Stændertorvet 7

Stændertorvet 7

Foto KB 2015

Adressen Stændertorvet 7 er ikke eksisterende, og har aldrig været det.

Det ville være mere korrekt at skrive Nytorv 1, for det er den adresse, der skal beskrives i det følgende, men også denne adresse er forsvundet, da dels det gamle Nytorv i dag er en del af Stændertorvet, og dels fordi bygningen på adressen forsvandt, da Nytorv 1 blev nedrevet i 1931 og arealet, sammen med nabogrunden på hjørnet af Nytorv og Algade, blev bebygget med en stor ny bankbygning til Roskilde Landbobank, som fik adressen Algade 1.

 

Stedet er således beskrevet under denne adresse, og her kan man læse, at der i stueetagen er skotøjsforretning "Skoringen" - på første sal er der kontorlokaler ( tidligere i mange år beboet af advokatkontoret "Edvard Nielsen & Partnere", som i 2016 er flyttet til Allehelgensgade 19 og siden i 2018 til Elisagårdsvej) og på 2 sal findes diverse kontorlokaler, som anvendes af ejendommens nuværende største lejer "Danske Bank" og som har adgang fra Stændertorvet 5. På tredie sal er der boliger.

Foto KB 2015

Foto af maleri dateret 1930 Roskilde Lokalarkiv

 

Maleriet er dateret 1930, og det er tidspunktet, hvor både Nytorv 1 og hjørneejendommmen til højre herfor nedrives for at give plads til Landbobankens nybyggeri.

 

Bemærk de "flot svungne gavle"- en tilføjelse der er sket omkring 1912 eller derefter. Det kan vel kun ha' været af æstetiske grunde at denne ombygning har fundet sted - måske for at understrege bygningens "renæssance-look" - og det er jo lidt af en smagssag om man mener at det "pynter" !

 

Først nedrives Nytorv 1, og nybyggeriet igangsættes her.

 

I foråret 1931 kunne banken ibrugtage den underste del af byggeriet til ekspeditionslokaler.

 

I efteråret 1931 holder man rejsegilde på den første del af byggeriet. Hjørneejendommen er nu nedrevet, og byggeriets 2. etape iværksat, og det samlede byggeri stod færdig til indvielse den 29. januar 1932

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkring 1912-14

 

Et af de få billeder af Nytorv 1 med de "svungne gavle".

 

Sparekassen står med sin hvide facade fra 1903 - træerne i venstre side af billedet fortæller, at haveanlægget på torvet har et par år på bagen, og d.v.s. at dateringen må være omkring 1912-14 eller lidt senere - og et billede fra maj 1912 viser at det må ha' været tidligst 2. halvår 1912.

Lokalhistorisk arkiv fortæller, at ejendommen på dette billede er udsmykket enten i forbindelse med Chr.9.'s eller Frederik 8.'s begravelse.

 

Det er tydeligt et sommerligt billede, og da Chr.9. blev begravet i februar 1906 og Frederik den 8. i slutningen af maj 1912 er der vist ingen tvivl.

 

Bemærk at bygningen er uden de "svungne gavle"

Foto Lokalhistorisk Arkiv maj 1912

Foto KB 2015

Da Nytorv 1 blev nedrevet, har der utvivlsomt været mange materialer fra det relativt unge hus, som kunne genbruges.

 

Det skulle i hvert fald være sikkert, at en del af vinduerne er genbrugt i ejendommen Sankt Ibsvej 8.

Foto Roskilde Lokalarkiv 1903

Foto Flensborg/RoskildeLokalarkiv 1905

Foto Roskilde Lokalarkiv mellem 1903 og 1908

Foto Roskilde Lokalarkiv omkring 1903

De fleste billeder af Nytorv 1 er taget i perioden fra 1903 til omkring 1908. Blandt disse er der et enkelt der skiller sig lidt ud.

 

Ifølge Lokalhistorisk arkiv er det taget af Kristian Hude i 1905.

Der knytter sig til denne oplysning en anden detalje, nemlig at man i folketællingen 1870 kan se, at familien Hude på tidspunktet boede i ejendommen, som altså var Hudes barndomshjem.

 

I bunden af det stykke karton hvorpå billedet er klæbet op, står med blyant : "Min anden bolig i Roskilde ( 1854-58)" og det rejser jo straks spørgsmålet om hvem der kan ha' skrevet dette.

 

I denne periode boede boghandler Otto B. Wroblewski i stueetagen med sin boglade og sin private bolig, og det var netop hans anden bolig i Roskilde, idet hans første ( fra 1853-54) var i den nu nedrevne såkaldte torvekarrè midt på det nuværende Stændertorv.

Det er ren teori, men måske er billedet simpelthen et bestillingsarbejde fra Wroblewski på et tidspunkt, hvor han var bosiddende i København, og bl.a. arbejder med sine erindringer og herunder skriver om sine år i Roskilde. Wroblewski dør i 1907, og hvordan billedet havner på Roskilde Lokalarkiv må stå hen i det uvisse.

Foto Roskilde Lokalarkiv, Hude, 1905

Foto Roskilde Lokalarkiv, Hude, 1905 - Fotomanipulation af udseendet i året 1854

bemærk de to symmetrisk placerede indgangsdøre - fotomanipulation 2015 KB

Kopi af postkort fra Flensborg

I 1863 dør arveprins Ferdinand, og han bisættes i Roskilde Domkirke. Det var før fotografiet vandt indpas, så der har været en tegner på plads til at formidle begivenheden. Han har næppe interesseret sig for alle detaljer i bybilledet, hvor flere mangler og unøjagtigheder kan konstateres, men det er svært at tro, at han skulle ha' tegnet en dør på "Stændertorvet 7", hvis den ikke var der - og det er så vidt vides den eneste afbildning af denne dør. Men vi ved jo også, at den sandsynligvis først blev fjernet efter 1870, som beskrevet nedenfor.

 

Da ejendommen blev bygget i 1854, forelå der tilsyneladende en aftale mellem Ferdinand Bang og Otto B. Wroblewski om at der skulle indrettes boglade og privatbolig for sidstnævnte.

 

Wroblewski havde allerede etableret sig i 1853 i "torvekarrèen" den 11.maj, men flyttede altså i 1854 som aftalt til sin nye privat- og forretningsadresse, som han dog forlod allerede i 1858 for at etablere sig i København - pudsigt nok med blivende adresse (igen) på Nytorv efter forudgående skiftende adresser. Denne forretning ophører først i 2001.

 

I 1858 sælger Wroblewski sin boghandel til Knud Jensen, som var født i Roskilde, men uddannet hos boghandler Otto Schwartz i København. Han driver boghandelen i 8 år, hvorefter han sælger til Wilhelm Arends i 1866 og Knud Jensen flytter ind som ansat hos Wroblewski i København.

 

Arends har åbenbart større planer, for han køber Rådhustorvet 4 - nedriver bygningen og bygger en ny ejendom, hvortil han flytter sin boghandel i 1870. Yderligere køber han Gutzon Hansens boghandel i Algade 8 (Domapotekets ejendom) i 1872 og fusionerer de to boghandler på Rådhustorvet. Det var denne boghandel, der i

1874 bliver købt af Erhard Flensborg, og som helt frem til 2005 drives af 4 generationer af familien Flensborg.

 

På et tidspunkt - formentlig i forbindelse med at Wilhelm Arends flytter til sin nye ejendom på Rådhustorvet - beslutter Ferdinand Bang sig for at foretage en ombygning af ejendommen, hvor trappen og døren til bogladen sløjfes, og der isættes nye vinduer i stue- og kælderetage, og familien Bang flytter ind i lokalerne.

 

Det står ikke helt klart, om der allerede i forbindelse med Wroblewskis fraflytning er sket en mindre ombygning således at Ferd.Bang på det tidspunkt inddrager den private del af Wroblewskis lejemål, men det forekommer meget sandsynligt, da hverken Knud Jensen eller Wilhelm Arends privat flytter ind på adressen.

 

I "Roskildeføljetoner" 1929 skriver redaktør Chr.Christensen, at erhvervslejemålet skulle være nedlagt allerede i 1858, men der findes ingen andre oplysninger der tyder på at dette skulle være tilfældet - eller man kan omvendt sige, at de kilder der skriver om Knud Jensens boghandel og senere Arends boghandel ikke med et ord nævner at boghandelen skulle være flyttet til Rådhustorvet 4 før 1870.

 

Husets arkitekt var i øvrigt Bangs svoger - professor V.T.Walther, som senere blev Kgl.bygningsinspektør for Jylland

Otto B. Wroblewski er boghandler, men også meget mere. Han skal vise sig at være en fremsynet forretningsmand, som forstår at gribe tidens muligheder med bl.a. salg af såkaldt "2. klasses litteratur" - papirvarer, tapetpapir o.s.v., og han udvikler i København en forretning med standardformularer, f.eks. gældsbreve, pantebreve, tinglysningsformularer, veksler o.s.v, o.s.v.

 

Han skriver sine erindringer om bl.a. sin tid i Roskilde, som sønnen ( med samme navn) udgiver efter hans død, og man skal ikke læse megen lokalhistorisk litteratur før man forstår, at han i den grad har sat sig sine spor i lokalhistorien.

 

"5 år i Roskilde" er en lokalhistorisk perle, som mange henviser til, men som knapt så mange har læst, men hvis du trykker her, får du hele historien.

 

Lokalhistorikeren Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" 1953 skrevet en fyldig artikel om Wroblewskis bog med egne kommentarer og tilføjelser. En ikke helt uvæsentlig oplysning skulle være det faktum, at Wroblewski først skrev sine erindringer omkring 50 år efter at han fraflyttede byen, så man må sige at hukommelsen om de mange detaljer er imponerende. Du kan læse Fanny Fangs artikel her

Otto B. Wroblewski

"5 år i Roskilde" fortæller om Wroblewski's etablering i Roskilde på helt bar bund - om byrådets helhjertede forsøg på "benspænd" i flere omgange - en rørende historie om hans tragiske første ægteskab - om et møntfund på hans nye bopæl - om byens sociale liv og noget om byens borgerskab og kendte profiler, og et par originaler, som åbenbart fortjente omtale.

 

En øjenvidneberetning, som alle med et forudgående kendskab til byens historie i 1800-1900 tallet vil fryde sig over - og som alle andre med interesse for byens historie kan betragte som en god indgangsnøgle.

 

Læs den her

Illustration fra Historisk årbog fra Roskilde Amt 1979

Da den gamle ejendom fra før 1682 må lade livet i 1854, hvor den nye ejer Ferdinand Bang ønsker at opføre en ny ejendom, bliver der i forbindelse med nedrivningen gjort et exeptionelt møntfund.

 

Det er siden blevet beskrevet i ganske mange sammenhænge, og har i sin tid været noget af en begivenhed.

 

Den mest nøgterne beskrivelse findes nok i "Historisk årbog fra Roskilde amt 1979", hvor museumsinspektør Jørgen Steen Jensen minutiøst samler op på kendsgerningerne og ikke mindst mønterne, som er beskrevet særdeles detaljeret.

 

Du kan læse beretningen her

 

Der findes tilsvarende, men lidt mere farverige beretninger om begivenheden.

 

Måske er det lidt "synd" at sætte et lille spørgsmålstegn ved den fine historie, som er gengivet så ofte, men det er ikke alt der virker lige logisk. .... men man ved jo aldrig !

 

Det hedder sig at bygherren Ferdinand Bang, i irritation over en arbejdsmands slette håndtering af sin hakke, greb denne og hamrede den direkte ned i møntfundet med deraf følgende opstandelse, som hidkaldte mange mennesker, bl.a. Otto B. Wroblewski.

 

Wroblewski omtaler begivenheden i sin lille bog om "5 år i Roskilde" og man skal nok notere sig, at det er Ferdinand Bang der selv fortæller om sin indsats til sin ven og lejer , og beretningen bliver først færdigskrevet og udgivet mange, mange år efter.

 

Ferdinand Bangs umiddelbare fordel ved denne udlægning er indlysende, da han dermed både er finder og ejendomsbesidder, og at det derfor ikke kan komme på tale at andre skulle ha' andel i den forventede betaling i henhold til reglerne om fund af danefæ.

 

Man kan ligeledes notere sig at myndighederne behandler dette spørgsmål yderst varsomt.

 

Møntfundet bestod af ikke mindre end 4.168 sølvmønter - 253 hele dalere, 21 halve dalere, 654 af Frederik II.s markstykker og resten var skillemønt - og den samlede værdi var omkring 475 daler.

 

Møntkabinettet fik overdraget fundet, og her frasorterede man det mest interessante og returnerede resten til Ferdinand Bang, som dertil fik en danefægodtgørelse på næsten 580 rigsbanksdaler, som havde en værdi der nogenlunde passede med de ca. 290 gamle dalere, som møntkabinettet havde sikret sig.

 

Redaktør Chr. Christensen har også beskrevet møntfundet og mere om Ferdinand Bang og Wroblewski i "Roskilde Føljetoner II", og det kan du læse her

Da Ferdinand Bang købte hjørneejendommen i 1850, var det på tidspunktet hjørnet af Algade og Nytorv. Først i 1908 blev karrèen midt på torvet nedrevet, og Bang's ejendom fik nu placering og udsigt til det nye store torv, som dog fortsat var navngivet som både Raadhustorvet og Nytorv. I 1921 ændrede man navnet på Nytorv til Stændertorvet, og endelig i 1955 blev hele torvet omdøbt til Stændertorvet

 

Ferdinand Bang købte ejendommen af snedker Isachsens enke, Maren Olsdatter Fugl, som havde giftet sig anden gang med snedker Lentz.

 

Vi ved fra Roskildes Grundtaxt fra 1682 at hjørneejendommen bestod af to ejendomme adskilt af en port - begge i en etage, grundmurede og med tegltag. Den ene havde udelukkende facade mod Nytorv ( Nytorv1) medens den anden også havde facade mod Algade. Det var sidstnævnte ejendom som Ferdinand Bang straks lod nedrive for at kunne opføre sin nye forretningsejendom med adressen Algade 1.

Udsnit af Trap's kort over Roskilde 1859

Udsnit kort over Roskildes grundtakst 1791

Man kan vel uden at overdrive sige, at facaden mod Stændertorvet i dag har en fremtrædende placering.

 

Det var ingenlunde tilfældet bare få år før Ferdinand Bang købte sin ejendom.

 

Helt frem til 1835 lå der en større ejendom på det område, der senere skulle blive til Nytorv. Den tilhørte senest distriktskirurg Rauchmaul, men da han døde i 1835 købte byen ejendommen og lod den nedrive.

 

Mellem bygningerne lå et ret smalt stræde - Eva Schrøders Stræde - som meget naturligt forsvandt i forbindelse med nedrivningen af Rauchmauls ejendom.

 

Eva Schrøders Stræde havde tidligere det lidet smigrende navn "Skiden Stræde" - Det har ofte været fortalt, at det kunne være fordi bl.a. efterladenskaber fra det overfor liggende garveri i Allehelgensstræde fandt vej hertil og blev liggende, fordi der ikke er hæld lige her. Den historie lider dog af den skavank, at garveriet først blev etableret i 1835 - altså efter at både Skiden Stræde og Eva Schrøders Stræde var forsvundet !!

 

Omkring 100 år før - i forbindelse med at byggeriet af Palæet blev afsluttet i 1733, var adgangen umiddelbart et smalt stræde med navnet Bispegårdsstræde, men det var ikke helt passende i forhold til Christian VI's forventninger til en standsmæssig ankomst til sit nye kongelige palæ, så der blev slået et hul i husrækken, og Nyegade var en kendsgerning

 

 

 

 

På denne tegning ser man Nyegade efter at der er lavet et gennembrud i husrækken i Algades forløb for at skabe en mere "standsmæssig" indkørsel til Palæet

 

Bygningen til venstre er østfløjen af den karrè, der blev nedrevet i 1908, og til højre ser man lige facaden af den bygning, som lå mellem Nygade og Eva Schrøders Stræde - en bygning der inden sin nedrivning i 1835 blev kaldt "Rauchmauls ejendom"

 

 

 

 

 

Roskilde Lokalarkiv: ukendt kunstner og datering

Ved grundtaksten 1761 beskrives ejendommen som en et-etages ejendom - grundmuret, med tegltag og kælder med flere kælderrum.

Der var 8 fag ud mod Algade og en tilsvarende længe langs Eva Schrøders Stræde med 13 fag, og der har været en port/indkørsel til "baggården" som har delt bygningen i to dele.

 

Som det kan ses af brandtakseringen, hed ejeren Isach Olsen i 1761.

 

Grundtaksten fra 1682 beskriver den samme bygning.

 

 

 

 

 

ROMU 1984/85: Tiden før reformationen

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1 og Algade 3 Sct. Trinitatis Alter.

 

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre - tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. ( Chr. den 1.'s kapel)

 

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser. Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for det senere Algade 1 og Nytorv 4

 

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede sin ejendom til Henrik Jensen, om hvem vi iøvrigt ikke ved mere.

 

Ved grundtaksten i 1682 var ejeren af ejendommen købmand Jørgen Altwelt og senere dennes enke Kirstine Albertsdatter, og det fremgår, at der på dette tidspunkt er placeret to huse på grunden. En bygning der dækker hele hjørnet, og en bygning længere nede ad det senere Eva Schrødersstræde ( det senere Nytorv 1)- bygningerne var sammenhængende og adskilte af en port. Bygningerne beskrives som værende i et stokværk, grundmuret og som udlejningsejendomme.