Skomagergade 46

Skomagergade 46 /Blågårdsstræde 2 og 4



Foto KB 2026

Hjørneejendommen Skomagergade 46 / Blågårdsstræde 2-4 er opført umiddelbart efter at den tidligere bebyggelse blev revet ned i 1931.

Ejendommen er en blandet erhvervs- og beboelsesejendom, som er opdelt i 16 ejerlejligheder.

Der er 4 forretningslokaler i stueetagen og den øvrige ejendom anvendes til beboelse.


Ejendommen som blev revet ned i 1931, var også en ejendom med både erhverv og beboelse, og der var i mange år  købmandsgaard, vognmager- og smedeværksted og restaurationen "Landbo-Cafèn".


Stedet har sandsynligvis været bebygget meget langt tilbage og er vist på Resens kort fra 1677.


I den absolut tidligste tid, har stedet været ejet af kong Christian den 1., som skænkede ejendommen til Hellig tre Kongers Kapel, og dermed kan vi skrive tiden helt tilbage til omkring 1460'erne.

Foto KB 2026

I 2026 er der tre butikker i stueetagen - en helsekostforretning "Helsam" , en forretning med tilbud om reparation af mobiltelefoner m.v. "Telerepair" og en frisørsalon "Miio".


Butikken i Blågårdsstræde 2 står tom.

Foto KB 2014

I 2014 var der tre butikker i stueetagen - en helsekostforretning, en forretning med tilbud og reparation af mobiltelefoner m.v., og en frisørsalon - samme tilbud som i 2026, men med andre navne og ejere.

Helsekostforretningen lå der med sikkerhed i 2004.


I butikken i Blågårdsstræde 2 var der en grøntforretning.

Antallet af skiftende forretninger i stueetagen har været ganske stort fra 1931 og til nu.


Nedenfor er der vist et antal af disse forretninger - på ingen måde en fuldstændig oversigt over forløbet, men sikkert billeder som vil vække genklang specielt hos ældre Roskildensere.

2002-2008 var "Peberdrengen" v/Lars Damgaard Hansen i stuen til højre. Der blev handlet med delikatesser, specialøl, olier og oliven.


I samme periode var "Kreativ Flora" i stuen midtfor. Der blev handlet med blomster, frugt og grønt. Det var Signe M. Faurholdt ( 1978-2021) kaldet "Persillepigen" der var indehaver.  På et senere tidspunkt åbnede Persillepigen i hjørnelokalet Stændertorvet/Gullandsstræde i perioden 2017-2020


Navnet "Tøjgrotten" er nævnt på  samme adresse, og der blev handlet dametøj.

Lokalhistorisk Arkiv

Ukendt årstal - måske i 1990'erne ??   Skoforretningen "Fiesta" i stuen til højre lå der med sikkerhed i 2001, men er med sikkerhed erstattet af Helseforretningen i 2004 - - midtfor "Ting", som tidligere lå på hjørnet, og til højre "Telerent", som måske udlejede teleudstyr jfr. navnet ??

Ukendt årstal -  efter 1973 - måske tidligt i 1980'erne ?


Forretningen "Ting" som var en slags livsstilsbutik med  diverse brugskunst.


Midtfor og til højre ser man slagtermester Zøfting-Larsen og en frisør

Foto Bennie Hansen

Annonce 1976

Pladeforretningen "Disc-one" åbner i 1976.


Måske er det i stuen til højre, hvor man ser, at frisøren har lukket ?


I 1973 finder man navnet "Strøgsalonen" v/Pedersen & Nielsen i vejviseren


Foto  Morten Zøfting-Larsen

Foto Rikke B. Pedersen

Foto Rikke B. Pedersen

Rikke B. Pedersens 2 billeder må være taget fra hjørneejendommen Ringstedgade/Støden som blev opført 1964.

Man ser "Udstyrsmagasinet" og slagtermester Zøfting-Larsen og en frisør.


"Udstyrsmagasinet" er efter al sandsynlighed etableret i 1950, hvor ejeren af forretningen får tinglyst sin lejekontrakt på stedet.


"Udstyrsmagasinet" etablerede sig omkring 1970 yderligere i genboejendommen på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.  I første omgang ser det ud til at lokalerne alene er anvendt til udstilling, men i 1971/72 etableres en egentlig butik. "Udstyrsmagasinet" havde på det tidspunkt også etableret forretning i arkaden i "Passagen" i Skomagergade 15, og forretningen i Ringstedgade lukker igen i 1973. På det tidspunkt er forretningen i Skomagergade 46 lukket og erstattet af forretningen "Ting".


Det var Erik Christensen, kaldet "kræmmeren", der drev "Udstyrsmagasinet", og da forretningen i Skomagergade 46 lukkede, var det hans hustru der fortsatte med driften af "Ting" - først i hjørnebutikken, og senere i nabobutikken.

Lokalhistorisk Arkiv -

 Det er formentlig "Køkkenudstyrs-Magasinet" der afløser viktualieforretningen "Blaagaard" midt i 1930'erne. 


Det må være senere end billedet fra 1932/33 da Skotøjsbørsen er afløst af slagtermester Georg Christensen

Roskilde Avis 28. februar 1933

En avisannonce i Roskilde Avis i forb. med fastelavn 1933 fortæller hvilke forretninger der var de første.


Skotøjsbørsen og Papirbørsen er billed-dokumenteret i Skomagergade.


Det mest sandsynlige er at Ismejeriet (sydligst) og damefrisørsalonen befinder sig i Blågårdsstræde 2, og det efterlader vikualieforretningen "Blaagaard" på hjørnet.

Med sikkerhed de første to forretninger i stuen midtfor og til højre i nybyggeriet : Skotøjsbørsen v/Lothar Sørensen og Papir-børsen v/Zenius Hansen

Lokalhistorisk Arkiv - ca.  1932/33

foto Google Maps 2019

Også i forretningerne "rundt om hjørnet" i Blågårdsstræde 2, har der været stor udskiftning gennem årene.


Der har fra starten været to butikker, som dog blev til een, da den seneste aktive forretning på stedet blev etableret i starten af 2000'tallet , idet ejeren af den kommende grøntsagsforretning købte begge erhvervs-ejerlejligheder.


Navnet var "Roskilde Frugt & Grønt" med tilføjelsen "Ankara Dan Eksport"


Denne forretning har stået tom siden omkring 2023/24.


Det har angiveligt været tanker om at ombygge lokalet til en bolig, men dette forhindres af den aktuelle byplan.



Lokalhistorisk Arkiv 

I den nordligste af butikkerne var der i 1980'erne en periode et antikvariat med navnet "Favoritten" med en kvindelig indehaver.


Der var samtidig et dameskrædderi  i den sydligste forretning , og den forretning har formentlig været der fra i midten/slutningen af 1960'erne.


Fra starten i 1933 var der et ismejeri "Højvang", som sikkert har haft skiftende ejere. I 1960'erne var indehaveren Børge Stormly.


Den anden forretning fra starten 1933 har sandsynligvis været damefrisørsalonen "Lady".

Støden 3 -  Lokalhistorisk Arkiv  omkring 1957

Blaagaard Radio  - etableret af Gunnar Raadam Sørensen - havde adresse i Blågårdsstræde 2 fra 1942 frem til 1962, hvor forretningen flyttede til Støden 14. Naboen har sandsynligvis været et ismejeri.


Det ser ud til at Blaagaard Radio i 1950'erne etablerede en serviceafdeling i Støden 3. 

Det fremgår af skiltet i døren, at serviceafdelingen på et tidspunkt omkring 1957 er flyttet længere ned ad gaden til Støden 5.


Der findes billeder som viser,  at Blaagaard Radio har haft det lokale i Ringstedgade 2, hvor Roskildes Fællesbageri's brødudsalg var at finde fra omkring 1936 - men da vejviseren fortsat viser at hovedforretningen befinder sig i Blågårdsstræde 2 frem til 1962, er lokalet formentlig alene blevet brugt til udstilling.

Før 1931

Lokalhistorisk Arkiv - omkring sidst 1920'erne

Formentlig de sidste billeder af ejendommen inden nedrivningen - I forhold til tidligere billeder kan man se, at Jørgen Krogs købmandsgård her har fortrængt de tidligere lejere

Lokalhistorisk Arkiv - ca. 1917

Lokalhistorisk Arkiv - ca. 1917

Billederne fra omkring 1917  - i købmand Jørgen Krogh's ejerperiode - viser en af de helt travle dage, og en dag, som nok har været den sædvanlige hverdag i købmandsgården.


Det mest sandsynlige er nok, at der har været en større markedsdag med "gynger og karruseller" og andre former for underholdning på byens torv, og at byens øvrige købmandsgårde på samme måde har været fyldt med omegnens bønder og andet godtfolk, som har ladet sig friste til at deltage i løjerne.

Lokalhistorisk Arkiv -   omkring 1911 - måske et par år senere

Købmand Jørgen Krogh overtager ejendommen og købmandsforretningen i 1909 fra købmand Viggo Thomsen.


På tidspunktet er han stadig i den tidligere ejers lokaler, og der er fortsat plads til "Landbo-Cafèn" v/P. H. Andersen på hjørnet.


I bagbygningerne har Carl M. Nielsen haft sit "Vognbyggeri og Smedeværksted" med stor skiltning ud mod Blågårdsstræde og et imponerende laugsskilt ud mod Skomagergade.


Skiltet over døren til "Svanen" i nr. 44 fortæller at indehaveren er J. Nielsen, som overtog forretningen i 1911.


Fotograf Kristian Hude's billede fra omkring år 1900 viser ejeren før Jørgen Krogh - købmand Viggo Thomsen - stående i døren til sin købmandsforretning.


Viggo Thomsen havde købt forretningen af Niels Madsen i en meget ung alder - faktisk før han var blevet myndig - efter at han inden da havde været i lære på stedet. 


Det fortæller hans datter Anna, som i et interview til Roskilde Dagblad i 1927 fortæller om sit barndomshjem, som senere blev rammen om hendes hjem som ægtefælle til Jørgen Krogh og deres 6 børn.  Hun var vokset op på stedet som datter af købmand Viggo Thomsen.


Du kan læse interviewet her 


Enkefru Anna Krogh var formentlig lykkeligt uvidende om, at ejendommen nogle få år senere i 1931 endte på tvangsauktion, og at den nye ejer tømrermester Aage Kristiansen lod ejendommen nedrive og opførte den nyværende ejendom.



Ehlers Grundtakst 1791

Geodatstyrelsen 1879/80

Lokalhistorisk Arkiv - Hude ca. år 1900

Blandt de tidligste ejere, er der et par stykker, som på flere måder har bidraget til ejendommens lange historie.


En af dem er købmand Niels Madsen, som var ejer  af ejendommen med grundtakstnummer 99 i perioden 1854-1876.


I 1857 købte Niels Madsen yderligere naboejendommen Skomagergade 44 med grundtakstnummer 98 - og det har nok været med blikket stift rettet mod den store ubebyggede grund bag ved facadebygningen, for på det areal byggede han derefter en stor lagerbygning.


I perioden mellem 1854 og 1857 foretager Niels Madsen også en ombygning af facadebygningen i nr. 46, som ændrer status fra bindingsværk til grundmuret


I 1867 solgte Niels Madsen facadebygningen Skomagergade 44 med lidt bagvedliggende jord til urmager Schwartz.


Dette forløb ses tydeligt på Geodatstyrelsens kort fra 1879/80, hvor matrikel nr. 284 nu omfatter en stor lagerbygning bag ved matrikel nr. 283, hvis areal er blevet kraftigt reduceret.


Man ser også, at en tidligere bagbygning er fjernet - sikkert for at give de bedst mulige adgangsforhold til kundernes hestetrukne vogne.


En anden af de tidligere ejere - distriktslæge Marius Kall - som var ejer i perioden 1785-1811, bidrager med en noget overraskende fortælling.


Han fortalte i sin samtid, at han som ung lægestuderende var på pletten, da resterne af Struensee og Enevold Brandt faldt ned fra placeringen på hjul og stejle efter henrettelsen i 1772.

Her så han ifølge eget udsagn sit snit til at fjerne en hjørnetand fra Struensee's kranium, og på samme måde en fortand fra Enevold Brandt.


Det lyder mildest talt makabert og måske lidt fantasifuldt , og man kan nok tillade sig at rejse lidt tvivl om sandheden i den historie, men det er et faktum, at disse tænder i dag befinder sig i "Medicinsk Museion's Samling".


Det er jo ikke i sig selv et bevis på at historien "holder vand".  Der er for år tilbage foretaget undersøgelser, der måske kunne bevise rigtigheden af tændernes tilhørsforhold, men resultatet er, at det hverken kan bevises eller modbevises at historien er sand, og alle seriøse kilder tager deres forbehold.


Cand. mag. Per Steenholdt har skrevet en lidt mere udførlig artikel til lokalavisen "Paperboy" - og den kan du læse her.


Måske Struensee's hjørnetand

Måske Struensee's hjørnetand og Brandts fortand indrammet

Billederne af de omtalte tænder er vist på "Medicinsk Museion's Samling"s hjemmeside.


På samme hjemmeside var der i 2012 en artikel om de undersøgelser der har været gennemført om tændernes oprindelige ejere.


Du kan læse artiklen her

Udsnit af Marmillod 1765

Udsnit af Tronier 1845

Bebyggelsen på hjørnegrunden er vist så tidligt som på Resens kort fra 1677, men som det generelt gælder for Resens kort, så er det kun med en symbolsk illustration af en bygning.


Det tidligste kort, hvor der kan fæstnes lid til grundplanen, er Marmillod's kort fra 1765, hvor man ser at bebyggelsen på det tidspunkt var en trelænget gård med indkørsel fra Blågårdsstræde.


Efter at distriktslæge Marius Kall købte ejendommen i 1785, fortager han en ganske væsentlig ombygning, idet der etableres en port mod øst i facade-bygningen, så man kan komme ind i gården fra Skomagergade.


Man må tænke, at Kall har ønsket at skabe sig en lidt bedre placeret hovedindgang til det, som skulle være hans standsmæssige bolig - indtil da skulle man jo rundt om hjørnet til Blågårdsstræde, og køre "bagom" gennem de mindre attraktive sidelænger.


Beskrivelsen fra 1761 lyder, at der er 13 fag i to etager mod Skomagergade. Mod vest beskrives beskrives en længe på 7 + 13 fag altså 20 fag. Mod øst 7 + 14 fag altså 21 fag. Mod nord er der et plankeværk på 18 fag med en port til indkørsel.


Forudsætningen for at etablere porten har været, at længen mod øst har måttet nedrives.


På Troniers kort fra 1845 kan man se, at der er opført en bagbygning, som er placeret så langt tilbage, så det ikke generer indkørslen gennem porten fra Skomagergade - og lige nøjagtig levner plads til en låge ud til Blågårdsstræde.


Disse bagbygninger må så lade livet, da Niels Madsen efter sin erhvervelse af ejendomme i 1854 vælger først at købe naboejendommen i 1857, for derefter at nedrive bagbygningerne og bygge en stor ny lagerbygning i nabobygningens tidligere baghave som beskrevet ovenfor.


Dermed bliver der igen skabt plads til trafik ind i gården fra Blågårdsstræde 


Vi ved, at ejendommen på et tidligt tidspunkt frem til omkring 1738 og sikkert en hel del år tidligere tilhører forvalteren af Københavns Universitets jorder i Roskilde, seigneur og ridefoged Christen Knudsen.


Christen Knudsen var på et tidspunkt en særdeles velhavende mand, som også ejede de ejendomme, som i dag har  adresserne Bondetinget 17-23.  Christen Knudsen var så kendt i sin samtid, at det vi i dag kender som Blågårdsstræde, i folkemunde helt frem til 1760'erne blev kaldt "Knudsensstræde".


Ejendommen blev ikke berørt af den store brand i  Skomagergade i 1735.


Christen Knudsen slap dog ikke helt for at blive berørt af de brande, som jævnligt hærgede byen, for han ejede også en udlejningsejendom ud til Bondetinget - i dag nr. 17-23 - og her var der en mindre brand i 1734.


Christen Knudsen endte med at gå fallit. Han udlånte af sine mange midler, men har åbenbart lånt ud til de forkerte.

 

Hans ejendomme, indbo og øvrige værdier blev via skifteretten solgt gennem en proces, som kulminerede med 4 store tvangsauktioner.

Meget tyder på, at om end konkursbegæringen kan ha' været velbegrundet, så endte det med at kreditorerne fik deres tilgodehavender.


Christen Knudsen dør i slutningen af processen i 1738, formentlig af tuberkulose.


I 1729 var skifteretten involveret i forbindelse med det skifte, som skulle gennemføres da hans anden af tre ægtefæller døde, og i den forbindelse findes en beskrivelse af Skomagergade 46 med en specifikation af de mange værelser og deres anvendelse - og i øvrigt af de mange værdier der var i boet.


Du kan læse et transskriberet sammendrag af de relevante dele af skifteprotokollen her.


Christian den 1.

Langt tilbage i tiden har den ejendom, som lå der på tidspunktet, kortvarigt været ejet af Christian den 1.


Dette er fortalt af historikeren og lektor ved Katedralskolen J. O. Arhnung, som i flere værker har skrevet om Domkapitlet. 


Historien er den, at Christian den 1. i 1459 fik Pavens tilladelse til at stifte "Hellig tre Kongers Kapel" og en tilhørende ridderorden  (der nu er kendt som "elefantordenen"), og han satte byggeriet af kapellet i gang, og det står færdigbygget i 1460'erne.


Kongen køber på et tidspunkt omkring 1464 ejendommen Skomagergade 46 som en gave til kapellet - en gave tænkt til brug som embedsbolig for den til enhver tid udnævnte kannik. Den første kannik var Odde Hansen, der samtidig var kantor.


På det tidspunkt strakte ejendommens areal sig mod nord helt tilbage til Bondetinget, og bag ved ejendommen ud mod Skomagergade og Blågårdsstræde var der æble- og urtegård.  


I nyere tid er den nordligste del blevet frastykket, og det er her, der senere blev bebygget med ejendommene på Bondetinget 17-23.


foreløbig ejerliste:


Ejendommen blev i 1969 udstykket i ejerlejligheder


1931 - 1937  Tømrermester Aage Kristiansen

1909 - 1931  Købmand Jørgen Krogh og enkefru Anna Krogh

1876 - 1909  Købmand Viggo Thomsen

1854 - 1876  Købmand Niels Madsen

1847 - 1854  Købmand W. Østrup

1816 - 1847  Jacob Winther

1814 - 1816  Prokurator Dahlstrøm

1811 - 1811  Apoteker Ørsted

1785 - 1811  Distriktslæge Marius Kall

1778 - 1785  Vognmand Christen Nielsen

1778 - 1778  Gerhard Lange

1755 - 1778  Hermann Henrichsen

1753 - 1755  Enkefru Anne Christine Frigast, som gifter sig med                                    sognepræst Lund, Kirke Hvalsø, der sælger til Hermann                            Henrichsen

1744 - 1753  Garver Ole Tofte 

1742 - 1744  Hans Rasmussen Lange

1738 - 1742  Anders Rasmussen Lange

????  - 1738  Ridefoged Christen Knudsen


x

x

x


1464 - ????   Hellig tre Kongers Kapel

1464 - 1464  Christian den 1.

????  - 1464  Rådmand Hans Dargher