Husarstalden fremtræder i 2016 gennemrenoveret og særdeles præsentabel - ikke mindst i betragtning af at ejendommen er opført så tidligt som omkring 1736-1737 som en del af bygningskomplekset "Det Kongelige Palæ" - eller bare "Palæet", som det kaldes i dag.

Uagtet den fremtrædende placering i Palæstræde, er bygningens adresse Stændertorvet 3, som også er Palæets adresse.

Bygningens oprindelige funktion har været at tjene som stald til vogne og heste, når kongen og hans følge gæstede sit palæ, og dertil var der oplagsplads til foder og diverse materialer.

Bygningen er ret sikkert blevet opført nogle år efter færdiggørelsen af Palæets hovedbygning, som blev opført i en ultrakort periode fra maj 1733 og omkring 4 måneder frem.  Sidefløje, porthuset og arkaderne stod først færdige i 1736, og det er formentlig også fra det tidpunkt, der arbejdes  videre med den bygning, der senere skulle blive kaldt Husarstalden. Palæets bygmester var Laurits de Thura, som fulgte Christian VII's ordre om at lade Palæet opføre på rekordtid, så det kunne stå klar til taffel, når han kom hjem efter en rejse til Norge, som netop foregik i byggeperioden.

Navnet Husarstalden stammer fra tiden 1778-1842, hvor Roskilde fik indkvartering af 4. eskadron af husarregimentet, men det betyder ikke at husarerne havde deres heste her, for de holdt til de mange steder i byen, hvor husarerne var privat indkvarterede. Dog blev der opbevaret foder, halm m.v.  i husarstalden, og i den periode fra 1810 til 1842, hvor skiftende eskadronchefer boede i Palæet, har de sikkert har haft deres heste opstaldet her.

I dag rummer husarstalden et par værkstedslokaler og diverse magasiner, men står tomt og ubeboet.

De seneste beboere var et maler- og konservatorværksted  med Ole Dufour som indehaver ( et malerværksted som oprindeligt Einar Dufour havde tilbage i 1940'erne), og maleren Lars Rasmussen havde sit atelier i et andet lokale.

Begge disse herrer har rødder langt tilbage i byens historie - du kan her læse om Ole Dufour, og her om Lars Rasmussen, som bl.a. fortæller om sin opvækst i Roskilde.

I forbindelse med Stændertorvets renovering 2014/2016, hvor pladsen foran Palæet blev inddraget som en del af torvearealet,  blev der af fredningsmyndighederne givet tilladelse til et gennembrud af den syd/nord-gående mur, som hidtil havde dannet den østlige ramme for indkørselspartiet til Palæet.

Dermed blev der åbnet op for et kig ind til det, som byens borgere generelt opfattede som "bagsiden" til Husarstalden -  en side, som vel mere reelt var forsiden af bygningen i forhold til Palæets hovedbygninger.  Samtidig blev der skabt en gennemgang til Sankt Ols Gade

Husarstalden blev reelt først fredet så sent som i 1984.
Det har sikkert været en generel opfattelse blandt byens borgere at bygningen var fredet sammen med Palæets bygninger, men da man i starten af 1920'erne seriøst overvejer at nedrive husarstalden, da den fremtræder dårligt vedligeholdt og faldefærdig, står det klart at det ikke var tilfældet.

Heldigvis bevares bygningen, men der er på godt og ondt "frit spil" i mange år til diverse omforandringer. I 1982 bliver fredningsmyndighederne inddraget i en byggesag, da "Galleri Sct. Agnes venner" ønsker at indrette den østligste del tæt på Sct. Ols Gade til udstillingslokale. 

Tilladelsen bliver givet, men noget tyder på at besindige mennesker gør sig nogle overvejelser omkring den oprindelige fredning af Palæet i 1918, og kommer til den konklusion/tolkning, at Husarstalden skulle ha' været med i denne fredning.

Derfor bliver det i 1984 ved en såkaldt "Fredningspræcisering" slået fast, at Husarstalden er fredet

Et lille koriosum: i 1935 drøftede byens beslutningstagere og idræts- og foreningslivet behovet for en idræts- og forsamlingshal. Der var enighed om behovet, og de fleste var også enige at en sådan hal skulle ligge i bymidten tæt på hovedgaden. I den forbindelse var der - blandt mange andre forslag -  røster fremme om at man da kunne nedrive Husarstalden og bygge hallen der !!

I forbindelse med ombygningen i 1932 anvendte man tegninger af Husarstalden fra 1921, og der er tilføjet nogle interessante noter, som illustrerer hvad der skete i 1924/25.

Forhistorien var den, at Husarstalden åbenbart i årevis var blevet forsømt og i stigende grad så faldefærdig ud. Det giver anledning til en lokal debat, og stemningen er mest til at rive bygningen ned. Byrådet melder klart ud, at Roskilde by ikke har planer om at bruge penge på at deltage i et evt. restaureringsprojekt. Forresten ville det være ret så belejligt hvis Husarstalden blev nedrevet, for det ville passe fint med tankerne om en udvidelse af Sct. Ols Gade og tilkørselsforholdende til torvet.

I 1924 kommer den ansvarlige minister på besøg sammen med sine rådgivere, og der er vist enighed om at det ser slemt ud, men man besinder sig og bevilger - vistnok temmelig modvilligt i henhold til pressens omtale - en sum penge til at bevare bygningen.

Som det fremgår af påtegningen på bygningstegningen, så bliver den østligste trediedel af bygningen fornyet - d.v.s. mere eller mindre nedrevet og genopbygget, og den midterste trediedel bliver hovedistandsat.