Skomagergade 28

Skomagergade 28


foto KB 2022

Skomagergade 28 er en blandet erhvervs- og beboelsesejendom i 2 etager  med udnyttet tagetage

Ejendommen strækker sig bag om naboen mod vest i nr. 30 og har udkørsel og yderligere bygninger i Karen Olsdatter Stræde 4.


Der er i ejendommen 3 erhvervslejemål og 7 boliger.


Ejendommen har siden 1893 og i fire generationer været i Holmbom-slægtens eje.


Siden 1974 har Holmbom-slægten også ejet naboen nr. 30 med 2 erhvervslejemål og en bolig, hvilket ikke mindst i det indre gårdmiljø er tydeligt f.s.v. angår farvevalg. Til gengæld fremtræder nr. 30  - meget prisværdigt - fortsat som en selvstændig matrikel, som adskiller sig fra nr. 28, hvilket bidrager fint til den ønskelige variation i bebyggelsen i den gamle hovedgade.


I dag finder vi CREAM/GASTRO i forretningslokalerne mod Skomagergade - en forretning som har specialiseret sig i diverse køkkenudstyr, sengetøj og artikler til badeværelset.

I Karen Olsdatter Stræde finder vi (2022) i 4A "Tea:licios Cafè" og i 4B secondhand-tøjforretningen "Det kollektive Klædeskab". 


Ejendommen kan skrives tilbage til sidste halvdel af 1730'erne.  Bebyggelsen før da nedbrændte i forbindelse med den store brand i 1735, som lagde stor dele af byen og Skomagergade øde.

Ejeren fik en begrænset forsikringssum udbetalt, og han har sandsynligvis -  ligesom en række andre med ejendomme i Skomagergade -  genopført en lidt mere beskeden ejendom i et plan med en kvist. Denne type huse blev siden kaldt "Ildebrandshuse". 


Det var almindeligt, at disse beskedne ejendomme siden fik tilført en yderligere etage - ofte med udnyttet tagetage - ligesom der blev opført nye bagbygninger i takt med at der var økonomisk basis herfor. Dette var også tilfældet for Skomagergade 28, som i øvrigt gennem årene har gennemgået ganske mange ombygninger, og den "officielle" dåbsattest (BBR-registreringen) for den primære del af den gamle ejendom er noteret til 1880. 



Gården bag Skomagergade 28 - foto KB 2022

Karen Olsdatter Stræde 4A og 4B - - foto KB 2022


Tina Holmbom ( f.1961) er i dag ejer af hele bygningskomplekset Skomagergade 28 og 30 og indehaver af forretningen CREAM/GASTRO.


I 2022 fortæller hun: " Det var min oldefar der købte nr. 28 i 1893, og han havde sin malermestervirksomhed i en bagbygning, så jeg er dermed den 4 generation på stedet. Den isenkræmmerbutik, som skulle blive så kendt i byen, blev etableret af min farfar Albert Holmbom i 1920, og den gik siden videre til min far Kaj Holmbom.  Jeg har deltaget i forretningens drift siden mine helt unge år, hvor jeg tydeligt husker at jeg var med til at pakke søm og skruer allerede i 5-års alderen. Jeg gik til hånde som teenager, og som lidt mere voksen blev jeg ansat, og var i 1980'erne leder af isenkræmmerbutikken.  Der kom dog et tidspunkt, hvor trangen til at prøve noget andet end at arbejde i min fars butik meldte sig, og jeg arbejdede med salg hos Braun og Rosti og som indkøber hos Norling bo og Magasin. Jeg har nok arvet min fars købmandsgen, så drømmen var alligevel at få min egen butik, og i 2003 tog jeg springet og åbnede CREAM i Algade 34 med bl.a. puder, dyner og andet boligudstyr.

Den gamle isenkræmmerbutik i Skomagergade var lukket i 1993 og udlejet til en forretning med modetøj, men i 2009 blev lejemålet ledigt, og igen tog jeg en dyb indånding og flyttede og  indrettede en meget større forretning end tidligere. I 2012 udvidede jeg med GASTRO på 1. sal, men efter en mindre arealudvidelse er hele varesortimentet nu samlet i stueetagen, og 1. sal er indrettet til boligformål"

Tina Holmbom

Da Kai Holmbom i 1993 beslutter sig for at nedtrappe sine aktiviteter og koncentrere sig om sin forretning "Holmbom Sport" i Karen Olsdatter Stræde, ophører driften af den gamle isenkræmmerforretning, og lokalet udlejes til tøj-modefirmaet "Cocktail", som senere og frem til 2009 afløses af en tilsvarende forretning med navnet "B-young". 

1967 - Lokalhistorisk Arkiv

Isenkræmmerforretningen havde Holmbom-navnet på facaden fra 1920 til 1993.


Varesortimentet var helt fra starten ganske omfattende, og det udviklede sig yderligere gennem årene.


Som det fremgår af billedet fra 1967, var der vel næppe den vare, som ikke kunne erhverves hos Holmbom. Glas, porcelæn, køkkenudstyr, værktøj, søm, skruer og beslag, haveredskaber, barnevogne, sportsudstyr o.s.v., o.s.v.


Pladsen blev efterhånden meget trang, så Kaj Holmbom besluttede sig for i 1971/72 at bygge en ny ejendom i Skomagergade 5-7 til store dele af varesortimentet, medens glas og porcelænsvarererne fortsat var at finde i Skomagergade. Det skulle vise sig opsplitningen af forretningen var en begrænset succes, så allerede i 1973 blev et lidt reduceret varesortiment igen samlet i Skomagergade 28.


I 1979 blev "Holmbom Sport" åbnet i Karen Olsdatter Stræde, så denne del af varesortimentet i den "gamle" butik. holdt flyttedag.

Isenkræmmer Kaj Holmbom (1928-2005) var beskæftiget i isenkræmmerforretningen i perioden fra sidst i 1940'erne til 1993.

Han blev uddannet hos isenkræmmer Bjørn i Holbæk, og startede derefter i sin fars forretning. I 1953 blev han medindehaver, og i 1966 ene-indehaver efter at forældrene var gået bort i hhv. 1965 og 1966.


Kaj Holmbom var ikke bange for at afprøve nye muligheder.

I 1968  købte han forretningen "Schmeltz Eftf." på Stændertorvet 6 af sin farbroder Ejnar Holmbom, og i naboejendommen nr. 30 - som Kaj Holmbom havde købt i 1974 - blev i 1979 åbnet en lædervareforretning. 


Også i 1979 blev det besluttet at etablere en selvstændig forretning med sportsudstyr m.v. - og det kunne gøres i egen ejendom på adressen Karen Olsdatterstræde 4, hvor en mindre udvidelse af ejendommen skabte den fornødne plads.


I 1993 -  i en alder af 65 år -  besluttede han sig for at afvikle og trappe ned og alene koncentrere sig om "Holbom Sport" et par år endnu frem til 1996.

Kaj Holmbom

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - starten af 1950'erne

På luftfotoet fra starten af 1950'erne kan vi se, at der stadig er to forretninger i facaden mod Skomagergade. I forstørrelse er det synligt, at der er to indgangspartier.


Man ser også, at bygningen mellem Karen Olsdatterstræde 4 og 6 ( oprindeligt Holmbom Sport's udvidelse) endnu ikke opført.

Lokalhistorisk arkiv - ukendt datering - måske sidst i 1930'erne

Ombygning 1935 - billede tilhører Tins Holmbom

I 1935 blev bygningens østlige del ombygget og 1. salen herover inddraget i isenkræmmerforretningen. Mange, mange kunder og ansatte har siden da bevæget sig op og ned ad trappen til 1.sal - indtil 2017, hvor en ny ombygning igen gjorde 1. salen til privatbolig.


 omkring 1935 efter ombygningen - billede tilhører Tina Holmbom

På billedet af dele af det nybyggede forretningslokale på 1. sal ser man ejeren Albert Holmbom og det ganske imponerende udvalg af porcelæn.  I loftet et tilsvarende udvalg af lamper.


I baggrunden ser man trappen til loftsetagen.

Isenkræmmer Albert Holmbom ( 1892-1965) etablerede sin forretning i faderens ejendom i 1920 i ganske beskedne rammer på omkring 25 m2 i stueplan - og den udviklede sig til en forretning med nye bagbygninger og facade til Skomagergade i hele ejendommens bredde og en delvis inddragelse af 1. salen til forretningen.


I starten var der en ganske lille naboforretning i ejendommens østende, men den blev nogle år senere inddraget i isenkræmmerforretningen.


Albert Holmbom var ud af en søskendeflok på 9, hvoraf de 6 nåede at blive voksne, og flere fik sat deres præg på byen på hver deres måde. Søstrene Elna og Emmy var involveret i driften af lingeriforretningen "Elna Holmbom", broderen Axel blev en kendt murermester på Knudsvej 5, og dertil faglærer på Teknisk Skole. Den anden broder Ejnar var manufakturuddannet og var i en periode indehaver af "Elna Holmbom" og siden ejer af "Schmeltz Eftf." på Stændertorvet 6.


De var børn af malermester Harald Holmbom (f. 1855) som erhvervede Skomagergade 28 i 1893, og han drev sin malermesterforretning fra ejendommens bagbygning, hvor 1. salen var udlejet til snedkerværksted. 

At der har været detailforretninger i et eller andet omfang i ejendommen inden Albert Holmbom købte den er ganske sikkert, men vi har begrænset viden om deres virke. Dog ved vi at der har været en fiskeforretning på købstidspunktet i bagbygningen med adgang fra Karen Olsdatter Stræde.

Albert  Holmbom

omkring 1930 - før og efter udskiftning af facadeskilt -  billeder  tilhører Tina Holmbom

De to næsten identiske billeder afslører ikke andet end at Holmbom på et tidspunkt - efter 1929 og inden 1935 - har fået nyt  facadeskilt og en ny hoveddør. Man må konstatere, at det åbenbart var traditionen, at så meget som muligt af varesortimentet skulle vises i vinduerne - og man må spørge sig selv om man overhovedet skiftede vinduesudstilling med mellemrum, eller bare gjorde plads til en ny vare hvis en anden blev solgt ?

Maj 1929 - Lokalhistorisk Arkiv

Billedet fra maj 1929 viser hele husrækken fra Skomagergade 22-30 - og billedet er taget umiddelbart før nr. 24 "Løytveds ejendom" blev revet ned.

"Monopol" er stadig nabo til Holmboms ejendom - men efter nedrivningen af nr. 24 blev opført en ny ejendom, hvortil "Monopol" flyttede.

I 1920 åbnede Albert Holmbom sin isenkræmmerforretning i den østlige ende af faderens ejendom.


På billedet ses Albert Holmbom i døren til sin nye forretning.


Bemærk at der til højre fortsat findes

"A. P. Andersens skotøjsforretning", som dog efter nogle få år blev nedlagt, og Holmboms forretning udvidet. 

1920 - Billede tilhører Tina Holmbom

1935 - udsnit af billede tilhørende Tina Holmbom

Allerede omkring 1916 åbner Elna Holmbom - Albert Holmboms storesøster - en lingeriforretning i sin fars ejendom i den vestlige ende. Om det er en bestående forretning der overtages, eller om der er tale om en nyetablering ved vi ikke. Så sent som 31. marts 1915 annonceres der for K. Landers Handskeforretning med samme adresse, men der eksisterer også den mulighed, at handskeforretningen holder til i den østlige del af ejendommen - der hvor vi i 1920 kan se at der findes en skotøjsforretning.


Elna dør desværre i en ung alder kun 35 år gammel, og den manufakturuddannede lillebror Ejnar Holmbom overtager ejerskabet i 1920. Det forekommer sandsynligt, at Ejnars anden storesøster Emmy har deltaget i driften, for da Ejnar i 1926 køber "Schmeltz Eftf." på Stændertorvet 6, er det Emmy der overtager den fortsatte drift i Skomagergade.


Det er lidt uklart hvor længe forretningen eksisterer, men sandsynligvis til et tidspunkt i første halvdel af 1950'erne, og det er jo en kendsgerning, at Holmboms isenkræmmerforretning ender med at fylde hele facaden mod Skomagergade.

Erna og Albert Holmbom havde en ganske iøjnefaldende skiltning på gavlen af Sankt Ols Gade 19 og Provstestrædet.


Placeringen var bestemt ikke et tilfælde, for denne ejendom tilhørte deres farfar malermester Jens P. Holmbom.


I dag ligger "Duebrødrehus" på hjørnet, og dateringen af billedet er givet, fordi ejendommen på det modsatte hjørne blev nedrevet omkring 1927.


Også Jens P. Holmbom og fru Karen Sophie havde en stor børneflok på 8.


Der knytter sig en lille detalje til Harald Holmboms barndomshjem og familieliv, for ved folketællingen i 1870 findes der ingen Harald på stedet.  Harald er da kun 15 år gammel, så mon han ikke han har fået en plads som malerlærling, og som det var sædvanligt på det tidspunkt var flyttet til sin mesters ejendom.


Han havde sikkert gerne taget en læreplads hos sin far, men der havde hans storebror Ludvig allerede fået pladsen, og der var nok grænser for hvor mange lærlinge der kunne være.

Ved folketællingen 10 år senere i 1880 bor begge drengene i Sankt Olsgade.

Et lille sidespring: malermester Jens P. Holmboms ejendom havde en lidt speciel historie, idet det frem til omkring 1852 fungerede som en konsumtionsbod - også kaldet en accisebod eller et bomhus. Fra 1671 blev der indført en afgift på de varer der blev ført ind til byen, og det skete ved byens store indfaldsveje ved Røde Port, Hersegade, Ringstedgade, Sankt Olsgade og Maglekilde.

Som det ses på tegningen fra 1835 - set fra nordsiden af Riemors Møllesø - var der simpelthen en bom, som kun kunne passeres når man havde været en tur inde i "kontoret" og betale afgift. 

i 1920'erne før 1927 - Lokalhistorisk Arkiv

Det kongelige Bibliotek - tegning 1835

Ved folketællingen i både 1911 og 1916 finder vi en familie, hvor fruen i huset - Anna Marie Egeberg - er selverhvervende med en kemisk tøjrensningsanstalt. Familien, hvor manden Gutson Egeberg er rejsefotograf,  er flyttet til byen i 1908, og allerede i 1909 ser vi at fru Egeberg annoncerer med tøjrensning og farvning af tøj , men det var fra starten i Skomagergade 24. Familien bor ikke privat på denne adresse, så det er nærliggende at antage, at tøjrensningen sker i et lokale i baggården til nr. 24.

Det er meget svært at forestille sig fru Egeberg sidde på 1. sal af nr. 28 i 1911 og nogle år frem med "den lille kemiker" - enhver der har været i nærheden af en sådan rensningsvirksomhed vil vide, at lugtscenerne er betydelige. 

Det er måske sådan, at virksomheden fortsat er i nr. 24, men at fru Egeberg blot har fået lidt kortere til arbejdet - men det er blot en tanke - der findes sikkert andre muligheder - f. eks. at virksomheden er flyttet til baggården i nr. 28, men her var så vidt vides fyldt godt op med malerforretning og snedkervirksomhed.


Roskilde Avis, 10- marts 1911

19. oktober 1905 - Roskilde Dagblad

I 1905 kunne man finde byens billigste bogbinderi på 1. tv., hvor Evald Sørensen boede med sin kone og fire børn - og som altså også har fundet plads til at indrette en sikkert meget beskeden håndværksvirksomhed.

I folketællingen fra 1906 er hans erhverv også noteret som bogbinder, men med den tilføjelse, at han også havde et job som garderobeforvalter.

Man må formode, at det har været i forbindelse med et af byens forlystelsesetablissementer, men om det har været f.eks. på Trægården, Prindsen, Fjordvilla eller et helt fjerde sted for vi næppe nogensinde opklaret.

Folketællingen afslører også at Evald Sørensen og fru Adolfine var hhv. 72 og 73 år gamle, så det ser ud til at de er blevet gift i en sen alder, og nu formentlig må kæmpe lidt for at holde sammen på økonomien - dog er der en hjemmeboende søn på 33 med job som typograf, så mon ikke han kan hjælpe til.


tegning fra ca. 1865 Lokalhistorisk Arkiv

Da malermester Harald Holmbom køber ejendommen i 1893, kan den meget vel ha' haft samme udseende som i 1865.


På tegningen ser vi yderst til venstre Skomagergade 32 og 30, og imellem dem er Karen Olsdatter Stræde, hvorfra en hestevogn er på vej ud på hovedgaden. Så kommer nr. 28, hvor det ikke står helt klart om det er en privatbolig i den vestlige del, men helt tydeligt er det et butikslokale i den østlige del.


I den næste ejendom Skomagergade 26 er der slet ikke tvivl, for her var der en købmands- og galanteriforretning på tidspunktet.

Lokalhistorikeren og cand.mag Per Steenholdt har i 2022 kortlagt de tidligste ejerforhold ved en gennemgang af tingbøger, brandtaksationer og folketællinger.


Det har vist sig, at ejendommen frem til omkring 1787/88 har bestået af 2 ejendomme med hver deres matrikelnummer 32 og 33, og først ved provsteenke Anna Gøje's køb af begge ejendomme på det tidspunkt, er de to ejendomme blevet sammenlagt til grundtakstnummer 63 og senere igen matr.nr. 275a som i dag.


Ejendommen med matrikel nr. 33 har haft en port ud til Skomagergade i den vestlige ende - en port som er sløjfet på et tidspunkt efter at ejendommene er blevet sammenlagt - formentlig i perioden mellem 1811 og 1819, hvor der også er tilført en 1. sal


Den tidlige matrikelopdeling er vist på et kortudsnit fra 1791 - her er havearealet mod nord dog ikke forsøgt opdelt, da vi ikke kender fordelingen.


Det tyder på at den oprindelige ejer i forb. med den stor brand i 1735 - bager Boye Pettersen -  har haft sine vanskeligheder med at skaffe de fornødne midler til at genopføre hele det nedbrændte, og har bygget ca. halvdelen og frasolgt resten.


De nævnte ejere af Skomagergade 28 er således uden matr.nr. 33 frem til 1787/88. 


1893-           : fire generationer af familien Holmbom

1844-1893  : malermester Kÿshe

1808-1844  : kantor ved Roskilde Domkirke Johan Ernst Hartmann

1795-1808  : justitsråd Westermann

1790-1795  : sognepræst Worsøe

1787-1790  : provsteenke Anna Sophie Gøje

1750-1787  : drejer Brønnich(Peder?) Pedersen Brønnich og fra 1783 hans                              enke

1739-1750  : drejer Christen Ibsen Oreø

1738-1739  : handelsmand Christopher Birch

1735-1738  : bager Boye Pettersen


Matr. nr. 33


1739-1756  : blikkenslager Poul Witter

1756-1759  : enke Ane Dorthea Rasmussen

1759-1775  : skomager Johan Frederich Stadzius

1775-1787  : parykmager Peter Moen


 

kortudsnit 1791 - Ehlers 

Når man ser ned over navnene i listerne, oplever man ikke umiddelbart ejere, som er nævnt i andre lokalhistoriske sammenhænge, men et par stykker fortjener dog at blive bemærket.


Den ene er drejer Pedersen Brønnich (1721-1783), som om ikke andet var ud af den absolut kendte Brønniche-slægt, som nævnes i samme åndedrag som slægterne Kornerup, Borch og Bruun. Der kan godt herske lidt tvivl om hans fornavn, som de fleste steder er nævnt som Brønnich og et enkelt andet sted som Peder.

Man kan i diverse skøder, brandtaksationer og skiftedokumenter og stamtavler se, at det ikke altid blev taget så højtideligt med stavemåden for slægten.

Man kan se forskellige stavemåder, som f.eks Brönniche, Brünnich, Brønche, Brøniche, Brønniche og Brynniche.

Oprindeligt en håndværkerfamilie af drejere, men siden bl.a. kendte købmænd, værtshusholdere, gæstgivere og officerer i borgervæbningen. Slægtens mange medlemmer fandtes i alle samfundslag. Drejer Brønniche i Skomagergade havde iøvrigt i næste generation en nevø, som skulle blive nok så kendt, nemlig Peder Brønnich, som også var drejer, men som endte som vært på Prindsen. Han var medlem af fugleskydningsselskabet og blev fuglekonge, og da hans fugleskydningsskive er den ældst kendte, har selskabet besluttet sig til at betragte den som selskabets "dåbsattest" med året 1787.


Den anden som kan nævnes er kantor ved Roskilde Domkirke Johan Ernst Hartmann (1770-1844). Her havde han opgaven som (for)sanger og korleder, og hans musikalske løbebane havde han ikke fra fremmede. 

Det var hans far komponisten Johan Hartmann (1726-1793) der i 1779 satte tekst til Johannes Ewalds tekst og skabte kongesangen "Kong Christian stod ved højen mast"


Det var i Hartmanns ejerperiode - og det har været i perioden mellem 1811 og 1817 - at ejendommen fik tilført 1. sal, og samtidig sløjfede man den port, som tidligere havde givet adgangsforhold gården bag matr. 33. 


Når man ser på ejernes erhverv, fremgår det ret tydeligt, at ejendommen har været hjemsted for nogle af ejernes erhverv kombineret med en privatbolig suppleret med udlejning, og for andre en udlejningsejendom med primært en egen bolig og indtægter fra flere private boliger, forretningslokaler og håndværkslokaler - sidstnævnte primært i bagbygninger.


Meget tyder på at lejerne af håndsværkslokalerne ofte har haft været ejere eller lejere fra naboejendommen i nr. 30.