Arbejdernes Landsbank var den første lejer med adressen Støden 1 i nybygningen - men uagtet at indgangspartiet lå her, så var det i Ringstedgade at bankens tilstedeværelse var mest iøjnefaldende.

Men adressen Ringstedgade 2 gled ud af vejviseren i perioden 1964-2009.

Da Roskilde Bank krakkede i 2008, var det primært Arbejdernes Landsbank og Nordea der overtog bankens kunder og flyttede til bankejendommen i Algade 14-16 i 2009.

Brugsforeningens bestyrelse ansatte en uddeler til at forestå den daglige drift.

I 1930 blev Valdemar Olsen ansat, og det faldt i hans lod - sammen med bestyrelsen - at foretage den store ombygning og modernisering omkring 1936.

Der havde været nogle forgængere, men Valdemar Olsen skulle blive den sidste uddeler i den gamle brugsforening, idet han varetog opgaven helt frem til den gamle bygning blev revet ned omkring 1962. 

Valdemar Olsen og familie boede i Ringstedgade 2 på 1. sal

En betydningsfuld skikkelse i Brugsforeningens og i Roskilde by's historie var William Lauritz Willumsen (1889-1969)

Willumsen var uddannet typograf og maskinsætter hos Roskilde Avis, og han etablerede sig som en markant fagforeningsmand og politiker med mange tillidsposter.

Han sad i Roskilde Byråd for socialdemokratiet i 41 år og samtidig hermed i en periode på 13 år i folketinget. Han var byens borgmester fra 1946-1950.

Willumsen blev formand for Roskilde Brugsforenings bestyrelse i 1920 og varetog denne opgave i en menneskealder.

W. Willumsen og familie boede Ringstedgade 2 på 1. sal

På billedet fra ca. 1910-1911 ser vi Roskilde Brugsforenings første lokale, hvor man efter stiftelsen i 1910 lejede sig ind hos ejendommens ejer købmand Niels Hansen, som derefter valgte at gå på pension. 

Det var af hans enke at Brugsforeningen og Roskilde Fællesbageri i fællesskab købte ejendommen i 1919 inklusive Støden 1-5.  Støden 7 og 9 blev samtidigt solgt til enkefru Hansens svigersøn proprietær Bülow, men i 1938 solgte han sine ejendomme til Brugsforeningen og Fællesbageriet.

Bemærk skiltet over porten, som fortæller at malermester A. Grann havde sit værksted i gården - det var på 1.sal i den vestligste længe. Grann havde sin butik med maling, tapeter m.v. i Støden 8

Købmandsforretningen, som Brugsforeningen lejede i 1910-1911, er sandsynligvis den forretning, som skiftende ejere i tidligere tider enten selv har drevet eller har udlejet.

Blandt de mere kendte lejere var købmand Elias Lützhøft, som etablerede sig i 1873, men som flyttede til Ringstedgade 6-8 i 1892 - en adresse, som siden er kendt som "Lützhøfts købmandsgaard".

"Central Vaskeriet" med tilhørende "Maskin Strygeri" lå til højre for porten fra starten af 1900'tallet.

I folketællingen 1901 finder vi barbermester Erik Larsen og en barbersvend bosiddende i ejendommen.

I butikken kunne indleveres tøj til vask og strygning, og der var indrettet en fritliggende vaskeribygning i een etage i gårdens syd-vestlige hjørne.

I forbindelse med den store ombygning i 1936 blev indleveringsstedet flyttet rundt om hjørnet til Støden 1.

Da bygningen blev nedrevet i 1962, flyttede vaskeriet til en ny (men nu nedrevet) vaskeribygning i Borgediget 21.

Ejeren af ejendommen i perioden 1836-1847 købmand Niels Bache fik i 1839 en søn, som fik navnet Otto, og han må ha' haft et tegnetalent ud over det sædvanlige, for allerede som 11 årig blev han optaget på kunstakademiet.

Inden da har han sikkert formået at imponere de øvrige beboere i ejendommen, og mon ikke man lejlighedsvis har kunnet finde ham i gården med en skitseblok.

Hans berømte billede "Et kobbel heste uden for en kro" er kopieret og gengivet i mange formater, og har hængt i mange danske stuer.

Kroen er er naturligvis Lindenborg Kro.

Du kan læse mere om Otto Bache her

På luftfotoet fra 1936/38 ser man (vist med en pil) placeringen af bygningen, hvor der var atelier til fotograferne på 1. sal

Det er placeringen af bygningen der er markeret - og det er IKKE den bygning, som har stået på stedet fra tidligt i  1860'erne, indtil den med stor sandsynlighed er blevet erstattet af en nybygning til alm. beboelse.

Den oprindelige bygning er beskrevet i brandtaksationen fra 1867 - det var i den periode, hvor guldsmed Fordsmand var ejer, så det må være ham, der har ladet den opføre.

Den beskrevne bygning må siges at være noget atypisk på 4 fag, hvoraf de tre fag har en 1. sal, hvor der er indrettet atelier.

Den nordre væg i bygningen er beskrevet som værende en glasvæg, hvilket i dag må gi' anledning til nogen undren - men det er hvad der står ! 

Peter Christian Sivertsen (1817-1876) var den første fotograf i Ringstedgade 2.

Han var uddannet maler, og etablerede sig som malermester med værksted på adressen Skomagergade 29 - det var i forældrenes ejendom, som han erhvervede i 1845.

I 1855 annoncerer han flytning til en 1. sals lejlighed i Karen Olsdatter Stræde, og ejendommen bliver solgt til naboen købmand Schram i nr. 27, og dermed indlemmet i købmandsgården.

Man må formode at han fortsat ernærer sig og familien som malermester, hvor han dog supplerer sin indtægt som underviser på byens tekniske skole.

Han er åbenbart blevet grebet af idèen om at skifte karriere til fotograf, for i 1860 annoncerer han efter en ny bolig, hvor der er plads til at kunne indrettet et fotografisk atelier, og han har åbenbart held med sin søgning, for i 1861 annoncerer han åbningen af en "Photografisk anstalt" i Bondetinget.

Det skulle vise sig kun at være for en kort tid, for allerede den 1. november 1862 flytter han til Ringstedgade 2. 

Sivertsens annoncering bærer frugt, og fotograf G. Zehngraf overtager det "Photografiske Atelier" den 15. september 1865- dog med et lille kuriøst mellemspil, idet Sivertsen annoncerer, at han den 20. juni overdrager bestyrelsen af sit atelier til d'herrer Jensen og Nielsen, som i øvrigt anbefaler sig med kunsthåndværks-arbejde, men det blev så et meget kortvarigt samarbejde.

I modsætning til forgængeren, er et af Zehngrafs billeder bevaret.

Heller ikke Zehngraf havde sin forretning i Ringstedgade i særlig lang tid, for allerede i foråret 1866 er han væk igen, og J. Carl Fordsmand er flyttet ind. Hans fulde navn var Johan Ferdinand Carl Fordsmand, og i folketællingen 1860 omtales han som guldsmedelærling og er 14 år gammel.

Det var en søn af ejeren guldsmed Carl Fordsmand, som åbenbart havde fået mod på opgaven, og kastede sig ud i intet mindre end "brystbilleder i naturlig størrelse".

Heller ikke hans fotografiske karriere fik en lang levetid på stedet, men han er på hjemmesiden fotohistorie.com omtalt som rejsende fotograf uden yderligere informationer, men om det betyder at han samtidig med sin tid i atelieet også drog rundt i omegnen, eller om det var før eller senere ved vi ikke. I folketællingen 1870 er han fraflyttet forældrenes adresse.

Den fjerde og sidste fotograf på stedet -  Tewis Michelsen -  er professionelt af en helt anden støbning end sine forgængere.

Han starter i 1868, men ophører med annoncering i 1870, så alt tyder på at han allerede der kaster sig over andre fotografiske opgaver. 

Han er bosiddende i ejendommen i 1870 - iflg. folketællingen i et sidehus, så det kan meget vel være i atelierbygningen - 25 år gammel og uden familie på tidspunktet.

Han havde noget af et livsforløb: født i Nyborg i 1844, fotograf i Finland inden han kom til Roskilde, og i den periode blev han hoffotograf for det danske kongehus, og siden for det græske, hvilket i rigt mål er dokumenteret med billeder af de kongelige på det Kongelige Bibliotek.

På det Kongelige Bibliotek findes der eksemplarer af portrætter fra tiden i Roskilde - bl.a. af et par brødre med vandkæmmet hår til lejligheden.

Han tog siden til Frankrig og fortsatte sin fotografkarriere der i 1880érne til 1904.