Palæstræde

Palæstræde

Foto KB - 2016

Foto KB - 2016

Palæstræde hører til den særlige kategori af gader/stræder, hvor der ikke er nogen der har postadresse.


Den strækker sig den korte vej fra Sankt Ols Gade til Stændertorvet - bare 73 meter - og den domineres ikke mindst af den nordlige side med  Husarstalden i hele Palæstrædets længde, men denne bygning er faktisk en del af Palæet, og har således adresse sammen med  bygningskomplekset på Stændertorvet 3 -  men det falder lidt svært ikke at omtale Husarstalden i beskrivelsen af bygningerne i Palæstræde.


Sydsiden domineres af Danske Banks ejendom, som har adressen Stændertorvet 5, men der findes en indgang til bygningen fra Palæstræde - dog uden nummer, og når banken indbyder til diverse møder og arrangementer i bankens "film- og foredragssal" i kælderetagen,  bliver det typisk i indbydelsen nævnt, at der er adgang fra Palæstræde.


Den resterende del af sydsiden er en del af "Djalma Lunds Gaard" med hovedindgang fra Algade 9.

Lokalhistorisk arkiv - Hude - omkr. 1905

Lokalhistorisk arkiv - Hude - omkr. 1900

En lidt uregerlig hest ??

Marmillods kort fra ca 1765.

På Marmillods kort fra ca. 1765 ser man, at Husarstalden var den eneste bygning i Palæstræde på tidspunktet.


De overfor liggende jordstykker var ubebyggede dele af de matrikler, som var bebygget langs Algade

Grundtaksten fra 1791 - et tidspunkt hvor det nuværende Stændertorv endnu ikke er skabt, og hvor "Rådhuskarrèen" i forhold til Nytorv ligger "bag" Eva Schrøders Stræde og matr. 42 med "Rauchmauls hus".


På kortet er med rødt angivet de husnumre vi kender i dag.


Sparekassen købte ca. 1863 hjørnegrunden Nytorv 5/ Palæstræde , som blev frastykket af matr. nr. 40. Senere i 1869 erhvervede sparekassen yderligere matr. 39 - Palæstræde 2 med henblik på evt. kommende udvidelser, men frasolgte den halvdel, der naturligt hørte til  Algade 5.


Palæstræde 4- matr. nr. 39 -  har sandsynligvis været bebygget fra midt i 1800-tallet, hvor man kan se en ejendom på Traps kort fra 1859.


Man skal erindre sig, at ejendommene med den nutidige adresse Algade 9 og 11 gik tabt i forb. med branden 1731, og det vi i dag kender som den største del af "Djalma Lunds Gaard" og den fiktive adresse Palæstræde 6 er først bygget fra 1731 og frem til omkring 1790.

I 1804 erhvervede den daværende ejer Jacob Brønniche også den smalle naboejendom matr. nr. 37 - og matr. nr. 36 og 37 er tilsammen det vi i dag kender som "Djalma Lunds Gård"



Gaden har sandsynligvis været der siden middelalderen.


Gadens oprindelige navn var Bispegårdsstræde, for gaden var bispegårdsområdets grænse mod syd.


Det kongelige Palæ blevet bygget i 1733-1737, og det førte meget naturligt til at gaden efterhånden skiftede navn til Palæstræde eller Palægaden. Den nævnes første gang under dette navn i 1774.


Behrmann nævner, at efter branden i 1731, hvor rådhuset på hjørnet af Sankt Ols Gade og Algade brændte, blev den store grund på det sydlige hjørne af Sankt Ols Gade og Palæstræde udlagt til tømmerplads til brug for byens købmænd. Derfor blev hjørnet kaldt Byens tømmerplads. Både grunden og tømmerpladsen blev solgt til de nærmeste gård- og husejere.




Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.