Adressen er i dag Skolegade 21, men vejforløbet fra Domkirkepladsen til Sct. Jørgensbjerg har gennem årene skiftet navn fra oprindeligt Badstuestræde og senere til Strandalleen og Tuttesti.

I dag har Roskilde Gymnasium sin idrætshal på adressen - bebygget areal 1715 m2 -2100 etagemeter + 226 m2 kælder.

Idrætshallen blev bygget af det daværende Roskilde Amt i 1978/79.

Inden da lå der på stedet en stor restaurations- og mødevirksomhed kendt som FJORDVILLA og ejet af Arbejdernes Fællesorganisation siden 1899. Der har formentlig været en ombygning til restaurations- eller pensionatsvirksomhed allerede fra omkring 1893.

Bygningen blev opført som privatbolig i 1854/55 af komtesserne Emma og Sophie Lerche, som videresolgte den til fortsat privat bolig i 1866. Den blev formentlig nyindrettet i 1893, og med sikkerhed om- og tilbygget i forbindelse med Fællesorganisationens overtagelse i 1899, og senere skete der en betydelig om- og tilbygning i 1936.

I forbindelse med byggeriet i 1978/79 viste udgravninger, at der har været en bebyggelse på stedet helt tilbage til middelalderen i 1300'tallet.

Der knytter sig en lille sproglig finurlighed til udtalen af Fjordvilla. En Roskildenser vil uden tøven lægge trykket på anden del af navnet - altså fjordVILLA - en udenbys gæst vil nok finde det mere naturligt at lægge trykket på første del af navnet, men sådan er det altså bare ikke !

Salene på Fjordvilla har gennem årene lagt gulve til alverdens arrangementer. Mødeaktiviteter, levende musik i alle genrer med tilhørene dans, boksestævner, juletræsfester, jubilæumsfester, skolefester, danseundervisning,  filmforevisninger, bankospil, musikundervisning, og sikkert meget mere, og udendørs var der en keglebane i haven. Det er svært at forestille sig nulevende roskildensere fra omkring 60 års alderen og op, som ikke har været på Fjordvilla. Salene forekommer nærmest at være tidsløse siden de blev bygget i 1936 - dog findes der vist ikke billeder af selve kældersalen. Der findes dog et par billeder af udsmykningen i kældersalen fra en gang i 1960'erne, og en del vil nok nikke genkendende til disse.

Det eneste der stod tilbage af det oprindelige hus efter byggeriet i 1936 var facaden af restaurationen. Behovet for plads var steget betydeligt, og arkitekt Carl Møllers forslag til udvidelserne blev vedtaget den 1. april 1936 og straks iværksat og tilendebragt samme efterår. Prisen for projektet var 350.000 kroner

Nybygningen i 1936 betød af bygningen med den gamle sal blev nedrevet. Det ser ud til at den gamle bygning er opført i forbindelse med at Fællesorganisationen overtog ejendommen i 1899. Det var i sig selv en ordentlig økonomisk mundfuld for Fællesorganisationen at overtage og ombygge den helt oprindelige ejendom, men ønsket om en stor mødesal har sikkert vejet meget tungt.

På et steroskopbillede fra 1899 ser man tydeligt den tilbygning mod syd, hvor salen har været - en bygning, som også kan ses på et billede fra starten af 1900'tallet.

Der findes ganske mange billeder, evt. som postkort, der viser Fjordvilla i perioden fra sidst i 1900'tallet og frem til den store ombygning i 1936.

Mange af dem rummer deres egen lille historie - og at der har været mange festlige stunder på stedet kan der ikke herske tvivl om.

Nedenstående to billeder viser hvordan det blev synliggjort, at Fjordvilla gik fra at være en beboelsesejendom til at blive en restaurations- og mødevirksomhed.

Det ældste billede er formentlig noget af det sidste der er taget  inden Fællesorganisationen overtager. Der har helt sikkert været en eller anden form for pensionatslignende aktivitet på stedet fra omkring midten af 1890'erne.

På billedet fra 1904 ses tydeligt, at nu er signalerer bemalingen over indgangen, at det er Fjordvilla, og at det er en "Café-Restaurant". Det lille springvand og beplantningen, som før signalerede "privat haveanlæg" er nu sat bag et beskyttende rækværk. Mod syd ser man indgangspartiet til den nyopførte bygning, som rummede den nye sal.

Ifølge de lokalhistoriske kilder, erhvervede Arbejdernes Fællesorganisation Fjordvilla i 1899, og fik dermed opfyldt et længe næret ønske om at få "fod under eget bord" i stedet for at medlemsorganisationerne skulle leje sig ind hos byens øvrige restaurationsvirksomheder.

Der var dog et lille mellemspil, for det var faktisk en københavnsk grosserer og vinhandler Aage Borchhorst, som erhvervede ejendommen i marts 1899, og et par små avisnotitser afslører et mindre "drama", hvor Fællesorganisationen

åbenbart sad tilbage med "en lang næse"

Allerede i august samme år underskrev Borchhorst dog en købekontrakt om salg til "Arbejdernes Forsamlingsbygning", som dermed straks kunne disponere over ejendommen,  og i denne købekontrakt indgåes aftaler om, at Aage Borchhorst vil medvirke til finansieringen af det planlagte byggeri - både byggelån og væsentlige dele af den langsigtede finansiering -  hvilket sikkert har vejet tungt i forhold til beslutningen - selv om købsprisen nu var 38.000 kr. !

Det er ikke tvivl om, at Aage Borchhorst var den mellemmand, som i samme forbindelse sikrede Fællesorganisationen et lån på 52.000 kroner, hvor pengene i virkeligheden kom fra brygger Carl Jacobsen, Carlsberg.

Borchhorst sikrede sig i aftalen, at restaurationsdriften skulle bortforpagtes og ikke mindst, at Fællesorganisationen i forbindelse med denne bortforpagtning skulle sikre sig at vin og spiritus blev købt hos ham, og at øl skulle købes hos en af ham udpeget ølforhandler. Ved misligholdelse af disse aftaler, ville købekontraktens lån straks forfalde.

Det endelige skøde til Fællesorganisationen blev først lyst i april 1901, men da var byggeriet forlængst tilendebragt og ibrugtaget.

Man kan kun gisne om Borchhorst' oprindelige motiver til at erhverve ejendommen. Måske ville han bare fortsatte driften på stedet, eller måske så han muligheden for en god forretning og satsede rigtigt. For Fællesorganisationen var det måske held i uheld at Borchhorst overbød, for det skulle jo vise sig at han åbenbart var en dreven forretningsmand med gode forbindelser, som forstod at skrue en attraktiv pakke sammen til Fællesorganisationen, som dermed meget hurtigt kom i gang med det ønskede byggeri.

Set fra vest, var Fjordvilla i mange år en del af Roskildes "skyline". Bygget i 1854/55 og anvendt til beboelse frem til 1892.

I juni 1892 køber guldsmed J.C.F. Fordsmand ejendommen af enkegrevinde Mary Schultz Zeuthen, og det har næppe været for at flytte ind i ejendommen. Han havde sin guldsmedeforretning i Skomagergade 18, og boede der med sin familie, som traditionen bød, så mon ikke det mere har været et investeringsprojekt, for allerede i september kan man i en hel del af landets aviser læse, at Fordsmand har solgt "Fjordvilla" til en fhv. møller Jacobsen for 30.000 kroner, og at Jacobsens plan er at indrettet en restauration på stedet. Fordsmand havde selv givet 30.000 for ejendommen, så det lignede ikke en forretningsmæssig succes - eller havde han faktisk tænkt på at flytte ind, men havde fortrudt ?

Det har møller Jacobsen til gengæld ret sikkert i juni 1893, for da blev ejendommen solgt for 25.000 kr. til restauratør R. Hansen og murermester A.Wildt.

Fjordvilla er opført i perioden 1854-1855.

Arkitekten var Frederik Vilhelm Tvede (1826-1891) - et stort navn i sin samtid  - se Wikipedias beskrivelse her

Det igangværende byggeri brandtakseres i november 1854 og takseres endeligt i september 1855.

Arkitekt Tvedes originale tegninger findes på det Kongelige Bibliotek, og nogle af disse vises herunder  - de noget gulnede tegninger er af hensyn til læsbarheden justeret til sort/hvid-udgaver  - dog ikke Tvedes farvelagte tegning af hans forventninger til hvordan "Fjordvilla" ville tage sig ud efter færdiggørelsen.

Ejendommen skal tjene som bolig for de to ugifte komtesser Emma Lerche (1799-1888) og Sophie Lerche (1803-1864).

De har formentlig indtil da boet hos deres far greve Christian Cornelius Lerche-Lerchenborg. Han var geheims conferentsraad, havde storkors af Danebrog og var Danebrogsmand og besidder af grevskabet Lerchenborg, herre til Birchengaard og Aastrup godser.

Den gamle greve dør i 1852, og så forekommer det vel naturligt at flytte, og selv om der var mange søskende, så har der sikkert været en del arvede midler at gøre godt med.

Jorden blev i 1854 købt af ejeren af det ejendomskompleks med tilhørende jorder, der var tilbage efter nedlæggelsen af Maglekilde Kurbadeanstalt, baron Dirckink-Holmfeld. Det var ham der i 1861 måtte lide den tort bogstaveligt talt at blive stenet ud af byen grundet lidt for tyskvenlige holdninger på et tidspunkt, hvor det absolut var upopulært.

De to komtesser boede sammen på stedet frem til 1864, hvor Sofie Lerche dør, og i 1866 sælger Emma ejendommen til pensioneret oberst Johan Chr. von Bardenfleth.

Da Bardenfleth sælger i 1874, bevarer ejendommen fortsat sin status som herskabsvilla, idet køberen er enkegrevinde Mary Schultz Zeuthen.

Men i 1892 må man sige at ejendommens status skifter karakter - det er her at guldsmed Fordsmand fra Skomagergade køber ejendommen.

Slægten Lerche-Lerchenborg satte sit præg på ejendommen helt frem til nedrivningen i 1977.  Familiens våbenskjold - som findes i mange variationer gennem tiderne og i de forskellige grene af familien - var placeret over hovedindgangen til den oprindelige bygning.

Da nedrivningen fandt sted, blev der taget initiativ til at "redde" det gamle våbenskjold, og det blev flyttet til hovedbygningen på "Benzonsdal" - en herregård beliggende i Torslunde mellem Greve landsby og Taastrup. Denne herregård har siden 1853 været i Lerche-slægtens eje.