På deres foranledning og med deres midler blev der den sidste fredag i oktober 2008 afsløret en flot belysning af rådhustårnet. Gunver Hansen havde været konsulent.

 

Ændringen skulle naturligvis ikke blive let. Byrådet havde som sit ønske, at torvet skulle fremstå, som en stor åben og indbydende, gerne grøn plads, med udfoldelsesmuligheder på mange områder. Som det var sket tidligere med andre vitale ændringer i Roskilde, så var der ikke så megen diskussion og uenighed før det hele var begyndt, men så kom kritikken, undskriftindsamlinger, skriverier i aviser og forskellige medier.

 

I sidste ende blev det hovedsageligt, som byrådet ville, men med små justeringer.

 

Hele torvepladsen blev så åben som muligt og belagt med flere slags granit fra Bornholm lagt i forskellige mønstre, dels for at bryde den ret store flade, dels for at erindre om og illustrere dengang, der var tale om 2 torve med et kompleks af huse imellem.

 

Torvet skulle have et niveau, torvehandlen skulle fortsætte, parkering af biler skulle i hvertfald ikke umiddelbart fjernes, men decimeres, der skulle plantes træer, bænkene fra 1911 blev restaureret og opstillet helt tæt på Roskilde Palæ.

 

Under stor bevågenhed var pølsevogen midt på torvet også blevet fjernet, og tættere på indgangen til Roskilde Palæ blev der opført en pavillon, som skulle være med til at bringe liv til torvet med en eller anden form for udskænkning og samtidig fungere som venteplads for buspassagerer.

 

Bygningen blev af håndværkerne døbt: Spunken fordi taget havde samme form og farve som lakridsen fra 1971 af samme navn, som igen havde fået sit navn efter Pippe Langstrømpes bille.

 

I november 2014 var den første etape af ombygningen færdig og arbejdet gik i vinterhi. Nu manglede området mod vest og Fondens Bro, som skulle indgå mere i torveområdet end før.

 

I foråret 2015 gik arbejdet i gang igen og samtidig var det blevet besluttet at give springvandet fra 1895, som O. H. Schmeltz havde givet byen en stærkt tiltrængt restaurering. Det betød, at studenternes ikke, som det ellers er traditionen, kunne danse omkring og i det gamle springvand, når eksamen var den overstået den sommer.

 

Springvandet ville efter endt restaurarering samtidig blive flyttet frit af kirkeruinen nedenunder.

Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.