Sankt Ols Stræde
Sankt Ols Stræde det fra øst mod vest - 2023 Foto Jacob Surland
Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:
SANKT OLS STRÆDE 2 - under opførsel ( beskrivelsen bliver løbende udarbejdet i takt med byggeriets færdiggørelse)
SANKT OLAI PLADS - et lille torv i gadeforløbet etableret 2014/2015 er beskrevet herunder i forbindelse med de øvrige beskrivelser af strædets forløb gennem tiderne
Sankt Ols Stræde fra vest mod øst - foto KB august 2024
Sankt Olai Plads
Sankt Olai Plads foran ROMU - foto KB 2025
Sankt Olai Plads blev etableret i 2015 som afslutning på en renovering af Rosenhavestræde, som blev belagt med gamle brosten som hidrørte fra den samtidige renovering af Stændertorvet - og brostenene blev lagt helt frem til indgangen til Roskilde Museum og en nybygget facadeindgang til museet.
Pladsen prydes af Bjørn Nørgaards skulptur "Ragnarock", som omkranses af vand, som løber i en rende fra Algade.
Skulpturen er en gave til Roskilde Museum fra Stryhn Holding A/S v/Elsebeth Stryhn i 2001, og den var oprindeligt opstillet i museets indre gård, men kom nu frem til skue for alle.
På hjørnet mellem Algade og Rosenhavestræde blev der i 2015 indviet en granit-vandkunst udført af billedhugger Søren Schaarup.
Motivet er en forstenet træstub, hvorfra der løber vand i en rende ned mod Bjørn Nørgaards skulptur og Roskilde Museum i Sct. Ols Stræde- et forløb der skal illustrere Roskildes mange kilder.
Der er opstillet et par bænke på det lille torv, og den ene af bænkene er navngivet "Birkebækbænken" - en lille hyldest til fhv. museums-direktør ved Roskilde Museum, cand. phil. Frank Birkebæk.
Frank Birkebæk var ansat i 40 år på museet - fra 1979 til 2017 som direktør - og har i den grad sat sit præg på byens kulturelle udvikling - og naturligvis også etableringen af Sankt Olai Plads i sammenhæng med renoveringen af Rosenhave-stræde
Sankt Ols Stræde's udvikling
Sankt Ols Stræde strækker sig i dag fra Sankt Ols Gade til Sankt Peders Stræde, men det er faktisk kun i relativt nyere tid at det har været tilfældet.
Helt oprindeligt - og det kan godt være helt tilbage fra middelalderen - har der været et lille stræde ind fra Sankt Ols Gade i retning mod øst.
Her stødte det hurtigt sammen med Rosenhavestrædet, som kom fra Algade og gik mod nord.
På de tidligste kort Resen fra 1677 og Frederik den 5's fra 1753 benævnes hele forløbet som Rosenhavestræde.
Først på Ehlers kort fra 1791 benævnes det korte stykke ind fra Sankt Ols Gade med det nuværende navn.
Indtil 1800 var der en sidegade til Rosenhavestræde mod øst og ud til Sankt Peders Stræde, og navnet var Skanderborgstrædet/Skanderborggade, men i forbindelse med at et ubebygget areal nord for Skanderborggade fik samme ejer som det areal der lå mod syd ( købmand Jacob Kornerup i Algade 15, som ejede det vi nu kalder Bryggergården) blev det muligt at flytte Skanderborggade 35 alen (ca. 22 meter) mod nord, og dermed skabtes det gadeforløb, som vi kender i dag.
Først som en relativ smal gade, som i folkemunde beholdte sit tidligere navn i mange år frem - og først i 1948 blev udvidet til sin nuværende bredde - og i mellemtiden var navnet Sankt Ols Stræde indarbejdet.
Ehlers kort fra 1791 er det sidste før vejforløbet blev ændret, og her er navnene tydelige - og endelig vises en tegning fra år 1800, som viser den planlagte flytning af Skanderborgstræde.
I september 2025 blev der en kort stund mulighed for at se lidt af det gamle Skanderborg Stræde.
I forbindelse med at "Haraldas Plads" midt i Sankt Peders Stræde skulle etableres, benyttede Roskilde Museum lejligheden til tage et kig på en lille bid af Skanderborg Stræde, som ikke overraskende lå 22 meter syd for Sankt Ols Stræde, og ligger en god meter under det nuværende parkeringsareal med indkørsel fra Sankt Ols Stræde.
Den gamle belægning træder tydeligt frem - og mindede os om, at det ikke just har været en bekvem oplevelse at køre på det gamle gadeforløb.
foto KB 2025
I årene fra omkring 1965 til 2005 var Roskilde Kommunes Tekniske forvaltning placeret i nogle lave pavillonbygninger i Sankt Ols Stræde.
Da de blev nedrevet, blev arealet indrettet til offentlig parkering - dog med undtagelse af det lille hjørne ved Rosenhavestræde, hvor man nu finder Sankt Olai Plads.
Da Skanderborgstræde blev flyttet fra en sydligere position mod nord i år 1800, blev der etableret en større have til Bryggergården, og den have blev i 1893 solgt til Hotel Prindsen.
Ud til det smalle stræde blev der etableret en ganske voldsom kampestensmur og plantet en række træer, men i 1948 ønskede kommunen at udvide strædet i hele dens længde fra Sankt Ols Gade til Sankt Peders Stræde.
Muren og træerne måtte lade livet, og så fik strædet den bredde, som vi kender i dag - og navnet var nu også blevet til Sankt Ols Stræde.
I 1905 købte Roskilde Kommune hjørneejendommen Sankt Ols Gade 16 og nedrev den for at kunne udvide det smalle Sankt Ols Stræde -
Kommunen udvidede derefter strædet, men "kun" hvad der var muligt på tidspunktet, nemlig fra Sankt Ols Gade til Rosenhavestræde, og solgte herefter restarealet i 1907.
Hjørnet blev igen bebygget i 1910, og Sankt Ols Stræde havde derefter den bredde, som vi kender i dag.
Du kan læse den del af historien om Sankt Ols Gade 14-16 her
Edmund Fischer - motiv fra før 1905 - i privat eje hos Teit Christiansen
Edmund Fischer's maleri af Sankt Ols Stræde som det så ud før 1905, er sandsynligvis udført en hel del år senere, og han kan meget vel ha' begået indtil flere af slagsen.
Han udførte malerier som dette på bestilling af boghandler Bent Flensborg, som solgte dem i sin forretning - og når det var solgt, fik Fischer en ny ordre, og så blev der udført en ny variant med ganske små forskelle i detaljerne, evt. et par høns på en gårdsplads eller lignende.
Det var i sagens natur ikke "verdenskunst", men Fischer havde nu et ganske godt håndelag, og rundt om i en del Roskilde-hjem hænger der stadig malerier med sådanne Roskilde-motiver, som ofte er gået videre til næste generation - eller er blevet erhvervet grundet en særlig tilknytning til motivet.
Edmund Fischer udførte også forsiderne til "Jul i Roskilde" 1932-1933-1937 og 1938.
LOTTE FANG fortæller:
Det vides ikke, om strædet er fra middelalderen, men meget tyder på det. Oprindelig var Sankt Ols Stræde en gade, som kun gik fra Sankt Ols Gade til Rosenhavestræde. Et andet vejforløb, som gik sydligere end den nuværende anden del af Sankt Ols Stræde, hed Skanderborggade, og der var tale om en fuldstændig selvstændig gade.
Navnet Sankt Ols Stræde knytter sig til Sankt Olai kirke, som lå i Sankt Ols Gade omtrent under ejendommen nr. 8.
Navnet Skanderborggade eller -stræde kan føres tilbage til 1578, hvor “Johan Wenstermand, kannik i Roskilde, giver Niels Glob, vicarius og ejer af Sct. Vinvent alter, en gård i Roskilde, kaldet Skanderborg i Sankt Olai Gade til magiauf (mageskifte) for en gård, kaldes Rodis". Fra gården Skanderborg, fik gaden sit navn.
l 1800 forsvandt Skanderborggade. Den 14. marts blev ejendommen Sankt Ols Gade 18 solgt ved auktion. Gennem en mellemmand købte to af Roskildes rigeste købmænd bygningen: Jacob Borch og Jacob Kornerup.
Købmand Jacob Kornerup ejede Algade 15, og han var interesseret i at få sit landområde udvidet. Han fik det halve af den gamle raffinaderibygning, også kaldet Sukkerhuset, og ”så meget af haven og vænget, som lå bag den, som afskæres med en lige linje langs med den ovennævnte søndre side af den store grundmurede bygning samt til enden af samme påstødende mindre bygning og lige igennem ud i østen mod Jomfru Klosteret".
1890 solgte den daværende ejer af Algade 15, købmand F.R. Frederiksen, den del af haven, hvorigennem det gamle Skanderborgstræde havde gået, til Hotel Prindsen, som her havde have inkl. den keglebane, som fulgte med i købet.
Arthur Fang har fortalt, at han var keglerejser for 2 øre for en aften.
Nu er der parkeringspladser på en del af området, og en del af Skt. Olai Plads er den nordvestlige del af haven.
Efter Skanderborggade var blevet nedlagt, blev Sankt Ols Stræde ført lige igennem, og i 1832 beskriver Behrmann på denne måde:” før gjorde den en omvej, nu går den ligefrem til Klosteret, som igennem denne gade og Kirkestræde (nuværende Domkirkestræde) har udsigten til Domkirken. Gaden er ikke af de bedste, skønt den er kirkestræde for Frøkenklosterets personale til Domkirken, men gaden ligger på byens grund, og klosteret, vel i byen, men dog uden ringeste forbindelse med byen”. Den sidste udtalelse skyldes, at Roskilde Kloster ikke hørte under Roskilde kommune, men under Himmelev kommune.
Det oprindelige Sankt Ols Stræde var en lille smøge mellem den nuværende brandstation "Sukkerhuset" og et gammelt bindingsværkshus og dets have, som var hegnet af stengærde med lidt plankeværk ovenpå, og strædet var helt overskygget af gamle valnøddetræer, som strakte deres grene ud over det.
l 1905 blev det gamle hus revet ned, og gaden udvidet til sin nuværende bredde i den vestlige del. Samtidig forsvandt navnet: Skanderborggade fra gadens østlige ende, så hele gadeforløbet kom til at hedde: Sankt Ols Stræde.
l 1948 var det endelig strædets østlige endes tur til at blive udvidet. Der blev købt jord fra Algade 15, og Sankt Ols Stræde fik den bredde og det forløb, som strædet har i dag. Strædets navn blev oprindelig skrevet: Sct. Olsstræde, men i 1973 blev det ændret til den stavemåde, som vi kender i dag, efter byrådet havde besluttet, at følge Dansk sprognævns retningslinjer.
I 2014 blev strædets vestende brolagt i forbindelse med ændring af området med Skt. Olai Plads og brolægning af Rosenhavestrædet.
I maj 2015 blev den nye hovedindgang til Roskilde Museum fra Skt. Ols Stræde åbnet.