Luftfotoet fra omkring 1936-38 viser at ejendommen har karakter af en trelænget gård. ( i forgrunden ses nr. 19 - Roskilde Mejeri)

Den samme ejendom - eller dens forgænger - ser ud til at være indtegnet på geodatstyrelsens kort fra 1879/80, Trap 1859 og Marmillot 1765.

I forbindelse med en vejudvidelse af Støden må længen mod Støden og tværbygningen omkring 1964 lade livet, og baghuset står tilbage frem til omkring årsskiftet 1977/78, hvor også det bliver nedrevet.

Ifølge Fanny Fang i "Jul i Roskilde" 1944 stammer den østligste fløj helt tilbage til tiden lige efter 1669 som en del af "Herluf Trolles stiftelses gaard"- men er kraftigt ombygget i 1820 og senere, så det er et godt spørgsmål,  hvor meget der er tilbage af det oprindelige hus.

I en periode fra sidst i 1960'erne til Absalons Skoles udbygning i slutningen af 1980'erne lå Hans' Grill i den østligste del af Støden 17.

Hans ( som var slagter og hed Hans Peter Christian Hansen) startede sin forretning i 1958, lige overfor i en meget lille pølsevogn foran den lidt tilbagetrukne ejendom i Støden 30.

Den blev senere udvidet til et sted, hvor man skulle et par trin op, og hvor der var plads til flere i et lille aflukke foran serveringsdisken- og så til sidst flyttede den over på den anden side af gaden.

En hel del (lidt ældre) Roskildensere vil ikke mindst huske de berømte "eventyr-hottere" - måske ikke ligefrem et gastronomisk højdepunkt set med nutidens øjne, men ikke desto mindre var det altså muligt at "pynte" en alm. hotdog med to slags sennep, ketchup, ristede og rå løg, rødkål, agurkesalat, remolade - og hvad der ellers stod på hylden den dag.

Det tidligst kendte billede af Roskilde Mejeri er fra 1906.

Lidt pudsigt er det samtidig med stor sandsynlighed det sidste der blev taget af bygningerne til højre - "De Lassenske huse" var købt af den nystiftede "Andelsboligforeningen af 1899" netop i stiftelsesåret med henblik på et byggeri, som dog ikke blev til noget.

Ejendommen fraflyttes i 1906, og må formodes at være nedrevet samme år.

Annoncen fra 1975 fortæller om en tid, hvor antallet af mejeriudsalg og købmandsbutikker i Roskilde stadig var betydeligt.

Samtidig var det muligt at få leveret mælk direkte til døren ved en fast bestilling - og flaskerne stod leveret og klar om morgenen.

Mon ikke der er mange der kan huske, at når mælkeleverancen fandt sted udendørs på de rigtig kolde vintermorgener, så kunne man opleve at mælken/fløden var "vokset op" af flasken, og en fugl havde lavet hul på den tynde alluminiums-kapsel og fået sig en smule morgenmad.

Annoncen fra 1906 taler sit tydelige sprog om, at der også i den tid var focus på kvaliteten på fødevarer - her anbefaler mejeriet "Buddiseret Mælk" - endda kontrolleret af byens dyrlæge von Halle og overlæge Lunding-Smith.

Mon ikke der er tale om et specialprodukt - det er næppe hele produktionen der gennemgår buddiseringsprocessen, men produktet findes altså.

At "Buddisere" betyder ganske enkelt at sterilisere mælken, og der findes flere metoder hertil - danskeren Carl Budde opfandt en af disse metoder, og deraf navnet.

Formålet har ikke mindst været at forlænge mælkens holdbarhed - det var lige et par år før køleskabet vandt indpas.

Fanny Fang skriver i "Jul i Roskilde" 1944 om Støden 17/ Herluf Trolles Stiftelses gård.

Fanny Fang skriver, at det i 1669 blev tilladt stiftelsen at afhænde Herluf Trolles fattigboder og en tilhørende bondegaard.

Det kunne dog godt se ud til at Fanny Fang måske har fejltolket denne information.

På Resens kort fra 1677 er "Herluf Trolles boder"  indtegnet tæt på klosterhusene og klosteret - og det er ikke usandsynligt at det netop er disse ejendomme, der på visse betingelser må sælges af stiftelsen.

Man kan herefter forestille sig at Herluf Trolles Stiftelse for salgssummen erhverver sig både ejendomme i Bredgade til indretning til fattigboliger og dertil gården i Støden 17 ( eller måske bygger en gård på stedet).

Herluf Trolles Stiftelse står som ejer af Støden 17 til omkring år 1800.

I 1817 er værtshusholder Schiønberg registreret som ejer, og i 1820 sælger han til arbejdsmand Claus Andersen, der bygger om i 1823.

Når Fanny Fang skriver, at der så sent som i 1944 fortsat betales arvefæsteafgift til kommunen, giver det egentlig god mening, hvis stiftelsens salg af Støden 17 omkring år 1800 fortsat bliver pålagt en sådan afgift - således som det er beskrevet, at det skete i forbindelse med salget af de oprindelige bygninger ved klosteret omkring 1669.

MEN...MEN... det er en teori og en anden tolkning end den Fanny Fang beskriver.

Resens kort fra 1677 har i andre sammenhænge vist sig at være mangelfuldt, men der ses ikke i den lokalhistoriske litteratur forsøg på at anfægte stiftelsens beliggenhed på tidspunktet.

Det mest sikre der kan siges i denne sag er, at Herluf Trolles stiftelse står som ejer af Støden 17 med to bygninger i 1761, og at den ene er nedrevet i 1791, og først i 1859 kan vi på kortet se, at der igen er to bygninger.

Det er lidt uklart hvordan udtrykket "bygget op fra nyt" i forb. med ombygningen i 1823 skal forstås, når det kædes sammen med oplysningen om at skorstenene er placeret der, hvor der før var åbne ildsteder.

En mulig tolkning kunne være, at fundamentet og måske nogle mure er bevaret i forbindelse med en omfattende renovering, og at man således har bevaret den oprindelige ruminddeling.

En senere ejer har åbenbart også "omdannet" ejendommen, så hvad der måtte være tilbage af den oprindelige Herluf Trolles gaard er meget uvist.

At der har været bebyggelse på adressen Støden 17 rigtig mange år tilbage er uomtvisteligt  - Marmillot's kort viser to bygninger, men i både i 1791 og 1813 er der kun een bygning ved brandtaxationen. Der må senere være bygget en ny , og der er også bygget en tværlænge inden 1859 jfr. Traps kort.