Højbrøndskilden

Foto KB 2015

I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til nogle af byens kilder - herunder Højbrøndskilden.

 

Denne del af udsendelsen har en varighed af ca. 11 minutter, og der fortælles bl.a. om kildens omskiftelige skæbne, tidens vaskemetoder og om en dansk verdensopfindelse med tilknytning til at der blev vasket ved byens kilder.

 

Se udsendelsen her

Højbrøndskilden er i dag "ikke eksisterende", d.v.s. at den er der endnu, men den blev i 1980 lukket ned efter alle kunstens regler og en kubikmeter beton, men en lille kilde finder dog stadig vej mellem de bagvedliggende husene.

 

Kildens vand blev betragtet som særlig godt til ølbrygning, og var et yndet sted til tøjvask.

 

Kilden har været en af de mest vandrige af byens mange kilder, og den måtte derfor yde sit bedste direkte til byens vandforsyning, da vandværket blev etableret i 1880.

 

I 1911 blev området renoveret, da det var i stærkt forfald, med stoppet udløb, og både rækværket og det omkringliggende græs var væk - og det stod så mere eller mindre glemt til 1934, hvor man betragtede kildeområdet som helt lukket, og i dag er stedet en vendeplads mellem Lille og Store Højbrøndsstræde

 

 

Foto Lokalhistorisk Arkiv -ukendt datering

Foto Lokalhistorisk Arkiv - Hude -omkr. år 1910

I 1832 kunne Behrmann fortælle, at kilden på tidspunktet gav små 8.000 liter i timen, og at "....indvånerne benytte sig af vandet, dels til køkkenet, dels til at skylle tøj i. Til den ende er der også rundt omkring kilden anbragt pæle med kroge til at hænge tøjliner på for t tørre tøjet"

 

Det var stedet, hvortil byens husmødre drog hen for ordne deres vasketøj. Hvis de ikke vaskede det i kildevandet, men gjorde det derhjemme med brøndvand, så skulle det helst skylles i kildevandet og tørres her.

Det var så vidt vides det eneste sted i Roskilde, hvor der nærmest var offentlig tørreplads.

 

Der var familier, der fortsatte med denne skik også efter at kilden var lukket, og vandet kom fra vandværket.

 

(kort sammendrag fra Lotte Fangs bog om kilderne i Roskilde)

 

 

Tegning i privat eje. Uagtet årstallet 1847 i højre hjørne, er det sandsynligvis en kopi udført omkring 1920

Behrmann skrev, at der var et skur over kilden, hvilket også er gengivet på tegningen fra omkring 1920. Kildehuset ses til højre, og til venstre ser man rækværket omkring kildegrotten og vaskestedet.

 

Kildehuset ses ikke på de få fotografier der findes, men der var stadig en lille forsænkning med en stor cementkumme, og vandet flød fra kilde gennem et flot delfinhoved af metal.

 

Boghandler Andreas Flensborg ( 1884-1952) tog på et tidspunkt omkring 1920 initiativ til at få fremstillet kopiversioner af ældre lokalhistoriske tegninger og akvareller. Tegningen ovenfor kan meget vel være en af disse kopier, og den er signeret J.Ley, men årstallet 1847 er sandsynligvis årstallet for det originale værk. J.Ley har på samme måde fremstillet en kopi af en akvarel med Klosterkilden som motiv, hvor man dog kan ane i forbindelse med signaturen, at der står 1922. Arthur Fang har i sin bog "Roskilde" fra 1970 skrevet om bl.a. Klosterkilden, og anvendt denne kopi-akvarel som illustration, og har - velvidende om at det var en kopi - skrevet "Efter en akvarel af H.C.Ley - 1849".

Der ses ingen påtegninger på hverken forside eller bagside af tegningen med Højbrøndskilden, som fortæller at det er en kopi, men det "afsløres" af signaturen.

Udsnit kort - Trap III 1896

Foto Lokalhistorisk Arkiv - sandsynligvis 1907/08

Byens kilder har generelt ydet vand til byens borgere til forskelligt brug. Dertil har vi set hvordan f.eks. Maglekilde har dannet grundlag for en hel industri på området, og området ved Klosterkilden var i en periode et veritabelt forlystelsesområde.

 

Højbrøndskilden har ikke mindst tjent byens husmødre som vaskeplads, men der har faktisk også ligget en lille fabrik tæt på kilden. Den blev bygget 1872 med limfabrikation for øje - et fag med behov for meget vand, så beliggenheden var ingen tilfældighed

Limfabrikken ved Højbrøndskilden ses ikke at være særskilt beskrevet i litteraturen, men der findes at billede fra 1918, som viser aktiviteterne.

 

Limfabrikationen bestod kort fortalt i at koge knogler, huder, indvolde og brusk af døde dyr. Opløsningen inddampes derpå, til den indeholder 20-25% lim. Limen klares ved henstand eller filtrering og hældes i forme, hvor den stivner. Limen skæres i skiver og tørres. Den kan evt. granuleres.

Før limen kan anvendes, skal den udblødes i vand, hvilket går lettest med den granulerede form. Den udblødte lim kommes i en særlig limpotte, hvor den kan smeltes i vandbad, så den ikke kommer over 100° C.

 

Det har ikke været for sarte næser at bevæge sig rundt i nærheden af stedet, men det var i yderkanten af byen og ikke særlig meget bebygget på tidspunktet.

 

Ejendommen ligger der stadig !!! - Store Højbrøndsstræde 10 - selvfølgelig efter diverse moderniseringer, om- og tilbygninger, men igen et bevis på at der rundt omkring ligger næsten ukendte vidnesbyrd om byens historie.

 

Arthur Fang skriver i sin bog "Roskilde" ( bind II) i 1970 :

 

"Hvor Store og Lille Højbrøndsstræde mødes lå kilden, som vel et halvt hundrede år har været helt død. Engang var den blandt byens store kilder. Vandet blev regnet for særlig godt til ølbrygning og var også yndet til tøjskylning. Da vandværket kom i 1880, var det ude med Højbrønd. Den fik kunstig tilførsel og end ikke lov til at agere kilde. Ville man have vand, måtte der trækkes i et håndtag til en skjult hane. Vanetro husmødre blev længe ved med at sende deres våde vask ned til Højbrønd til efterskylning og tørring. I et hus tæt ved boede folk, som varetog disse forretninger. Vandet kom ud af et sjovt delfinhoved af metal. Det forsvandt sammen med skylleanordningen"

Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere.

 

Med Lotte Fangs tilladelse er bogudgivelsen gengivet her

Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.

 

Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide

Kirkegårdsinspektør Hans Rønø, udgav i 1960'erne et antal bøger om "det gamle Roskilde i billeder" med tilhørende tekster.

 

I en af disse fra 1963 omtaler Hans Rønø Højbrøndskilden på side 33.

 

Du kan læse den korte artikel her

 

I Rønøs artikel henvises til en kommentar i Roskilde Tidende i april 1911, hvor Byrådet får "en ordentlig opsang" med hensyn til omgivelserne ved Højbrøndskilden.

Man kan komme med mange gætterier m.h.t. hvorfor Roskilde Tidende skriver dette indlæg - den væsentligste grund er jo nok, at forholdene er som de bliver beskrevet.

 

Som det også sker i dag, kan det meget vel ha' været en eller flere af avisens læsere, som har fået avisen til at interessere sig for emnet.

 

Et blandt mange mulige gæt på læseren bag henvendelsen kunne f.eks. være bankdirektør i Roskilde Bank, Hans P.A. Schram - en af byens fremmeste mænd ( søn af den meget kendte købmand P.A.Schram fra Skomagergade 25) som efter at ha' boet med sin familie i Blågårdsstræde 19, på tidspunktet var flyttet til et nybygget hus i Lille Højbrødsstræde 8 - ganske tæt på Højbrøndskilden.

Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.

Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.

Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.

 

Du kan se hæftet her