I 2019 åbnede en pizzaforretning fra pizzakæden "Gorms".

Forretningen i Roskilde lukkede i efteråret 2022, og hele kæden gik konkurs året efter i 2023.

"Gorms" pizzarestaurant afløste restaurant "Moehr", som også fik en relativ kort tid på stedet omkring 2018-2019.

Det er bagermester Egon Haahr Larsen,  der i 1998 gennemfører en ombygning, hvor et stort vinduesparti bliver udskiftet med 3 mindre vinduer og et dørparti i midten.

Døren til venstre er opgangen til de øvre etager.

I forb. med ombygningen i 1998 forsvandt en facade, som ældre Roskildensere stadig husker, ligesom navnet Druedahl's stadig gi'r god mening for denne aldersgruppe.

Bagermester John Druedahl overtog forretningen i 1949, og ved hans død i 1963 var det enken fru Grethe Druedahl, der videreførte forretningen indtil hun solgte den i 1987.

Druedahls karakteristiske store vinduesparti kom til i forbindelse med en facadeombygning i 1934.

Det var den daværende ejer bagermester Frederik Andersen der tog initiativ hertil.

Som man vil kunne se, er kældervinduerne stadig synlige - men i 1967 foretages en ny ombygning, hvor gulvet i bagerforretningen sænkes, og vinduet i facadepartiet udvides til gadeniveau.

Sandsynligvis det tidligste billede af Skomagergade 40.

Lokalhistorisk Arkiv har dateret billedet til "før 1894" fordi der i arkivets billedmateriale flere steder er nævnt 1894 som nedrivningstidspunktet for nr. 40 - men det var altså 2 år tidligere i 1892.

Hvis man ser på naboen i  nr. 38 bliver man yderligere bekræftet, for det var i 1892 at Aarestrups høkerforretning blev nedlagt og vinduerne forsynet med gardiner - og aner man ikke et skilt over døren ?

Et maleri udført af  Alexander Wilde Jr. (1855-1929), og i venstre nederste hjørne ses en lidt utydelig signatur og årstallet 92.

Man skal bemærke, at på Wildes billede ser man ikke den trætrappe, som på fotoet går op til en dør, således at der åbenbart er opdelt i 2 lejemål.

Hvis det er en skildring af virkeligheden umiddelbart før nedrivningen, må man konkludere, at fotoet i givet fald er en hel del ældre, og at trætrappen og døren siden er fjernet, og vinduesrækken retableret - og man ville nok ikke ha' foretaget sådanne bygningsændringer tæt på 1892 på en efterhånden ældgammel bygning, som var bedst tjent med at blive revet ned.

På maleriet er det ret tydeligt at se, at nr. 38 og 40 oprindeligt i 1735 er bygget som et "dobbelthus". Om der fra starten har været en eller to eller ingen såkaldte frontespicer - de store kviste -  er uvist.

Dog ved vi at begge ejendomme i 1761 havde kviste på tre fag.

Det var ikke ualmindeligt at de såkaldte "ildebrandshuse" blev bygget med en mere beskeden udnyttelse af tagetagen, for så senere at få den store frontespice eller en ekstra etage. Til gengæld er det sikkert, at hele ejendommen nr. 38 og 40 havde samme ejer.

I 1741 frasælges nr. 38, og derefter har skiftende ejere sikkert hver for sig tilpasset facaderne efter egne behov og smag.

I årene 1835 til 1846 blev der bl.a. i Roskilde afholdt de såkaldte Stænderforsamlinger - i starten en rådgivende forsamling i forhold til den enevældige konge, men ret hurtigt en mere og mere indflydelsesrig samling af både folkevalgte og kongeligt udpegede repræsentanter. Kulminationen blev grundloven af 1849, som afskaffede enevælden og indførte det demokrati, som vi kender i dag.

Møderne i Roskilde blev afholdt på Palæet, og den kendte københavnske bogtrykker og avisudgiver Carl Berling fik opgaven med at mangfoldiggøre referater m.v. i "Stændertidende" og det skete i Palæets østfløj, hvor husarerne tidligere havde haft deres fægtesal.

Det var før jerbanens tid, så det var nødvendigt at indlogere sig i Roskilde, og det gjorde Carl Berling så i Skomagergade 24 i sidefløjen.

Du kan læse mere om Carl Berling her

Det var en slet skjult hemmelighed, at bogtrykker Carl Berling havde en elskerinde ved navn Louise Rasmussen.

Også hun indlogerede sig i Roskilde under Stænderforsamlingerne - først i Skomagergade 40 under meget beskedne forhold på kvisten hos lysestøber Hancke.

Det var nu ikke Hancke der ejede ejendommen, så han har åbenbart videreudlejet en del af sit lejemål - et værelse på kvisten.

Der er i dag placeret en sten med inskription i brolægningen ud for denne ejendom i Skomagergade, og den fortæller, at Louise Rasmussen indlogerede sig her i 1839, men senere flyttede hun sammen med Berling i de lidt mere komfortable omgivelser i Skomagergade 24.

Dette skal sikkert ha' givet anledning til en del forarget snak i krogene i den lille provinsby Roskilde - en snak, som ikke er forstummet da parret fik et fælles barn i 1841 - fortsat uden at gifte sig, hvilket i tiden har nærmet sig det skandaløse.

Til gengæld blomstrede et meget intimt venskab mellem Frederik den 7., Louise Rasmussen og Carl Berling, og det endte med at Louise flyttede ind på slottet, og Carl Berling fik den betroede opgave som kongens privatsekretær, og i 1850 blev der indgået ægteskab mellem kongen og Louise, som herefter blev til (lens)grevinde Danner.

Du kan læse mere om Louise Rasmussen/grevinde Danner/Frederik den 7., og Carl Berlings fælles skæbne her

Der er lidt langt fra Skomagergade 24 og Skomagergade 40 til datidens udbredte forargelse over kongens adfærd, men en sjov tanke, at Carl Berling og Louise Rasmussen har boet i den gamle sidefløj i "Breums Gaard" og har gået rundt i byens gader.