Store Gråbrødrestræde 21

Store Gråbrødrestræde 21

"Pios Hus"

Foto KB 2016

Ejendommen er opført i 1979 og kaldes ofte "Pios hus", men det er nok det mest korrekte at sige, at her lå det hus hvor Louis Pio, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, blev født.

 

Det tidligere hus har formentlig været fra 1800-tallet, og det blev nedrevet i 1978 for at give plads til nybyggeriet.

 

I 2016 har Mødrehjælpen til huse på stedet - tidligere har der været skiftende restaurationsvirksomheder.

 

Ejendommen og "forhuset" Algade 42 kan vel nævnes som et eksempel på en af de mere fornuftige byfornyelser.

Foto KB 2016

Det var slagtermester Ole Buhl, der stod for opførelsen af ejendommen - bag ved den ejendom ud mod Algade, hvor han havde sin slagterforretning.

 

Man kan forestille sig, at Ole Buhl dermed realiserede et gammelt ønske om at etablere sin egen restaurationsvirksomhed.

Navnet på restaurationen blev "Hos mester" - senere igen efter ejerskifte blev navnet "Spiseloftet" og endelig kom der en restaurant med tyrkisk menukort "Felis"

 

Foto Bennie Hansen omkr. 1979

På bygningen er opsat en mindeplade for Louis Pio.

 

Mindepladen blev afsløret i 1979 af formanden for Socialdemokratiet, statsminister Anker Jørgensen

Blandt de øvrige tilstedeværende var Roskildes borgmester Lisbeth Olsen

 

Foto Arbejdermuseet 1979

Nybygning 1978/79 foto Bennie Hansen

Der blev taget en del billeder i forbindelse med nedrivningen i 1978.

 

Roskilde Museum og Roskilde Amatørarkæologiklub har været på stedet i forbindelse med nedrivningen, idet man kan se, at der er afdækket en gammel brostensbelægning.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Døren ind til Louis Pio's fødested på 1. sal

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Lokalhistorisk Arkiv 1978

Louis Pio - portrætfoto ca. 1875

I muren på den nuværende ejendom er indsat en mindeplade for Louis Pio.

 

Hans fulde navn var Louis Albert Francois Pio, og han var søn af en officer, og født i Store Gråbrødrestræde 21 i 1841, og han døde i Chicago i 1894.

 

Han boede dog kun kort tid i Store Gråbrødrestræde, for det kan konstateres, at han ved folketællingen i 1845 - altså 4 år gammel - boede i Algade 3. De første barndomsminder lille Louis havde fra Roskilde, knytter sig formentlig til bopælen Algade 3.

Allerede ved folketællingen i 1850 kan vi se, at familien Pio er flyttet videre til hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet.

 

Han var i en periode ansat i det danske postvæsen, og der eksisterer den myte, at det var ham der opfandt den postkasse, som kunne tømmes i bunden, og dermed skaberen af det vi i dag kender som "den røde postkasse".

 

Sandheden er ifølge ENIGMA - Museet for Post, tele og kommunikation - at Loius Pio blandt flere andre fremsatte forslag til en mere sikker måde at tømme postkasserne på, men at det var et andet forslag der blev benyttet.

 

Hans politiske indsat var mildest talt ikke velset af datidens magthavere, og han fik da også en dom på 5 års fængsel for sin medvirken til det, der senere blev kaldt "slaget på Fælleden" - et protestmøde i 1872 til støtte for murersvendenes kamp for en kortere arbejdstid.

 

Han blev dog løsladt i april 1875 og gennemførte i juni 1876 den første socialdemokratiske partikongres med vedtagelse af det første partiprogram ’Gimle-programmet’. Det krævede bl.a. valgret til kvinder og moderne sociale reformer.

 

I 1877 udvandrede han til USA - ikke mindst efter trusler fra myndighederne om nye straffe - men også grundet interne stridigheder i partiet.

 

Du kan her læse en publikation fra arbejdermuseet om Louis Pio's liv - og her kan du læse hvordan Socialdemokratiet omtaler ham, som betragtes som partiets grundlægger.

 

Cand.mag. Per Steenholdt har i ugeavisen Paperboy i maj 2018 fortalt mere om Louis Pio og hans familie - læs artiklen her

 

 

 

Roskilde Museum omkring 1970

Arbejdermuseet - 1. maj 1950

Lokalhistorisk Arkiv - 1. maj 1950

Også på det oprindelige hus var der opsat en mindeplade. Det skete ved en højtidelighed den 1. maj 1950.

 

Det er et gæt, men det har formentlig været Fællesorganisationen i Roskilde der har taget initiativ og bekostet pladen.

 

På billederne ser man Robert Larsen holde tale, og det blev overladt til Peder Nørgaard at afsløre pladen.

 

Peder Nørgaard var et fremtrædende medlem af Socialdemokratiet og bl.a. formand for Radiorådet.

 

Arbejdermuseet - sandsynligvis omkring 1935

Arbejdermuseet - måske i 1940'erne

Ejendommen er fra den tidligste del af 1800-tallet.

 

Billedet fra gården er mellem Algade 42 og Store Gråbrødrestræde. Pio blev født i huset i lejligheden der ligger op ad trappen.

 

Det kan yderligere nævnes, at Wm. Willumsen, der senere blev bl.a. MF, borgmester i Roskilde og formand for Det Kooperative Fællesforbund, fødtes i lejligheden under trappen (dog 48 år senere)

 

Arbejdermuseet har i forbindelse med en skønnet datering af gadebilledet fra Store Gråbrødrestræde skrevet "måske i 1940'erne", men det forekommer ganske sandsynligt at det er lidt tidligere - omkring 1935. På billedet ser man et plankeværk og stillads foran nr. 23 på den modsatte side af gaden. Her afsluttede man iflg. BBR-registeret byggeriet med adressen Hestetorvet 6A i 1935.

 

På et tidspunkt var det "god latin" at antage, at Sct.Mikkels Kirke med tilhørende kirkegård, hvor selve kirken uden tvivl har ligget på det område der i dag ligger mellem Lille Gråbrødrestræde og Hersegade, strakte sig helt op til det vi i dag kender som Hestetorvet.

 

Senere udgravninger omkring Algade 32 og Algade 44 samt Store Gråbrødrestræde 21 peger mere i retning af at der i den østligste del af området har ligget en anden kirke, nemlig Sankt Pouls Kirke.

 

Emnet er bl.a. behandlet af Nils Engberg i værket "13 bidrag til Roskilde by og egns historie" med et afsnit om "En undersøgelse af Algade 32 og et stykke Roskilde-topografi".

 

Uagtet titlen, omhandler teksten også Algade 44 og Store Gråbrødrestræde 21.

 

Du kan læse teksten her

 

Illustration fra Niels Engbergs "13 bidrag til Roskilde by og egns historie"