Ved Klostermuren

foto KB 2018

Forløbig er følgende lokaliteter bearbejdet:

 

VED KLOSTERMUREN 10-12 : SCHMELTZ STIFTELSE

 

 

Denne gades navn hører nok til blandt de mindre kendte blandt byens borgere - ja, mon ikke der er en del, der slet ikke er klar over, at det lille stykke vej mellem Dronning Margrethes Vej og sydpå til Sortebrødre Plads i retning mod Algade overhovedet har sit eget navn.

 

I dag må man vel også sige, at navnet er en smule misvisende, for i modsætning til det tidspunkt, hvor den blev navngivet i 1942, så er netop den del af klostermuren, som lå på gadens vestside nu forsvundet, og erstattet af Roskilde Biblioteks østlige fløj.

 

På billederne nedenfor kan man se hvordan den gamle klostermur i byggeperioden fra omkring 1959/60 ( biblioteket blev ibrugtaget i 1961) kunne anvendes som indhegning af byggepladsen - for så senere at blive revet ned.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1959-60

På et luftfoto lige efter krigens afslutning - omkring 1946 - ser man den lille stump vej, hvor der stadig kan ses en klostermur, hvor vi i dag kan finde biblioteket.

 

Bemærk de to stor runde beskyttelsesrum i haven til nr. 10-12, Schmeltz Stiftelse opført 1942

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest luftfoto omkring 1946

Lokalhistorisk Arkiv - fra Roskilde Klosters arkiver 1936

Gaden blev anlagt i 1942 midt gennem Roskilde Klosters køkkenhave.

 

Det var meningen, det skulle have været en kørevej med forbindelse til Algade, og derved ville

den gade, som oprindelig var på stedet, være blevet genskabt.

 

I ældre tid - sandsynligvis fra middelalderen - udgik der fra nordsiden af Hestetorvet en gade: Store Grønnegade. Det var en vigtig gade, da den var en slags omkørselsvej øst om byen. I 1572 omtales gaden som “platea Groningonim in Frisia«. Det er blevet udlagt: de frisiske boder i Grønnegade. Det er blevet foreslået, at der i dette område boede frisere, antagelig vævere, men det vides ikke med sikkerhed.

 

Store Grønnegade var byens grænse mod øst, og den udmundede to steder på den

nuværende Frederiksborgvej; den ene vej var ad Sortebrødre Møllestræde den anden vej udmundede ved Sankt Agnes kloster, de nuværende Sankt Agnes huse. Denne omkørselsvej blev bl.a. brugt af Kong Christian d. 4., når han f.eks. skulle fra Frederiksborg til Antvorskov, som det skete d. 7.7.1647. Ankommet til Antvorskov skrev Christian d. 4. et brev, hvori han fortæller, at han næsten ikke kunne komme gennem byen på grund af den voldsomme brand, der var. Folk havde smidt indbo o.l. ud på gaden. Kongen kom igennem, men han havde ret: Ildebranden var så voldsom, at fra den dag forsvandt en af Roskildes gamle bydele med 160 gårde og

huse, for aldrig senere at blive genopbygger.

 

Store Grønnegade nævnes sidste gang i 1774, hvor den endnu findes, men Behrmann omtaler gaden som forsvunden.

 

På byrådsmødet den 16.9.1942 blev der foreslået et navn til den vej, hvor den nye Schmeltzske stiftelse var under opførelse. Der udspandt sig en længere diskussion om dette navn. Der var flere byrådsmedlemmer, som gerne så at vejen blev kaldt Sortebrødrevej, og en enkelt beklagede, at det gamle navn Sortebrødresti forsvandt.

Han blev beroliget med, at stien forbi auktionslokalet ville beholde navnet. Det er det gamle Sortebrødre Stræde, der her er tale om. Strædet har stadig det gamle navn, selv om man en overgang kaldte den Sortebrødresti, fordi gaden mere var en sti end et stræde.

 

Den nordlige del af stien/strædet forsvandt da Ved Klostermuren blev anlagt. Enden på det hele blev at navnet: Ved Klostermuren blev vedtaget.

 

Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.