"Fandens fingre"
Lotte Fang fortæller den drabelige og (næsten) sandfærdige historie om den sten, som i mange år har haft sin plads foran muren til Palæets have her
Desværre er den nu flyttet ind på den anden side af muren til Palæhaven - åbenbart dømt til glemsel, men dog forsynet med skiltning, der fortæller om stenens historie.
Lotte Fang fortæller her historien om hvordan "Karl Gustavs sten" og "Fandens fingre" havnede på Stændertorvet:
"I 1890 afstod agent Borch jord i Borgediget, så gaden kunne blive udvidet. Udvidelsen fandt dog først sted i 1901. I stengærdet var 2 sten: Fandens fingre og Karls Gustavs sten. Far, som på det tidspunkt kun var 19 år, men levende interesseret i alt vedrørende Roskilde, har sikkert stukket hovedet sammen med Jacob Kornerup.
Resultatet var, at stenene blev flyttet til haven, der hørte til Algade 15 - Bryggergården.
Ikke den del, som samme år var blevet solgt til Prindsen, men den del, som lå lidt mere mod øst, langs Skt. Ols Stræde. Haven blev adskilt fra strædet med en mur med store indmurede sten.
Bag muren inde i haven var en række piletræer, som min far tydelig huskede fra sin tidlige barndom, da han prøvede at ryge nogle af bladene og blev hundesyg.
I 1948 skulle Skt. Ols Stræde udvides og Roskilde kommune købte det jord, som skulle bruges, dels af Prindsen og dels af Algade 15. Havemuren og piletræerne skulle væk. Jeg var 8 år, og far tog mig som sædvanligt med på en tur. Denne gang skulle vi bese muren og træerne, og høre historien om dengang han røg pileblade, om keglebanen og endelig om fars beslutning om igen at få stenene flyttet.
Han tilbød Roskilde Kommune de 2 sagnsten, hvis de ville blive placeret foran den røde mur på Stændertorvet.
Far prøvede et par gange gennem årene at få de implicerede parter til at lave et par skilte, blot med de to navne på stenene, så folk måske kunne blive interesserede i dem. Da far døde, var jeg i fuld gang med at samle alle de sagn om Roskilde, som han havde fortalt, og som han havde vist mig hvor jeg kunne finde og læse dem.
Samtidig havde jeg nu som bibliotekar virkelig gravet og fundet mange andre sagn. Det endte med min første bog".