På hjørnet af Støden og Store Højbrøndsstræde lå siden 1871 "Borgerstiftelsen", men den blev i 1972  - incl. den meget store have - solgt for den nette sum af 1 million med senere nedrivning for øje.

Nedrivningen skete i 1976.

Som man ser på billedet fra 1972, var det allerede tyndet noget ud i husrækken i Stødens vestlige ende, men man aner lige nr. 26, og nr. 28 står også endnu.

Initiativet til "Borgerstiftelsen" udsprang fra "Roskilde Borger-Haandværker-og Industriforening" som allerede i 1860 nedsatte en Commitè, som skulle arbejde på at fremskaffe "de nødvendige midler til at opføre en bygning, hvor 8 mindre formuende næringsdrivende borgere for en billig penge kunne erholde husly eller lejlighed"

Det tog dog nogen tid at komme så langt, men i 1871 blev der opført en mindre hjørneejendom med 3 lejligheder - hver med to værelser og et køkken og en tilhørende have.

Arbejdet med at fremskaffe midler fortsatte, og i 1877 blev bygningen udvidet med yderligere 8 boliger - stadig med en have til hver bolig på arealet langs Store Højbrøndsstræde og ned til Lille Højbrødsstræde.

Efter tidens standard har det været attraktive lejligheder, men foreningens protokoller vidner om at der hurtigt var behov for at sikre, at lejlighedernes standard kunne følge med tiden.

Der blev indlagt vand i køkkenerne i 1901, og i 1918 blev der installeret elektrisk lys i lejlighederne, og i 1926 to WC'er og elektrisk lys på trappeopgangene.

Stort set alle de kendte navne fra denne periode har været involveret med praktiske indsatser, økonomiske bidrag og testamentariske gaver, og det er  - sammen med flere detaljer om ejendommen -  beskrevet i Håndværkerforeningens 150 års jubilæumsskrift fra 1990.

Dette skrift kan du læse her , og "Borgerstiftelsen" er omtalt på siderne 51-55

Jeg husker tydeligt den lille lejlighed med 2 værelser og et køkken. Det ene værelse var møbleret med en hjemmelavet spisestue - Den tidligt afdøde husfader var på tidspunktet for giftemålet ansat som drejer hos Brandt i Skomagergade.

Fra trappen var der en dør ind til køkkenet, som var køkkenblåt, og der var også fra trappen en dør ind til stuen. Indvendig i lejligheden skulle man gennem soveværelset, når man skulle fra stuen til køkkenet og omvendt.

Farmor bagte gerne pandekager til flere dage, og de blev så smurt med smør og rullet sammen, og spist med kniv og gaffel.

Farmors fødselsdag blev altid fejret med spisning med familien, og desserten var hver eneste gang netmelon med flødeskum.

Der var et fælles toilet i stueetagen - langt fra nutidens standard, og der var i hele huset en duft af gammel, sur tobak.

I sommeren 1967 er det definitivt slut med den gamle ejendom, som nedrives - uden at det på tidspunktet står helt klart hvad grunden efterfølgende skal anvendes til.

Den gule flyttevogn på det lidt utydelige billede viser, at fraflytningen er i fuld gang, men om det er snedkervirksomheden i baghuset eller en af beboerne i forhuset der forlader stedet, er uklart.

Som man ser, er der to butikker og et beboelseslejemål yderst til venstre.

Det er tydeligt, at der er tale om en skomagervirksomhed til højre, og vi ved at den har ligget der siden 1931.

Selve ejendommen har ligget der før 1879/80 jfr. Geodatstyrelsens kort fra det år.

Midt i huset ligger der en forretning, som har handlet med stof og stofrester / garn og garnrester samt diverse beklædningsgenstande.

I en periode frem til midt i 1960'erne var der her en skræddervirksomhed, og fra omkring 1923 og frem til helt sidst i 1950'erne en tobaks- og kolonialforretning.

Vi kan på bl.a. billedet af nedrivningen af Støden 32 i 1967 se, at der er to forretningsvinduer i facaden.

Vi ved at forretningen til højre er en træskohandler helt tilbage fra 1931.

Annoncen fra 1961 vidner om, at der i den anden forretning nogle år før nedrivningen blev solgt stof, stofrester m.v. og det skulle (dog ikke 100% sikkert) være denne forretning der i 1967 flytter til Ringstedgade 37 - i den bygning hvor Holte Vinlager i 2023 har til huse.

Dengang fik forretningen navnet "Gerts Gardiner", og det var sønnen fra indehaverne af forretningen i Støden 32 der satsede på en ny forretning med et justeret varesortiment.

Historien om Rudolf Rasmussen er historien om en fabriksarbejderen, der blev selvstændig, og i forløbet opbygger stor tillid til sin person, med mange tillidshverv til følge.

Han fortæller i et interview til den lokale presse, at han af ren og skær kedsomhed begyndte at interessere sig for politik. Dette førte ham til en post som medlem af skolekommisionen på Sct. Jørgensbjerg fra 1921-1931, og da han stiller op til sognerådsvalget i 1925, kommer han i sognerådet på socialdemokratiets 8. og yderste mandat.

Uagtet den lidt beskedne placering, bliver han formand for både kasse- og socialudvalget, og det fortæller vel noget om den respekt og tillid, der har været til ham.

Han opnår dog kun en enkelt valgperiode i sognerådet, men har til gengæld rigeligt med andre opgaver.

I en periode er han formand for den socialdemokratiske forening - han bliver medlem af det første huslejenævn i Roskilde - bestyrelsesmedlem i "Sygekassen Roskilde", og dertil en stribe af andre tillidsposter som formand eller kasserer.

Den sidste post som kasserer for Roskilde Træskomagerforening overlader han først til sin efterfølger i den høje alder af 83 !!

Rudolf Rasmussens barnebarn Kirsten Lehrmann Madsen fortæller i 2017 : "Min morfar boede jo de første mange år på Sct. Jørgensbjerg, men flyttede så i 1930'erne til Helligkorsvej 1, 2. sal, hvorfra han har kunnet skue ud over krydset mellem Støden/Byvolden/Borgediget/Helligkorsvej, og han må også  ha' kunnet skimte sin forretning derfra. Jeg var desværre så lille dengang, så selv om jeg har besøgt morfar på Helligkorsvej, så har jeg ikke så mange erindringer herom - jeg kan faktisk bedst huske hans kanariefugle"

Før træskomagerne var der indrettet en cigar- og tobaksforretning i lokalet.

Alt tyder på, at det er sket i 1913, som også er det år, hvor garnisonen rykker ind på den nybyggede kaserne.

Af diverse folketællinger fremgår det, at ejendommen indtil da udelukkende har været en beboelsesejendom, som i 1911 ejes af gæstgiver F. Christensen, og på det tidspunkt er hans søn Marius hjemmeboende, og registreret som kellner (tjener).

I 1916 ejes ejendommen stadig af gæstgiver Christensen, men han er nu fraflyttet for at give plads til Marius og hans familie og nyetablerede forretning.

Cigar- og tobaksforretningen fortsætter indtil 1931, men allerede i 1921 har Marius overladt forretningen til en ny lejer, og der kommer yderligere et skifte inden 1931.

Noget tyder på at Marius forlader forretningen i 1921 for at gå i sin fars fodspor, for i 1938 er han nævnt som restauratør på "Promenaden", og han har i øvrigt overtaget ejerskabet til Støden 32 efter sin far.

Fra omkring 1923 - hvor den bestående lejlighed på 4 værelser ændres til 3 værelser og en butik - og frem til omkring 1957 drev Carl August Petersen (1892-1959) og fru Inger en tobaks- og kolonialforretning i den vestlige del af Støden 32.

Ifølge vejviseren har købmand Dora Svendsen overtaget i 1957.

Carl August Petersen arbejdede oprindeligt ved statsbanerne i København, men var udsat for en meget alvorlig ulykke, som kostede både en arm og et ben - men det forhindrede ham ikke i et liv bagefter som detailhandler - sikkert med god hjælp af fruen.

De ses her på trappen til forretningen sammen med deres to døtre Ester og Agnete.

Til højre ser man indgangen til Nielsen & Rasmussens træskohandel.

Veronica ( Jørgensen) var en legende og en meget synlig personlighed i Roskilde i tiden fra sidst i 1930'erne og helt frem til starten af 1960'erne.

Veronica boede i Jyllinge, hvor hendes mand var fisker, og hun startede med at gå rundt i Jyllinge og sælge fisk.

Hun havde et stade på torvet fra 1938 til 1963, hvor der blev solgt fisk onsdag og lørdag, og i perioden fra 1947 til 1961 havde hun en fiskeforretning i Støden 34, som hun med gode venners hjælp selv fik bygget.

Veronica solgte fiskeforretningen i 1961, men den nye ejer førte den videre helt frem til nedrivningen omkring midten af 1970'erne

I "Jul i Roskilde" 1993 fortæller Elna Andersen om Veronica og hendes liv og ikke mindst om hendes ganske bramfri tone over for sine omgivelser.

Artiklen har en ganske munter stil, men det ligger også i undertonen, at Veronikas liv ikke har været nogen "dans på roser", men masser af hårdt slid fra tidlig til silde.  Du kan læse artiklen her

På billedet af den "nederste" del af Støden ser man "Fabrikkernes Fællesudsalg" som handlede med trævarer af forskellig art.

Adressen angives mange steder til Støden 34.

Den er opført efter at Veronika bygger sin fiskeforretning i 1947 - formentlig et, eller et par år senere.

Det er den bygning, der senere blev indrettet til "Soft ice BAR" - og endnu senere  - oktober 1966-  til grillbar.

De to huse vest for "Fabrikkernes Fællesudsalg" omtales i 1944 af Fanny Fang som nr. 34 og 36 -    men da de nedrives i 1956, kommer der igen styr på husnumrenes rækkefølge, og den senere Shell-tank, der fra 1958 fylder hele hjørnegrunden får nr. 36

Og her den ombyggede forretningsejendom med "Fabrikkernes Fællesudsalg", som blev til "Soft ice BAR" - i daglig tale blandt yngre Roskildensere på det tidspunkt: "Soften".

Den fik ny ejer ( Poul Vang Jacobsen) oktober 1966 og ændret til en grillbar kaldet MINIBAR, og fungerede som sådan indtil bygningen blev nedrevet ca. midtvejs i 1970'erne.

Omkring 1992 udgjorde hjørnet et lidt trist syn. Shell tanken, som havde ligget der siden 1958, var forladt, og de underjordiske benzintanke fjernet.

De var aftaler mellem Shell og Andelsboligforeningen af 1899, som dog afventede byrådets beslutninger om godkendelse af byggeplanerne.

Da godkendelsen forelå, forestod der en nedrivning og yderligere oprensning af jordarealet, som ikke overraskende var forurenet med benzin m.v., og sine steder måtte man helt ned i 6 meters dybde.

1. juni 1993 tog man 1. spadestik til nybyggeriet.

Shell tanken er formentlig opført 1957/58 og har stået færdig i 1958.

Husene som stod på grunden blev nedrevet i 1956

Maleriet viser med stor sandsynlighed hvordan Støden 36 så ud på det tidspunkt, hvor Carl Andersen ( Schmeltz Eftf.) boede der - lige før århundredeskiftet.

Carl Andersens søster Ida giftede sig med Harald Holmbom, og det var Haralds bror Ludvig der forevigede have-idyllen.

Om det har været en gave eller et bestillingsarbejde vides ikke.

Man genkender den karakteristiske altan, som i en lidt anden udformning kan ses på de senere fotografier - måske er den ombygget, eller der er tale om lidt kunstnerisk frihed.

Det er lidt uklart hvad det er for en bygning, der ligger vest for Støden 36 - måske et lille udhus, eller er det en bygning på den anden side af den smalle gade der er antydet ?

Udsnittet af geodatstyrelsens kort fra 1879/80 er påført  gadenumre fra en nyere tid.

Når man i dag bliver fortalt, at der bag bygningerne i nr. 34 og 36 lå en såkaldt blegeplads, så er det nok lidt svært at forestille sig - men kortet viser, at der har været rigelig plads til, at når man havde fået vasket sit tøj ved højbrøndskilden, så kunne tøjet lægges ud til blegning der.

Det har ikke været gratis - bl.a. fordi der skulle være opsyn med vasketøjet, som man havde liggende i flere dage og nætter, og uden opsyn det kunne vel være en risikabel handling.  Det har så været en indtægtskilde for ejeren af matr. nr. 303.

Kortet viser iøvrigt også, at det var noget af et grundstykke der hørte til Borgerstiftelsen i nr. 30 - og at det har siden har givet plads til Boligselskabets byggeri Store Højbrøndsstræde 1-3 i 1984

Det er en kendsgerning, at stort set lige meget hvor man graver ned i Roskildes gamle byområde, så dukker der spor fra fortiden op.

Således også da der skulle graves ud til Støden 34-38.

En gammel brønd bygget af egetræsplanker dukkede op af mulden, og med lidt økonomisk hjælp fra bygherren ( som nok nødigt så projektet forsinket), fik Roskilde Museum mulighed for at udgrave og bevare fundet.

Vi fik her et vidnesbyrd om at der har været menneskelig aktivitet på stedet mange, mange år tilbage.