Skomagergade 31

Skomagergade 31

Foto KB 2015

Forhuset ud mod Skomagergade er med stor sandsynlighed færdigbygget i 1767, men på tidspunktet i en stil svarende til nr. 33 og iøvrigt en hel del øvrige af de såkaldte "ildebrandshuse" i hovedgaden.

 

Inden da lå der i en længere periode - fra starten af 1700-tallet til 1765 - en større købmandsgård, hvor ejeren købmand Anders Lange også disponerede over naboarealet i nr. 31. Inden da har der også været bebygget, men dette byggeri - eller væsentlige dele heraf - er formentlig nedrevet for at give plads til den nye købmandsgård, som blev bygget helt ud til matrikel-grænserne.

 

Helt tilbage i 1100-tallet og århundreder frem lå her Skt. Budolfi Kirke

 

Købmandsgården undgik den store brand i 1735, som ellers lagde store dele af Skomagergade øde, men den blev i forbindelse med vurderingen af brandskaderne i de tilstødende ejendomme omtalt som "gammel", og selv om ingen kender det nøjagtige tidspunkt, kan et forsigtigt bud på opførelsestidspunktet være i starten af 1700-tallet.

 

I 1765 erhvervede borgmester Rasmus Lange den gamle købmandsgård, der fyldte både nr. 31 og 33, og igen blev arealet ryddet, så standsmæssige bygninger kunne opføres til den nye ejer, og dette byggeri blev opdelt på de to selvstændige ejendomme på de oprindelige matrikler.

 

Borgmesteren byggede til sig selv i nr. 31 og nr. 33 blev solgt til hans svoger, kommercerråd Johan Jørgen Holst, men denne døde ganske kort tid efter, og inden byggeriet var færdiggjort, så det var borgmester Rasmus Lange der færdiggjorde byggeriet for sin ældre søster Maren.

 

I den sidste del af 1800'tallet er der formentlig sket en større ombygning af ejendommen, således at der er kommet en fuld 1. sal - og samtidig eller senere en yderligere ganske stor kvist på 2. sal. Det vides heller ikke med med bestemthed hvornår, men det ser ud til at ejendommen også ombygges til blandet erhverv og beboelse. Der er registreret både håndværk og beboere på stedet allerede ved folketællingen i 1870. Ejendommen er ved folketællingerne i 1870 og 1880 registreret som ejet af købmand Schramm, som også ejede naboejendommene nr. 27 og 29.

 

Oprindeligt har der været en port i bygningens vestlige ende, altså lige ved siden af porten i nr. 33.

 

Porten førte til det bagvedliggende areal med 2 længebygninger, som blev nedrevet i 1972.

 

Siden ombygningen har der været forskellige erhverv i facaden mod Skomagergade - Der har oprindeligt med stor sandsynlighed været en bogbindervirksomhed til op i 1890'erne, og der har med sikkerhed været en bagerforretning med tilhørende bageri fra 1880'erne helt op til 1960'erne.

 

Forretningslokalet benyttes i dag (2015) af dameekviperingsforretningen Tygesen.

 

Inden 2015 var navnet på dameekviperingsforretningen TTU - startende i 1963 i en mindre del af bygningen, men udvidet i takt med at andre forretninger er fraflyttet, bl.a. en slagterforretning og en urmager.

 

På 1. sal har der fra starten af 1940'erne og frem til 1960'erne været en damefrisørsalon, og på 2. sal et reklamebureau og nogle klubværelser.

 

Længerne i baggården har sandsynligvis i den tidligste tid indeholdt et smedeværksted - og der er på et tidspunkt etableret et bageri, og i nyere tid ved vi at der har været lokaler til brug for en slagterforretning. Dele af længerne har været benyttet til alm. beboelse.

 

Ejendommen ligger på en del af det område, hvor den senere nedrevne Sankt Budolfi Kirke blev bygget i 1100-tallet, hvilket giver begrænsninger i udnyttelsen af de p.t. ikke bebyggede arealer. Ejendommen er dog ikke fredet som naboejendommen nr. 33

 

Ejendommen ejes i dag af Michael Gundersen, der primo 2015 overtog ejendommen efter sin far Allan Gundersen.

 

 

 

 

Facaden indtil efteråret 2015, hvor TTU-navnet blev udskiftet med den nye ejers navn: Tygesen

Baggården/parkeringspladsen anno 2015.

 

Her var der for mange år siden en gårdsplads for en større købmandsgård, og endnu længere tilbage har der på et større område - måske helt over på den anden side af Ringstedgade - ligget Sankt Budolfi Kirke med tilhørende gravplads.

Foto KB 2015

I juli 1993 bliver der iværksat en facaderenovering, og i den forbindelse dukker der en gammel bemaling af facaden op : "Bageri RITZ Konditori"

 

Om det er den første bagermester på stedet der kaldte sin forretning for RITZ kan ikke vides med bestemthed, men det forekommer ganske sandsynligt !

 

Foto Familien Gundersen 1993

Et oversigtsbillede taget i 1971 fra Støden nr. 3. De gamle bagbygninger står fortsat, men de bliver nedrevet i 1972

Foto Flemming Steensbech 1971

Foto lokalhistorisk arkiv omkring 1970

dateringen af dette billede må være omkring 1970 - Naboejendommene nr. 27 og nr. 29 - tilsammen kaldet Schrams gård - stod endnu, men nedrivningen begyndte i 1972. Man ser yderligere, at TTU disponerer over hele facaden i underetagen i nr. 31, og den oprindelige port ved siden af porten til farver Hammers gård er væk

Nedenstående billedserie er fra 1970 - alle taget af familien Gundersen - og på et tidspunkt hvor bagbygningen fortsat er beboet. Der er ikke toilet i bagbygningen, så lokummerne i bygningen der støder op mod Skomagergade 33 har været i brug ! Michael Gundersen fortæller at huslejen i bagbygningen var 10 kroner om måneden. Med nutidens øjne ser det ikke så attraktivt ud, men ikke desto mindre var lejerne stærkt utilfredse da de inden nedrivningen skulle genhuses !

TTU's første facade efter at Allan Gundersen erhvervede ejendommen i december 1960 - og dermed havde to butikker i byen. Den anden lå - og ligger fortsat - på Algade 53.

 

A.Gundersen købte ejendommen af damefrisørmester Olga Suhr, som havde ejet ejendommen og drevet frisørvirksomhed på 1. sal siden 1942, men som efter at ha' bosat sig i Californien ønskede at afhænde.

 

I 1960 lå der i bygningens østlige ende en slagterforretning drevet af slagtermester Ole Holm, som efter et par år flyttede over på den anden side af gaden i Skomagergade 44, og i bygningens vestlige ende lå en urmager.

 

På et tidspunkt lukkes ejendommens port, og arealet inddrages til butiksarealet, hvor urmageren så flytter til de indvundne kvadratmeter - men urmageren flytter endeligt i slutningen af 1960'erne.

Foto familien Gundersen 1960

Åbningsannonce 1. maj 1961

På billedet fra Skomagergade i ca. 1952 aner man Skomagergade 31 helt til højre - urmagerens skilt er tydeligt, og skiltet lige oven over må formodes at være en reklame for damefrisørsalonen på 1. sal

Roskilde Lokalarkiv ca. 1952

Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1905

Billedet må være nogle år efter århundredeskiftet. Igen ser vi Skomagergade 31 til højre - bager Olsens kringle er tydelig. Det er formentlig en bogbinder der på tidspunktet har forretningen mod vest - om det er en form for laugsskilt der vises er et åbent spørgsmål

Et kig fra porten til bagbygningerne taget omkring år 1900 af Kristian Hude. I længen til venstre ses at der er bolig i de første par vinduer, dernæst kommer bageriet med den karakteristiske skorsten.

 

I længen til højre har der været boliger og lokummer.

 

Det er uvist hvor en smedje i bygningernes tidligste tid har befundet sig.

 

Billedet taget inde fra porten er taget i hvert fald 10 år senere - der er sket bygningsforandringer, og vokset buske op, ligesom grenene på træet virker kraftigere, men tilbage er der alligevel en lille tvivl m.h.t. om det virkelig er det samme sted ? En slags tele-effekt i et lidt nyere kamera med et andet objektiv vil give det lidt ændrede perspektiv.

 

På et tidspunkt begynder længerne at forfalde, og de sidste meget faldefærdige rester blev fjernet i 1972, hvor der i forbindelse med byggeriet af den nye naboejendom "Peberrenden" var et stort behov for plads til byggematerialer m.v., og de to naboer fik en aftale herom.

Foto Kristian Hude Lokalhistorisk arkiv omkring 1900

Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1910 eller lidt senere

Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1883-1890

Bagermester Peter Olsens bageriudsalg - en forretning der, som det ses på facadeskiltet, blev grundlagt i 1874.

Det betyder, at Peter Olsen må ha' drevet virksomhed et andet sted før ( og ikke nødvendigvis i Roskilde), for han overtog først denne forretning i 1883, hvor den tidligere bagermester Carl Johan Petersen gik konkurs.

 

Han har på et tidspunkt mellem 1880 og 1890 købt ejendommen - sandsynligvis af naboen købmand Schram, idet der dog er den detalje, at Fanny Fang i "Jul i Roskilde" 1931 skriver at ejeren før var enkefru Blume, så det står lidt hen i det uvisse om ejendommen er handlet to gange mellem 1880 og 1890, eller om der er tale om en erindringsforskydelse hos Fanny Fang.

 

Det var altså i 1960 at bagerivirksomheden i Skomagergade 31 ophørte efter omkring 90 års virke

Foto Roskilde Museum 1890

Foto Lokalhistorisk arkiv ca. 1875

Skomagergade 31 og 33 og et kig ned ad Støden. Dateringen er ca. 1875

 

Vi ser igen det meget voldsomme laugsskilt ved porten - og det må antages at det er vinduet til bogbinder Frederiksens forretning vi ser yderst til venstre. Der var en bogbinder på adressen ved folketællingerne 1870, 80 og 1890 - først E.A.Frederiksen og siden Carl Frederiksen.

 

Det er et af de billeder, der tydeligt viser, hvordan rendestene dengang havde en ganske anseelig størrelse

Skomagergade 31 var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til formentlig starten af 1800-tallet i familien Lange's eje.

 

Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare Skomagergade 31 men også nr 33 "Farver Hammers Gaard", og en hel del flere ejendomme i byen.

 

Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 - på sine gamle dage boede hun hos sin broder i nr. 31, og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.

Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.

Byggerierne på Skomagergade 31 og 33 skete i årene lige efter at borgmester Rasmus Lange havde erhvervet den hidtidige købmandsgård i 1765, og den blev hurtigt revet ned for at give plads til en standsmæssig bolig til en af byens fremmeste mænd.

 

Det er uvist om der på forhånd har været en aftale med hans svoger Johan Jørgen Holst, men Skomagergade 33 blev tilskødet til ham i starten af 1767.

Det forekommer da også praktisk, at det er borgmesteren der køber og nedriver købmandsgården og igangsætter projektet, og i senere dokumenter er nævnt, at "bygningerne er opført til samme tid og ens bygningsstil". Under alle omstændigheder bliver det borgmesteren der må fuldføre byggeriet, for svogeren dør allerede i februar 1767.

 

Bygningen i Skomagergade 33 - den senere "Farver Hammers Gaard" - står den dag i dag, omend den er ombygget et par gange. Vi ved at portene til de to ejendomme lå side om side, og der er ikke langt til at forestille sig, at de to bygninger har fremtrådt som een stor ejendom med to spejlvendte halvdele.

 

Der er naturligvis en stor portion gætteri knyttet til denne forestilling, men det er næppe så langt fra virkeligheden omkring 1767 til nedenstående tegning/fotomontage :

 

 

Tegning/fotomontage KB 2015

På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.

 

Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.

 

Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.

 

Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.

 

Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.

 

Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.

 

 

udsnit af Marmillod's Roskildekort 1765

Brandtakseringsprotokol 1761

På det område, som vi i dag kender som hjørnet af Skomagergade fra nr. 31 og noget hen ad Ringstedgade, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet i 1523 efter en brand.

 

I forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger. ( se ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 - Michael Andersen og Hans Stiesdal skriver om Sct. Budolfi kirke i Roskilde). Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. at byggeplanerne måtte justeres.

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke :

 

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

 

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

 

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

 

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

 

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523