Støden 24-38

Foto KB 2017

Husrækken Støden 24-38 er i dag beboelsesejendomme tilhørende Boligselskabet Sjælland.

 

I den østlige ende rækker boligkomplekset ned ad Store Højbrøndstræde 1-3 og i den vestlige ende "rundt om hjørnet" med Byvolden 2.

 

Der er bygget i 3 omgange, idet Støden 24-30 stod færdig i 1983 med 36 boliger og Store Højbrøndsstræde stod færdig i 1984 med yderligere 18 boliger. Alle disse boliger har adgang via Store Højbrøndsstræde, og de er oprindeligt bygget af Roskilde Boligselskab.

 

Støden 34-38 /Byvolden 2 stod færdig i 1994 med 19 boliger med adgang dels fra Støden og en enkelt opgang på Byvolden 2. Denne bygning blev opført af Andelsboligforeningen af 1899.

 

Boligselskabets samledet bygningskompleks indeholder således 73 boliger.

 

Støden var oprindeligt den yderste vestlige del af Roskilde - langt tilbage i tiden nærmest en "blind vej" - primært præget af beskedne bygninger, som alle nu er væk, men der findes dog billedmateriale og beskrivelser, som fortæller om en svunden tid.

 

 

Støden 24-30 /St. Højbrøndsstræde 1-3

Bemærk det lidt usædvanlige, at uagtet at den store røde boligblok med facade mod Støden har adresserne fra Støden 24-30, så skal man faktisk ad Store Højbrøndsstræde for at finde de bagvedliggende indgangsdøre.

Foto KB 2017

Lokalhistorisk Arkiv 1975

Lokalhistorisk Arkiv 1981/82

Inden byggeriet blev igangsat i 1982, henlå det meste af byggegrunden i en længere periode som en tom plads - lang tid efter at de gamle ejendomme på området var nedrevet i perioden 1967-1972. Der blev i dagspressen luftet en del meninger om hvad arealet burde anvendes til - herunder en større parkeringsplads - men det blev altså boligselskabet der realiserede planerne om et boligbyggeri.

 

Som altid startede byggefasen med, at der blev foretaget sædvanlige arkæologiske udgravninger i 1981/82, og de er beskrevet i Roskilde Museums årsskrift ROMU 1982

Lokalhistorisk Arkiv 1982

Lokalhistorisk Arkiv 1983

Støden 24

Lokalhistorisk Arkiv 1972

Lokalhistorisk Arkiv 1935

På hjørnet af Støden og Store Højbrøndsstræde lå siden 1871 "Borgerstiftelsen", men den blev i 1972 - incl. den meget store have - solgt for den nette sum af 1 million med senere nedrivning for øje.

 

Nedrivningen skete i 1976.

 

Som man ser på billedet fra 1972, var det allerede tyndet noget ud i husrækken i Stødens vestlige ende, men man aner lige nr. 26, og nr. 28 står også endnu.

 

Initiativet til "Borgerstiftelsen" udsprang fra "Roskilde Borger-Haandværker-og Industriforening" som allerede i 1860 nedsatte en Commitè, som skulle arbejde på at fremskaffe "de nødvendige midler til at opføre en bygning, hvor 8 mindre formuende næringsdrivende borgere for en billig penge kunne erholde husly eller lejlighed"

 

Det tog dog nogen tid at komme så langt, men i 1871 blev der opført en mindre hjørneejendom med 3 lejligheder - hver med to værelser og et køkken og en tilhørende have.

 

Arbejdet med at fremskaffe midler fortsatte, og i 1877 blev bygningen udvidet med yderligere 8 boliger - stadig med en have til hver bolig på arealet langs Store Højbrøndsstræde og ned til Lille Højbrødsstræde.

 

Efter tidens standard har det været attraktive lejligheder, men foreningens protokoller vidner om at der hurtigt var behov for at sikre, at lejlighedernes standard kunne følge med tiden.

 

Der blev indlagt vand i køkkenerne i 1901, og i 1918 blev der installeret elektrisk lys i lejlighederne, og i 1926 to WC'er og elektrisk lys på trappeopgangene.

 

Stort set alle de kendte navne fra denne periode har været involveret med praktiske indsatser, økonomiske bidrag og testamentariske gaver, og det er - sammen med flere detaljer om ejendommen - beskrevet i Håndværkerforeningens 150 års jubilæumsskrift fra 1990.

 

Dette skrift kan du læse her , og "Borgerstiftelsen" er omtalt på siderne 51-55

 

 

Foto Ove Dreyer ca. 1951/52

Fhv. malermester Ove Dreyer fortæller:

 

Jeg tog selv dette billede af farmor Caroline Dreyer med det hvide hår og hendes storesøster Johanne i farmors have bag Borgerstiftelsen, og man kunne se hen til Byvolden i baggrunden. Jeg var omkring 15 år dengang, og havde lige fået mit første kamera.

 

Farmor boede på 1.sal th. i den lejlighed, hvor tidligere hendes bror - den kendte smedemester Niels Dreyer, som nærmest var en legende i fugleskydningsselskabet, havde boet. På billedet af Borgerstiftelsen fra 1972 kan jeg ved det fjerde vindue fra venstre se det gadespejl, som gjorde, at hun ivrigt kunne følge med i livets gang nede i Støden.

Jeg husker tydeligt den lille lejlighed med 2 værelser og et køkken. Det ene værelse var møbleret med en hjemmelavet spisestue - Den tidligt afdøde husfader var på tidspunktet for giftemålet ansat som drejer hos Brandt i Skomagergade.

Fra trappen var der en dør ind til køkkenet, som var køkkenblåt, og der var også fra trappen en dør ind til stuen. Indvendig i lejligheden skulle man gennem soveværelset, når man skulle fra stuen til køkkenet og omvendt.

 

Farmor bagte gerne pandekager til flere dage, og de blev så smurt med smør og rullet sammen, og spist med kniv og gaffel.

Farmors fødselsdag blev altid fejret med spisning med familien, og desserten var hver eneste gang netmelon med flødeskum.

 

Der var et fælles toilet i stueetagen - langt fra nutidens standard, og der var i hele huset en duft af gammel, sur tobak.

Støden 26-28 og 30

Støden 26 til højre - Lokalhistorisk Arkiv 1967

Støden 28 til venstre - Lokalhistorisk Arkiv omkring 1965/66

Støden 26 er givet en ejendom af noget nyere dato i forhold ejendommene længere ned ad gaden. Der har måske ligget et ældre hus på grunden før et ny hus er bygget, men fremtræder dog som en ubebygget grund på Geodatstyrelsens kort fra 1879/80. Man kan i dag undre sig lidt over byggestilen - en bungalow-type, som man i dag kan finde i de lidt ældre villakvarterer f.eks. på Byvolden og vest herfor - men udviklingen har hurtigt overhalet Støden som potentielt villakvarter.

 

Det er også tankevækkende, at man på billedet fra 1965/66 af nr. 28 netop aner nr. 26 til højre i billedet, og der fremstår ejendommen som en rødstensejendom - men kort tid efter er den altså blevet pudset op og malet hvid, så ejeren har næppe haft fantasi til at forestille sig, hvad der skete bare få år efter.

 

Støden 28 er fra før 1879/80, hvor det på Geodatstyrelsens kort fremtræder nærmest som en firelænget bebyggelse.

Støden 30 har sikkert i sine tidlige år fremtrådt som et lille fint byhus med en forhave - oven i købet med flagstang. Huset er fra før 1879/80, hvor det er indtegnet på Geodatstyrelsens kort.

 

Forfaldet er dog tydeligt på billedet fra 1966, og et par år senere var det nedrevet.

 

En del Roskildensere vil huske, at der foran huset - til venstre for døren - i 1958 blev opsat en pølsevogn. Den blev senere erstattet af en mindre, lukket pølsevogn med skydedøre og et par trin op.

 

I midten af 1960'erne flyttede forretningen over på den anden side af støden i nr. 17 og navnet var nu "Hans' Grill", som lå på stedet indtil Absalons Skole igen skulle ha' tilføjet en ny fløj i slutningen af 1980'erne.

 

Det faktum, at der også nogle få meter længere nede ad Støden oktober 1966 blev etableret en grillbar i den tidligere Softice-bar, har givet anledning til mange hede diskussioner om hvem der leverede de bedste "kulinariske oplevelser" - ikke sjældent med forvekslinger mellem de to forretninger som et ekstra krydderi !

Støden 30 - Lokalhistorisk Arkiv 1966

Avisannonce februar 1961

Støden 32

Lokalhistorisk Arkiv sommeren 1967

I sommeren 1967 er det definitivt slut med den gamle ejendom, som nedrives - uden at det på tidspunktet står helt klart hvad grunden efterfølgende skal anvendes til.

 

Den gule flyttevogn på det lidt utydelige billede viser, at fraflytningen er i fuld gang, men om det er snedkervirksomheden i baghuset eller en af beboerne i forhuset der forlader stedet, er uklart.

 

Som man ser, er der to butikker og et beboelseslejemål yderst til venstre.

Det er tydeligt, at der er tale om en skomagervirksomhed til højre, og vi ved at den har ligget der siden 1931.

 

Selve ejendommen har ligget der før 1879/80 jfr. Geodatstyrelsens kort fra det år.

 

Midt i huset ligger der en forretning, som har handlet med stof og stofrester / garn og garnrester samt diverse beklædningsgenstande.

 

I en periode frem til midt i 1960'erne var der her en skræddervirksomhed.

Fra Kirsten Lehrmann Madsens familiealbum - 1930'erne

Fra Kirsten Lehrmann Madsens familiealbum -1931

I 1931 etableres træskomagervirksomhed i Støden 32 - den østlige ende af ejendommen. Det er træskomagerne Nielsen og Rasmussen der tager springet ud som selvstændige - dog efter en tur omkring sagførerkontoret N.C.Nielsen & V.Erntoft, hvor der er udfærdiget interessentskabskontrakt og sørget for det fornødne med borgerskab og firmaanmeldelse.

 

Rudolf Rasmussen var kommet til byen fra Grenaa i 1906, og havde været ansat medarbejder bl.a. på en træskofabrik på Vindingevej, og det forekommer sandsynligt at han på et tidspunkt har mødt en kollega, der ligesom Rudolf Rasmussen ikke har villet slå sig til tåls med jobbet som fabriksansat - og det er Rudolf Rasmussen vi ser stå foran sin træskohandel.

 

Forretningen fortsætter helt frem til 1967 - dog således at Rudolf Rasmussen sælger til en skomager G. Jørgensen i 1951, hvor han er blevet 73 år gammel.

Fra Kirsten Lehrmann Madsens familiealbum - 1946

Historien om Rudolf Rasmussen er historien om en fabriksarbejderen, der blev selvstændig, og i forløbet opbygger stor tillid til sin person, med mange tillidshverv til følge.

 

Han fortæller i et interview til den lokale presse, at han af ren og skær kedsomhed begyndte at interessere sig for politik. Dette førte ham til en post som medlem af skolekommisionen på Sct. Jørgensbjerg fra 1921-1931, og da han stiller op til sognerådsvalget i 1925, kommer han i sognerådet på socialdemokratiets 8. og yderste mandat.

Uagtet den lidt beskedne placering, bliver han formand for både kasse- og socialudvalget, og det fortæller vel noget om den respekt og tillid, der har været til ham.

Han opnår dog kun en enkelt valgperiode i sognerådet, men har til gengæld rigeligt med andre opgaver.

 

I en periode er han formand for den socialdemokratiske forening - han bliver medlem af det første huslejenævn i Roskilde - bestyrelsesmedlem i "Sygekassen Roskilde", og dertil en stribe af andre tillidsposter som formand eller kasserer.

 

Den sidste post som kasserer for Roskilde Træskomagerforening overlader han først til sin efterfølger i den høje alder af 83 !!

 

Rudolf Rasmussens barnebarn Kirsten Lehrmann Madsen fortæller i 2017 : "Min morfar boede jo de første mange år på Sct. Jørgensbjerg, men flyttede så i 1930'erne til Helligkorsvej 1, 2. sal, hvorfra han har kunnet skue ud over krydset mellem Støden/Byvolden/Borgediget/Helligkorsvej, og han må også ha' kunnet skimte sin forretning derfra. Jeg var desværre så lille dengang, så selv om jeg har besøgt morfar på Helligkorsvej, så har jeg ikke så mange erindringer herom - jeg kan faktisk bedst huske hans kanariefugle"

 

 

Før træskomagerne var der indrettet en cigar- og tobaksforretning i lokalet.

 

Alt tyder på, at det er sket i 1913, som også er det år, hvor garnisonen rykker ind på den nybyggede kaserne.

 

Af diverse folketællinger fremgår det, at ejendommen indtil da udelukkende har været en beboelsesejendom, som i 1911 ejes af gæstgiver F. Christensen, og på det tidspunkt er hans søn Marius hjemmeboende,og registreret som kellner (tjener).

Det er fristende at forestille sig, at Marius arbejder for sin far, men der foreligger desværre ingen oplysninger om dette, eller om hvor gæstgiveriet lå - men det var i hvert fald ikke i Støden 32.

 

I 1916 ejes ejendommen stadig af gæstgiver Christensen, men han er nu fraflyttet - formentlig for at give plads til forretningen.

 

Cigar- og tobaksforretningen fortsætter indtil 1931, men allerede i 1921 har Marius overladt forretningen til en ny lejer, og der kommer yderligere et skifte inden 1931.

Roskilde Lokalarkiv - omkr. 1915

Roskilde Avis 1913

Roskilde Avis 1914

Der kan vist ikke herske tvivl om, at Marius Christensen har satset på soldaterne fra kasernen som kundegruppe. Der reklameres bl.a. med "pudsekasser", hvilket vil sige børster, klude og skosværte, men hvad militærrekvisitter iøvrigt kan være, er det vist kun fantasien der sætter grænser for.

 

Navnet "Fides" på forretningen kan forekomme lidt underligt, men det er altså navnet på den romerske gudinde, som symboliserer bl.a. tillid og troværdighed, og det vil man som forretning vel gerne kendes for.

En manufakturhandel i Algade 2 havde i årene lige før århundredeskiftet præcis det samme navn.

 

Roskilde Tidende 1961

Vi kan på bl.a. billedet af nedrivningen af Støden 32 i 1967 se, at der er to forretningsvinduer i facaden.

 

Vi ved at forretningen til højre er fra 1913, og forretningen til venstre er sandsynligvis etableret omkring 1930, men dens art er indtil videre ukendt.

 

Annoncen fra 1961 vidner om, at der på det tidspunkt blev solgt stof, stofrester m.v. og det skulle (dog ikke 100% sikkert) være denne forretning der i 1967 flytter til Ringstedgade 37 - i den bygning hvor Holte Vinlager i 2017 har til huse.

Dengang fik forretningen navnet "Gerts Gardiner", og det var sønnen fra indehaverne af forretningen i Støden 32 der satsede på en ny forretning med et justeret varesortiment.

 

 

 

Støden 34 (nyere tid)

Frem til et tidspunkt i 1930'erne, måske tidligt i 1940'erne lå der et ubebygget stykke jord mellem Støden 32 og Støden 34.

Da dette jordstykke bliver bebygget successivt med 3 forretningsbygninger, gik der lidt "kludder" i gadenumrene. Den første af de "nye" ejendomme lignede nærmest en tilbygning til nr. 32, og benyttede sig af samme husnummer - og da den tredie og sidste ejendom fyldte tomrummet helt ud, lå den helt op til den meget gamle nr. 34, og benyttede sig af dette nummer.

Først da de gamle bygninger 34 og 36 bliver nedrevet i 1956 kom der orden på husnumrene igen - men for nemheds skyld er de tre "nye" forretningsejendomme beskrevet samlet her med overskriften Støden 34.

 

De tre "nye" forretningsejendomme i Støden 34 bliver nedrevet omkring midten af 1970'erne, hvor Shell køber ejendommene for at udvide tankstationen på hjørnet til Byvolden.

Fra Claus Gølnitz' familiealbum - formentlig i 1940'erne - før 1947

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1961

I den første nybygning vest for nr. 32 lå blomsterforretningen "ADDA". Den er sandsynligvis opført tidligt i 1930'erne og kan ses på luftfotos af Sylvest Jensen fra 1936/38. Om "ADDA" det var den første forretning vides ikke.

 

Denne forretning skiftede senere navn til "Blåregn" og den nye lejer grønthandler Ludvig Sørensen udvidede meget naturligt sortimentet med grøntsager.

 

I en periode kom der et bog-antikvariat, og omkring 1964 flyttede frisørmester Jørgen Hansen sin salon hertil fra Støden 3, som skulle nedrives for at bygge den nuværende hjørneejendom Støden/Ringstedgade.

Lokalhistorisk Arkiv 1965

Lokalhistorisk Arkiv 1966

Støden var efterhånden blevet for smal til at klare den stigende trafik, så et større nedrivning/genopbygningsarbejde m.v. blev igangsat i 1965/66, og det startede med at de to østligste butiksejendomme i nr. 34 blev flyttet 2½ meter tilbage, og året efter blev nr. 32 nedrevet. Soft ice baren "slap med skrækken" - den var åbenbart bygget lidt mere tilbagetrukket, og har sikkert også nydt godt af at Støden slår et lille sving til venstre i den vestligste del.

Lokalhistorisk Arkiv - udateret - formentlig tidligt i 1940'erne

Veronica ( Jørgensen) var en legende og en meget synlig personlighed i Roskilde i tiden fra sidst i 1930'erne og helt frem til starten af 1960'erne.

 

Veronica boede i Jyllinge, hvor hendes mand var fisker, og hun startede med at gå rundt i Jyllinge og sælge fisk.

 

Hun havde et stade på torvet fra 1938 til 1963, hvor der blev solgt fisk onsdag og lørdag, og i perioden fra 1947 til 1961 havde hun en fiskeforretning i Støden 34, som hun med gode venners hjælp selv fik bygget.

 

Veronica solgte fiskeforretningen i 1961, men den nye ejer førte den videre helt frem til nedrivningen omkring midten af 1970'erne

 

I "Jul i Roskilde" 1993 fortæller Elna Andersen om Veronica og hendes liv og ikke mindst om hendes ganske bramfri tone over for sine omgivelser.

Artiklen har en ganske munter stil, men det ligger også i undertonen, at Veronikas liv ikke har været nogen "dans på roser", men masser af hårdt slid fra tidlig til silde. Du kan læse artiklen her

 

 

På billedet af den "nederste" del af Støden ser man "Fabrikkernes Fællesudsalg" som handlede med trævarer af forskellig art.

Adressen angives mange steder til Støden 34.

 

Den er opført efter at Veronika bygger sin fiskeforretning i 1947 - formentlig et, eller et par år senere.

 

Det er den bygning, der senere blev indrettet til "Soft ice BAR" - og endnu senere - oktober 1966- til grillbar.

 

De to huse vest for "Fabrikkernes Fællesudsalg" omtales i 1944 af Fanny Fang som nr. 34 og 36 - men da de nedrives i 1956, kommer der igen styr på husnumrenes rækkefølge, og den senere Shell-tank, der fra 1958 fylder hele hjørnegrunden får nr. 36

Lokalhistorisk Arkiv - maj 1955

Lokalhistorisk Arkiv - 1966 (udsnit)

Og her den ombyggede forretningsejendom med "Fabrikkernes Fællesudsalg", som blev til "Soft ice BAR" - i daglig tale blandt yngre Roskildensere på det tidspunkt: "Soften".

 

Den fik ny ejer ( Poul Vang Jacobsen) oktober 1966 og ændret til en grillbar kaldet MINIBAR, og fungerede som sådan indtil bygningen blev nedrevet ca. midtvejs i 1970'erne.

Cand. mag. Per Steenholdt skriver i en artikel i Paperboy i juni 2017 lidt om Støden i almindelighed - og om "Soften" og den senere grillbar i særdeleshed.

 

Du kan læse artiklen her

Støden 34 - 38

Foto KB 2017

Bygningen, som vi kender den i dag, har stået siden 1994. Bemærk at der er adgang via Støden i modsætning til ejendommen Støden 24-30, hvor adgangen er via Store Højbrøndsstræde.

Bygningen har yderligere en indgang Byvolden 2.

Dagbladet 1994

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1992

Omkring 1992 udgjorde hjørnet et lidt trist syn. Shell tanken, som havde ligget der siden 1958, var forladt, og de underjordiske benzintanke fjernet.

 

De var aftaler mellem Shell og Andelsboligforeningen af 1899, som dog afventede byrådets beslutninger om godkendelse af byggeplanerne.

 

Da godkendelsen forelå, forestod der en nedrivning og yderligere oprensning af jordarealet, som ikke overraskende var forurenet med benzin m.v., og sine steder måtte man helt ned i 6 meters dybde.

 

1. juni 1993 tog man 1. spadestik til nybyggeriet.

 

Foto Claus Hellmann Hansen 1972

Jul i Roskilde 1958

Shell tanken er formentlig opført 1957/58 og har stået færdig i 1958.

 

Husene som stod på grunden blev nedrevet i 1956

De to vestligste huse på Stødens nordside blev oprindeligt omtalt som nr. 34 og 36, og de måtte lade livet i 1956, da Shell erhvervede bygningerne og grundene og byggede en servicestation.

 

De var faldefærdige og lå også lidt i vejen for en tiltrængt udvidelse af Støden, og måske var bygningerne i sig selv ikke bevaringsværdige, men ikke desto mindre rummede de en pæn del Roskilde-historie.

 

Den sidste beboer var gas- og vandmester Sigvald Haagerup, som i 1956 i forbindelse med ejendommens nedrivning valgte at flytte til Vancouver i Canada, hvortil hans søn tidligere var flyttet.

 

Det skulle efter sigende være Haagerup, der stillede det lille ishus op i rundkørslen.

Lokalhistorisk Arkiv 1956

Lokalhistorisk Arkiv 1956

Lokalhistorikeren Fanny Fang skriver i 1956 - lige før de gamle huse nedrives - en artikel i Roskilde Tidende om husenes og deres skiftende beboeres historie.

 

Det er en artikel med rigtig mange detaljer, og man kan her læse, at der i nr. 34 boede flere vævere, som bl.a leverede deres varer til Schmeltz på Rådhustorvet, så perioden må ha' været i midten af 1800'tallet.

 

Inden da ved vi, at den senere så berømte domorganist ved Roskilde Domkirke Hans Matthison Hansen som ung mand i 1832 slog sig ned med sin familie i det, som må ha' været Støden 34. Der var nu ikke husnumre på det tidspunkt, men han bor "i det sidste hus på højre hånd i Støden". Han var komponisten Weyses protege, så det forekommer endog meget sandsynligt, at Weyse har haft sin gang i huset.

 

Da væverne med væver Peder Andersen i spidsen siden er flyttet ind, mener man at det var væver Andersen der forestod opførelsen af nr. 36 omkring 1860'erne.

 

Væver Andersens søn - Carl Andersen - blev Schmeltz efterfølger på Rådhustorvet 6, og han boede i en tid i Støden 36.

Datteren Ida blev gift med Harald Holmbom, og den gamle væver blev således bedstefar til den senere så kendte Holmbom-familie.

 

Harald Holmbom og fru Ida havde sønnerne Ejnar og Axel, og det var Ejnar Holmbom der senere arvede Schmeltz Eftf.

Axel Holmbom blev ejer af Støden 36, og det var ham der til sidst afhændede ejendommen til Shell sidst i 1950'erne.

 

Du kan læse Fanny Fangs avisartikel her

 

 

Fra Kirsten Lehrmann Madsens familiealbum 1936

Det Kongelige Bibliotek - foto Sylvest Jensen 1936-1938

Billederne fra stort set samme tidspunkt - det ene taget fra Helligkorsvej 1, 2.sal hos træskomager Rudolf Rasmussen, og det andet taget fra luften af den kendte fotograf Sylvest Jensen - viser med al tydelighed, at der har været en stor have til nr. 36 - og den har været endnu større.

 

Ejendommen Byvolden 4-6 og 8 er opført i perioden 1929-1931, så den oprindelige grund til Støden 34 og 36 har gået helt ned til Lille Højbrøndsstræde i fuld bredde.

Maleri udført af Ludvig Holmbom , doneret til Roskilde Museum af Kirsten Holmbom

Maleriet viser med stor sandsynlighed hvordan Støden 36 så ud på det tidspunkt, hvor Carl Andersen ( Schmeltz Eftf.) boede der - lige før århundredeskiftet.

 

Carl Andersens søster Ida giftede sig med Harald Holmbom, og det var Haralds bror Ludvig der forevigede have-idyllen.

Om det har været en gave eller et bestillingsarbejde vides ikke.

 

Man genkender den karakteristiske altan, som i en lidt anden udformning kan ses på de senere fotografier - måske er den ombygget, eller der er tale om lidt kunstnerisk frihed.

 

Det er lidt uklart hvad det er for en bygning, der ligger vest for Støden 36 - måske et lille udhus, eller er det en bygning på den anden side af den smalle gade der er antydet ?

 

 

Udsnittet af geodatstyrelsens kort fra 1879/80 er påført gadenumre fra en nyere tid.

 

Når man i dag bliver fortalt, at der bag bygningerne i nr. 34 og 36 lå en såkaldt blegeplads, så er det nok lidt svært at forestille sig - men kortet viser, at der har været rigelig plads til, at når man havde fået vasket sit tøj ved højbrøndskilden, så kunne tøjet lægges ud til blegning der.

 

Det har ikke været gratis - bl.a. fordi der skulle være opsyn med vasketøjet, som man havde liggende i flere dage og nætter, og uden opsyn det kunne vel være en risikabel handling. Det har så været en indtægtskilde for ejeren af matr. nr. 303.

 

Kortet viser iøvrigt også, at det var noget af et grundstykke der hørte til Borgerstiftelsen i nr. 30 - og at det har siden har givet plads til Boligselskabets byggeri Store Højbrøndsstræde 1-3 i 1984

 

 

Geodatstyrelsens kort 1879/80 (udsnit)

Roskilde Museum - foto Flemming Rasmussen - 1993

Det er en kendsgerning, at stort set lige meget hvor man graver ned i Roskildes gamle byområde, så dukker der spor fra fortiden op.

 

Således også da der skulle graves ud til Støden 34-38.

 

En gammel brønd bygget af egetræsplanker dukkede op af mulden, og med lidt økonomisk hjælp fra bygherren ( som nok nødigt så projektet forsinket), fik Roskilde Museum mulighed for at udgrave og bevare fundet.

 

Vi fik her et vidnesbyrd om at der har været menneskelig aktivitet på stedet mange, mange år tilbage.