Støden 1-9 før 1964
Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1960
Der har været bebyggelse på hjørnegrunden meget langt tilbage i tiden - så langt, at der ikke findes hverken kort eller beskrivelser.
Bebyggelsen vises på det allertidligste kort fra 1677 som en randbebyggelse, og op gennem tiderne kan man se, at den største del af arealet mod syd/øst gennem diverse om- til eller nybygninger får karakter af en firelænget gård - medens den vestlige del fortsat er en blanding af randbebyggelse og bagvedliggende bygninger.
Det ser ud til byggeriet oprindeligt og primært har haft karakter af private boliger, men over tid bliver udviklet til en blandet erhvervs- og boligejendom.
Bygningerne på billedet fra 1960 blev alle nedrevet i 1962/63 for at gi' plads til et nybyggeri, hvor bygningen - som er den der står der i dag - stod klar til brug i 1964.
Bygningskomplekset var både før og efter byggeriet ejet af Roskilde Fællesbageri.
Du kan her læse historien om Roskilde Fællesbageri i 100 års jubilæumsbogen fra 1991 skrevet af lokalhistorikeren Lotte Fang
Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - 1936/38
Det seneste kendte oversigtsbillede er fra 1936/38, men i realiteten sker der ikke de store forandringer i årene frem mod nedrivningen i 1964 - dog sker der en større renovering/ombygning af flere af butikkerne langs Støden i 1956 - hvilket af flere gode grunde ikke er synligt på billedet.
På illustrationen ses Støden 1 / Ringstedgade 2, som er en bygning i 2 etager fra 1843. Inden da har der været en ejendom i een etage.
Vi ved med sikkerhed at været en guldsmedeforretning fra omkring 1856 og senere fra 1891 en købmandsforretning.
Nogle af ejerne før 1856 har også haft titel som købmænd, så det er nærliggende at antage at der meget tidligt har været en købmandsforretning.
I gården bag Ringstedgade 2 var der meget tidligt - formentlig fra starten af 1900'tallet - en vaskeribygning, som havde et tilhørende forretningslokale til ind- og udlevering af vasketøj - først ud til Ringstedgade, og siden ud mod Støden.
Støden 5 har oprindeligt været i et plan, men får bygget en førstesal på i 1912-1913.
Støden 7 er relativ nybygget ejendom fra 1919, som fra starten har været indrettet til udstillingslokale for en automobilforetning, og siden indrettet til 2 erhvervslejemål, og nr. 9 omtales i diverse kilder som en "gammel beboelsesejendom".
I gården bag nr. 7 og 9 aner man på billedet en bygning, som var et auto/elektroværksted med tilhørende lager/ladebygning og grænsende op til Absalons Skoles areal var der et garageanlæg.
Og som nævnt ser man i forgrunden Absalons Skoles to store bygninger med tilhørende inspektørbolig
Støden 1
Trikotageforretningen "Jyske Strikkerier's udsalg" lå på hjørnet fra 1925 til 1963.
Adressen var Støden 1, men man skal bemærke, at forretningen længere ned ad Støden - vaskeriforretningen - benyttede sig af samme gadenummer.
"Jyske Strikkerier's udsalg" lå oprindeligt i Ringstedgade 10 fra 1908-1910 drevet af Søren og Kristine Jensen Stryhn, hvis søn Henry skulle blive manden bag "Stryhns Leverpostej".
I 1910 flyttede "Jyske Strikkeriers udsalg" til Skomagergade 23, men allerede i april 1911 flytter forretningen tilbage til Ringstegade 10 - og begrundelsen fra Stryhn er "for høj husleje".
Stryhn sælger så forretningen i 1918 til Jørgen Nielsen - og så flytter forretningen endelig til Støden 1 i 1925.
Også vaskeriforretningen lå tidligere i Ringstedgade - i samme ejendom i nr. 2 til højre for porten - men er flyttet til Støden 1 i 1936, og da bygningen blev nedrevet i 1962 flyttede vaskeriet til en ny (men nu nedrevet) vaskeribygning i Borgediget 21.
Det forretningslokale som vaskeriet flyttede ind i, var tidligere indrettet til en frugt- grønt og konservesforretning. Den var etableret efter 1924 og inden 1930 - og den blev i 1936 erstattet af Central Vaskeriets indleveringssted.
Det er sandsynligvis fru Maren der står i døren til hendes og manden Alfred Chabert's forretning - og de var bosiddende i ejendommen i 1930 sammen med deres fire børn.
Den karakteristiske 4 trin høje trappe bliver bevaret, da vaskeriet rykker ind.
Støden 1 er tæt omkring år 1900 indrettet til frisørmester Erik Larsens frisørsalon. Han er registreret som beboer i ejendommen i 1901.
Alt tyder på at frisørsalonen lå på stedet indtil "Jyske Strikkeriers udsalg" flyttede ind 1925
På 1. sal ses M. Lippert Hansens udsalg af damehatte.
Vaskeriets relativt store forretningslokaler med adressen Ringstedgade 2 flyttede siden "rundt om hjørnet" og delte adressen Støden 1 med "Jyske Strikkeriers Udsalg".
Det er uklart, om hjørnet tilbage i 1875 har haft adressen Støden 1 - det er faktisk mere sandsynligt at adressen har været Ringstedgade 2, hvortil butiksdøren vender ud.
Det fremgår måske ikke helt tydeligt på billedet, men hjørnet er skråtskåret - ligesom det er hos genboen i Skomagergade 33. Det er et levn fra den tid, hvor Ringstedgade var meget smal, og hvor det skulle gøres nemmest muligt for de hestetrukne køretøjer at komme rundt om hjørnet.
Hjørnet, som nogle år senere blev forsynet med et indgangsparti, og til venstre herfor, var der to relativt store vinduer. Det er uvist om det lidt atypisk er vinduer til en privatbolig (gardinerne kunne tyde herpå) eller om det var vinduer til en forretning. Ejendommens ejer Christen Fordsmand havde sin guldsmedeforretning og privatbolig i ejendommen - og forretningen kan meget vel ha' befundet sig til venstre for indgangsdøren - der hvor der senere blev indrettet butik til vaskeriet.
Støden 3-5
Ejendommens oprindelige karakter som primært beboelsesejendom er ganske tydelig, når man ser de ældre billeder af husrækken, men tidligt i 1900'tallet etableres flere forretninger - startende i nr. 3.
Ombygningstegningerne er fra 1924, og det er ikke svært at konstatere, at ombygningen går ud på at ændre en lejlighed til en barber/frisørforretning.
Barberforretningen lå der helt frem til nedrivningen i 1962/63.
Det kan også konstateres, at der allerede inden ombygningen lå en fiskeforretning til højre (vest) herfor, og den åbnede i sept. 1913
På billedet fra 1960 ser man de tre forretninger, som var der få år før nedrivningen.
Frisørsalonen blev indrettet i 1924, og en del år før lukningen var den drevet af frisørmester Jørgen Hansen. Han flyttede ved lukningen sin forretning til Støden 34, og han måtte igen flytte til Holbækvej 19, da også denne bygning skulle nedrives i midten af 1970'erne, men er nu nedlagt.
Fiskeforretningen er beskrevet nedenfor.
Det er usikkert om den tredie forretning er udlejet på tidspunktet i 1960, men vi ved at Blaagaard Radio havde en serviceafdeling her fra omkring 1957.
Fiskehuset "Godthaab" er formentlig etableret den 23. september 1913 - De to billeder - bortset fra personerne - ser temmelig ens ud, men bemærk at typografien på vinduet og murværkets tilstand er forskellig.
Begge billeder er fra meget tidligt i 1930'erne - men rækkefølgen er svær at afgøre.
På det ene billede ses fru Rosa Jensen, gift med fiskeeksportør Niels Christian Jensen, som etablerede fiske- og vildtforretningen den 23. sept. 1913
På det andet billede ses fiskehusets bud og medhjælper N. Martin Petersen (1906-1981) som senere overtog forretningen i oktober 1942 og fortsatte til nedrivningen i 1962/63. Familien boede i lejligheden lige over forretningen.
Det var nyttigt for Martin Petersen, at der var en stor gård bag butikken, for her kunne han, ikke mindst til glæde og underholdning for børnene i ejendommene, flå harer og udskære de større dyr inden de blev hængt op både til gaden og gården.
Roskilde Avis den 18. sept. 1823
Blaagaard Radio havde adresse i Blågårdsstræde 2 frem til 1962, hvor forretningen flyttede til Støden 14.
Det ser ud til at Blaagaard Radio i 1950'erne etablerede en serviceafdeling i Støden 3.
Det fremgår af skiltet i døren, at serviceafdelingen på et tidspunkt omkring 1957 er flyttet længere ned ad gaden til Støden 5.
Der findes billeder som viser, at Blaagaard Radio har haft det lokale i Ringstedgade 2, hvor Roskildes Fællesbageri's brødudsalg var at finde fra omkring 1936 - men da vejviseren fortsat viser at hovedforretningen befinder sig i Blågårdsstræde 2 frem til 1962, er lokalet formentlig alene blevet brugt til udstilling.
På væggen under vinduerne til højre for indgangsdøren til nr. 5 kunne man i mange år se en række udhængsskabe.
Det var Roskilde Dagblad, der som en service til byens borgere hængte dagens avis op når den var trykt.
Det var ikke mindst i efterkrigsårene et tilløbsstykke - her kunne man læse dagens nyheder, men der stod ikke mindst også mange parate for at se, om der var ledige stillinger eller boliger, hvor man skulle være klar til hurtig aktion.
Roskilde Tidende havde samme service, og der hængte skabene på torvet i porten i "Flensborgs" ejendom - hvor Roskilde Tidende i mange år havde deres rotationspresse
Støden 7-9
Støden 7-9 adskiller sig lidt fra det samlede bygningskompleks incl. Ringstedgade 2.
Støden 9 har hele tiden været en mindre fritstående beboelsesejendom beboet af 3-5 familier gennem årene - meget tidligt har der også været en beboet bagbygning.
Støden 7 er sandsynligvis opført 1919 til erhvervslokaler.
Arealet bag bygningerne ud til Støden har ligeledes været bebygget med erhvervslokaler i flere omgange fra omkring 1919.
Støden 7-9 har faktisk i ganske korte årrækker været adskilt fra det samlede bygningskompleks.
I 1853 vælger ejeren af det, der dengang var matr. nr. 67, 100 og 101 at frasælge matr. nr. 100 og 101 - men allerede i 1856 bliver de tre matrikelnumre igen samlet med samme ejer.
Historien gentager sig i 1919, hvor den samlede ejendom har matr. nr. 237, og her opdeles i matr. 237a og 237c, men i 1938 får begge matrikler igen samme ejer.
I den sidste tid før nedrivningen var der i nr. 7 en marskandiser og en dyrehandel.
Byggesagsarkivet vidner om, at det i 1950'erne var marskandiser E. Frederiksen der havde forretningen.
"Roskilde Dyrehandel" som ses på billedet er etableret omkring 1958-1959.
Fra midten af 1950'erne lå der i Bredgade 25 en dyrehandel med navnet "Tropehuset" ejet af Helge Nielsen. Det er Helge Nielsen der etablerer en forretning mere i Støden og giver den navnet "Roskilde Dyrehandel".
Ægteparret Nielsen driver derefter i en periode begge forretninger, og det er Helge Nielsen der tager sig af forretningen i Bredgade indtil den lukkes, og fruen tager sig indtil da af forretningen i Støden.
Da ejendommen i Støden skal nedrives, flytter forretningen først til Hersegade 32, og i 1978 til Hersegade 24 i et nedlagt mejeriudsalg.
Inden da var der tilbage fra 1920'erne et farveri/renseri på stedet.
I 1927 gives der tilladelse til at opføre en lille bagbygning til renseriet - det omtales som et "Benzinrenseri".
Vejviserens navngivning lyder: "Roskilde Dampfarveri & Kemisk Tøjrensning".
I 1944 nævnes farver Ahrenst som ejer i en avisannonce.
Støden 9 var beboet indtil nedrivningen, men der er næppe ofret mange kroner på hverken facaden eller lejlighederne i mange år - og den omtales da også i flere kilder som "en gammel ejendom til nedrivning".
Faktisk kan man se en ejendom på stedet på Resens kort fra 1677, men det kan næppe være den samme ejendom.
I 1781 er der en ejendom, der i brandtaksationen beskrives som en gammel bygning, 8 fag mod gaden - lerklinet bindingsværk og halmtag og en overskuelig vurdering på 80 rigsdaler
Ehlers kort fra 1791 viser også, at der ligger en ejendom, men i 1853 vurderes en nybygget ejendom på stedet, så det må være den der overlevede til 1962 - men den kan sagtens være ombygget en eller flere gange, hvorefter den fremtræder som på billedet.
På billedet ser man den vestligste del af nr. 7 - herefter indkørslen til det bagvedliggende autoelektroværksted, som har benyttet gavlen til nr. 9 til sine reklameskilte.
Der findes så vidt vides ikke billeder fra baggården og dens erhvervsbygninger (bortset fra luftfotos), men ud over "Elektrogården" og dens tilhørende bygninger, var der et større garageanlæg.
Vejviseren 1961
Billedet fra omkring 1911 viser nogle relativt simple træbygninger, som måtte lade livet, da der skulle bygges nyt - Støden 7 - nogle år senere.
Støden 9 på et tidspunkt, hvor huset formentlig stadig var i en acceptabel stand - svært at forestille sig at det skulle stå helt frem til 1962 og været beboet til det sidste - og der har næppe været nogen der begræd denne del af nedrivningen af Støden 1-9
Det var en tid, hvor de store rendestenene stadig fyldte ganske meget i gadebilledet
FORD begyndte at masseproducere "Fordson Tractor" i 1917 - den blev på dansk kaldt en motorplov.
Det københavnske handelsfirma "F. Bülow & Co" blev dansk importør fra 1919, og virksomheden blev siden kaldt en pioner i dansk traktorhistorie, og spillede en stor rolle i mekaniseringen af det danske landbrug fra 1920'erne.
Fordson motorploven blev den mest solgte traktor i Danmark i 1920- og 1930'erne - i starten med metalhjul, men siden med gummidæk og en stigende trækkraft.
Ejeren af Støden 7-9 fra 1919 proprietær Ernst Bülow sikrede sig eneforhandlingen af Fords Motorplove i Roskilde og omegn, og annoncerede flittigt hermed.
Om navnesammenfaldet med den danske importør har gjort det lettere vides ikke - men man kan da gisne om et slægtsfællesskab.
Bülow var svigersøn til den seneste ejer - enkefru Hansen - og han er sandsynligvis flyttet til Ringstedgade 2 i forbindelse med at han købte Støden 7-9. Han og familien var bosiddende her ved folketællingen i 1921, og han havde store planer for udviklingen af sin forretning
Et interview i Roskilde Avis i juni 1919 vidner om at Bülow er meget aktiv i sin markedsføring af motorploven.
Nok så interessant er det, at der fortælles om et igangværende byggeri med et udstillingslokale, og det kan kun være nyopførelsen af Støden 7.
Planerne om et autoværksted og et garageanlæg bag nr. 7 og 9 ved vi med sikkerhed også bliver realiseret.
I 1924 annonceres der også med salg af benzin.
Udstillingsbygningen har tilsyneladende en begrænset tid med den funktion.
Fra byggesagsarkivets dokumenter ved vi, at Bülow i 1928 ansøger om at måtte ændre bygningens anvendelse til et hjemmebageri med et bageriudsalg, men om den plan bliver realiseret er tvivlsomt - til gengæld ved vi at der på et tidspunkt bliver etableret en marskandiserforretning og et farveri/renseri.
Roskilde Avis 2. juni 1919
Roskilde Avis 6. august 1919
Roskilde Avis 16.oktober 1919
Dansk Handel & Industri's forlag udgav en række publikationer om erhvervsvirksomhederne i Danmark - og her finder vi også en omtale af virksomhederne i Roskilde.
"E. Bülows Automobilforretning" i Støden er omtalt i udgivelse fra 1923, og man må formode at det er sket på baggrund af ejerens informationer, så det får nok et præg af en reklametekst, men givet er det, at der har været tale om en ganske stor virksomhed.
Måske også bemærkelsesværdigt, at det ser ud til at Bülow har flyttet sit focus fra "Fordson Tractoren" til personbiler - hvilket nok også har været ganske relevant i tiden.
I 1938 sælger Ernst Bülow ( født 1878) sine ejendomme til Roskilde Brugsforening og Roskilde Fællesbageri.
Han fortsætter sandsynligvis som lejer og driver sine forretninger videre i en periode - han er stadig bosiddende i Ringstedgade 2 ved folketællingen i 1940 - han var trods alt kun 61 år gammel da han solgte ejendommen. Begrænsningerne i adgangen til dagspressen og eventuelle annoncer via "Mediestream" gør det ikke muligt at forfølge emnet yderligere p.t.
Ejerforholdene
Ejerforholdene lader sig beskrive helt tilbage til 1758 - men det er til gengæld ikke nemt at beskrive hvilke bygninger som ejeren disponerede over, så der er afstået herfra. Der er bygget til, revet ned og nybygget i flere omgange, og en beskrivelse heraf vil både blive meget vanskelig og uoverskuelig, bl.a. fordi byggesagsregistret og tilhørende arkiver langtfra er fyldestgørende -
-1758 Peder Engel, Store Merløse mølle
1758-1759 Købmand og vognmand Marcus Suhm
1759-1768 Peder Olsen
1768-1780 Niels Lange
1780-1788 Konsumtionsforvalter Otto Carl Heering, som selv boede i Skomagergade 1. - I 1787 var ejd. udlejet til
ritmester ved husareskadronen Frederik Christian Hirschfeld
1788-1804 Købmand Magnus Møller
1804-1836 Købmand Henrik Christian Wulfsberg
1836-1847 Købmand Niels Bache
1847-1856 Christian Ludvig Johansen, som 1853 frasælger en del af ejendommen (matr. 100 og 101)
1856-1865 Guldsmed Christian Fordsmand køber og samler igen matr. 67, 100 og 101, som senere bliver til matr. 237
1865-1876 Johan Frederik Sporleder - svigerfar til den tidligere ejer Christian Fordsmand, som fortsætter som lejer
1876-1891 Guldsmed Johan Carl F. Fordsmand (søn af Christian Fordsmand) køber af sin morfar Johan F. Sporleder
1891-1919 Købmand Hansen og fra 1916 hans enke, som 1919 udstykker og sælger 237a til sin svigersøn
proprietær/grosserer E. Bülow og 237c til Roskilde Fællesbageri og Roskilde Brugsforening.
1938-1960 Roskilde Fællesbageri og Roskilde Brugsforening køber 237a af Bülow og ejendommen er igen samlet
1960- Roskilde Fællesbageri køber Roskilde Brugsforenings andel, og har siden været eneejer.
Det senest kendte kort med matrikelnumre, som viser hjørnet Støden/Ringstedgade, er en arbejdskopi, hvor Geodatstyrelsen med udgangskort i det officielt udgive kort fra 1879 senere har tilføjet diverse ændringer i bybilledet - og det er gjort over en længere årrække helt frem til 1942 så man kan ikke umiddelbart vide hvornår ændringerne på hjørneejendommen er tilføjet.
Et forsigtigt bud kunne være, at det er sket i midten af 1920'erne, hvor matr. 237 er udmatrikuleret i a og c ( og b, som er solgt til kommunen i 1916) og hvor det er registreret at en stor bygning på 237a er fjernet og en del nyt - autoværksted og garageanlæg og ikke mindst Støden 7 er bygget.
Det kan dog nemt være langt senere, for det har næppe været hver dag at Geodatstyrelsen har arbejdet med Roskilde-kortene.
Resens kort fra 1677 er det tidligst kendte kort som viser hjørneejendommen. Resen var mere historiker end korttegner, så man skal ikke tage tegningen for pålydende. De viste bygninger har på tidspunktet med ret stor sikkerhed "kun" været simple lerklinede bygninger med stråtag i et plan.
Bemærk den lille firkant med nummeret 56, som sandsynligvis var en offentlig tilgængelig brønd "Sankt Bodils Brønd", som (måske) ved et byggeri på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade, og som gik helt ud til matrikelgrænsen, blev inddraget i ejendommen Ringstedgade 1.
Det skal dog nævnes, at Resen på sit kort medtog flere bygninger m.v. som allerede var væk - simpelthen for at vise deres placeringer og fastholde deres historie.
Byggeriet efterlod under alle omstændigheder Ringstedgade som en særdeles smal gade, og myndighederne måtte derfor senere i 1780 forlange bygningen nedrevet og genopført 4 meter mod øst for at få en passende bredde på Ringstedgade.