Maglekilde

Foto Oluf Høst 2016

Når man i dag siger "Maglekilde", vil de fleste Roskildensere sikkert tænke på enten kildens udløb med Neptunhovedet, Maglekildebakken eller maskinfabrikken.

 

Det er dog historisk set kilden og den tilhørende brønd med kildehus, som faktisk ligger i Lille Maglekildestræde, der er udgangspunktet for stedets betydning.

 

Fortællingen drejer sig aktiviteterne på et betydeligt areal mellem Maglekildevej, Weysegangen og Lille Maglekildestræde.

 

Her har der været møller helt tilbage til middelalderen - senere kom der papirfabrikation og væveri på stedet, indtil det hele blev nedrevet i 1846.

 

I en periode leverede Maglekilde vand til ikke mindre end 5 møller på sin vej mod fjorden.

 

Derefter fra var der i en ganske kort periode fra 1846 til 1848 en vand-kuranstalt og dertil en virksomhed med sodavandsfremstilling med salg til det københavnske marked for øje, , men ingen af ideerne slog ikke rigtigt an. Først i 1851 lykkedes det selskabet bag vandkur-anstalten at afhænde hele komplekset - nu til privatbolig, men ti år senere i 1861 måtte ejeren under ret så dramatiske omstændigheder forlade stedet. Nye ejere benyttede i en overgang stedet til selskabelige sammenkomster og som et udflugtsmål, primært for udenbys gæster, indtil en driftig smedemester købte komplekset i 1867 og etablerede en maskinfabrik, som yderligere fik bygget en værksteds- og støberibygning på den anden side af Maglekildevej.

 

Sodavandsproduktionen fortsatte på stedet efter vand-kuranstaltens ophør, og vi ved med sikkerhed, at i 1913 fik en ny ejer mod på at skabe succes med salg af det fine, og rene vand fra kilden, og siden har der med skiftende ejere været sodavandsfabrik på stedet, formentlig frem til starten af 1960'erne.

 

Ejendomskomplekset tjente i høj grad fortsat som udlejningsejendom til private, ligesom der i en periode blev indrettet forberedelsesskole til Katedralskolen.

 

Imens fortsatte kilden ufortrødent med at sende millioner af liter vand op fra undergrunden, og i 1960 besluttede Roskilde Kommune sig for at erhverve ejendommen for dermed at få råderet over kilden, og vandet fra kilden blev nu ført over i den kommunale vandforsyning.

 

Det var dog kun i en kortere periode frem til omkring 1969/70, hvor det viste sig at vandet var forurenet.

 

Det var begyndelsen til enden for den gamle ejendom, som blev nedrevet etapevis i perioden 1969-1972 - men heldigvis blev både kildeudløbet og kildehuset bevaret, og vi kan derfor fortsat nyde synet af det bulrende vand, som strømmer ud af kong Neptuns mund - og Maglekilde er i dag fredet, så nu kan intet mere forstyrre byens gennem tiderne absolut mest vandrige kilde.

Lokalhistorisk Arkiv - efter 1974

Skulle man tvivle et øjeblik på vandmængderne i Maglekilde, så se lige her.

Billedet er taget på et tidspunkt, hvor afløbet var under reparation, og man må da håbe at det ikke tog så lang tid.

 

Maglekilde har til alle tider været Roskildes mest vandrige kilde, og de lokalhistorisk mest kyndige er enige om, at det må være den kilde, som kong Roar ifølge legenden havde i tankerne, da han flyttede til Roskilde.

 

I 1832 blev det målt, at kilden gav ca. 82.000 liter vand - i timen !!

 

Vandmængden varierede noget - i 1920 var den faldet til 60.000 liter i timen, men omkring 1960 gav den 100.000 liter.

 

I 1980 var vandmængden faldet til 15.000 liter i timen, men årsagen hertil var kendt, for Roskilde var begyndt at hente vand op fra byens kilder til vandforsyningen, og grundvandstanden var over en periode faldet med mere end 3 meter.

 

Senere fik Roskilde sit vand fra boringer i Hornsherred, så grundvandstanden steg igen, og nu giver Maglekilde ca. 30.000 liter i timen - noget fra fordums storhed, men dog en sjat !

I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til byens kilder - herunder Maglekilde. Udsendelsen varer godt 18 minutter, men er alligevel en "lyn-gennemgang" af den meget omfangsrige histore. Der er som altid når Lotte fortæller tid til en skrøne eller to - noget om smuglergods og syndfloden o.s.v. - kedeligt er det ikke !

 

Se udsendelsen her

Lokalhistorisk Arkiv - 1974

Lokalhistorisk Arkiv - Jacob Kornerup 1866

I perioden 1969-1972 blev det gamle bygningskompleks på stedet nedrevet, og en parkeringsplads etableret, og det hele blev i 1974 afrundet med en genskabelse af Maglekildes udløb fra 1846 - en grotte med vandet der strømmer ud af kong Neptuns mund

 

I den forbindelse har det sikkert været en stor hjælp - og en del af beslutningen - at benytte professor Jacob Kornerups gamle tegning fra 1866 som oplæg.

 

Siden 1846 har grotten undergået en del forandringer, men fremstår altså nu stort set som dengang.

Foto KB 2016

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1973

I 1973 var hele det gamle bygningskompleks nedrevet, og der blev etableret en parkeringsplads til 90 biler - en ganske attraktiv beliggenhed med kort gåafstand til bymidten. Indkørsel fra Weysegangen og udkørsel til Maglekildevej.

Foto KB 2016

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1968

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1968

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1968

Kildehuset fremstår i hovedtræk som da det blev opført i 1927 - vedligeholdt og renoveret i flere omgange. Træskærerarbejdet på søjlerne og topstykket blev i sin tid udført af den lokale billedskærer Klamer, som i en periode selv boede i en af boligerne i Maglekildekomplekset.

 

Det oprindelige topstykke, som bærer søjomfruen, var efterhånden gået til i vind og vejr, men det blev for få år siden erstattet af et nyt udført af billedskærer Sanne Seipelt, som i dag (2017) har sit værksted i Lützhøfts Købmandsgaard. Der kom samtidig nyt tag og opsat nye tagrender og træværket malet.

 

Desværre må vi savne den kegleformede konstruktion, som i dag er erstattet af et metaldæksel, som ikke gør det muligt at se ned i brønden. Netop det var meningen med den oprindelige konstruktion, som var af træ med indsatte glasruder, at man kunne se ned i brønden, som er flisebelagt med grønblå fliser magen til dem, der samtidigt blev sat op i neptun-grottens bagvæg.

 

Vindfløjen på toppen af kildehuset har holdt flyttedag flere gange.

 

Først sad det på toppen af et tidligere kildehus fra 1846, som også tjente som indgang til bygningskomplekset, men da det på et tidspunkt blev nedrevet, blev vindfløjen flyttet over på et nyetableret indgangsparti, og der sad den så indtil også nedgangspartiet skulle nedrives sammen med det øvrige bygningskompleks, og i 1968 blev vindfløjen så flyttet over på det "nye" kildehus fra 1927.

 

 

Vindfløjen, som siden 1846 har svævet over Maglekilde-området, viser en søjomfru ( ikke at forveksle med en havfrue).

 

Søjomfruen er beskytteren af det ferske vand, og hun bærer en dunhammer i sine arme, og halen ender i et trefliget blad.

 

Også søjomfruen har fået fornyet farverne et par gange - på et tidspunkt med rødt hår og et lilla mønster på bagkroppen, men fremtræder nu i de originale farver med sort hår og hvidt bånd og hel-grøn bagkrop.

Illustration fra siden "Kulturarv i Roskilde Kommune"

Lokalhistorisk Arkiv - foto Henrik Clausen - 1956

postkort sendt 1908

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1900

Lokalhistorisk Arkiv - 1905

Det nuværende kildehus blev bygget i 1927 i forbindelse med at sodavandsfabrikken nyorganiserede sit virke.

Der har formentlig været nogle hygiejniske overvejelser, for efter at det oprindelige kildehus var nedrevet - formentlig lige omkring århundredeskiftet - havde kildebrønden ligget åben, kun sikret med et smedejernsgitter.

 

Postkortet giver et ganske godt indtryk af nogle træbygninger, som meget vel kan ha' været mere end nedslidte, da de blev nedrevet i 1972.

Forside Jul i Roskilde 1938

Søren Smidts fugleskydningsskive 1981

Foto Kasper Jørgensen 2015

Kildehuset fra 1927 har siden da været et yndet motiv for både malere og byens borgere og besøgende med et kamera. Sidstnævnte har ikke nødvendigvis vidst hvad det egentlig var de afbildede, for sammenhængen til kildegrotten lidt længere ned ad Maglekildevej er ikke synlig.

 

Det er maleren Edmund Fischer, der står for forsiden på Jul i Roskilde 1938. Titlen er "Roskilde Domkirke set fra Maglekilde".

 

Maleren Carlo Kornerup Hansen står bag Søren Smidts fugleskydningsskive fra 1981 - og det er efter et fotografisk oplæg af fotograf Bennie Hansen.

Faktisk blev denne skive også vist på forsiden af Jul i Roskilde - det var i 1987 - og der var anledningen Fugleskydningsselskabets 200 års jubilæum.

 

I 2015 er det den lokale fotograf Kasper Jørgensen, der er ude ved nattetide og "lege" lidt med lys og det motiv, som vi normalt kun ser i dagslys.

 

 

Lokalhistorisk arkiv slutningen af 1920'erne

Lokalhistorisk arkiv 1886

Lokalhistorisk arkiv tegning Jacob Kornerup 1866

Grotten har - ligesom Kildehuset - undergået visse forandringer i tidens løb.

 

Jacob Kornerups tegning fra 1866 er tæt på den helt oprindelige udgave fra 1846, hvor der ifølge et samtidigt træsnit dog var et lille gitter omkring kummen inde i grotten.

 

I 1871 blev der bygget en rødstensejendom helt tæt op til grotten, hvorfra vandet skulle løbe direkte ind gennem et hul i grotten og bygningens mur og overføre vandkraften til et nyindrettet maskinværksted. Dette skete via en stor vandkumme inde i grotten. Meget af vandet forstøvede, og grotten, jernkummen og Neptun groede efterhånden til med grønt, så kønt har det ikke set ud, men for maskinfabrikken var det jo ligegyldigt.

 

Det var det til gengæld ikke, da maskinfabrikken i 1890'erne flyttede, og sodavandsproduktionen, som havde ligget i den oprindelige bebyggelse fra 1846, på et tidspunkt flyttede ind i lokalerne ( hvornår vides dog ikke) Af hygiejniske grunde blev der i 1927 sat hvide fliser fliser op i grottens bue, og grønblå fliser på bagvæggen. Hvor kønt det så, var kan man jo diskutere, men mon ikke de fleste foretrækker det udseende vi kan nyde i dag med solide kampesten og et frit fald af vand fra kong Neptun.

 

Lokalhistorisk Arkiv -1972

I 1972 var det uigenkaldeligt slut for det gamle bygningskompleks fra 1846 -

 

Buldozeren gjorde sit arbejde, og snart efter var det hele væk - området planeret, og en ny parkeringsplads var indrettet.

 

Der var ikke overraskende røster fremme om at bevare de gamle bygninger med deres helt specielle historie og lidt særprægede udseende, men skønnet over at det ville koste 1-1½ million kroner at restaurere dem, gjorde sit til at Roskilde Kommune foretrak parkeringspladsen.

Lokalhistorisk Arkiv -1971

Nogle af de sidste kendte billeder af de gamle bygninger - taget i 1971, hvor nedrivningen allerede var i gang, idet en bygning inde i gården bag de viste bygninger var nedrevet.

Vi ser den noget pompøse hovedbygning fra 1846, som lå ud til Weysegangen, og den røde tilbygning fra 1871 ud mod Maglekildevej, en placering som gav mulighed for at vandet fra grotten kunne flyde direkte ind i bygningen - i starten som trækkraft til et maskinværksted, og en del år senere flød vandet ind til sodavandsfabrikken, som på et tidspunkt flyttede ind i rødstensbygningen- med sikkerhed var den der i 1927 - og der var maskinværkstedet flyttet over på den anden side af gaden.

 

Vi kan se, at der i 1971 var skiltning for et glarmesterværksted i den røde bygning - om det stadig var fungerende eller allerede lukket ved vi ikke, men sodavandsfabrikken på stedet var ihvertfald ophørt - formentlig lige inden 1962, for på det tidspunkt blev vandet fra Maglekilde ledt over i den kommunale vandforsyning, og kong Neptun blev aldeles tørlagt.

 

Det skulle nu vise sig at nedrivningen af midterfløjen i 1969 havde en absolut kedelig konsekvens, for denne bygning havde tilsyneladende hindret nedsivning af forurenet materiale, og da den var væk, blev kilden forurenet, og uanvendelig til drikkevand. Pumpen ned i kildebrønden blev taget væk - og så strømmede vandet igen fra brønden til grotten, og kong Neptuns mund blev igen fyldt med udstrømmende vand.

I 1867 købte smedemester Ole Petersen fra Ruds Vedby hele ejendomskomplekset, hvor han etablerede værksted. På samme tid påbegyndte han et byggeri på den anden side af Maglekildevej - det som senere blev Maglekilde Maskinfabrik, men det var nu først i 1895 at en ny ejer gav fabrikken dette navn.

 

Han havde gennem nogle år drevet en smedevirksomhed med fremstilling af landbrugsredskaber i Ruds Vedby, men ønskede bedre transportforhold til både køb af råvarer og salg af sine produkter, og valget faldt på Roskilde, hvor der både var havn, jernbane og gode vejforbindelser.

 

Allerede et par år forinden i 1865 havde Ole Petersen stiftet selskabet "O.Petersen & Co. Jernstøberi, Maskinfabrik, Værktøjsfabrik og Træskæreri", og det fortalte vel noget om ambitionsniveauet.

 

Selskabet fortsatte sin produktion af landbrugsmaskiner, og udvidede med produktion af bl.a. brandhaner, byggematerialer og husgeråd i støbejern.

 

I 1871 blev den del af virksomheden som lå i den gamle træbygning udvidet med en tilbygning i røde sten - og beliggenheden lige ved siden af grotten med Maglekildes udløb gjorde, at man kunne lade vandet løbe direkte ind i ejendommen og udnytte trækkraften - og her fortsatte virksomheden indtil en gang i 1890'erne, hvor virksomheden endeligt flyttede til den anden side af Maglekildevej.

 

Virksomheden blev landskendt, da det i 1878 lykkedes at opfinde en mælkecentrifuge, som kontinuerligt kunne skille fløde fra resten af mælken. Det var nærmest revolutionerende, og bortset fra den kommercielle succes, blev det også starten på etableringen af en række andelsmejerier, og bl.a. deres succes med smørproduktion.

 

Et eksemplar af denne centrifuge står i dag på Roskilde Museum.

 

 

 

 

Roskilde Museum - Maglekilde-centrifugen

Man kunne fristes til at tro, at dette er en af det lokale fugleskydningsselskabs mange kongeskiver, men det er en skive fra "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab", hvor skydebrødrene allesammen skulle give en skive ved indmeldelsen. Lauritz Wilhelm Petersen gav denne skive i 1882, og motivet er kuranstalten og maskinfabrikken -motivet har næppe kunnet ses i virkeligheden - kuranstalten er fra umiddelbart efter åbningen - maskinfabrikken en del år senere. Man må formode at L.W.Petersen har haft tilknytning til stedet og har "komponeret" sin skive efter egne ønsker, men p.t. savnes yderligere viden.

Ukendt kunstner - malet skive fra 1882

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1860'erne

I 1851 købte baron Constant Dirckink-Holmfeld ejendomskomplekset. Han var af tysk afstamning, men blev sammen med sin far optaget i den danske adel. Han var dr.juris og havde bestredet stillinger på højt embedsmandsniveau, men blev efterhånden grundigt upopulær bl.a. på grund af sine politiske og tyskvenlige synspunkter og et skarpt polemisk forfatterskab. Han var økonomisk uafhængig, og han slog sig ned i Roskilde netop for at hellige sig sit forfatterskab.

 

Baronen og hans familie boede ikke helt alene i bygningskomplekset - ved folketællingen i 1860 kan man se, at der er en del private lejere på adressen, ligesom sodavandsfabrikken fortsat drev sin virksomhed på stedet.

 

Han har næppe været særlig kendt blandt Roskildes jævne befolkning, men han må ha' været lidt mere end almindeligt upopulær i nogle kredse, for efter alt at dømme var det kræfter "udefra" der den 13. maj 1861 i forbindelse med en markedsdag fik arrangeret et pøbelagtigt overfald på og ødelæggelse af hans bopæl med bl.a. stenkast - en hændelse der senere blev kendt som "Stormen på Maglekilde".

 

Datidens Roskilde Avis holdt sig bestemt ikke tilbage - ja det var svært ikke at opfatte deres omtale som en opfordring til det der faktisk skete !

 

Hans Rønø skrev om hændelsen i "Billeder fra det gamle Roskilde" årgang 1963, og du kan læse artiklen her

 

Det hører med til historien, at det var i tiden mellem de to slesvigske krige, hvor der generelt var en oppisket nationalistisk stemning

 

Dirkinck-Holmfeld familien tog tilflugt i kælderen og led ingen fysisk overlast, men de forlod stedet og tog ophold i Tyskland.

 

Myndighedernes mulighed for at gribe ind med vægtere og betjente var beherskede, men brandvæsenet havde et vagtkorps, som kunne indkaldes netop i situationer som denne.

Det er så vidt vides den eneste gang myndighederne ønskede at benytte sig af denne mulighed, men det måtte opgives, da det viste sig at de fleste af vagtkorpsets medlemmer selv deltog ivrigt i stenkasteriet !!

 

Et lille kuriosum på billedet af Dirkinck-Holmfelds bolig, efter at han havde forladt stedet, er skilderhuset.

Måske har ejendommen været bevogtet i en periode, og lokalhistorikeren Lotte Fang mener, at skilderhuset meget vel kan være et af dem, som husareskadronen benyttede i deres tid i Roskilde i perioden 1778-1842.

 

 

I 1846 knejsede der en helt ny og usædvanlig ejendom på området lige nord for Maglekilde : "Maglekilde Cuuranstalt". Bygningen var af bindingsværk beklædt med træ.

 

I Tyskland havde der været stor succes med at etablere vandkur-anstalter, og ideen nåede også til Danmark, hvor driftige folk i Roskilde med en af byens læger H.K.Marcher, borgmester Voss og agent Svane i spidsen tog initiativ til stiftelse af et aktieselskab, som ved aktietegning rejste den fornødne kapital til erhvervelse af arealerne og det ret så omfattende byggeri.

 

Der var virkelig store forventninger til at dette projekt ville få en gavnlig indflydelse på byens lidt svage økonomi, men det skulle vise sig at karbade og indtagelse af store mængder af kildevand ikke ret længe havde den store interesse, så allerede i 1848 måtte aktionærerne se deres drømme briste og selskabet indstillede sit virke. Først i 1851 lykkedes det for selskabet at afhænde bygningskomplekset og redde noget af det tabte.

 

 

 

Christian Martin Tegner - Roskilde Museum - litografi omkr. 1847

Udsnit af Traps kort fra 1896

På Traps kort fra 1896 får man et indtryk af hvor stort et bygningskompleks der egentlig var tale om - nøjagtigheden på kortet kan altid diskuteres, men efter kortets målangivelser har komplekset dækket godt 2500 kvadratmeter

Lokalhistorisk arkiv - ukendt datering - måske omkring 1910-1912

I en del af den nyåbnede vandkuranstalt blev der etableret en sodavandsfabrik, idet en række Københavnske apotekere mente, at det fine kildevand kunne sælges i hovedstaden i stort omfang, men ak - heller ikke denne ide fik nogen særlig succes.

 

Initiativtageren, apoteker Christian D. A. Hansen, havde til gengæld mere held med etableringen af "Christian D. Hansens teknisk, kemisk Laboratorium A/S" som i dag har udviklet sig til en verdenskoncern i ingrediensindustrien - og med en afdeling på Sdr. Ringvej i Roskilde.

 

Sodavandsfabrikken fortsatte i mindre målestok og med skiftende ejere og selskabskonstruktioner, og der var faktisk sodavandsfremstilling på stedet helt frem til starten af 1960'erne.

 

Markedsføringen inddrog på et tidspunkt omkring 1916 det element, at kildevandet var radioaktivt, og derfor kunne holde sig evigt !! - noget af en påstand, men i dag må vi vel sige at vandet heldigvis og naturligvis ikke var radioaktivt, men "tro kan flytte bjerge", og hvis det nu kunne sælge et par flaske mere ...!!

 

På det herlige billede ser vi medarbejderne på sodavandsfabrikken, men dateringen er lidt uklar.

Der er ingen tvivl om at vi ser den "gamle" hovedbygning - formentlig også der, hvor sodavandsproduktionen startede allerede i 1846.

 

Vi ved dertil med sikkerhed, at sodavandsfabrikken i 1927 befinder sig i "nybygningen" fra 1871, som det oprindelige maskinværksted var fraflyttet i 1890'erne - og vi ved at en reorganisering af sodavandsfabrikken på det tidspunkt førte til både bygningen af et nyt kildehus og at grotten blev beklædt med fliser - formentlig begrundet med bedre hygiejne for begge dele.

Annonce i Roskilde Dagblad 17. august 1905

Foto Anne Karlsen 2017

Neptun er ofte blevet forvekslet med et løvehoved. Det er ikke så svært at forstå, for ligheden er jo påfaldende. Selv da varemærket bliver registreret går det galt : Neptun med poter !! Noget tyder på at end ikke ejerne har haft styr på deres egen historie.

 

Cand.mag. Per Steenholdt har funderet lidt over dette spørgsmål i en artikel i Paperboy, december 2017.

 

Du kan læse den korte artikel her

Varemærkeanmeldelse1881

En af nødvendighederne i forbindelse med bygningen af vandkuranstalten var etableringen af en ordentlig brønd, for tidligere var vandet "bare" kommet op i stor dam på stedet.

 

Kildeudløbet blev lokaliseret - der var faktisk mindst to, og disse "hovedkilder" lå med en lille meters afstand - og en brønd bygget, og oven på det blev der bygget et ottekantet kildehus.

 

Dette første kildehus var omkring 3 gange så stort som den størrelse vi i dag kender fra Kildehuset på Lille Maglekildestræde, og det var oven i købet indrettet i to etager.

 

I stueetagen var der et rum med det åbne bassin omkranset af et jerngitter. Man kunne gå rundt om bassinet, og det var vejen ind til vandkuranstalten - næppe den eneste, og egentlig ikke særligt indbydende med højtsiddende vinduer og derfor et dunkelt og utvivlsomt vådt og køligt rum.

 

På første sal var der en lille lejlighed, hvor en opsynsmand havde bolig - mon ikke der var lidt fodkoldt ?

 

Øverst kan vi på tegningen fra 1894 se vindfløjen med søjomfruen - og ikke mindst hvor meget kildehuset fyldte i Lille Maglekildestræde.

 

Det fugtige indendørs klima har utvivlsomt været hårdt ved træværket, og da kuranstalten var forsvundet og et nyt, mere indbydende indgangsparti var ønskeligt, blev kildehuset fjernet omkring århundredeskiftet, og erstattet med et nyt indgangsparti, og det efterlod brønden åben - og det var den indtil 1927 hvor et nyt kildehus blev bygget.

Lokalhistorisk arkiv - tegning fra 1894

Lokalhistorisk arkiv - træsnit fra omkring 1846

Forud for bygningen af vandkuranstalten var der en væsentlig lokal debat om det faktum, at hvis kilden blev "privatiseret", ville den lokale befolkning miste en meget væsentlig adgang til vand, for Maglekilde var stedet hvor man hentede vand, vaskede tøj og vandede sine kreaturer.

 

Byen havde en gammel overenskomst med en tidligere ejer om borgernes adgang til vandet, som på tidspunktet flød ud i en stor mølledam.

 

En ny aftale blev indgået i 1845 forud for byggeriet, og den slog bl.a. fast, at der skulle etableres en grotte, hvortil vandet skulle løbe fra kildeudløbet gennem en tildækket rende - og der måtte ikke ske sammenblanding med det vand som vandkuranstalten benyttede til sine aktiviteter.

 

Her skulle borgerne kunne hente vand under fornuftige forhold, og der blev også tænkt på ildebrandstilfælde, for der skulle være plads til at køretøjer kunne afhente vand og ha' venderum i nærheden.

 

Men vaskepladsen forsvandt ligesom muligheden for at vande kreaturer - sidstnævnte blev der sikkert grædt tørre tårer over, ikke mindst hos de mølleejere, som nød godt af kildens vand på sin videre færd - det kunne faktisk godt være noget uhumsk.

 

Som det fremgår af træsnittet fra omkring 1846 levede vandkuranstalten op til sine forpligtelser, og dermed skabtes den grotte, som vi kender i dag - dog med undtagelse af det lille gitter inde i grotten. Ideen til udformningen kommer sikkert fra Sct. Hans Kilde, som allerede i 1843 fik den udformning, som vi kender i dag, og som Maglekilde ligner så meget.

 

 

 

I 1737 blev der etableret en papirfabrik nord for Maglekilde Mølledam. Kraften kom fra en overfalds-vandmølle hvortil vandet flød fra Maglekilde-mølledammen, og med meget stor sandsynlighed blev vandet ført over vejen i en træ-rende. Denne antagelse bygger på det faktum, at det i 1845 blev stadfæstet, at en sådan rende ikke mere måtte føres over vejen.

 

Papirfabrikationen blev omkring 1760 suppleret med væveri og spinderi.

 

I slutningen af 1810 blev virksomheden solgt til et interessantskab af 5 jødiske københavnerfabrikanter, som satte deres præg på udviklingen med boligbyggeri til arbejderne og import af kyndige strømpevævere fra Magdeburg i Tyskland.

 

Faderen til Roskilde by's store velgører O.H.Schmeltz blev ansat netop her på "Maglekilde Tøj- og raskmageri" som vævemester i 1811

Produktionsfaciliteterne blev moderniseret omkring 1815 - og i 1830'erne havde det udviklet sig til et anlæg bestående af 4 længer, hvoraf de to havde to etager.

 

Det var her, at den første dampmaskine kom til byen i 1820 - ja det var faktisk den eneste af 4 dampmaskiner, som var i landet på tidspunktet, som lå udenfor København, og det har været noget af en sensation for første gang at se, at en fabriksskorsten sendte røg op over Roskilde.

 

Tiderne var ikke med hverken papirmøllen eller væveriet - den udenlandske konkurrence blev for stærk, og i slutningen af 1830'erne var eventyret slut, og virksomhederne gik konkurs i 1845.

 

Umiddelbart derefter blev det hele købt til nedrivning af aktieselskabet bag den kommende Maglekilde Vandkuranstalt.

 

 

Billedet fra før 1820 viser til højre ved papirmøllens bygning et vandmøllehjul - og i forgrunden Sct. Mortens mølle, hvortil vandet fra Maglekilde Mølledam flød videre på sin færd mod yderligere tre møller.

 

Tegningerne og litografierne og deres datering skal tage med et stort gran salt. Der er blevet kopieret ivrigt - også fra originale oliemalerier - og kopiens datering kan bringe os på vildspor. Dertil kommer at nogle kunstnere efter 1820 måske har idylliseret motivet - eller gjort en del for ikke at få skorstenen fra 1820 med på billedet - men rektorboligen, som er på alle de viste tryk, er fra 1823 - og fabriksbygningen nedrevet omkring 1845.

 

 

 

 

Lokalhistorisk arkiv - efter 1820

Lokalhistorisk arkiv -efter 1823 men før 1845- og uden skorsten ?

Lokalhistorisk arkiv -Ludvig Messmann 1855

Lokalhistorisk arkiv -litografi 1847

På de gamle litografier ser man nord for vandkuranstalten et lille firkantet hus med et lille skilderhus, som man kunne forledes til at tro var en del af bygningskomplekset.

 

Det er et af byens 5 konsumtionshuse - de fire øvrige lå ved bommene ved indfaldsvejene til byen ved Røde Port, Hersegade, Ringstedgade, Olsgade - og det femte altså her ved Maglekilde på grund af de mange møller i området.

 

Ved disse huse blev der fra 1671 opkrævet statsafgifter på varer, der skulle indføres i byen - lidt populært sagt datidens moms.

 

Kun et af disse huse står tilbage - ikke det helt oprindelige - men det hus der har stået på stedet siden 1827 - i dag med adressen Maglekildevej 9, og det rummer nu ganske almindelig privat beboelse - og staten har fundet nye veje til at inddrive diverse skatter og afgifter.

 

Foto KB 2016

Udsnit af Jacob Kornerups kort fra 1894

På udsnittet af Jacob Kornerups kort fra 1894 "Grundrids af Roskilde i ældre tider" - altså Kornerups forestilling om hvordan det meget tidligere har set ud på grundlag af ældre kort og beretninger.

 

Her ser vi hvordan Maglekilde fra sit udspring danner en stor mølledam, hvor Maglekilde Kornmølle lå - derfra videre til Sct. Mortens mølle, Kapelsmøllen, Sct. Clara Mølle og endelig Strandmøllen.

 

Arthur Fang har skrevet om bl.a. disse møller i sit værk "Roskilde - fra byen og dens historie" og du kan læse historierne her

 

Frem til 1731 lå den gamle kornmølle ved Maglekilde, men den brændte natten mellem 7. og 8. april - og som ejeren påpegede, måtte den være påsat, da der ikke var noget ildsted, der hvor branden brød ud.

Fire dage senere skete noget tilsvarende ved en lade og stald i nærheden, men man fik standset ilden. Den 13. april gik det virkelig galt. Denne gang udbrød branden i Algade, og store dele af Algade, Snæversti og Hersegade brændte ned til grunden.

 

Kilden er nævnt så tidligt som 1654, hvor Jens Lauritsøn Wolf skriver om møllen og mølledammen og at "udi samme vand siges at være en kobber-plade med fine huller på" og i 1756 skriver dr. Johannes Christian Lange, at "vandet med heftighed opspringer igennem det klare sand, så det mestendel står to alen over sandet".

 

Man må overveje om Jens L. Wolf overhovedet har været på stedet når han skriver at det "siges" at der har været en kobberplade for at tæmme vandet - og beretningen om vand der springer op i over en meters højde lyder også "spændende", men der kan jo ha' været en ekstrem vandrig periode ?

En ting er ihvertfald sikkert, og det er, at det har været "vand på møllen" for de lokalhistorikere, der gennem tiderne har formidlet historien om Maglekilde. Det er sjove historier, og man kan jo aldrig vide.... og så skulle det forresten ikke undre, om stedets funktion som vaskeplads har forudsat lidt praktiske indretninger for at kunne virke hensigtsmæssigt -

Maglekilde har jo ligget hvor den ligger siden "tidernes morgen", og når man i dag står på stedet kan man måske undre sig over at der har kunnet samlet sig en mølledam, for hældet ned mod fjorden er ganske betragteligt.

 

Historien er den ganske enkle, at der hvor mølledammen lå, var der tilbage i 1000-1100'tallet et kalkbrud, hvor man brød kildekalk, også kendt som frådsten.

 

Når kildevandet bryder frem og kommer i kontakt med luftens ilt, udfældes kalken i kildevandet, og det afsættes i flager i omgivelserne.

 

Denne proces har fundet sted "altid", men ikke mindst i perioden 6000-3000 f.Kr., og det har så gennem årene aflejret et metertykt lag af kildekalk ved Maglekilde, og naturligvis også ved andre kilder i større eller mindre grad.

 

Da kirkebyggeriet tog fart i 1000-1100'tallet, var der behov for egnede byggematerialer. I Roskilde er der bygget hele 12 kirker af kildekalk.

Kildekalken er tilpas blød sålænge den ligger i det fugtige område omkring kilden, og den kan derfor udskæres med knive, økser og save, men når den tørrer, bliver det til et glimrende bygningsmateriale.

 

I ugeavisen Paperboy skrev cand.mag. Per Steenholdt i november 2016 om frådsten i byens byggerier, og en illustration viser meget tydeligt hvordan materialet er flaget og fremstår som et naturmateriale.

Du kan læse artiklen her.

 

Det andet nærbillede af frådstenene viser en anden karakteristisk ting, nemlig at diverse blade m.v. har givet aftryk i materialet.

 

Kildekalken blev senere afløst af mursten, men kildekalken står fortsat i bygningsværker mange steder i byen.

 

Som eksempel kan nævnes "Absalonsbuen", som forbinder Domkirken og Palæet. Den er ganske vist bygget i 1200'tallet, så uagtet navnet, har Absalon næppe set værket. Til gengæld er det meget sandsynligt, at kildekalken - eller frådstenene om man vil - er genbrugsmateriale fra den kirke der tidligere lå på samme sted - så det holder altså fortsat til vind og vejr !

 

Da kalkstenbrydningen ved Maglekilde var slut, fandt kildevandet - som i en periode må ha' været ledt væk fra stedet - ganske naturligt vej tilbage - og dermed opstod den kildevandsdam, som i de efterfølgende mange år skulle tjene som leverandør af vand til mange formål.

 

Da Maglekilde Vandkuranstalt skulle bygges, blev dammen forinden kastet til, for det var lige præcis her at bygningerne skulle stå.

 

I dag kan man uden problemer se hvor dammen og det tidligere stenbrud har ligget - det svarer ret nøje til arealet af parkeringspladsen.

 

Lokalhistorisk Arkiv - Hude - starten af 1900´tallet

Foto Per Steenholdt - nærbillede af frådsten - bemærk flagerne

Foto Helle Andresen - nærbillede af frådsten - bemærk bladaftryk

Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere, og det gælder ikke mindst Maglekilde.

 

Med Lotte Fangs tilladelse er bogudgivelsen gengivet her, hvor man på side 14-31 kan læse ganske detaljeret om Maglekilde.

Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.

 

Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide

I sin bog "Roskilde" ( bind II) udgivet i 1970 omtaler Arthur Fang bl.a. Roskildes mange kilder.

 

Der er også en ganske fyldig omtale af Maglekilde og de møller, som udnyttede Maglekildes vand.

du kan læse hele historien her

 

Arthur Fang skrev også om Maglekilde i "Jul i Roskilde" - endda flere gange

 

Læs her fra "Jul i Roskilde" 1938 og her fra 1966

Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.

Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.

Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.

 

Du kan se hæftet her