Den 7. juni 2017 blev en mindebænk for H.C.Andersen afsløret ud for Skomagergade 15.

Kunstværket - "lykkens galocher"  er udført af billedhuggeren Thor Larsen, og var en gave til byen fra Gågadelauget - en forening af de handlende i byens hovedgade Skomagergade/Algade.

Arbejdsgruppen bag projektet var lokalhistorikeren Lotte Fang, kunstkøbmand Steffen Hansen og den daværende formand for gågadelauget Michael Gundersen.

Allerede dagen efter blev kunstværket udsat for hærværk, idet stokken blev knækket, men en ny og stærkere udgave af stokken er nu på plads

Ejendommen er her vist som den så ud i 1964 - tæt på det tidspunkt hvor nedrivningen begyndte 1. marts 1965  for at give plads til nybyggeriet, som stod færdigt 1½ år senere.

Fotograf Henrik Clausen tog på foranledning af Lokalhistorisk arkiv en række billeder af bygningerne, som med en hel del ombygninger havde stået siden 1738.

Som det fremgår, var der ud mod Skomagergade "Gl.Postgaards Farvehandel",  "Georg Larsens købmandsforretning" og en frisørsalon.

I gården var "Cykelforretningen Frem" og en virksomhed med vulkanisering og salg af dæk.

En amatørkunstner har også fundet anledning til at forevige den gamle postgård umiddelbart før den blev revet ned.

Det er jo ikke just den helt store kunst - der er formentlig tale om et maleri på grundlag af et fotografisk oplæg - men det er da et godt bud på hvordan farverne har været på bygninger m.v. på tidspunktet.

Det grønne græs på taget vidner om at vedligeholdelsen af den gamle bygning forlængst er ophørt.

Vi kan se på billederne fra 1964, at der i bygningens vestlige ende er en barber- og frisørsalon, og den har åbenbart været på stedet længe.

Her kan vi se frisørmester N.C.Mortensens forretning omkring 1935 - og det herlige eksemplar af et køretøj, som er parkeret foran salonen, vil sikkert glæde motorcykelentusiaster den dag i dag.

Vulkanisørmester H.P. Pedersen havde sin forretning i baggården fra 1920'erne til 1935, hvor han flyttede til Allehelgensgade 16.

H.P. Pedersen var på mange måder en agtet borger, hvilket fremgår af omtalen af ham på fugleskydningsselskabets omtale af fuglekongerne - en ære der tilfaldt ham i 1953.

Du kan læse omtalen her

Den 7. februar 1902 åbner Smør-Børsen på Skomagegade 14 - og den forretning flytter over på den anden side af gaden til Skomagergade 15 lige til højre for porten i oktober 1910.

Indehaveren er Carl Schepler, og som man kan se på billedet, er forretningens "slagnummer" IRMA magarine meget synlig, men stadig som varemærke, og i 1920'erne skifter Smør-Børsen navn til IRMA.

Det er Carl Schepler der officielt regnes for stifteren af den senere så kendte IRMA-kæde i 1896. Inden da havde moderen en lille høkerbutik i Ravnsborggade 13 i København i 1890.

IRMA-kæden blev overtaget af Coop-koncernen i 1982, og da den blev lukket i 2023, var der 68 butikker i København og på Sjælland - herunder Roskilde.

Ved lukningen var forretningen igen flyttet - denne gang omkr. 1935-36 til Skomagergade 21, hvor den siden har været frem til 2023, hvor den blev ændret til en 365-discount butik i Coop-koncernen.

Desværre fandt fotograf Hude i 1904 ingen anledning til at tage et billede af facaden på den gamle postgård, som da var blevet til en købmandsgård. Til gengæld ser vi her gården, hvor hestevognene stadig har god plads.

Bygningerne til venstre i billedet hører faktisk til naboejendommen, men her ser man tydeligt fordelen ved at ha' fælles gårdsplads.

Fanny Fang skriver i en artikel i Jul i Roskilde i 1934 at :" I Gl.Postgaard var endnu op under vor tid en beværtning i kælderen i det høje hus ( naboejendommen Skomagergade 15A) men ejendommen benyttedes ellers kun til forretningsbrug, bl.a. for købmændene Galberg, Willumsen og Albert Hansen, der nu ejer den ene halvdel, medens boghandler Henrik Jensen ejer den anden halvdel af den tidligere Postgaard"

Der er en særlig forbindelse mellem ”Hamborger Herberg” / "Postgaarden" og ”Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab”

Ikke mindre end to af det gamle selskabs skydebrødre har opnået æren af at blive fuglekonge på et tidspunkt, hvor de boede og arbejdede i Skomagergade 15.

Historien er dog lidt mere kompliceret, idet der i perioden fra omkring 1791 til 1827 faktisk var hele to fugleskydningsselskaber i Roskilde.

Postmester og gæstgiver Zimmer, som havde overtaget ”Hamborger Herberg” i 1780, har sikkert med nogen ærgrelse i slutningen af 80'erne set det bedre borgerskab i ”Roeskilde etablerede Skydeselskab” drage til havnen og restaurationen ”Børsen” til skydeøvelser og ikke mindst den årlige fugleskydning.

Det er i hvert fald en kendsgerning,  at Zimmer i 1791 indrettede og fik godkendt en skydebane i sin have bag ”Hamborger Herberg” og forsøgte derefter – men dog forgæves – at få flyttet aktiviteterne fra havnen op til Skomagergade.

Næste skridt var så at tage initiativ til et nyt fugleskydningsselskab med navnet ”Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab”, og naturligvis med ”Hamborger Herberg” som adresse.

Dette lykkedes, idet der dog i medlemskredsen var ganske mange gengangere fra selskabet på havnen, som ikke sagde nej tak til endnu en mulighed for hyggeligt samvær.

I 1798 blev postmester og gæstgiver Johan S. Johne fuglekonge i det selskab, som holdt til på hans virksomhed ”Hamborger Herberg”.

På hans skive ser man en større sammenkomst, som sikkert har været tænkt som en gengivelse af en større sal på "Hamborger Herberg" - og lige så sikkert må det være, at proportionerne ikke har haft noget med det virkelige liv at gøre f.s.v. angår bygningen ud mod Skomagergade - men det kan bestemt ikke afvises, at der har været indrettet en sidefløj med et lidt større lokale.

Fugleskydningsselskabet i Skomagergade havde dog en relativ kort levetid – i praksis  frem til 1805 - og efter et enkelt genoplivningsforsøg blev det besluttet at slå sig sammen med selskabet på havnen, og så havde Roskilde igen kun et fugleskydningsselskab med navnet ”Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab”.

I 1874 blev årets fuglekonge købmand Andreas A. Galberg, som havde sin købmandsbutik i Skomagergade 15.

I mellemtiden var Posthuset flyttet og gæstgiveriet Postgården ophørt med at eksistere på et tidspunkt mellem 1871 og 1874

Fuglekongens malede skive, som i dag befinder sig på Roskilde museum og her er vist som et foto taget af Bennie Hansen, må vel betragtes som ganske naivistisk. Proportionerne er noget alternative, men bygningen står fint og klart som hovedmotivet.

Historien om de to fugleskydningsselskaber kan læses på www.roskildefugleskydning.dk – se under info/fakta og fugleskydningens oprindelse.

Skiven fra 1874 blev restaureret i 2013 af Malerikonserverings-værkstedet i Jægerspris, og den kan opleves på Roskilde Museums permanente udstilling af et udvalg af de mange malede skiver helt tilbage fra 1787.

I Kjøbenhavnsposten den 30. august 1847 - godt en måned efter at jernbanen mellem København og Roskilde var åbnet, kunne man finde et læserbrev, som udtrykte stor utilfredshed med tingenes tilstand ved stationen. Læseren, som iøvrigt mente at Roskilde var en lille by der var nem at overse, var lettere rystet over at man skulle hele vejen til Postgården for at få viderebefordring.

Læseren havde jo en pointe, men der skulle gå omkring 10 år før Postkontoret og postvognene flyttede noget nærmere til Hersegade, og endnu flere år før postkontoret blev nabo til jernbanestationen.

Du kan læse indholdet af læserbrevet her ( det er med "krøllede bogstaver", men er tilføjet en "oversættelse")

Ejendommen blev takseret ( vurderet) i 1761, hvor Hamborger Herberg stod med sine 20 fag i to etager og med kvist. Der var 7 værelser til udlejning, og bygningen som helhed var indrettet i en efter tiden ganske luksuriøs stil.

Det er nævnt i vurderingen, at nogle af væggene er beklædt med voxdug og at der er fodpaneler, hvilket formentlig er nævnt fordi det er usædvanligt på tidspunktet. Der er også på stedet en såkaldt "Italiensk trappe" - en indvendig trappe i modsætning til den udvendige, med eller uden svalegang eller et egentlig trappehus/tårn.

Vi kan se at porten er placeret i ejendommens østlige ende, hvilket oprindeligt var en hård kamp for den oprindelige ejer Hans Holst. Myndighederne ønskede porten placeret midt på bygningens facade af "æstetiske grunde", men Holst argumenterede dels med at det ville betyde at de gamle kældre under bygningen ( som åbenbart havde undgået branden) ville blive ødelagt, og dels at støjgenerne for gæsterne ville blive væsentligt forøget  - og enden på den diskussion blev altså at bygherren fik sin vilje.

Som ved andre nybyggerier efter branden byggede man i fineste kvalitet ud mod Skomagergade, d.v.s. med egetømmer til bindingsværket, og mod gården anvendte man fyrretræ.

Længerne bagud fik yderligere en kvalitetsforringelse, idet man anvendte fyrretræ til bindingsværket og klarede sig iøvrigt med klinede vægge.

I gården var der en brønd med pumpe, og ifølge vurderingen var der det nødvendige udstyr til brændevins-produktion.

Taksationen af byens ejendomme i 1761(og senere) findes på mikrofilm på det lokalhistoriske arkiv -  heldigvis også på Rigsarkivets online-arkiv, men en vanskelig opgave at finde rundt !

Arkivet kan findes via forsiden på denne hjemmeside - punkt 2 "nyttige links" - Statens Arkiver/arkivalier-online/ejendomme..

I 1695 udstedte Kong Christian den 5. en forordning, som dels skulle sikre, at der var "åbne værtshuse" langs postruterne, og dels skulle regulere forholdende i branchen.

Du kan her læse et meget kort sammendrag af forordningen - værten nyder en del privilegier, men der er så sandelig også nogle væsentlige krav man skal leve op til.

Det er helt sikkert, at Hamburger Herberg allerede var en priviligeret gæstgivergård i 1695 og nemt kunne indordne sig under de nye rettigheder og pligter, så den store forskel har forordningen næppe gjort.

I ROMU 1995 har Knud Poulsen skrevet en artikel om Roskildes priviligerede gæstgivere - herunder også Hamburger Herberg - og artiklen gi'r også et historisk tilbageblik i tiden før 1695 og i det hele taget et spændende indblik i herbergerne og gæstgivergårdenes verden.

Du kan læse den interessante artikel her