I hjørnet mellem Hustarstalden og indgangen til Palæet står der fire stenbænke, hvis oprindelse skriver sig tilbage til 1911/1912, hvor de som udgangspunkt stod i det sydøstlige hjørne af et haveanlæg, som lå foran Duebrødre Hospital

(nu Byens Hus) og området foran Palæets have tæt på Domkirken.

Da dette haveanlæg blev sløjfet i 1931, blev bænkene bevaret som et lille anlæg, der nu lå praktisk taget midt på torvet.

Da Stændertorvet fra omkring 2013 skulle renoveres, blev det - efter mange overvejelser - besluttet at flytte bænkene til området foran Palæet - et område, som nok blandt byens borgere opfattes mere som indgangsarealet til Palæet end som en del af torvet.

Man kan godt argumentere for at bænkene er visuelt pænt placeret, men deres funktion og nytteværdi som en del af  torvelivet ser ud til at være stærkt reduceret. Før kunne man for en kort stund slå sig ned her og se byens ansigter passere forbi, og måske nyde en is, en sodavand eller lignende. Det kan man jo i princippet fortsat, men bænkene står indtil videre for det meste ubenyttede hen.

Det har aldrig været bænke som indbød til længere ophold - umagelige som de er - men det er vist heller ikke tilfældet for de bænke, som i dag er opstillet på torvet - så der er intet nyt under solen.

Men et stykke Roskilde-historie er dog bevaret i nye omgivelser, og vidner om en svunden tid.

Nedbrydningen og genopførelsen af de fire bænke fandt sted i perioden fra oktober 2014 til sidst på året 2015

Da man i 1908 nedrev karreen midt på torvet, fik man som ønsket det frie udsyn til Domkirken, men også en torveplads, som efter tidens behov og smag var nærmest skræmmende stor. Muren til Palæets have var endnu ikke bygget. Der var dog et plankeværk, så man kan tænke sig, at den visuelle oplevelse i starten måske blev forstærket ved at træerne i  Palæets have også blev set som en del af torvet.

Løsningen blev, at man på en pæn del af torvets nordlige del etablerede et haveanlæg.

Dette haveanlæg bestod af en græsplæne omkranset af lave buske og træer, og tværs over plænen var der en gangsti fra midten af torvet til Fondens Bro.

Haveanlæggets arkitekt var Erstad Jørgensen.

I hver sin ende af gangstien etablerede man hhv. en pavillonbygning med bænke ved Fondens Bro, og 4 granitbænke cirka midt på torvet.

Arbejdet med haveanlægget startede i oktober 1911.

I nogle år før haveanlæggets etablering havde der udspillet sig en længere debat, og i et referat fra byrådets møde primo kan man den 5. januar 1911 i Roskilde Avis læse, at der har været forslag om at flytte en meget stor sten fra Bondetinget til haveanlægget, og i tilknytning hertil opstille granitbænke. Stenen var endnu ikke udgravet, men man mente at det var en sten fra et tingsted. Der blev af andre rejst tvivl om stenens historiske værdi, og det blev anført, at såfremt det rent faktisk var en sten fra et tingsted som påstået, så burde den da blive på sin plads.

Som bekendt fik stenen lov til at blive liggende - i hvert fald nogle år endnu - for både i 1930 og 1934 blev der udgravet flere meget store sten i den østlige del af Bondetinget, og 2 af dem kan i dag ses foran Rektorboligen i Skolegade.

Fundet af flere sten har ført til den antagelse, at de oprindeligt er anvendt til at bygge en jættestue, og så senere brugt ved etableringen af et tingsted. 

Lidt pudsigt at ordet "tingsted" mange år senere dukkede op i debatten om de fire bænke - men en reel sammenhæng er der bestemt ikke.

De to oversigtsbilleder fra perioden kort efter 1908 viser det syn, som i nogen grad forskrækkede den lokale befolkning.

Vel var der skabt et fantastisk udsyn til Domkirken, men der var samtidig skabt en stor åben plads, hvor torvehandlerne fortsat stillede sig, som de havde gjort i mange år. 

Der dukkede forslag om  at nybygge på den åbne plads - f.eks. en ny teknisk skole, men det endte altså med et haveanlæg, hvor historien om de fire granitbænke tager sin begyndelse.