Stændertorvet 5

Foto KB 2017

Adressen har sandsynligvis været ubebygget i 1866, hvor Sparekassen for Roskilde By og Omegn var vokset ud af sine hidtidige rammer på byens gamle rådhus på den modsatte side af torvet, og byggede sit første selvstændige domicil på stedet. Grundstykket var oprindeligt en del af Algade 3, og det blev erhvervet omkring 1863.

 

Lige siden har der været pengeinstitut på stedet.

 

Det er svært at forestille sig, at adressen ikke i tidligere tider har været bebygget - selv om man skal tage Resens kort fra 1677 med et stort gran salt, var der her indtegnet en bebyggelse, og da Palæstræde oprindeligt var "hovedvejen" ind til den gamle bispegård, er det svært at forestille sig, at der ikke har været en form for bebyggelse på det tidspunkt. En sådan bebyggelse kan være gået til i alm. forfald, eller i forbindelse med de stor brande i bymidten i 1700-tallet, men under alle omstændigheder brændte byens arkiver i det nærliggende gamle rådhus og slettede sporene, og der findes ingen beretninger om senere arkæologiske fund på stedet.

 

Fra 1866 og frem til 1987 voksede sparekassen sig til at blive en af landets største provinssparekasser, men bl.a. fejlslagne fondsdispositioner medførte i 1987 et behov for en finansiel styrkelse, og den søgte man ved en fusion med Horsens Sparekasse og Østjyske egns-sparekasse. Det nye fusionerede pengeinstitut fik navnet DK-Sparekassen, og der blev luftet tanker om yderligere landsdækkende konsolidering ved nye fusioner med andre provinssparekasser.

 

Det skulle dog hurtigt vise sig at fusionen ikke førte til det ønskede resultat, og allerede året efter erkendte man åbent dette og eftersøgte nye muligheder. Resultatet blev en fusion i 1989 med sparekassen Bikuben.

 

Det var en tid med mange fusioner mellem pengeinstitutter, ofte af nød og ikke så ofte af lyst, og det førte til mange forandringer i branchen. Bikuben fusionerede i 1995 med GiroBank, og det fusionerede pengeinstitut fik navnet BG-Bank.

BG-Bank fusionerede senere med Realkredit Danmark, og kreditforeningens lokale aktiviteter flyttede også relativt kortvarigt til Stændertorvet 5.

Yderligere en fusion kom nu på plads med Danske Bank, som i første omgang lod både BG-Bank og Realkredit Danmark fortsætte som selvstændige enheder under eget navn, men i 2007 blev beslutningen, at BG-Bank ophørte med sin særstatus, og igen var det tid til at sætte et nyt navneskilt på facaden til det, som vi kender i dag: Danske Bank.

 

Der er et langt stykke fra sparekassens oprindelige ejendom fra 1866 og frem til i dag.

Der er i flere omgange bygget til, både til siderne og bagud, men stadig med den oprindelige bygning som en integreret del, men i 1966 måtte den gamle ejendom lade livet til fordel for et ganske stort nybyggeri, som også omfattede adresserne Algade 5 og Algade 7 samt en pæn del af Palæstrædes sydside.

 

 

 

 

Lokalhistorisk arkiv 1969/70

Ejendommen, som vi kender den i dag, blev indviet og ibrugtaget den 3. november 1968 - en dato med stor symbolik, idet det var den gamle sparekasses 135 års jubilæumsdag.

 

Samtidig kunne man markere afslutningen på et længerevarende byggeprojekt, idet planen også omfattede et byggeri på Algade 5-7 og arealet bag bygningen på Stændertorvet 5.

 

Disse byggerier tog deres begyndelse i 1962 og blev afsluttet i oktober 1966. Sparekassen flyttede derefter sine aktiviteter ind i de nyopførte bygninger, og gik straks i gang med nedrivningen af den gamle sparekassebygning, og et par år senere, i slutningen af 1968, stod så den nye hovedbygning klar.

Den lokale kunstner Jørgen Brendekilde udførte i forbindelse med byggeriet en række malerier med sparekassens bygninger gennem tiderne som motiver.

 

I byggeperioden var der rejst et plankeværk omkring byggepladsen, og her kunne man se Brendekildes originale malerier i stor udgave.

 

På tidspunktet har der sikkert været en del spænding - og delte meninger - om hvordan den nye bygning ville falde ind i omgivelserne, men allerede med "Landbobankens" byggeri i 1931 var torvets østside for alvor gået ind i nye tiders byggestil, og sådan blev det.

Sparekassens arkiver - Brendekilde 1966

Sparekassens arkiver - 1967

Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 8. februar 1967.

 

Stiftamtmand Rossel fik æren af at "dumpe" en forseglet cylinder med - som traditionen byder - diverse informationer fra samtiden og naturligvis om sparekassen og byggeriet, og i baggrunden følger sparekassens direktør Knud Henker begivenheden, og til højre ses formanden for sparekassens tilsynsråd politiassessor Jørgen Langkilde.

 

Hvis man i dag besøger Danske Bank og "Film- og foredragssalen" i Palæstræde, kan man i foyeren til højre se en plade i gulvhøjde med datoen for grundstensnedlæggelsen. Bag denne plade gemmer sig den viste cylinder, men den er altså først sat op på et senere tidspunkt - og cylinderen hviler trygt i den armerede mur til bankens boksanlæg.

Forud for byggeriet har der naturligvis været en lang planlægningsfase, herunder diskussioner om alternative udformninger. Som det ses på nedenstående billeder, har diskussionen bl.a. handlet om placeringen af indgangspartiet.

Sparekassens arkiver -1962

En ting var helt sikker i forbindelse med planlægningen: den gamle sparekassebygning, som i princippet stammede fra 1866 med løbende til- og ombygninger skulle nedrives.

 

Den beslutning har ikke været uden vemod, men uomgængelig.

 

Sparekassens kraftige ekspansion stillede store krav om mere plads, og de gamle bygninger havde hverken den nødvendige plads eller mulighed for at rumme de faciliteter, som en moderne arbejdsplads skulle indeholde. Træværket i den gamle bygnings loftetage havde været udsat for angreb af diverse skadedyr, og hverken ekspeditionslokalet, de bagvedliggende kontorlokaler og kælderregionen levede op til nye tiders krav.

 

Ikke uforståeligt begræd mange Roskildensere nedrivningen af den gamle bygning, som i så mange år havde været et markant indslag i torvets udseende, men sandheden omkring bygningen var, at den fint udførte facade dækkede over en udtjent bygning.

 

Sparekassens arkiver - Fra nedrivningen okt/nov. 1966

Kunstneren Jørgen Brendekilde har i flere tilfælde haft sparekassens bygning som en del af sine motiver, når han udførte sine talrige pennetegninger bl.a. fra Stændertorvet.

 

Nedenfor er der dog tale om bestillingsarbejder fra sparekassen, og de viser begge hvordan bygningen tog sig ud i de sidste år før nedrivningen.

Jørgen Brendekilde - sparekassens bygning på Stændertorvet

Sparekassens arkiv - Påsken 1963

Sparekassens ekspeditionslokale ses her, som det fremtrådte umiddelbart før nedrivningen i slutningen af 1966 - og som masser af nulevende Roskildensere kan huske.

 

Billedet er taget lige efter en nyindretning i påsken 1963 - og det er nogle af sparekassens medarbejdere der agerer "fotomodeller" til et pressefoto.

I kasserne til venstre ser man Emil Zuschlag og bag søjlen aner man Leif Willumsen. I baggrunden midt i billedet ses Jens Johansen tale med en "udlånskunde" og i midten af de tre personer yderst til højre genkendes Knud Broch bag skranken.

 

Det var længe, længe før nutidens homebanking og elektroniske pengeoverførsler, så lokalet var stuvende fuldt omkring lønningsdag - specielt fredag aften og lørdag formiddag, som var en del af åbningstiden dengang.

Sparekassens arkiv - foto Mik Ekestad - omkring 1960

Alle pengeininstitutter måtte som en naturlig del af sit virke kunne tilbyde et boksanlæg - typisk placeret i kælderregionen.

 

Her kunne kunderne leje en boks til værdipapirer som f.eks. kunne være obligationer og aktier som på den tid stadig var fysiske papirer, og mon ikke også der lå smykker og kontanter og andre værdigenstande - indholdet af boxen var principielt sparekassen uvedkommende, dog bortset fra at boxkontrakten bl.a. indeholdt en klausul om at indholdet ikke måtte medføre lugtgener !

 

Sparekassens boxrum var indrettet i nøjagtig samme stil som ekspeditionslokalet.

Sparekassen var ofte aktivt involveret i byens mange arrangementer - her er personalet trukket i det stiveste puds fra en svunden tid.

 

Mange ældre Roskildensere vil instinktivt tænke "Høj hat og kyse" - et tema for en af datidens byfester, men det var i 1958, og dette billede er fra året før, hvor Roskilde Handelsstandsforening i oktober 1957 fejrede 100 års jubilæum.

 

På billedet ses formentlig det meste af sparekassens personale - fra venstre ses P.Ovesen, Jens Johansen,Axel Christiansen, Poul Hansen, Knud Henker, Emil Zuschlag, G.Bundgaard, Verner Hansen, Birgit Jørgensen, W.Allingtoft, Jørgen Ramskov, Erik Loch, Kaj Jensen, Carsten Andersen, Sigurd Bencke, Aase Bolvig, Jørgen Svarre Nielsen, K.Skak Pedersen, Helge Larsen, Birthe Henriksen, Torben Jensen, Bente Cleverland Jensen, Kirsten Enghave og Leif Willumsen.

 

Bemærk, at "søjlerne" ( på fagsprog "lisernerne") mellem vinduerne og den nederste del af facaden på tidspunktet er holdt i en mørk farvenuance - formentlig brunlig.

 

På bagsiden af "Jul i Roskilde" 1959 fremgår det af et farvefoto, at sparekassen igen har fået sin overvejende hvide facade, som den havde i perioden 1903 til formentlig sidst i 1920'erne

Sparekassens arkiv -oktober 1957

Den facade, som var en markant del af bybilledet frem til 1966 stammede i store træk helt tilbage fra 1903.

Der skete dog en betydelig ændring i 1933/34, som ikke var så synlig udefra, idet ekspeditionslokalet blev udvidet med en tilbygning bagud, og der blev bygget en fløj ned langs Palæstræde, som rummede kontorlokaler i stueetagen, og en tagterasse ovenpå, hvortil der var udgang fra hovedbygningen. Det var arkitekt K.Barfoed, der forestod denne om- og tilbygning.

 

Der er på tidspunktet foretaget en ændring i det visuelle, idet den underste del af facaden er blevet farvet mørk (formentlig en brunlig nuance) og "søjlerne" mellem vinduerne fik samme farve. Det er lidt uklart hvornår denne ændring er sket - men formentlig noget tidligere end ombygningen i 1933 - sandsynligvis sidst i 1920'erne.

 

På et senere tidspunkt blev "sidefløjene" på den pompøse kvistbygning fjernet - og et ur tilføjet sammen med et neon-navneskilt.

 

Jørgen Brendekilde - sparekassens bygning på Stændertorvet 1834

Sparekassens arkiv 1934

Sparekassens arkiv 1934

Den primære ændring i 1834, som var synlig for sparekassens kunder, var en tilbygning på 67 kvadratmeter i østlig retning - en tilbygning i nøjagtig samme stil som det tidligere lokale. Der blev hugget 4 nye søjler til at bære loftet, og tilføjet en række ovenlysvinduer.

 

Skrankerne er i forhold til tidligere trukket lidt bag søjlerne, så også kunderne kunne få lidt mere plads

 

På billedet ses fra venstre S.Holme, Axel Rasmussen, Hjalmar Andersen, Børge Haclye, Sigurd Bencke (junior), Helge Krogh, Victor Erbe, Emil Zuschlag, portner H.P.Kristensen, Knud Henker og A. Wolf-Jürgensen.

 

Ekspeditionslokalet ses her før udvidelsen i 1934. Det ser ud til at de karakteristiske høje pulte er bevaret i de udvidede omgivelser, og skiltene ligner også betænkeligt de samme som i 1934, så mon ikke billedet er fra starten af 1930'erne

 

Lokalhistorisk arkiv - udateret, men formentlig i starten af 1930'erne

Det Kongelige Bibliotek - Nowico 1947 - tilbygning fra 1934 er nu med

Det Kongelige bibliotek - Sylvest Jensen - mellem 1932 og 1933 - før tilbygning

Sparekassens arkiv 1922

Ekspeditionslokalet i 1922 - set fra indgangsdøren og frem i lokalet og nedenunder den modsatte vej.

 

På begge billeder ser man, at omfanget af medarbejdere var ganske behersket og at påklædningen var ulastelig.

 

På det øverste billede ser vi fra venstre portner Olsen, derefter direktør Sigurd Bencke (senior) Anders Jensen, den senere direktør Holme, Hjalmar Andersen, en uidentificeret herre med ryggen til, Victor Erbe og frøken Kornerup.

 

Det var ikke en tid, hvor der var mange kvindelige ansatte - fruerne gik ikke sådan på arbejde - men en tydeligvis lidt ældre frøken var der altså plads til.

 

Det var i 1903 at sparekassen fik det udseende, som mange nulevende roskildensere forbinder med "Sparekassen på torvet".

 

 

Det var en absolut prisværdig facaderenovering af en ældre bygning, som med en tilbygning fra 1874 stammede tilbage fra 1866 - men det gjorde jo ikke ejendommen yngre !

Bag udvidelsen stod arkitekt M.S.Bech og murermester Schledermann.

 

Ejendommen blev forlænget nogle få meter mod syd, hvorved den oprindelige portnerbolig forsvandt.

 

Der blev tilført en ikke helt lille kvistbygning med tilhørende "sidefløje", og ejendommen fremstod med sit "hvide look" frem til en gang sidst i 1920'erne, hvor tidens smag førte til en visuel justering, idet den underste del og "søjlerne" mellem vinduerne fik en (formentlig) brunlig kontrastfarve.

 

Billedet kan tidsfastsættes til efter 1905 , hvor naboejendommen fjernede en dør i den sydlige ende af ejendommen, og før 1912, hvor samme ejendom fik tilføjet nogle svungne gavle.

 

 

 

Lokalhistorisk arkiv - mellerm 1905 og 1912

Lokalhistorisk arkiv - mellem 1874 og 1903

Brendekilde- perioden mellem 1874 og 1903

Lokalhistorisk arkiv - omkring år 1900

Lokalhistorisk arkiv - omkring år 1900

Allerede efter 8 års virke på sin nye adresse, måtte sparekassen udvide sit domicil. Det skete både i nord- og sydlig retning, og bag på bygningen blev der tilføjet et trappetårn. Det var ikke just den smukkeste bygning efter nutidens smag, og det var da også denne bygning, der fik sig en ny facade i 1903.

Arkitekten var J.D.Herholdt, og for byggeriet stod tømrermester Weber og murermester Schumacher.

Forinden havde sparekassen i 1869 erhvervet ejendommen Algade 5, som strakte sig helt tilbage til Palæstræde, men man skønnede, at der kun var behov for jorden lige bag sparekassebygningen, så arealet og bygningen tættest på Algade blev solgt til værtshusholder L.V.Jakobsen.

 

Det er skæbnens ironi, at det var præcis den samme ejendom som sparekassen måtte købe igen i forbindelse med sit store byggeri i årene 1962-1968

 

Sparekassebygningen var - som det fortsat gør sig gældende - med til at danne rammen omkring torvets mange aktiviteter bl.a. den daglige torvehandel og de mere festlige dage med marked og forskellige underholdningsmuligheder.

 

Bemærk den lille bygning til højre for hovedbygningen. Det var oprindelig en portnerbolig, men efter 1874 blev den brugt til et lille gartneriudsalg indtil den i 1903 blev revet ned for at tilføje yderligere en del til hovedbygningen.

 

I det oprindelige byggeri fra 1866 var der en lille afstand mellem hovedbygningen og portnerboligen, men den blev altså udfyldt i 1874, og den nye ejendom blev således udvidet både mod nord og syd.

Lokalhistorisk arkiv - formentlig sidst i 1800'tallet - før 1903

Således fremtrådte ekspeditionslokalet i den gamle bygning før ombygningen i 1903.

 

Man fornemmer næsten en højtidelig og meget afdæmpet stemning, og i baggrunden står sparekassens portner og bud klar til at hente eller bringe de nødvendige protokoller eller dokumenter - eller måske skrue lidt op eller ned for gaslamperne.

 

Kunderne må ha' henvendt sig på den anden side af skranken i højre side af billedet - man kan se at der er ophængt diverse skilte på søjlen i den retning - på tilsvarende billeder har vi set at bl.a. rente for indskud har været tydeligt annonceret.

 

Man kan se, at søjlerne i lokalet stod der ret præcist i 100 år, nemlig i perioden fra 1866 til 1966.

I 1866 byggede sparekassen sin første selvstændige ejendom. Sparekassen havde fra sin start i 1833 haft til huse i byens rådhus - dog afbrudt af en periode i 1839, hvor rådhuset skulle ombygges, og der flyttede sparekassen til et lejemål i Palæet.

Beslutningen har sikkert været en kombination af af både sparekassen og rådhuset havde pladsmangel, og allerede omkring 1863 havde sparekassen set dette komme, og havde erhvervet jordstykket på adressen Stændertorvet 5.

 

Bygningen var tegnet af arkitekt N.Hartmann og opført af lokale håndværkere, tømrermester H.Weber og murermester L.Schumacher. Syd for hovedbygningen blev der bygget en lille ejendom, som skulle tjene til bolig for sparekassens portner og bud.

Brendekilde - sparekassens første bygning 1866

Sparekassens arkiv -gengivelse af tegning fra 1864

Lokalhistorisk arkiv - åbningsannonce 1866

Da sparekassen byggede sin første bygning, var der næppe noget der forestillede sig, hvad det ville udvikle sig til.

 

Fra en spinkel start i lejede lokaler i 1833 blev der behov for en nybygning med mere plads i 1866, og allerede 8 år senere var der igen behov, og der blev udvidet til siderne og bagud med et udvendigt trappetårn.

 

Igen i 1903 blev der tilføjet endnu nogle meter i sydlig retning ( og den lille anneksbygning måtte ofres) , og i 1934 blev der bygget bagud og ned langs Palæstræde.

 

Det skulle siden vise sig, at heller ikke dette rakte til fremtidens behov !

 

 

Sparekassen var meget mere end end bygning centralt placeret - sparekassen var en uomgængelig del af byens liv, og blandt de bærende kræfter i byen gennem mange generationer.

 

Beretningen om adressen Stændertorvet 5 kan derfor ikke afsluttes uden at nævne at sparekassen blev stiftet med kong Frederik d. VI's tilladelse i 1833, og at sparekassen fra 1833 til 1866 havde til huse i byens rådhus.

 

Udsnit af fugleskydningsskiven fra 1832

viser rådhuset fra 1735

Sparekassen havde sit første lokale på det gamle rådhus fra 1735, hvor den første åbningsdag var den 9. november 1833.

 

Billedet er det eneste kendte af det gamle rådhus, og det stammer fra en fugleskydningsskive fra 1832, og rådhuset ses her som et udsnit af skiven. Fuglekongen det år var justitsråd og Roskildes borgmester Heinrich Müller, som i øvrigt var blandt stifterne af sparekassen.

 

Rådhuset blev ombygget og fik tilføjet en etage i 1839, og i byggeperioden holdt sparekassen til i et lejet lokale i Palæet.

Brendekilde - rådhuset fra 1839

Allerede den 24. oktober 1832 blev der dannet en komitè til oprettelse af en sparekasse i Roskilde.

 

Disse stiftere ses på billedet med den egentlige initiativtager Johannes Dam Hage, lærer ved katedralskolen, i midten, og så var det i øvrigt byens fremmeste mænd der deltog : Justitsråd og Roskildes borgmester Heinrich Müller, Kammerråd og amtsforvalter N.O.Münster, konstitueret byskriver G. Fritz, farver og formand for borgerrepræsentationen T.H.Svane og endelig kammerråd og stiftsskriver C.Hansen.

 

Sparekassens arkiv - stifterne fra 1832/33

Historien om Sparekassen for Roskilde by og Omegn er beskrevet i flere sammenhænge, bl.a. i "Jul i Roskilde" 1983.

 

Her fortæller Lotte helt tilbage fra stiftelsen i 1833 og frem til 1983 i anledning af sparekassens 150 års jubilæum.

 

Du kan læse artiklen her

 

Det var Torben Stevold, som har været direktør i Danske Banks Roskilde-afdeling siden 2005, der tog initiativ til at organisere samlingen af en række historiske genstande fra sparekassens tid i et helt specielt kælderlokale - en kælder fra middelalderens tid under adressen Algade 3, som er en del af bankens lejemål. Formålet er både at bevare effekterne for eftertiden, men også på passende vis at kunne fremvise disse ved særlige lejligheder.

 

Torben Stevold har skrevet en artikel herom i "Jul i Roskilde" 2008.

 

Du kan læse artiklen her

 

Arthur Fang fortæller i sin bog "Torvet i Roskilde" om torvets historie gennem tiderne.

 

Bogen blev udgivet i 1968 i anledning af åbningen af den nye sparekassebygning på Stændertorvet 5 på sparekassens 135-års stiftelsesdag den 3. november.

 

Sparekassen og dens bygninger er naturligvis omtalt - men klædeligt i ret begrænset omfang, da opgaven for Arthur Fang har været at koncentrere sig om torvets udvikling.

 

Læs bogen med mange fine illustrationer her

ROMU 1984/85: Tiden før reformationen

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 3 og Algade 5 Sct. Trinitatis Alter dengang kaldet matr. nr. 153 og 154. Matr. nr. 155 var Anne Alters jord - ligeledes et alter i Domkirke.

 

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre altre - tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke ( Chr. den 1.'s kapel).

 

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker - og herunder velhavende Roskildensere testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter eller Anne Alter. Dette skulle sikre bidragyderne en lettere vej i den videre færd, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser. Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for det senere Algade 3, 5 og 7.