Købmandsgården

Rådhustorvet 5 / Nytorv 2

"Købmandsgården"

(denne side er under udarbejdelse)

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1905

Hjørneejendommen Rådhustorvet 5 / Nytorv 2 er nok den mest ikoniske del af den gamle torvekarrè - dels fordi det nok er den mest fotograferede hjørneejendom i byen fra den tid, og dels fordi bygningen rummer så mange historier om dens beboere og aktiviteterne på stedet.


Facaden med adressen Rådhustorvet 5 udgøres både af den hvide bygning på hjørnet og den lidt højere bygning mod vest med de to relativt store forretningslokaler, men det er tydeligt at de ikke er bygget på samme tid.


Den hvide hjørneejendom er fra omkring 1690.  Ejendommen skiftede ejer i 1688, og få år senere blev den eksisterende facadebygning mod Rådhustorvet nedrevet og en ny bygning med port i den vestlige ende blev opført i hele facadens længde. I denne bygning var der i den østlige ende i mange generationer en købmandsforretning - eller en krambod i tidlige tiders sprogbrug.


Fløjen langs Nytorv med port er bygget i 1823. Her lå tidligere nogle avlsbygninger, som blev fritlagt allerede i 1734/35, da naboejendommen mod øst blev nedrevet for at sikre en (konge)værdig indkørsel til det nyopførte "Kongelige Palæ".


I 1832 blev den vestlige del af facadebygningen med port nedrevet og en ny opført - en anelse højere end bygningen fra 1690, og i samme forbindelse blev der bygget en længe bagud mod nord. En ret så indlysende disposition, da porten mod Rådhustorvet var blevet overflødig, da der fra 1823 havde været port mod Nygade.


Årstallet for billedet kan rimeligt nemt identificeres til omkring 1905, da man dels kan se det store skilt på gavlen mod Nygade, som fortæller at Roskilde Højskoleforening er flyttet ind med "Roskilde Højskolehjem"- og dels ved at en dør i gavlen i samme forbindelse er fjernet.


Roskilde Højskolehjem var sandsynligvis den sidste lejer, der flyttede ind i "Købmandsgården".

Højskolehjemmet var blevet opsagt i sine hidtidige lokaler i ejendommen på det østlige hjørne af Algade og Hestetorvet, hvor der skulle indrettes afholdshotel, og Roskilde Højskoleforening var derfor på udkig efter andre lokaler og annoncerede herom.


Købmand Carl Jensen, som havde sin krambod i "Købmandsgården", blev opmærksom herpå, og han indså at stedet ville være perfekt til højskolehjemmets behov. Det var centralt beliggende - der var plads til en restauration, et par gæsteværelser og en lejlighed til højskolehjemmets værtspar. Der var dertil en gårdsplads og en hestestald.


Det var Roskilde Kommune, der nu ejede bygningerne, og de var helt med på idèen, men som det blev nævnt i den lokale presse, så var det ikke særligt hensynsfuldt i forhold til de to bestående restaurationsvirksomheder i samme ejendom.


Carl Jensen lukkede sin krambod i starten af 1903, og den 27. maj 1903 åbnede højskolehjemmet.


Alle vidste naturligvis at det var "på lånt tid", for en nedrivning var jo besluttet, men det blev til fem år på stedet for højskolehjemmet.  Højskoleforeningen havde da købt familien Borchs købmandsgård i Algade 12, hvor et nyt højskolehjem blev indrettet i åbnet i maj 1908. Det var denne ejendom, som senere udviklede sig til "Hotel Roar".


Højskolehjemmets foredragsarrangementer var rene tilløbsstykker ifølge den lokale presse, og møderummet - som egentlig var to stuer med en dør imellem - blev hurtigt for trangt. Foredragsholderen måtte læne sig til dørkarmen imellem de to stuer og kunne dårligt selv være der.


Løsningen blev at inddrage loftet over hestestalden - et loft som formentlig var et gammelt kornloft. En stor skorsten midt på loftet tog udsynet, og det var sikkert svært at overhøre hestenes naturlige aktiviteter i stueetagen.


Til gengæld var foredragsholderne de bedst tænkelige, og det var ikke mindst højskolefolk der underholdte.

Blandt dem var højskolelærer Thomas Bredsdorff fra Frederiksborg Højskole, og de lokale foreningsfolk var så imponerede over hans engagement og foredrag, at de opfordrede ham til at etablere en egentlig højskole på Roskildeegnen.


Det var så begyndelsen til etableringen af Roskilde Højskole på Frederiksborgvej i Himmelev, og det skete faktisk så hurtigt, og Thomas Bredsdorff kunne holde sin åbningstale på den nybyggede højskole allerede ultimo april 1907.

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - 1906

Der findes så vidt vides ingen billeder af højskolehjemmets aktiviteter, men alene billeder af den skiltning på ejendommen, der fortalte om hjemmets tilstedeværelse. På gavlen mod Nytorv var der et stort skilt med teksten "Roskilde Højskolehjem" og over døren længst mod syd i Nytorv-fløjen stod der "Højskolehjem", ligesom navnet fremgik af teksten på vinduerne i restaurationsdelen ud mod Rådhustorvet.


Billedet af en del af gårdspladsen viser dels porten i fløjen ud til Nytorv, og til venstre i billedet ser man den fløj, der lukkede gårdspladsen af mod nord. Hen over døren med trappen til 1. sal læser man tydeligt "Foredragssal".


Som tidligere beskrevet, var det set med nutidens øjne noget af en tilsnigelse at kalde det gamle pakhusloft for en sal, og adgangsforholdene via den smalle og sikkert mørke trappe har ikke været spændende.  

De sidste lejere i bygningen fra 1832 var en "Barber & Frisør-Stue" v/frisørmester Larsen og Emil Sanders "Hatte og Bundtmager" - forretning.


Emil Sander flyttede efter nedrivningen til Skomagergade 21 i det der dengang blev kaldt "Glarmester Andersens gård".


Til højre for de to forretninger er der dels beboelse og man kan se købmand Carl Jensens krambod.

Lokalhistorisk Arkiv -omkring  1900

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - omkr. 1880

Kramboden på hjørnet lukkede i 1903, og inden da har den formentlig eksisteret en form for krambod i ejendommen helt tilbage til tidligt i 1600'tallet med en lille parantes i  1853/54, hvor der var indrettet boghandel.


På billedet - en typisk Hude opstilling - ser vi bag skranken ejeren i perioden 1868-1885 købmand Carl Madsen, som er ved at gøre et notat i regnskabsbogen, og ved siden af ham ser vi handelsbetjent Carl Jensen, som skulle efterfølge ham som ejer af Rådhustorvet 5 og købmand i kramboden.


Vi støder allerede i 1860 på Carl Jensen, hvor han ifølge folketællingen dette år som 19 årig er handelsbetjent hos den foregående købmand Johan Christian Madsen, som dog "kun" var lejer på stedet.


Det var Carl Jensen der sammen med ejeren af  nr. 1 og 3 isenkræmmer Axel Petersen solgte hele torvekarrèen til kommunen i 1898.

Her vises en del af gårdspladsen med bygninger dels mod syd og den lange længe mod vest.


Det er de bygninger, der blev opført i 1832 - til venstre i billedet bagsiden af facadebygningen mod Rådhustorvet, hvor de sidste lejere inden 1908 var frisør Larsen og hattemager Sander.


Det var her at gårdspladsen havde sin oprindelige indkørsel i den nu nedrevne del af facadebygningen.

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - 1906

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - 1906

Her ses dele af gårdspladsen fra nord mod syd, hvor bygningen i midten er bagsiden af facadebygningen mod Rådhustorvet - den del, der blev bygget omkring 1690.


Længen med porten vender ud til Nytorv, og den blev opført i 1823.

Østlængen fra 1823 mod Nytorv blev oprindeligt anvendt i forbindelse med købmandsdriften. Der blev handlet både en gros og detail, men købmandsdriften undergik forandringer og blev mest til detailhandel i kramboden, og behovet for lagerplads m.v. blev stærkt reduceret.


I stedet blev der indrettet hele to traktørsteder -et på hver side af porten, og det blev her, at de tilrejsende landboere i forbindelse med markedsdagene onsdag og lørdag kunne få sig et måltid mad. Her kunne man få opstaldet sin vogn og hest, og skulle der slås en handel af, var det jo gode omgivelser.


Bemærk til højre i billedet, at man lige aner Børneasylet, som lå ud til Fondens Bro, og man ser den plads og have, der lå mellem Asylet og Nytorv - afskærmet af et plankeværk.


Bemærk også det store "gitterværk" i venstre side - det var på taget af "Flensborgs boghandel" hvorfra byens telefontråde fordelte sig.

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - omkr. 1906

Cafè "Lille Boserup" var at finde til højre for porten, og i 1894 var det den tidligere kelner Blomquist fra Boserup Pavillon'en der bød indenfor.


Siden var det værtshusholder Frederik Christiansen og frue der residerede, og måske er det herfra at lokalhistorikeren Arthur Fang en del år senere fortæller om hvordan den unge Hans Peter Nielsen og hans far blev rimeligt og godt betjent, da sulten meldte sig efter at de havde været på torvet for at sælge et læs tørv.


Anrettet på en stor tallerken fik de al den steg de kunne spise plus sovs og kartofler. Dertil to snapse, et glas hvidtøl og en kop kaffe, og det blev så ialt 40 øre.


Ak ja, prisniveauet har ændret sig, men det er jo også gået en del år siden slutningen af 1800'tallet.

Avisannonce i Roskilde Avis 1894

Roskilde Museum - Louis Jensen - 1908

Den lokale kunstner Louis Jensen blev nok den sidste, som i maleriform gengav stemningen "lige før lukketid" i bogstaveligste forstand.


Der er stadig liv i bygningen - både i Højskolehjemmet på hjørnet, og hos de to restauratører langs Nytorv.


I den dunkle belysning fremtræder bygningerne på bedste måde - men i dagslys lod det sig ikke skjule at bygninger var ældede og slet vedligeholdte, og kort tid efter var karrèen en saga blot.

Nærmest samtidigt omkring 1850'erne boede 2 personer i "Købmandsgården", som hver på deres måde skulle sætte deres præg på historien, og det var boghandler Otto Wroblewski og den unge Louis Pio.

Otto B. Wroblewski var boghandler, men også meget mere.  Han skal vise sig at være en fremsynet forretningsmand, som forstod at gribe tidens muligheder med bl.a. salg af såkaldt "2. klasses litteratur" - papirvarer, tapetpapir o.s.v., og han udvikler i tiden efter sit ophold i Roskilde en forretning i København med standardformularer,  f.eks. gældsbreve, pantebreve, tinglysningsformularer, veksler o.s.v, o.s.v.


Han skriver sine erindringer om bl.a. sin tid i Roskilde, som sønnen ( med samme navn) udgiver efter hans død, og man skal ikke læse megen lokalhistorisk litteratur før man forstår, at han i den grad har sat sig sine spor i lokalhistorien.


Han etablerer sig i den gamle krambod i 1853, men allerede året efter flytter han over på den anden side af Nytorv til tobaksforhandler Bangs nyopførte ejendom ( som med nutidens gadenumre ville ha' haft adressen Stændertorvet 7). Ejendommen blev indrettet til boghandel m.v. i stueetagen i den sydlige del.


Det vides ikke hvorfor Wroblewski flyttede så hurtigt, men det har næppe været uinteressant at flytte ind i en helt nybygget ejendom i stedet for den gamle ejendom fra 1690. Alligevel flyttede Wroblewski fra byen allerede i 1858, hvorefter Ferdn. Bang ombyggede facaden og inddrog butikken til beboelse.


Lokalhistorikeren Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" 1953 skrevet en fyldig artikel om Wroblewskis bog med egne kommentarer og tilføjelser. En ikke helt uvæsentlig oplysning skulle være det faktum, at Wroblewski først skrev sine erindringer omkring 50 år efter at han fraflyttede byen, så man må sige at hukommelsen om de mange detaljer er imponerende. Du kan læse Fanny Fangs artikel her

Otto B. Wroblewski 

"5 år i Roskilde" fortæller om Wroblewski's etablering i Roskilde på helt bar bund - om byrådets helhjertede forsøg på "benspænd" i flere omgange - en rørende historie om hans tragiske første ægteskab - om et møntfund på hans nye bopæl - om byens sociale liv og noget om byens borgerskab og kendte profiler, og et par originaler, som åbenbart fortjente omtale.


En øjenvidneberetning, som alle med et forudgående kendskab til byens historie i 1800-1900 tallet vil fryde sig over - og som alle andre med interesse for byens historie kan betragte som en god indgangsnøgle.


"5 år i Roskilde" er en lokalhistorisk perle, som mange henviser til, men som knapt så mange har læst, men hvis du trykker her, får du hele historien.


Louis Pio - portrætfoto ca. 1875

Louis Pio blev født i Roskilde, og i muren på den ejendom, som nu har erstattet Pio's fødested, er indsat en mindeplade for Louis Pio. Hans senere liv og levned foregik andre steder end i Roskilde, så en "rigtig" lokalhistorisk skikkelse er han ikke.


Hans fulde navn var Louis Albert Francois Pio, og han var søn af en officer, og  født i Store Gråbrødrestræde 21 i 1841, og han døde i Chicago i 1894.


Han boede dog kun kort tid i Store Gråbrødrestræde, for det kan konstateres, at han ved folketællingen i 1845 - altså 4 år gammel - boede i Algade 3. De første barndomsminder lille Louis havde fra Roskilde, knytter sig derfor nok til bopælen Algade 3.

Allerede ved folketællingen i 1850 kan vi se, at familien Pio er flyttet videre til hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet - altså det vi i denne sammenhæng kalder "Købmandsgården".


Han var i en periode ansat i det danske postvæsen, og der eksisterer den myte, at det var ham der opfandt den postkasse, som kunne tømmes i bunden, og dermed skaberen af det vi i dag kender som "den røde postkasse".


Sandheden er ifølge ENIGMA - Museet for Post, tele og kommunikation - at Loius Pio blandt flere andre fremsatte forslag til en mere sikker måde at tømme postkasserne på, men at det var et andet forslag der blev benyttet.


Hans politiske indsat var mildest talt ikke velset af datidens magthavere, og han fik da også en dom på 5 års fængsel for sin medvirken til det, der senere blev kaldt "slaget på Fælleden" - et protestmøde i 1872 til støtte for murersvendenes kamp for en kortere arbejdstid.


Han blev dog løsladt i april 1875 og gennemførte i juni 1876 den første socialdemokratiske partikongres med vedtagelse af det første partiprogram ’Gimle-programmet’. Det krævede bl.a. valgret til kvinder og moderne sociale reformer.


I 1877 udvandrede han til USA - ikke mindst efter trusler fra myndighederne om nye straffe - men også grundet interne stridigheder i partiet.


Du kan her læse en publikation fra arbejdermuseet om Louis Pio's liv  -  og her kan du læse hvordan Socialdemokratiet omtaler ham, som betragtes som partiets grundlægger.


Lokalhistorikeren cand.mag. Per Steenholdt har i ugeavisen Paperboy i maj 2018 fortalt mere om Louis Pio og hans familie - læs artiklen her




Lokalhistorisk Arkiv -foto Kr. Hude -  omkr. 1900

Torvet som det tog sig ud fra 1823 og frem til Roskilde Højskolehjem flyttede ind på hjørnet i 1903. Det er en solrig formiddag med torvehandel - dog ikke en af de helt store, og foran den østlige længe på Nytorv var det en tradition, at de handlende med kød og fisk havde deres små boder. På pladsen foran det gamle Rådhus blev der primært solgt grøntsager og frugt, og naturligvis også mange andre varer til husholdningen.

"Købmandsgårdens" østfløj fik sit kendte udseende i 1823 - det udseende vi kender fra så mange torvebilleder fra sidst i 1800'tallet og frem til 1908.


Hvordan det har set ud inden da ved vi ikke præcist, men vi ved at man i 1734/35 nedrev de bygninger, som lå mellem porten ind til det nybyggede "Kongelige Palæ" og frem til Rådhustorvet, og dermed fik etableret "Nygade" også kaldet "Palægade".


Ejeren af "Købmandsgården" har sikkert draget et lettelsens suk da han forstod, at det alene var naboejendommen, der må bære prisen for at skabe en værdig indkørsel til Palæet. 


Det har nu på en måde været lidt småt med værdigheden, for nedrivningen har bragt "Købmandsgårdens" bagbygninger fra 1600'tallet til syne, og de har jo ikke været til pynt, men har været indrettet til praktiske formål i forbindelse med landbrug og dyrehold. En gammel rejsestald og avlsbygninger incl. en svinesti og en mødding var det syn som majestæten og andet godtfolk havde som udsigt ved kørsel til og fra Palæet.

Der skulle gå næsten 90 år før avlsbygninger m.m. blev erstattet af en ny og mere præsentabel østfløj.


Tegningen viser situationen i perioden mellem 1823 og 1835. Det ved vi fordi man til højre på tegningen kan se en bygning, som undgik nedrivning i 1734/35, men som blev købt af Roskilde Kommune i 1835 og nedrevet - og dermed var Nytorv skabt. 


Lokalhistorisk arkiv - ukendt dato og kunstner

Der har indlysende nok været mange ejere af en ejendom, hvis tidligste dele stammede helt tilbage fra 1690.

I 2021 har lokalhistorikeren cand.mag. Per Steenholdt gennemgået skødeprotokoller, brandtakseringer og folketællinger fra perioden, og konstateret følgende rækkefølge:


1898-1908   Roskilde Kommune, som erhvervede ejendommen for privat indsamlede midler med henblik på            nedrivning.


1885-1898   købmand Carl Jensen, der allerede som 17 årig var "handelsbetjent" hos købmand Johan Christian Madsen, der var lejer hos  enkefru Frandsen. Carl Jensen fortsatte hos Carl Madsen og blev altså til sidst selv ejer.


1868-1885   købmand Carl Madsen


1856-1868   enkefru Frandsen


1844-1856   gæstgiver Frederik Frandsen


1837-1844   købmand Frederik Wilhelm Møller ( som går fallit i 1844, hvor der tvangssælges på auktion)


1832-1837   købmand Peder Sommer Lindhardt


1803-1832   købmand Wilstrup


1793-1803   købmand Jens Obel  - køber af sin svigerfader Henning Struck (enken) og svoger organist Struck


1755-1793   tobaksspinder Henning Struck, som i 1763 tilkøber nogle avlsbygninger m.v. nordøst for hovedejendommen


1752-1755   købmand Peder Kornerup - køber hovedejendommen undtaget nogle avlsbygninger m.v. mod nordøst


   ?    -1752   amtsforvalter Rasmus Fugl - som ved salget beholder nogle avlsbygninger m.v. mod nordøst


1688              ukendt ejer, som køber af boet efter borgmester Bernt Meier

Når man ser på rækken af ejere gennem tiderne må det konstateres, at det er de tidligste ejere fra før 1803 der for alvor har skrevet deres navne ind i den lokale historie og dermed lokallitteraturen.

Den eneste undtagelse er nok købmand Carl Madsen, som var medlem af byrådet, og som sammen med agent O.H. Schmeltz bidrog økonomisk til opførelsen af det "nye" rådhus, som kunne tages i brug i 1884.


I det følgende fortælles lidt om de tidligste ejere :