Weysegangen 4

Foto KB 2016

Ejendommen er opført i 1883 - Den er registreret som bevaringsværdig i klasse 2, d.v.s. en høj bevaringsværdi - ikke helt sædvanligt for en "almindelig" villa, men det er den så heller ikke, for det var den første af sin art, der blev bygget i Roskilde.

 

Stilen beskrives af fagfolk som " historicistisk med svulstige senklassicistiske og nationalromantiske træk "

 

Villaen blev bygget af manufakturhandler Ludvig Ostermann, som chokerede sin samtid med dette byggeri. Traditionen var nemlig, at man som forretningsdrivende i byens hovedgade som hovedregel også boede privat i ejendommen.

 

Der har været beboelse i ejendommen lige siden - dog således at der i dag også drives liberalt erhverv på stedet.

 

For fuldstændighedens skal nævnes, at ejendommen i Weysegangen ikke var den første villa i Roskilde, idet den engelske forretningsmand William Rogers allerede omkring 1847 havde opført sin "Villa Clermont" på det sted, som man i dag kender som Hedegade 22. Denne ejendom er dog forlængst forsvundet.

Foto Kasper Jørgensen 2016

Utallige Roskildensere har passeret ejendommen til/fra Domkirkepladsen og Skolegade - siden 1972 måske på vej til eller fra parkeringspladsen ved Maglekildevej - og i de mørke aftener nyt synet af ejendommen den prægtige gamle ejendom med lys - og som her med juleudsmykning.

 

Men det er en god idè at se sig for - der er stejlt - virkelig stejlt, og det er ikke noget tilfælde, at Weysegangen for mange år siden i folkemunde havde det skræmmende navn "Benbrækkerstræde"

 

Lokalhistorisk Arkiv - Hude tidligt i 1900'tallet

Foto KB 2016

Fotograf Hude har åbenbart fundet lokaliteten så interessant, at han - formentlig i starten af 1900'tallet - har været på stedet og foreviget udsigten mod Sct. Jørgensbjerg.

Der er sket meget siden da i omgivelserne, men Sct. Jørgensbjerg Kirke kan man stadig se fra Weysegangen 4

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1902

Arthur Fang har på bagsiden af dette billede skrevet "Kapelsmøllens Dam", og det er unægtelig rigtigt, men i denne sammenhæng er det mere interessant at se hvor højt Weysegangen 4 ligger, og de foranliggende ejendomme kan næppe genere udsigten. Flere forlag har udgivet postkort med dette yndede motiv i nærmest identiske udgaver - der findes et eksemplar, hvor afsenderen har påført dateringen august 1902 - en lille tidsforskydning er der nok, men det forekommer logisk at datere dette billede til omkring 1902. Det er et vinterbillede - ingen blade på træerne, og den flotte spejling kan måske hænge sammen med at mølledammen er let frossen ?

Lokalhistorisk Arkiv - Ukendt fotograf og årstal - kan være allerede fra 1870'erne

Manufakturhandler Ostermanns valg af byggegrund er sikkert sket med stor omhu. Der er en formidabel udsigt fra stedet over Roskilde Fjord og Sct. Jørgensbjerg.

 

Ostermann købte allerede i 1873 et jordstykke ved Weysegangen af maskinfabrikant O.Petersen fra Maglekilde Maskinfabrik. Jorden var oprindeligt en del af vandkuranstaltens jorder, som over tid er frasolgt. I 1882 køber Ostermann yderligere et grundstykke i forbindelse med det først købte. Det er uvist om Ostermann har ønsket mere plads til byggeriet, eller om der er tale om mere plads til haven.

 

På billedet - som formentlig er fra 1870'erne eller meget tidligt i 1880'erne hvor Weysegangen 4 blev bygget og stod færdig i 1883. Man kan i billedets venstre hjørne se lidt af taget til en havepavillon og det stakit, der afgrænsede havens nordligste del. Bemærk at der ikke er nogen beplantning ved stakittet.

 

Øverst til højre ser vi Sct. Jørgensbjerg med kirken, og til venstre ser vi hvordan vejen deler sig i 2. Det er Maglekildevej, der deler sig i Sct. Hansgade til venstre og Havnevej til højre. Vi ser også den mølledam, som lå lige før Kapelsmøllen, og ca. midt i billedet ser vi de to trærækker af birketræer, som blev plantet langs Birkeallé. Bemærk at der ikke er plantet træer langs mølledammen.

 

Kirkegårdsinspektør Hans Rønø har i "Roskilde-billeder fra svundne dage" årgang 1966 skrevet om Ostermann og "udsigten til Bjerget". Når man sammenligner billederne fra disse år, kan man nemt få den tanke, at det billede som Rønø benytter er ret tidligt, og ganske vist viser en havepavillon, men den kan jo godt ha' været opført inden Ostermann gennemførte sit byggeri - eller ha' tilhørt den tidligere ejer fra før 1873 -

 

Du kan læse den korte artikel her

Wikimedia - tidligst sommeren 1883 - ukendt fotograf

Billedet viser (igen) udsigten fra "den modsatte side" d.v.s. op mod Domkirken, men også mod Weysegangen 4, som anes til højre bag en lille trægruppe ved Kapelmøllens mølledam. Der er søgt byggetilladelse til dette byggeri i okt./nov. 1882, og da billedet er et sommerbillede kan det dateres til tidligst sommeren 1883. Bemærk, at der er en pænt opvokset hæk som afgrænsning til haven ved Weysegangen.

Vi har næsten identiske billeder taget af fotograf E.V.Harboe fra København, men da han dør i april 1883, kan dette billede ikke tilskrives ham, men han har givet inspireret. Besynderligt nok findes et næsten identisk billede opklæbet på karton med Harboes navn.

 

En sammenligning med billedet fra 1903/04 viser hvordan bebyggelsen i området på det tidspunkt tager fart.

 

På kortudsnittet fra Traps kort fra 1896 kan man konstatere, at fotografen i begge tilfælde må ha'stået lige ved Kapelsmøllen.

 

Træerne ved Birkeallé ser noget mindre ud end de træer man ser på billedet med udsigten fra Weysegangen, så det må antages at billedet fra Kapelsmøllen er taget tidligere

Udsnit af kort Trap III 1896- forklarende tilføjelser af Per Steenholdt 2016

Lokalhistorisk Arkiv - efter 1874 - før 1893

Lokalhistorisk Arkiv - Ludvig Ostermann ( 1835-1908)

Manufakturhandler Ludvig Ostermann havde sin forretning i Skomagergade 11, hvor han traditionen tro også havde sin private bolig i mange år. I 1883 flyttede familen dog til en nybygget villa på Weysegangen 4 - dengang Fiolstræde - og det var så den første private villa i Roskilde

 

Borgerskabet fandt det aldeles mærkværdigt at Ostermann ikke ønskede at bo i hovedgaden, som de fleste af de øvrige forretningsdrivende, men set med nutidens øjne var det da ikke den ringeste bolig eller udsigt han fik ! - og så hører det vel med til historien, at familien rummede 4 børn i 20'erne og dertil kom en tjenestepige og 2 tjenestedrenge, så boligen i Skomagergade er nok blevet lidt trang.

 

Måske udviste Ludvig Ostermann også en form for rettidig omhu, for han overdrog forretningen til sin søn Gerhard i august 1900 og gik på pension.