Stændertorvet 4

Stændertorvet 4


Foto KB 2021

Ejendommen er i dag en forretningsejendom i 3 etager med bagvedliggende parkeringsplads ud til Borchsgade.


En stor brand i byen i oktober 1735 lagde grunden og omgivelserne øde, men det ser ud til at der er bygget allerede i 1736 - sikkert et typisk "ildebrandshus". Det er dog først i 1761 at der findes en "officiel" beskrivelse af ejendommen i en brandtaksation, og der kan meget vel være om- og tilbygget inden da.


I 1870 er der foretaget en kraftig ombygning af den gamle ejendom, og det er et godt spørgsmål hvor meget der egentlig bliver tilbage af denne. Det mest sandsynlige er, at der tilbage kan være dele af fundamentet og dele af kælderen. I forbindelse med ombygningen er der tilføjet en 1. sal. 


I 1891 er ejendommen yderligere tilført en 2. sal. Der er sket talrige ombygninger og sket nybygninger - bl.a. et nyt baghus i 1901, oprindeligt  til lagerbrug,  og i 1930 bygges bagud fra facadebygningen mod vest i 2 etager til Roskilde Tidendes trykkeri, sætteri og redaktion. I 1994 blev det indre gårdareal overdækket med et glastag, og gårdspladsen indrettet til boghandel.


Der har tidligt været to forretninger i stueetagen - fra 1870 formentlig kun een, men inden 1890 indrettes yderligere en forretning. I 1919 overtager boghandelen dette nabolejemål og udvider.


Ejendommen er med sin markante beliggenhed på torvet kendt af enhver med det mindste kendskab til Roskilde - ikke mindst fordi familien Flensborg i fire generationer har drevet byens største boghandel på stedet - en boghandel med et meget bredt varesortiment, som gennem tiderne - udover salg af bøger har omfattet bl.a. salg af alverdens papirvarer, malerier og plakater og anden form for vægudsmykning, kontorartikler og kontormøbler, legetøj og lædervarer.


Ejendommen har gennem tiderne haft ganske markante lejere - både i tiden hvor bygningen var en privatbolig og siden kombineret med markante erhvervslejemål.

Ikke mindre end fire af byens borgmestre/byfogeder har i de tidligste år boet i ejendommen.


I år 1900 flyttede Københavns Telefon Aktieselskab (K.T.A.S.) ind på 2. sal, og med sine telefonledninger fra bygningens tag satte sit præg på byens "skyline". K.T.A.S. fraflyttede i 1927,  og i 1930 flyttede Roskilde Tidende ind, og var der helt frem til 1970.



Illustration fra Roskilde Dagblad sommeren 1994

Den overdækkede gårdsplads er nu en del af boghandelen, som ses her. Dørene til højre i billedet går ud til det gamle portareal, hvorfra der er adgang til forretningen fra Stændertorvet - her til boghylderne og længere fremme til legetøjsafdeling m.v.



Siden en større om- og tilbygning i 1930/31 fremstod ejendommen som en firelænget gård med en gårdsplads i midten, og der var adgang til gården via porten i ejendommens vestlige side.


I foråret og sommeren 1994 var der en ny større ombygning, hvor diverse forretningslokaler og tidligere beboelseslejemål blev inddraget til boghandelen.


I den forbindelse blev gårdarealet overdækket og inddraget i boghandelen, og i sommeren 1994 kunne man på Stændertorvet se en kæmpekran løfte det store glasparti på plads.



-foto Bennie Hansen -  ukendt datering efter 1994

Foto Vang Siglev 1984

Lokalhistorisk Arkiv  1967

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering -sandsynligvis  omkring 1940/45

Flensborgs navn har stået på facaden siden 1. juni 1874. Erh. Flensborgs navn var det første - også lang tid efter hans død i 1910.

Siden blev navnet slet og ret "Flensborg", og som sådan har ejendommen, forretningen og familien været kendt blandt mange generationer af Roskildensere.


I dag (2022) er forretningen ikke ejet af familien Flensborg, men af nye ejere, som er en del af den landsdækkende kæde "Bog & Idè", men klogeligt nok er navnet Flensborg stadig at finde på facaden - dog i et mindre markant format.



Lokalhistorisk Arkiv  1912

Lokalhistorisk Arkiv  1910

På billedet fra 1912 skal man bemærke, at Flensborgs 2 vinduer er blevet noget større end på tidligere billeder, og ud over lys over døren, er der kommet lys på udhængsskabene tæt på indgangsdøren.  Billedet fra 1910 viser dels den meget markante jernkonstruktion på taget - det var herfra telefonledningsnettet spredte sig fra K.T.A.S. telefoncentralen på 2. sal til tilsvarende konstruktioner på nogle af byens øvrige høje ejendomme. Man ser også, at Flensborg på tidspunktet "kun" disponerede over den ene halvdel af facaden. I den anden halvdel fandt man "Kjolepeter" -  Lauritz Petersens Kjolemagasin. På Hudes foto fra 1898 ser man tilsyneladende "Kjolepeter"s forgænger "Andreasen", om hvem der ikke kan findes helt sikre oplysninger. Måske er der en sammenhæng til købmand F. Andreasen, som indtil 1898 havde haft sin forretning på hjørnet af Torvet og Allehelgensgade, men ejendommen blev nedrevet for at udvide Allehelgensgade/Allehelgensstræde). 


Andreas Flensborg overtog denne forretnings lokaler i 1919 og udvidede boghandelen.


Lokalhistorisk Arkiv - 1901

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude - 1898 - restaureret 2022 af KB

Familien Flensborg kan om nogen kalde sig en "gammel" Roskilde-familie, som har drevet forretning på Rådhustorvet - nu Stændertorvet - i perioden fra 1874 til 2006, hvor 4. generation afhændede virksomheden. Ejendommen bærer fortsat  familiens navn på facaden, og i folkemunde vil man formentlig i mange generationer frem omtale stedet som "Flensborgs boghandel" eller slet og ret "Flensborg".  De fire generationer har på hver deres måde sat deres præg på samtiden, og familiens betydning for byen har været meget væsentlig.


Per Flensborg

Det har sikkert været mere end vemodigt for Per Flensborg, da han i 2006 afhændede den nærmest ikoniske familievirksomhed til nye ejere. Han var selv blevet medejer i 1969 og eneejer i 1987.

Selve ejendommen blev solgt i 2016.


Per Flensborg foretog den sidste store udvidelse af den velassorterede forretning, da han i 1995 erhvervede naboejendommen  - den lige så ikoniske "Schmeltz" -  og indrettede den til lædervareforretning - en vare som også tidligere havde indgået i Flensborgs store varesortiment. 


Per Flensborg forestod i 1994 den store ombygning af ejendommen, hvor gårdarealet i midten af den firelængede ejendom blev inddraget og overdækket, og portarealet blev ændret til supplerende indgangsparti m.v. i alt en udvidelse på 150 kvm.


Per Flensborg fik sat sit tydelige aftryk på lokalhistorien, da han sammen med sin far Bent Flensborg etablerede en hjemmeside, hvis primære indhold var et større antal af de postkort, som Flensborg havde udgivet gennem årene.


Bent Flensborg blev gik i lære som boghandler i 1933 i Lyngby, og han tiltrådte i sin fars virksomhed i Roskilde i 1939. Han blev medejer i 1945 og eneejer i 1952.


Det var Bent Flensborg der inddrog salg af malerier i varesortimentet, og i mange Roskilde-hjem hænger der "sofastykker" erhvervet hos Flensborg.  Bent Flensborg havde tæt kontakt med en række malere, som leverede hvad kunderne ønskede sig - ofte samme motiver med små variationer.


Han var naturligvis optaget af driften og udviklingen af sin virksomhed, så først efter at han var gået på pension, blev han grebet af lysten til at arbejde med formidling af lokalhistorien.


Hans far Andreas Flensborg havde oprindeligt taget initiativet til udgivelse af et omfattende antal postkort, heraf mange med gamle optagelser af byens kendte fotograf Kristian Hude. Bent Flensborg fortsatte med at samle på billeder med Roskilde-motiver, og endte med en betragtelig samling.

Disse blev senere katalogiseret, og på opfordring fra og med hjælp fra sønnen Per, blev en stor del lagt op på en hjemmeside kendt som "Flensborgs postkort".


Per Flensborg har skrevet om "far/søn-projektet" på hjemmesiden, og du kan læse den korte historie her


Da Bent Flensborg døde i 2003 skrev journalisten og forfatteren Lise Nørgaard en sidste hilsen til sin barndomsven i "Jul i Roskilde" - minder om et livslangt venskab.

Du kan læse artiklen her

Bent Flensborg (1917-2003)

En del af forsiden på "flensborgsroskilde.dk"

Da fotografen Kristian Hude i 1929 var klar over, at hans uhelbredelige sygdom snart ville gøre en ende på hans liv, donerede han en række af sine værker til Nationalmuseet, for hvem han havde arbejdet i en årrække. Umiddelbart var det hans plan at destruere resten af de gamle glasplader.


Det kom Andreas Flensborg for øre, så han fik erhvervet 2.559 glasplader med lokale motiver formedelst 200 kroner, og Bent Flensborg var sammen med sin far Andreas med til at hente glaspladerne hos Hude.


Hermed var der skabt et solidt grundlag for i de kommende år at udgive en række postkort, hvoraf en del er tilgængelige på hjemmesiden Flensborgsroskilde.dk , som rummer en gengivelse af godt 900 postkort - mange af Hudes, men også af andre fotografer. 


Siden indeholder også øvrige lokalhistorisk interessante værker.


De mange glasplader blev på et tidspunkt overdraget til Roskilde Bibliotek - det lokalhistoriske arkiv.


Andreas Flensborg  ( 1884-1952)

Andreas Flensborg var nok den i slægten, som i forhold til byens lokalhistorie satte sig de mest markante spor.

Først og fremmest var det naturligvis bohandelen der krævede hans indsats. Da faderen Erhard Flensborg dør i 1910 bliver han straks indsat som bestyrer, og i 1914 køber han virksomheden af sin mor og bliver indehaver.

I 1919 overtages nabobutikken i ejendommen, og boghandelen udvides og fyldte som nu hele facaden mod torvet.


Blandt hans mange initiativer kan nævnes, at det var Andreas Flensborg der i 1925 etablerede den årlige udgivelse af "Jul i Roskilde" - han var med til at stifte Roskilde Museum i 1929, og han tog initiativ til at stifte Roskilde Garden ( dengang "borgervæbningen") i 1935.


I 1925 tog Andreas Flensborg initiativ til at udgive en publikation, som skulle vise sig at blive en lokal institution - en guldgrube af informationer af lokalhistorisk værdi uden lige. 

Andreas Flensborg skrev ikke selv, men han formåede at samle en gruppe af lokale ildsjæle med interesse for den lokale historie, og resultatet blev en blanding af illustrerede artikler om begivenheder, mennesker, ejendomme o.s.v i en skønsom blanding af historieskrivning og nutidsfortællinger.  Året som gik blev behandlet, og personstoffet med jubilæer, udnævnelser og dødsfald blev fastholdt for eftertiden.

Andreas Flensborg var udgiver og redaktør i 28 år til sin død i 1952.


Skribenterne har været mange, men de mest flittige gennem årene har været lokalhistorikerne Arthur Fang, Fanny Fang og senest Lotte Fang.


Publikationen nærmer sig sit 100 års jubilæum, men har desværre ikke overlevet i sin originale form, hvilket begrædes af de lokalhistorisk interesserede.


Inholdet i de mange årgange er katalogiseret på forskellig måde af flere lokalhistorisk interesserede Roskildensere, og det kan hjælpe til at finde ældre  artikler og billeder af nutidig interesse.


Du kan finde 3 af sådanne registre her


"Jul i Roskilde" var i mange år en yndet gave under juletræet, men det er dog de færreste forundt at råde over en komplet samling - den finder man heldigvis på Roskilde Bibliotek når behov opstår.

Forsiden af Jul i Roskilde 1925

Roskilde Museum, som det så ud i 1930

Andreas Flensborg var blandt initiativtagerne til etableringen af Roskilde Museum i 1929, og han blev leder af samlingen i en årrække.


Museet slog sine døre op for første gang i 1930 i en stuelejlighed i Sankt Ols Gade 18, og samlingen rummede hvad der på tidspunktet kunne "skrabes sammen" af lokalhistorisk interesse.


Allerede i 1932 udvidede man samlingen i ejendommens kælder, og her kunne man besigtige frådstensgrave fra den nyligt udgravede Sankt Laurentii kirkeruin på torvet.


Springet til nutiden er overvældende.


Roskilde Museum er i dag (2022) en museumskoncern med omkring 90 medarbejdere og ud over museet i Sankt Ols Gade/Sankt Ols Stræde/Munkebro også omfatter Frederikssund Museum, Færgegården - Lejre Museum, Lützhøfts Købmandsgård, Tadre Mølle, Sct. Laurentius Kirkeruin, rockmuseet Ragnarock og Domkirkemuseet.


Du kan finde en fyldestgørende beskrivelse af Roskilde Museums mange aktiviteter på museets hjemmeside, som  du finde her


Roskilde Museum er at finde på denne hjemmesides samling af links, hvor du både kan finde museet og ikke mindst registre over Roskilde Museums publikationer.

Find samlingen af links her


Det var Andreas Flensborg der fik idèen, som førte til etablering af "Borgervæbningen" - senere "Roskilde Garden".

Andreas Flensborg var en del af den byfestkommitè, der skulle arrangere årets festdag, og hans idè gik ud på at iklæde Realskolens orkester uniformer, og lade dem marchere gennem byen. Han var sandsynligvis inspireret af et af det nyetablerede museums klenodier, nemlig kaptajn Sveistrups officersuniform fra den gamle og forlængst nedlagte borgervæbning. Han kontaktede skoleinspektør J. O. R. Eriksen fra realskolen og der blev arbejdet videre med idèen. 

Traditionen i familien Stigaard fortæller, at bankdirektør H. H. Stigaard fra Landbobanken bakkede solidt op om projektet.


Borgervæbningen deltog derefter med stor succes i Byfesten 1935 og i de følgende år - og fortsat var det alene drenge fra realskolen der deltog.

Under 2. verdenskrig sygnede det lidt hen, men omkring 1947 påtog sadelmagermester Fritz Petersen sig at reorganisere idèen sammen med kirkegårdsinspektør Hans Rønø og værkfører Robert Hansen. Dermed var grunden lagt til Roskilde Garden, som vi kender den i dag, hvor alle raske drenge fra byen har mulighed for at deltage. 


Der er siden 1935 sket en rivende udvikling, hvilket du kan overbevise dig selv om ved at tage et kig på gardens hjemmeside, som du finder her


I "Jul i Roskilde" 1951 fortæller Hans Rønø lidt om borgervæbningens historie - du kan læse den her

 

I "Jul i Roskilde" 1985 skriver redaktionssekretær Sv. B. Egly om garden i forb. med 50 års jubilæet.

Du kan læse artiklen her


I forb. med Roskilde Gardens 75 års jubilæum i 2010 producerede 3 af de "gamle" drenge en film, som fortæller mere om historien - herunder om Borgervæbningens første længerevarende tur til Jylland og Fyn - den såkaldte "Danmarkstourne" i 1956. 


Du kan se filmen her

Borgervæbningen 1941

Jul i Rokilde 1951

Erhard Flensborg  1850-1910)

Erhard Flensborg køber Wilh. Arends boghandel i juni 1874 - kun nogle få uger efter at Wilh. Arends er afgået ved døden efter kort tids sygdom, kun 34 år gammel.  Prisen var 40.000 kroner - et svimlende beløb efter datidens forhold og Erhard Flensborgs alder taget i betragtning - han var kun 24 år gammel. Pengene blev lånt af hans lærermester i København, boghandler E. Jespersen (Otto Schultz' eftf.) hvor han havde stået i lære 1870/74.


Erhard Flensborg var sig bevidst, at den boghandel han havde købt, var etableret allerede i 1853 af boghandler Wroblewski på den anden side af torvet i den nu nedrevne karrè. Wroblewski flyttede dog hurtigt til Ferdinand Bangs nybygning ( Nytorv 1 - nabo til tobaksforretningen på hjørnet) i 1854. Wroblewski sælger til boghandler Knud Jensen i 1858, og han sælger igen til boghandler Wilh. Arends i 1864.

Wilh. Arends køber Rådhustorvet 4 i 1870 og indretter sin boghandel her i bygningens østside - i den vestlige side er der indrettet til beboelse.  Arends foretager i forb. med sit køb  en betydelig ombygning og han tilfører en 1. sal -


I 1890 køber Erhard Flensborg ejendommen, og i 1891 bygger han 2. sal på ejendommen ud mod torvet. Det er formentlig i den periode at Flensborg indretter et forretningslejemål i bygningens vestlige side og lejer det ud  - mon ikke der har været behov for indtægter til det store projekts gennemførsel.


I 1901 bliver et nybygget baghus taget i brug til lager.


I "Jul i Roskilde" 1949 finder man en artikel skrevet af P.V.Mortensen, der omkring 1898 bliver ansat hos Erhard Flensborg. "Minder fra den gamle boglade" er overskriften, og der berettes om en lykkelig tid, som P.V.Mortensen med taknemmelighed tænker tilbage på.


Du kan læse artiklen her


Siden Erhard Flensborg købte ejendommen i 1890 har det primært været boghandelen der har været synlig. 

Som tidligere beskrevet var der dog frem til 1919 et andet butikslejemål i facadens vestre del, men senere har der været 2 andre lejere, som på hver deres måde prægede bybilledet, nemlig K.T.A.S. - telefoncentralen og Roskilde Tidende.


En mindre velkommen "lejer" på 2. sal var besættelsesmagten under 2. verdenskrig - dog kun for en ganske kort bemærkning mellem 1. juni og 1. september 1940.

Bygningstegninger fra byggesagsarkivet - 1930/31

Roskilde Tidende boede ved sin etablering i 1873 i  Skomagergade 3, men flyttede allerede i 1874 til "Valløes gård" - naboejendommen til det første rådhus på torvet.

Den blev erhvervet af kommunen i 1872 med nedrivning for øje, hvilket dog først skete i 1880. I 1878 flytter Roskilde Tidende til Skomagergade 9.


I 1930/31 flyttede Roskilde Tidende ind i i Stændertorvet 4- dels på 1. sal over boghandelen og ikke mindst i en nybygning i 2 etager mod syd, så man må sige at den nye lejer "fyldte godt i landskabet".


Roskilde Tidende flyttede senere igen etapevis til Algade 18/Store Gråbrødrestræde - først til et nybygget trykhus i Store Gråbrødrestræde 1 i 1965 og i 1970 var avisen samlet på sin nye adresse.


Roskilde Tidende lukkede og slukkede og havde sin sidste udgave på gaden den 31. oktober 1986.


I "Jul i Roskilde" 1986 skrev lokalhistorikeren Lotte Fang om Roskilde Tidendes historie, og du kan læse artiklen her

Bygningstegningen fra 1930/31 viser hvordan man kunne gå fra torvet gennem porten og frem til et stort glasparti, bag hvilket man kunne se Roskilde Tidendes helt nye rotationspresse.


Her har utallige Roskildensere stået og set den store maskine trykke dagens avis. Og når maskinen udspyede aviser i store mængder, stod avisbudene klar til at klare dagens avisrute.


Et eksemplar af avisen blev sat op i nogle udhængsskabe til højre i porten, og så stod mange klar til at læse dagens nyheder, men bestemt også nogle der stod klar for at se, om der var ledige stillinger eller boliger, hvor man skulle være være klar til hurtig aktion. 

Roskilde Tidendes rotationspresse 1931

Byggesagsarkivet  1968

Et lille kuriosum, som kun de færreste Roskildensere kan huske:


I 1968 etablerede Roskilde Tidende en lysavis på facaden - 12 meter lang og en meter høj.


Den fungerede kun i en kort periode, men blev på facaden helt frem til 1975, hvor kommunen henstillede til at den blev fjernet, da den ikke just pyntede på bygningen.

Den første telefoncentral blev etableret i Skomagergade 34 af urmager Niels Lauritz Christensen. Det var i 1886, og denne telefoncentral blev i 1896 solgt til Københavns Telefon Aktieselskab - K.T.A.S.


Den karakteristiske jernkonstruktion, som fordelte telefonledninger til byens øvrige høje bygninger, var at finde på naboejendommen nr. 36.


I år 1900 flytter K.T.A.S. til Rådhustorvet 4 på 2. sal og med et kæmpe jernstativ til de luftbårne ledninger på taget. På billedet fra 1905 ses bestyrerinden overvåge de travle telefondamers arbejde med meget bogstaveligt at forbinde abonnenterne.


Telefoncentralen flyttede i 1927 til Skomagergade 1/Gullandsstræde.


En lille anekdote: forud for etableringen af telefoncentralen i 1886, var nogle af de forretningsdrivende dybt bekymrede ved udsigten til, at man nu kunne bestille og få leveret varer fra København. En underskriftsindsamling blev iværksat for at stoppe projektet, men da man nåede frem til den meget indflydelserige købmand Schram i Skomagergade 23-25 udbrød han spontant : "kommer der telefon til byen - så vil jeg ha' nummer 1".  Det fik han så ikke, men det gør jo ikke historien ringere, og det fortæller jo noget om den evigt gældende frygt for forandringer og det ukendte.

Lokalhistorisk Arkiv - Kr. Hude 1905

Der har indlysende nok været en del ejere af en ejendom, hvor dele kan stamme helt tilbage fra omkring 1736.

I 2022 har lokalhistorikeren, cand.mag. Per Steenholdt gennemgået skødeprotokoller, brandtakseringer og folketællinger fra perioden, og konstateret følgende rækkefølge:


2016-            H. S. Invest, Hillerød A/S


1892-2016   Boghandler Erhard Flensborg erhverver ejendommen, som frem til 2016 har været i samme familiens eje.

                     Efter Erhard Flensborg fulgte Andreas Flensborg, siden Bent Flensborg og endelig Per Flensborg.


1875-1892   Borgmester og byfoged Carl Daniel Friboe Blechingberg, hvis enke sælger til Erhard Flensborg


1870-1875   Boghandler Wilh. Arends, hvis enke sælger til Blechinberg  


1839-1870   Duebrødre Hospital   


1809-1839 Borgmester og byfoged H.C. Müller - det er hans enke og dennes plejedatter der sælger til Duebrødre Hospital


1806-1809   Distriktskirurg Selio Rauchmaul


1762-1806   Malermester Johan Friedrich Kass, hvis enke madam Kass sælger til svigersønnen Selio Rauchmaul


1760-1762   Købmand Anders Nærup


1755-1760   Urmager Christian Mathiasen


1752-1755   Vognmand Anders Nielsen


1740-1752   Christian Larsen, hvis enke gifter sig med Anders Nielsen 


1737-1740   Rådmand Hans Rasmussen Lange


1735-1737   Kræmmer Andreas Larsen Almis

C. D. F. Blechingberg (1825-1890)

Hele fire borgmestre og byfogeder fik deres bolig på adressen Rådhustorvet 4.


Den sidste var Carl Daniel Friboe Blechingberg, som havde embedet i perioden 1869-1890.


Han var justitsraad og blev kongeligt indsat, og han blev senere tillige by- og rådhusskriver.


I 1871 blev han indvalgt som medlem af bestyrelsen for Sparekassen for Roskilde By og Omegn.


Man bemærker sig, at da Blechingberg køber ejendommen i 1875, er der indsat tre brave borgere som eksekutorer til støtte for enkefru Arends, så der har været fokus på at det skulle gå "ordentligt til". 


Blechingberg er allede lejer i ejendommen på købstidspunktet, og det er såmænd også Erhard Flensborg og hans familie. Man kunne jo tænke over hvorfor ikke Erh. Flensborg, som havde drevet forretning i ejendommen siden 1874, købte ejendommen, men mon ikke det forholdt sig sådan, at han allerede have spændt sig selv rigeligt hårdt for ved købet af boghandelen. 


Roskilde Avis den 16. dec. 1869

Lokalhistorisk Arkiv - 1870

Det blev boghandler Wilh. Arends der med et bud på 12.025 rigsdaler købte Rådhustorvet 4 i dec. 1869.


Han var allerede en veletableret boghandler i byen, da han i 1864 havde købt en boghandel på Nytorv 7 - en boghandel oprindeligt etableret af Otto Wroblewski i 1853.


Arends styrker yderligere sin forretning ved i 1872 at opkøbe konkurrenten Gutzon Hansens boghandel i Algade 8 (Domapotekets bygning) og lukker denne.


På billedet af torvet ser man skiltningen "Wilh. Arends bog-og papirhandel", men måske lidt overraskende sidder skiltet på ejendommen Rådhustorvet 8 ! Den logiske forklaring må være, at Arends - sandsynligvis i 1870 efter sit køb af nr. 4 er flyttet til et lejet butikslokale nr. 8, og familien bor da også på 1. sal ved folketællingen i 1870. 


Arends kunne herefter "i god ro og orden"" iværksætte en væsentlig ombygning af nr. 4, hvor der tilføres en 1. etage på facadebygningen.

Man aner nr. 4 - i vestlig retning tættere på Skomagergade - og det er med 1. sal. (Schmeltz's bygning ligger imellem, men "forsvinder" i denne vinkel), så byggeriet må være langt fremme.


Ejendommen Stændertorvet 4 vurderes i brandforsikringsprotokollen "under opførsel" i 1870, og som færdigbygget ved næste vurdering i april 1874. Her nævnes det, at der i stueetagen er indrettet butik samt en del værelser.  Da Erhard Flensborg overtager i 1890 annoncerer han straks med et ledigt butikslejemål, så der må siden vurderingen i 1874 være sket en mindre ombygning til to butikslejemål - eller også er vurderingen i 1874 uklart formuleret.


Hvornår Wilh. Arends helt præcist er flyttet fra Rådhustorvet 8 til nr. 4 vides ikke - det mest sandsynlige er i slutningen af 1870 - og der findes så vidt vides ingen billeder af boghandelen i nr. 4 fra den tid, hvor han driver forretningen, og hvor bygningen har fået sin 1. sal.



Det er Duebrødre Hospital, der i december 1869 sætter Rådhustorvet 4 til salg.


Denne ejendom udgør dog kun en del af Duebrødre Hospitals ejendomsbesiddelser i området, nemlig 201, 202 og 254, som strakte sig fra Rådhustorvet til Bredgade langs Allehelgensstræde (senere Allehelgensgade)


På kortet er vist med rød indramning (nr. 254) hvad Arends købte på auktionen.


På samme tidspunkt har Duebrødre Hospital solgt grundstykket med blå indramning (nr. 202) til købmand Anders J. Borch.  Hans interesse for jordstykket var indlysende, da han ejede købmandsgården nr. 253, og dermed havde mulighed for om ønsket at få en udkørsel til Allehelgens Stræde.


Med sort indramning (nr. 201) er vist det areal, som ikke blev solgt - naturligvis det område, hvor Duebrødre Hospital i 1841 havde bygget en stiftelse forbeholdt kvinder.


Da Duebrødre Hospital selv købte det samlede areal i 1839, har de utvivlsomt haft blikket stift rettet mod det store ubebyggede areal, hvor man straks opførte den nye stiftelse.


Den eksisterende ejendom ved Rådhustorvet har sikkert været en solid indtægtskilde for Duebrødre Hospital, men stiftelsen havde planer om et nybyggeri på Rådhustorvet/Fondens Bro, så det er ikke svært at forestille sig, at man rustede sig økonomisk hertil. Det "nye" Duebrødre Hospital på Rådhustorvet/Fondens Bro blev bygget i 1878/80.


Man kan tænke over hvorfor Duebrødre Hospital valgte at beholde så stort et ubebygget areal - en mindre have kunne nok ha' gjort det - men mon ikke svaret er det enkle, at man på det tidspunkt har villet sikre sig, at man på et senere tidspunkt kunne udbygge den eksisterende stiftelse.



Lokalhistorisk Arkiv - 1870

Da Duebrødre Hospital sætter ejendommen til salg ved offentlig auktion i 1869, har de været ejere siden 1839, og det ser ud til at der har været en formel eller uformel aftale om at byens skiftende borgmestre/byfogeder i Duebrødre Hospitals ejertid kunne få en slags "embedsbolig" her.


Da beboelsesejendommen på torvet sælges i 1869, bor enken efter borgmester Peter Feddersen stadig i ejendommen.


Peter Federsen (1800-1869) var byfoged og borgmester i perioden 1857-1869, men et relativt ubeskrevet blad i lokallitteraturen. Vi ved dog at han i 1861 blev udnævnt til æresmedlem af fugleskydningsselskabet sammen med agent Svane og kaptajn Sveistrup.


Inden tiden i Roskilde var han byfoged i Kalundborg og senere Frederikssund - en typisk karriereembedsmand, som startede i det danske kancelli i København i 1829.


Lauritz Foss (1787-1875) var byfoged og borgmester i perioden 1837-1857.


Han var som sin efterfølger Peter Feddersen en karriereembedsmand med start i det danske kancelli i 1810 og med embeder i Nakskov, Lolland-Falsters Stift, Skælskør, og endelig Vester Flakkebjerg Herred inden han kom til Roskilde.


Hans meriter er ganske velbeskrevne, for han var naturligvis involveret i sin tids større begivenheder i den lille provinsby - f. eks. tilførsel af en ekstra etage til byens rådhus, Duebrødre Hopitals nye stiftelse i Bredgade,  og etableringen af Maglekilde Vandkuranstalt, og senere "Stormen på Maglekilde"


Lauritz Foss var helt naturligt skydebroder i fugleskydningsselskabet sammen med det øvrige borgerskab.


Han tog sin afsked i 1857, hvor han flyttede til København med fru Frederikke til deres børn og børnebørn. Efter sin afsked bliver han udnævnt til etatsråd og får bevilget en årlig pension. Frederikke Foss dør allerede i 1858, hvorefter Lauritz Foss vender tilbage til Roskilde. Måske ikke så overraskende, for det var vel her han efter 20 år som borgmester havde sit største netværk af venner og bekendte. Han bor først hos sin ugifte datter Louise i "Købmandsgården" i den nu nedrevne karrè på Torvet. Efter at hun var blevet gift i 1860, flyttede han til "Bryggergården" i Algade 15, hvor han kan findes ved folketællingen i 1870. Han flytter dog til sidst igen til København til Gl. Kongevej 15. Her bor også hans datter Thekla - nu enkefrue - sammen med sine to teenage-døtre. Han nåede næsten at blive 88 år gammel, men var efterhånden ganske svagelig. 


Lauritz og Frederikke Foss ligger begravet på Gråbrødre Kirkegård.


Lauritz Foss

maleri af Jacob Kornerup - 1853

Nuværende placering er ukendt

Fugleskydningsskiven 1841 Den Hirsprungske Samling


Lauritz Foss

Købmand Søren Borchs fugleskydningsskive fra 1841 er udført af Wilhelm Marstrand. På skiven ser man Lauritz Foss, som står yderst til højre.

Det er den almindelige opfattelse, at Marstrand gør en anelse grin med borgerskabet ved at tilføre en lidt overdrevet (selv)højtidelighed. Kun Lauritz Foss menes at være portrætteret med respekt.


Det kunne så hænge sammen med at Marstrand på tidspunktet var forlovet med Lauritz Foss' datter Thekla. Selv om bryllupsplanlægningen var langt fremskreden, brød Marstrand forlovelsen til familiens og naturligvis stakkels Theklas store sorg.

Lokalhistorikeren Fanny Fang har i Historisk Samfund's årbog 1947 skrevet en fyldig og ganske detaljerig artikel om byfoged og borgmester Lauritz Foss.


Du kan læse artiklen her

Udover tiden i Roskilde beskrives et særligt spændende afsnit fra Lauritz Foss' ungdomstid, hvor han er med i forsvaret af København under englændernes bombardement i 1807.


Af yderligere lokal interesse findes bl.a. en omtale af domorganist Matthison-Hansen, livet i villa Clermont med flere kendte guldaldermalere og murermesterdynastiet Schlederman.


Du kan læse bogens afsnit om Lauritz Foss her

Cand. teol. og Ph.d. Lisbet Foss har i 2021 udgivet sin bog om slægten Foss : "I Borgerskabets dage".


Det er ikke en kronologisk beskrivelse af slægtens mange led, men nedslag i slægtens mest iøjnefaldende personer og begivenheder.  Borgmester Lauritz Foss regnes for en af de mest interessante personer i slægten, så der er naturligvis en fyldig omtale af ham.



Lokalhistorisk Arkiv - H.C.Müller (1771-1839)

Justitsråd Heinrich Christian Müller blev kongelig udnævnt byfoged i 1806, og blev i 1813 også udpeget til Borgmester, og disse hverv bestred han frem til 1835/36,  hvor han grundet sygdom måtte trække sig.


Der findes ikke nævneværdige beretninger om hans embedsførelse, men han var med i den kreds af borgere, som i 1833 stiftede "Sparekassen for Roskilde By og Omegn", og han var formand for bestyrelsen - såkaldt "ældste directeur" - fra stiftelsen i 1833 og frem til 1836, hvor han også måtte trække sig grundet sin helbredstilstand. Han forblev dog medlem af bestyrelsen frem til sin død i 1839.


H. C. Müller købte Rådhustorvet 4 i 1809, og det var ham, der i 1817 tilkøbte et ubebygget areal helt ud til Bredgade - nord for et stort haveareal ud mod Store Allehelgens Stræde, som tilhørte Rådhustorvet 4.


H. C. Müller var formentlig en ganske velhavende mand, som ud over Rådhustorvet 4 ejede flere udlejningsejendomme i Store Maglekildestræde (nu Blågårds Stræde).

Udsnit af H. C. Müllers fugleskydningsskive 1832


H. C. Müllers fugleskydningsskive 1832

 Roskilde Museum - foto Bennie Hansen

Da Müller i 1832 bliver fuglekonge, vælger han at vise et motiv, som både rummer hans arbejdsplads Rådhuset og privatboligen på Rådhustorvet 4, med den store kvist med tre vinduer og dertil to mindre.


Ejendommen er gengivet i fuld overensstemmelse med tidligere vurderinger - et typisk "ildebrandshus" i en etage med kvist - således som de blev bygget i kølvandet på de store brande i byen i 1731 og 1735. I forhold til flere øvrige af den type huse i f.eks Skomagergade, ser det ud til at være en ejendom med bedre materialer og flere skorstene. Det var jo nok mere velhavende folk, som boede der på byens fornemste plads.


På skiven ser man borgmester Müller køre hen over torvet og dets folkeliv i en fin hestetrukket vogn.  Bemærk at  rådhuset fra 1735 endnu ikke er tilføjet en "ekstra" etage, som vi ser på senere afbildninger.  Denne etage blev tilføjet i 1839 i den periode, hvor Müllers efterfølger Lauritz Foss var tiltrådt.


Fugleskydningsselskabets hjemmeside fortæller mere om H. C. Müller og fugleskydningen i 1832 - læs her

Lokalhistorisk Arkiv - Selio Rauchmaul (1765-1835)

Ejeren af Rådhustorvet 4 i perioden 1806-1809 Selio Rauchmaul var kommet til Roskilde som såkaldt feltskærer tilknyttet den husareskadron, som i perioden 1778-1842 havde garnison i Roskilde.


Der har naturligvis i perioden været tilknyttet flere læger til husareskadronen, og for Rauchmauls vedkommende er det sandsynligvis i perioden fra omkring sidst i 1780'erne til 1805, hvor han springer til en "civil" karriere som distrikskirurg i Roskilde.  Uanset de lidt fremmedartede titler, har han sikkert haft tidens lægeuddannelse som ballast.


Det var helt almindeligt, at husarerne bosatte sig i byen med deres familier, og således også Rauchmaul.


Ved folketællingen 1787 er Rauchmaul logerende i Rådhustorvet 4 - der er han kun 22 år gammel og stadig ugift, men har allerede titel af eskadrons-feltskærer. Huset ejes af Malermester Johan Friedrich Kass ( 1736-1796) hvis børneflok på tidspunktet omfattede den 19 årige Dorothea. Selio og Dorothea bliver gift i 1788, og i 1801 finder vi familien med børn i Hersegade.


Det er fristende at tænke, at det kunne være i Hersegade 15, hvor husarenes sygehus lå, men det var ikke tilfældet, men det har jo under alle omstændigheder været i nærheden af Rauchmauls primære arbejdsplads.


Han køber så  ejendommen Stændertorvet 10 i 1806 af sin svigermoder madam Kass, som i mellemtiden var blevet enke, og i 1809 sælger han videre til byfoged (borgmester) Müller.

Enkefru madam Kass (1742-1812) har i 1805 købt ejendommen på den anden side af Rådhustorvet - senere kendt som "Borellos ejendom". Om hun flytter til denne ejendom for at gi' plads til sin datter, svigersøn og børnebørn efter deres køb af Stændertorvet 10 ved vi ikke, men det forekommer sandsynligt - Rådhustorvet 4 videresælges allerede i 1809 til borgmester og byfoged H.C. Müller.





Distrikskirurgen har naturligvis været en del af byens borgerskab, og dermed var Rauchmaul selvskreven til at deltage i det selskabelige liv - herunder fugleskydnings-selskabets aktiviteter.


Han bliver fuglekonge i 1821, og hans fugleskydningsskive viser et idyllisk men fiktivt landskab, hvor man til højre i billedet ser fugleskydningsmasten rejse sig.


I virkeligheden fandt skydningen sted ved "Børsen" på Roskilde Havn, men fugleskydningsmasten ligner sig selv.


Du kan læse mere om begivenheden her.

Roskilde Museum: fugleskydningsskiven 1821 - foto Bennie Hansen

Udsnit af Ehlers grundtakstkort 1791

På Ehlers grundtakstkort fra 1791 er her markeret det areal, som Rauchmaul sælger til borgmester Müller i 1809.


Da Rauchmaul selv køber af svigermor i 1806, er det alene nr. 161 - ejendommen som vi i dag kender som Rådhustorvet 4.


I 1808 køber Rauchmaul den sidste tilbagestående bygning af et større ejendomskompleks på den anden side af Torvet, kendt som "Schrøders Ejendom". 

I lokallitteraturen er denne sidste bygning ikke overraskende blevet kendt som "Rauchmauls Ejendom" med en spændende ejerkreds gennem årene.


Med i købet får Rauchmaul det stykke jord, som på kortet er benævnt 199. 


Dette stykke jord har sandsynligvis været en del af "Schrøders ejendom" helt tilbage fra 1. halvdel af 1600'tallet - og her har byens fornemste familie i byens fornemste ejendom kunnet forsyne sin husholdning fra egen nyttehave.


Rauchmauls køb åbner for helt nye perspektiver, og da han sælger til borgmester Müller, er det altså både 161 og 199.


Siden tilkøber borgmester Müller så arealet nr. 200 i 1817 - og det er så det samlede areal 161+199+200 som Duebrødre Hospital køber i 1839.


Som tidligere beskrevet, foretages der så en ny opdeling af arealet, da Duebrødre Hospital i 1869/70 frasælger 161 til boghandler Arends og en lille halvdel af 199 til købmand Anders J. Borch. 

Brandtaxation 1761

Om ejeren mellem 1762 og 1796 malermester Johan Freidrich Kass, og senere hans enke Dorothea fra 1796 til 1806 findes meget få informationer - udover hvad der allerede er nævnt i forbindelse med at enkefru Kass sælger til sin svigersøn i 1806.


Til gengæld ved vi ret præcist hvad det var for en ejendom J. F. Kass købte i 1762, for ejendommen er brandforsikringsvurderet og beskrevet ved den første og generelle brandtaksation i 1761. Du kan se et kort uddrag i den viste illustration.


Her var ejeren for en kort bemærkning mellem 1760 og 1762 købmand Andreas Nærup.


Protokollens tekst er ikke helt nem at læse, men du kan jo selv prøve ved at kigge i protokollen her


Ved en tilsvarende vurdering i 1791 er der stort set ikke sket ændringer.

Cand. mag Per Steenholdt har i 2022 transskriberet den gamle protokol fra 1761, og den er bestemt meget informativ.


Allerede fra indledningen bliver vi klar over at den vurderes som en købmandsgård, og senere nævnes det, at der er en krambod - altså et udsalgssted.


At det er en købmandsgård understreges yderligere af, at der er installeret kølleovne - ovne til at tørre malt til både øl og brændevin - og indmurede redskaber til fremstilling og destillering af brændevin - en kobberbeholder som kan rumme 2 1/4 tønde, og destilleringsapparatet til 1 tønde, hvilket i rummål vil sige hhv. små 300 liter og godt 130 liter


Netop det faktum, at hele den østre fløj tydeligvis er indrettet til brygning m.v. i pænt stor skala giver den tanke, at ejendommen er opført således allerede fra begyndelsen, og den første ejer var da også kræmmer.


Vi ved det ikke - det er et forsøg på et kvalificeret gæt.


Man får klart et indtryk af at pengene trods alt havde haft sine begrænsninger. Dele af baglængen mod syd var oprindeligt opført af ringe materialer og med et par fag med halmtag.


Endelig får vi at vide, at der er en brønd i gården - en brønd med træværk omkring.



Transskription Brandtaxation 1761

Da byens rådhus i Algade brændte i 1731, gik hele byens arkiv op i luer, hvilket helt sikkert har været en stor udfordring i hverdagen der kom - og i hvert fald for kommende tiders lokalhistorikere.


En enkelt protokol undslap dog branden - hvordan vides ikke, men måske havde byens skriver planlagt noget hjemmearbejde?


På grundlag af denne protokol, som var en grundtakstprotokol fra 1682, har det været muligt at rekonstruere f.eks placeringen af bygningerne omkring Torvet.


Fanny Fang har skrevet en artikel i "Jul i Roskilde" 1956, hvor hun i samarbejde med landinspektør Krarup har givet et bud på en situationsplan anno 1682.


Om Rådhustorvet 4 - nr. 10 på situationsplanen - fortælles der dog kun lidt.

Ejeren er Steffen Pipers, og grundarealet beskrives som 32 alen bred ud til torvet og 79 alen dyb ( ca. 20 x 50 meter), og som man kan se, er der en facadebygning med en længe mod øst - et par småbygninger og en større bagbygning mod syd.

Historien om Stændertorvet 4 er formentlig et godt eksempel på hvor mange juridiske og praktiske problemer der opstod i kølvandet på branden i 1735 og tabet af byens arkiver ved branden i 1731, og endelig mulighederne for i vore dage at kunne redegøre for sammenhængen.


Det betyder jo i praksis, at det er ret så vanskeligt, ja nærmest umuligt at fortælle, hvad der er sket f.eks i perioden mellem 1682 og frem til branden i 1735, men at der er sket ændringer er helt sikkert. 


Efter branden i 1735 blev der på flere måder redegjort for skaderne og forventningerne til en genopbygning, og informationerne herfra sammenkoblet med informationerne fra 1682 giver nogle ideer om ændringerne.


Illustrationen fra 1682 viser med ændringerne i perioden frem til 1735, at nr. 10 bogstaveligt talt bliver delt mellem 11 og 9 - og således vises det på senere kort helt frem til nu.


Men hvornår, hvordan og af hvem vil forblive ubesvaret.


Der er vist ikke megen tvivl om at ejeren i lang tid før branden i 1735 hed Anders Winther, og at det var planen, at ejeren efter branden skulle være Andreas Larsen Almis - og da vi ved at Andreas Larsen Almis finansierede købet og/eller nybyggeriet ved at pantsætte hele ejendommen mellem landinspektør Krarups situationsplan nr. 8 og 11, må det være logisk, at det var hvad han købte.


Andreas Larsen Almis fik først borgerskab i januar 1736, så inden da har han ikke kunnet erhverve ejendom og etablere sig som kræmmer.  Der findes ikke et skøde, hvor Almis køber af Winther, men det var i tiden ikke ualmindeligt, at skøder først blev lyst flere år efter overtagelsen. 


Det er således uafklaret hvordan og hvornår aftalen om ejendomshandelen med Winther er indgået, og vi ser da også, at både køber og sælger er anført som ejere i den protokol, hvor man efter branden skulle danne sig et overblik over fordelingen af de 20.000 rigsdaler, som kongen bevilgede til genopførsel af nye ejendomme.


Det er også ført til byens protokol, at Anders Winther i den forbindelse gjorde gældende, at han måtte ha' vundet hævd på det areal, hvor Lille Allehelgensstræde havde ligget, men ikke overraskende var hans nabo bagermester Lentz ikke enig i dette. Resultatet af tvisten blev, at byen fastholdt sin egen ejendomsret til det gamle stræde, men hvordan man efterfølgende overdrog arealet til nybyggeri er uvist.


En form for afklaring må ha' fundet sted, og Andreas Larsen Almis bygger en ny ejendom i 1736, men et eller andet må være gået galt, for allerede i 1737 bliver ejendommen solgt på auktion, og den overtages af rådmand Hans Rasmussen Lange - naboen mod vest - som var den långiver, som havde finansieret Almis med 538 rigsdaler.


Denne udvikling er måske forklaringen på at vi ikke ser ejendommen tinglyst til Andreas Larsen Almis - det savnede jo mening i forhold til de faktiske forhold.


Rådmanden har givet skyndt sig at udleje ejendommen indtil han kunne finde en køber, hvilket så skete i 1740.


Som allerede nævnt, nedbrændte området hvor Rådhustorvet 4 var beliggende ved en stor brand i 1735.


Sådanne større eller mindre brande med fatale konsekvenser hørte desværre til "dagens uorden" i en periode, hvor der var åbne ildsteder overalt, og hvor mange ejendomme var med bindingsværk af ringe kvalitet - lerklinede og med halmtag. I det konkrete tilfælde i 1735 var der dog tale om forsætlig ildspåsættelse, hvor gerningsmanden blev pågrebet og senere henrettet.


Lokalhistorikeren Lotte Fang har i sin bog "Roskilde Brænder" fortalt om mange af brandene - du kan finde bogen her, og branden 1735 er omtalt på siderne 21-26.


Resens kort fra 1677 giver et indtryk af hvordan bebyggelsen så ud inden branden, men man skal dog være varsom med at hæfte sig for meget ved størrelser m.v. på bygningerne. Som det fremgår af landinspektør Krarups rekonstruktion anno 1682 - kun få år efter at Resen udarbejdede sit kort - er der en markant forskel på kortet og grundtakstprotokollens mere nøgterne angivelse af ejendommens udstrækning.


Man skal bemærke, at der på det tidspunkt var et Lille Allehelgens Stræde (13) og et Store Allehelgens Stræde (14)


Lille Allehelgens Stræde forsvandt ved branden, idet strædet blev nedlagt og jorden indlemmet i de tilstødende naboer og bebygget efter branden.


Det har for mange år siden været en antagelse, at Allehelgens Kirke - en forlængst nedbrudt kirke i området - kunne være beliggende bag Rådhustorvet 4.


Resen har på sit kort benævnt nr. 51 som "Alle Helgens Kirkes Sted", og det er nok meget tættere på virkeligheden.


Vi kender i dag området hvor resterne af kirken befinder sig, nemlig under området med den offentlige parkeringsplads på hjørnet af Allehelgensgade og Borchsgade. Det forholder sig nok også sådan, at de tilhørende gravpladser har ligget i et noget større område.

Udsnit Resen  1677