Sankt Ibs Kilde

Sankt Ibs Kilde

Foto Oluf Høst 2016

I Roskilde findes tre kilder, som har været betragtet som hellige kilder med særligt helbredende egenskaber.

 

Der er tale om Hellig Kors Kilde, Sankt Hans Kilde og Sankt Ibs Kilde. De to sidstnævnte har ligget tæt på en kirke, og det har næppe været en tilfældighed at kirken blev placeret således, for så kunne man jo passende bringe et pengeoffer til kirken som tak for, eller for at fremme helbredelsen.

 

Kilden er opkaldt efter apostelen Jakob den ældre - Ib er den danske form for Jakob.

 

Det er karakteristisk for denne kilde, at kildevandet farver sine omgivelser okker-brunlige, og har en lidt fedtet smag og konsistens, og måske er det derfor at man har anset det for helbredende.

 

Kilden har været omtalt tilbage i 1600'tallet og naturligvis også senere, bl.a. har Henrik Behrmann nævnt i 1832, at der var et skur over kilden, og at der kom godt 500 liter vand i timen.

 

I år 1900 købte kommunen formedelst 100 kroner kilden og dens nærmeste omgivelser for at sikre sig vand til kirkegården og en affaldsplads på stedet.

 

Kilden sprang som altid frem til 1954, men en ny boring ved Haraldsborg reducerede vandmængden betragteligt, og i 1957 var kilden helt tør.

Der blev derefter tilført vandværksvand til stedet, men i 1962 mente man at det var for dyrt, og kilden var igen tør.

 

Sct. Jørgensbjerg Menighedsråd fandt dog situationen uholdbar. Markeringen af det hidtidige kildeudspring var nærmest en ruin, og selv om man fortsat ikke sørgede for vand til stedet, så fik man i 1964 arrangeret et lille monument med den oprindelige "krop" af kildeudløbet.

 

I 1974 skulle den boring, som oprindeligt havde taget livet af kilden renoveres og ha' filtrene renset, og så kom der pludselig igen vand til kilden - og i 1986 afsluttede menighedsrådet en istandsættelse af kilden og det lille anlæg omkring den - og således kom den gamle helligkilde til ny ære og værdighed - således som vi kan se den i dag.

 

 

 

 

 

I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til byens kilder - herunder Sankt Ibs Kilde.

 

Denne del af udsendelsen har en varighed af godt 5 minutter, og Lotte Fang fortæller bl.a. om hvordan hun i 1974 opdagede, at den "tørlagte" kilde atter lod sit kildevand springe, og om forklaringen herpå !

Dertil en forklaring om hvorfor man kan drage sammenligninger med en pilgrimsrejse til Santiago de Compostella - omend det jo er lidt mere hverdagsagtigt at gå en tur til Sankt Ibs vej og kilden der.

 

Se udsendelsen her

Lokalhistorisk Arkiv 1964

Lokalhistorisk Arkiv 1964

I 1963 fandt Sct. Jørgensbjerg Menighedsråd det uholdbart, at det tidligere kildeudløb henlå som en ruin, og i september 1964 stod et renoveringsarbejde færdigt. Nogle lave mure og et bassin var fjernet, og tilbage stod "kroppen" af kildeudløbet, og der blev indsat en plade med en påskrift om at "HER SPRANG SCT. IB's KILDE INDTIL 1957".

 

Lykkeligvis kunne man i 1986 fjerne denne plade igen, for nu sprang kilden atter med sit eget vand, og en ny plade alene med navnet "SCT. IB's KILDE" blev sat op, og det er den vi kan se i dag.

 

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1960

Billedet viser hvordan kildeudløbet så ud - formentlig kort tid for menighedsrådet fandt det nødvendigt at gøre noget i 1963.

 

En sammenligning med billedet fra omkring 1904 fortæller, at forfaldet er fremskredent.

 

Postkort udgivet af Johannes Bruuns Boghandel- i 1908 - foto fra omkring 1904

Vi ved, at der meget tidligt har været et jerngitter rundt om kilden, men det blev fjernet, da Roskilde Kommune i år 1900 købte området lige omkring kilden.

Stiftsskriver Hiort-Lorentzen tog initiativ til at ordne omgivelserne og kildeudløbet, og i beskrivelsen heraf kan man læse:

 

"Det gamle rustne jerngitter om kilden er fjernet, en betonmur er opført uden om det indkøbte stykke jord, som derpå blev opfyldt; den nordligste del blev dannet til en affaldskumme, og omkring selve kilden blev opsat en halvbueformet grotte af naturlige frådsten, hvorfra vandet nu løber ned i et lille bassin foran grotten. Det hele er omgivet af et smukt lille anlæg med sirbuske og gange"

 

Det var dette anlæg, der hen over tid forfaldt, og da vandet forsvandt i 1957 gik det helt galt.

Desværre valgte man ikke at restaurere hele kildeudløbet, da man tog sig sammen i 1964, men på tidspunktet savnede det måske også lidt mening, da kilden formodedes at være tør i al fremtid - men det skulle altså gå anderledes.

 

Det er iøvrigt forfatteren Gustav Wieds to børn og den store piges veninde der ses på billedet - det ville derfor ikke overraske, hvis det var fotograf Hude, der havde arrangeret situationen, men derom findes intet konkret.

Det nuværende kildeudløb er bygget op af kildekalk, populært kaldet frådsten.

Også det tidligere udløb var opbygget af samme materiale - endda i et langt større omfang.

 

Historien om kildekalken er den, at når kildevandet bryder frem og kommer i kontakt med luftens ilt, udfældes kalken i kildevandet, og det afsættes i flager i omgivelserne.

 

Denne proces har fundet sted "altid", men ikke mindst i perioden 6000-3000 f.Kr., og det har så gennem årene aflejret et metertykt lag af kildekalk f.eks. ved Maglekilde, og naturligvis også ved andre kilder i større eller mindre grad.

 

Da kirkebyggeriet tog fart i 1000-1100'tallet, var der behov for egnede byggematerialer. I Roskilde er der bygget hele 12 kirker af kildekalk.

Kildekalken er tilpas blød sålænge den ligger i det fugtige område omkring kilden, og den kan derfor udskæres med knive, økser og save, men når den tørrer, bliver det til et glimrende bygningsmateriale.

 

I ugeavisen Paperboy skrev cand.mag. Per Steenholdt i november 2016 om frådsten i byens byggerier, og en illustration viser meget tydeligt hvordan materialet er flaget og fremstår som et naturmateriale.

Du kan læse artiklen her.

 

Det andet nærbillede af frådstenene viser en anden karakteristisk ting, nemlig at diverse blade m.v. har givet aftryk i materialet.

 

Kildekalken blev senere afløst af mursten, men kildekalken står fortsat i bygningsværker mange steder i byen.

 

Som eksempel kan nævnes "Absalonsbuen", som forbinder Domkirken og Palæet. Den er ganske vist bygget i 1200'tallet, så uagtet navnet, har Absalon næppe set værket. Til gengæld er det meget sandsynligt, at kildekalken - eller frådstenene om man vil - er genbrugsmateriale fra den kirke der tidligere lå på samme sted - så det holder altså fortsat til vind og vejr !

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - Hude - starten af 1900´tallet

Foto Per Steenholdt - nærbillede af frådsten - bemærk flagerne

Foto Helle Andresen - nærbillede af frådsten - bemærk bladaftryk

Det er måske lidt svært lige umiddelbart at se sammenhængen mellem nutidens "pilgrimme", som tager turen ad Caminoen til Santiago de Compostella, og så Sankt Ibs Kirke, men....

 

Ifølge legenden ligger apostelen Jakob den ældre, som har lagt navn til Sankt Ibs Kilde, begravet i katedralen i Santiago de Compostella, og siden 1100'tallet har troende katolikker og senere andet godtfolk valfartet til stedet.

 

Der er ingen tvivl om at pilgrimme nordfra - primært Sverige - i et vist omfang er gået igennem Roskilde. Nok ikke så voldsomt mange, men intet har vel været mere naturligt for dem end at opsøge Sankt Ibs Kirke og den helbredende kilde på vejen.

 

En anden type pilgrimme var dem ,der valgte den nordlige indfaldsvej til Roskilde på deres vej mod Den Hellige Margrethes kiste i Vor Frue Kirke - de har givet valgt på deres vej også at opsøge Sankt Ibs Kilde og Sankt Ibs Kirke, så noget trafik må der ha' været på stedet.

 

Skulle man stille sig lidt tvivlende m.h.t. om at nogen fra de skandinaviske lande valgte at gå den lange vej til Santiago de Compostella (alene fra Roskilde var der skønsmæssigt omkring 4.000 km.) så findes der en del beviser herpå.

 

Når pilgrimmene nåede deres mål i Santiago de Compostella, kunne de købe en muslingeskal som tegn på at de var kommet så langt - og disse muslingeskaller blev naturligvis bragt hjem - og mon det ikke har været noget af en triumf at kunne fremvise disse på hjemegnen.

 

Der er fundet og afbildet så mange af disse muslingeskaller, at de i Danmark går under navnet "Ibs-skaller".

 

Muslingeskallen - eller forskellige former for afbildninger heraf - benyttes fortsat som vejviser på Caminoen.

 

 

Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere.

 

Med Lotte Fangs tilladelse er bogudgivelsen gengivet her, hvor man på side 43-45 kan læse ganske detaljeret om Klosterkilden.

Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.

 

Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide

I sin bog "Roskilde" ( bind II) udgivet i 1970 omtaler Arthur Fang bl.a. Roskildes mange kilder.

 

Der er også denne relativt korte omtale af Sankt Ibs Kilde.

 

 

Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.

Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.

Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.

 

Du kan se hæftet her