Hvis man ser bort fra facadeskiltet, kunne dette billede fra 1997 såmænd lige så godt være taget i dag.

Det er også ret sandsynligt, at det forlængst er gået i glemmebogen, at den del af bygningen, som ligger til højre for trappeopgangen med nr. 13 først kom til i 1969/1970.

En avisannonce fra 1985 vidner dels om en periode, hvor der stod FAVØR på facadeskiltene - og en svunden tid med et andet prisniveau.

Det ser ud til at ejendommen i 1939 har fået en ny facade, og at billedet er taget lige før der er opsat facade/navneskilt.

Længere mod vest ser vi nr. 13 med en p.t. ukendt forretning som siden skulle blive Lehmann Wengs slagterforretning - og så 15a med boghandler Henrik Jensen

Der annonceres i Roskilde Dagblad onsdag den 30. august 1939, hvorefter det kan konstateres, at HAMI Kafferestaurant åbner fredag den 1. september 1939.

Kaffekomplet for en krone, og mulighed for at komme i en aflukket telefonboks - ja det var andre tider.

Ostermann's Manufacturhandel var i mange år en karakteristisk del af bybilledet i Skomagergade.

Grundlagt 1860 jfr. facadeskiltet, men billederne er taget efter 1874, da naboen Roskilde Tidende først startede sit virke der.

Billedet fra omkring 1910 viser, at der er skiftet facade efter 1907. Denne type facade med glasskilte ses flere steder - Schmidts konditori i Algade 15 får en sådan facade i 1914, og Monopol lidt længere ned ad Skomagergade får også dette karakteristiske udseende, da der åbnes i 1923.

Dateringen af billedet med brolæggerne kan med rimelig stor sandsynlighed fastlægges til 1893. Den firemandsbetjente "brolæggerjomfru" har en tydelig påskrift 19/9 93 -

Bygningen bag brolæggerne er tydeligvis den ombyggede udgave af Ostermann.

Boghandler Bent Flensborg har udgivet billedet fra 1907 som postkort, og han har i den forbindelse skrevet : "Lise Nørgaard har fortalt mig, at det nok mest var den, der var model til "Damernes Magasin" i "Matador"

I 2017 skriver cand.mag. Per Steenholdt en kort artikel i avisen "Paperboy" om Ludvig Ostermann, Damernes Magasin og privatboligen på Weysegangen 4.

Du kan læse artiklen her

Et lille kuriosum: På de to øverste billeder ser man tydeligt - i hvert fald i forstørrelse - at der lige under flagstangen på husfacaden står No 18. uagtet at det er nr. 11 og ligger blandt de ulige numre.

Forklaringen er den, at man formentlig helt op i 1890'erne i visse tilfælde har benyttet ejendommens matrikelnummer som identifikation.

Ejendommen i nr. 11 havde matrikelnummer 18, men ved folketællingen i 1890 kan man se at der er skiftet matrikelnummer for hele gaderækken, og nr. 11 har nu matrikelnummer 247.

Professor og lokalhistoriker Jakob Kornerup har på sit kort over "Roskilde i ældre tider" indtegnet "Puggepølsestræde" som går mellem Ringstedgade og ud i et unavngivet stræde mellem Skomagergade og Bredgade. Et sådant stræde kunne bestemt give god mening, men her kan senere byggeri i Bredgade eller andre forhold ha' blokeret for strædet, og kombineret med det nedlagte "Puggepølsestræde", ville resultatet logisk nok blive et lille stræde ind fra Skomagergade som endte blindt.

Du kan se hele Kornerups kort her

Desværre skriver Kornerup i sine tekster ikke mere om "Puggepølsestræde" eller det unavngivne stræde.

Det gamle strædes udmunding i Skomagergade lader sig meget præcist identificere til det nutidige Skomagergade 11.

Ejendommen med grundtakst nr. 153 er en nybygning med 5 fag til gaden fra lige efter 1735, hvor en stor brand lagde området øde.

Ejendommen købes på tvangsauktion i 1739 af rådmand Anders Rasmussen Lange, og det nævnes i skødet, at matriklen mod øst støder op til "byens endeløse Stræde".

Rådmanden videresælger allerede i 1740 til skomagermester Philip Hotzmann, men nu fremgår det af skødet, at "byens endeløse Stræde" var nedlagt, og man må så formode at arealet så er blevet en del af matr. nr. 154 - som pudsigt nok også var ejet af rådmanden !!  Rådmanden var en af byens helt store ejendomsbesiddere og indflydelsesrige mænd, så det har nok hjulpet den endelige afvikling af "byens endeløse Stræde" på vej.

På udsnittet af Ehlers kort fra 1791 kan man se, at husrækken netop her har været brudt og givet plads til det lille stræde, som måske har været der helt tilbage fra 1100'tallet.

Da Hendrik Behrmann i 1832 skriver sit stor værk om Roskilde, er en stor del heraf et kort med noter - herunder noter om "Puggepølsestræde" (21), og "Byens Endeløse Stræde" (19).

Når man læser begge noter giver det (nogenlunde) god mening, men det står ikke krystalklart, hvorfor "Byens Endeløse Stræde" er navngivet som det er. (se nedenfor)

Det kan ha' været en del af udfordringen for Behrmann at skulle vise og forklare to forskellige tidsaldre på samme kort.

Som det fremgår af kortet - som er en sammenfletning af kortet fra 1832 med et nutidigt kort - er Berhmanns kort ikke helt korrekt, men det er nu ikke mange meter galt.

Du kan selv kombinere kortene her

Lidt pudsigt at der i 1966 - ca. 125 år efter at "det Endeløse Stræde" blev nedlagt, blev etableret en ny gennemgang - "Passagen" -  til de bagvedliggende arealer nærmest samme sted.

Frem til omkring 1966 var der en slagterforretning i nr. 13. I den sidste tid var det slagtermester Lehmann Weng.

Mange år tidligere var der i stueetagen i Skomagergade 13  salg af beklædningsgenstande - først var det primært herreekvipering, men siden specialiserede forretningen sig med børnetøj.

På billedet ser man til venstre for Christine Erbes forretning indgangen til baghusets virksomhed "Jensen - Salteri og Røgeri", og til højre i nr. 15A er på tidspunktet Chr. Harnacks lædervareforretning.

Billedet kan dateres til tiden mellem 1904, hvor Lædervareforretningen etableres i nr. 15A, og 1917, hvor boghandler Henrik Jensen flytter ind i lokalerne.

Det forekommer sandsynligt at billedet er taget omkring 1916 til brug for udgivelsen af "Danske byer og deres mænd" i 1917

Der findes kun yderst sparsomt billedmateriale fra Skomagergade 13.

Der er så vidt vides kun to billeder af hele facaden ( fra tiden lige før 1966 og et fra omkring 1917), og så et Hude-foto af baghuset, hvor der var salteri og røgeri.

Det var mange år før køleskabet og dybfryseren blev opfundet, så behovet for at kunne langtidsopbevare diverse fødevarer var absolut en nødvendig ting, så mange Roskildensere har sikkert haft deres gang ind til baghuset i nr. 13

Baghuset var som det kan ses i 2 plan  - lyst kalket og med tegltag og en trappe op til det, der sikkert har været alm. beboelse.

Under halvtaget til venstre side er røgvarerne blevet hængt ud til afsvaling - og mon ikke den stor runde tønde er fyldt med salt !

Både forhus og baghus blev nedrevet i 1966, da den nye forretningsejendom skulle bygges.

I 1848 erhverver hattemager Johan Jacob Pætges ( 1808-1871) ejendommen, og man må formode at han har haft sin hattemagervirksomhed i stueetagen ud mod Skomagergade.

Pætges drev sin virksomhed på stedet frem til sin død i 1871.

Som det fremgår af en annonce fra 1856, etablerer han det år en røgeri- og salterivirksomhed i baggården - en virksomhed som stadig var kørende i 1916 og sikkert også længere.

Johan Jacob Pætges og hans bror skomager Joseph Frederik Pætges (1809-1876), som drev sin skomagervirksomhed i Algade 36, var et par absolut kendte profiler i byen.

Hattemageren og røgeriejeren var også byens torvemester i mange år, og dertil var han politibetjent og medlem af borgervæbningen.

Skomageren havde ikke mindre travlt som oldermand for skomagerlauget fra 1840-1868, tambourmajor i borgervæbningen, bedemand og medlem af ligbærerlauget, formand for fugleskydningsforeningen fra 1861-1876, og dertil festarrangør ved klubballer og forsanger ved mange fester.

De var ud af en større søskendeflok på 8-9 stykker opvokset i København, og vi ved at yderligere en yngre bror - Anton Pætges - lagde vejen forbi Roskilde, idet han som skuespiller medvirkede ved en forestilling på hotel Prindsen i 1850 - og den mest kendte af søskendeflokken var såmænd skuespillerinden Johanne Louise Heiberg, der dog så vidt vides ikke plejede omgang med brødrene i Roskilde.

Lokalhistorikeren Eva Tønnesen har i sin bog om "Gæve og grumme mænd i Roskilde" ( årbog 2018 for Historisk Samfund for Roskilde Amt) skrevet ganske underholdende om de to Pætges-brødre.

Du kan læse artiklen her

Der findes ganske mange eksempler på at forretningerne i byens hovedgade holdt flyttedag, når mere attraktive lokaler blev ledige. Det gjorde sig også gældende for Henrik Jensens boghandel, som må ha' haft trange kår i Skomagergade 9 - men til gengæld fandt lokaler i nr. 15A, som gjorde fyldest fra oktober 1917 og helt frem til 1968.

Indtil 1904 fremstod ejendommen som en beboelsesejendom med høj kælder, og er let genkendelig i forhold til den ombygning der må ha' fundet sted dette år, hvor læderhandler Pfeiffer ser ud til at ha' etableret sig.

Det er næppe den oprindelige ejendom fra lige omkring 1738 vi ser - så vi kender ikke umiddelbart udseendet af den østlige fløj, som blev tilføjet til naboejendommen nr. 15B - Hamborger Herberg.

Grunden har formentlig været en brandtomt, og fristende for ejeren af Hamborger Herberg, som på den måde fik tilført god gårdsplads, og kunne tilbyde fælles indgang til denne.

Ejendommen på billedet er således sandsynligvis opført senere. Aftegningen af et skilt ved kældernedgangen antyder, at der tidligere har været en form for forretning i kældereren, og Fanny Fang fortæller da også i 1934, at der var indrettet værtshus her "helt op til vores tid".

Det er interessant at se en smule af nr. 13, hvor Christine Erbe drev sin forretning med børnetøj.

Til højre aner man lige skiltningen med Gl. Postgaards gårdsplads og staldrum.

På billedet af Christine Erbes facade ser man omvendt en smule af nr. 15 - lige præcis nok til at man kan se postkassen.

Så sent som i 1964 kunne man i porten ind til gården bag nr.15A og 15B se "beviset" på at de to ejendomme har en fælles fortid. I porten ser man her til venstre tre trappetrin, som kun kan ha' ført op til en dør ind til nr. 15A