Sankt Hans Kilde
Foto Oluf Høst 2016
I Roskilde findes tre kilder, som har været betragtet som hellige kilder med særligt helbredende egenskaber.
Der er tale om Hellig Kors Kilde, Sankt Ibs Kilde og Sankt Hans Kilde. For så vidt angår de to førstnævnte bygger det på godt begrundede antagelser, men om Sankt Hans Kilde hersker der slet ingen tvivl, idet der er fundet masser af beviser i form af potteskår. Det var betydningsfuldt for dem, der drak af kildens vand for at blive helbredt for sygdom, at de efterfølgende slog drikkekarret itu og smed skårene i kilden.
Kilden er opkaldt efter Johannes Døberen - Hans er sammen med Jens og Jon den danske form for Johannes, og det var de mest benyttede drengenavne i middelalderen.
Kilden har ligget tæt på Sankt Hans Kirke, som også lå nord for Domkirken, lidt nordligere end Sankt Hans Kilde, og kirkens beliggenhed har næppe været en tilfældighed, idet det var almindeligt, at der i forbindelse med besøg ved kilden også blev aflagt besøg i kirken, som på den måde fik fyldt op i kirkebøssen.
I en periode i 1800'tallet ser det ud til, at kilden også er blevet kaldt "Provste Kilden" - et navn, som er gengivet både på Troniers kort fra 1845 og Geodatstyrelsens kort fra 1879/80 - men dette navn ses ikke at ha' været benyttet af de lokalhistorikere, der har beskæftiget sig med kilden.
Henrik Behrmann omtaler kilden i 1832 som en brønd indhegnet med egeplanker, og at der ikke var så meget vand.
I 1834 var det formentlig maler Ehlers der stod bag udformingen af et nyt kildeudløb - en stensat væg med en niche, i hvis bagvæg der blev indsat en sten med kildens navn.
Vandet løb ud af en lille tud og ned i et lille bassin i nichens bund.
Oven på den stensatte væg blev der sat et jerngitter, og på hver side af nichen blev der opstillet en træbænk.
Forinden var kildebrønden grundigt renset op, men det småt med vandet, og vandværket måtte da også på et tidspunkt træde til med vand - præcist hvornår vides ikke, men med sikkerhed i 1940'erne.
I 1969 var maler Ehlers kildeudløb i en sørgelig forfatning - gitteret var væk, og bænkene tjenlige til udsmidning.
Der blev foranstaltet en istandsættelse, herunder opsætning af et nyt gitter og nye bænke - i begge tilfælde tro kopier af det oprindelige.
Desværre gentog historien sig, og stensætningen var i fare for sammenskridning omkring 1990 grundet store vandmængder i jorden i de nærmeste omgivelser - bænkenes stolper var allerede gået til og erstattet af tilsvarende i sten, men der er jo et gammelt ord der siger at "intet er så skidt, at det ikke også er godt for noget" - for nu genfandt man den oprindelige kildebrønd, hvorfra vandet var flydt ud til omgivelserne. Efter et forbilledligt samarbejde mellem flere af kommunens afdelinger fandt vandet fra den oprindelige kildebrønd nu igen tilbage til sin kontrollerede vej til udløbet ved grotten, som samtidig blev istandsat.
Det forekommer, at grotten og dens omgivelser igen er begyndt at se lidt slidt ud - men vandet er det "go'e gamle". Om det har helbredende kraft vides dog ikke, men det kan jo komme an på en prøve.
I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til byens kilder - herunder Sankt Hans Kilde.
Denne del af udsendelsen har en varighed af ca 11 minutter, og Lotte Fang fortæller bl.a. om hvordan byens kilder havde hver deres primære funktion, og at f.eks. vandet fra de hellige kilder ikke blev brugt til at drive de mange møller.
Lotte Fang hædrer også de kommunale embedsmænd, som på eget initiativ sørgede for istandsættelsen i 1969 - med en lille stikpille til datidens politikerne.
Se udsendelsen her
Foto KB 2016
Når man kender Maglekildes gamle kildehus fra 1927, og står foran grotten ved Sankt Hans Kilde og spejder efter noget tilsvarende i nærheden, ja så spejder man forgæves.
Hvad man kan se, er et af fjernvarmeselskabets dæksler, som ligger lige midt i Provstevænget helt ud til Skolegade.
Her er kilden - og under dækslet gemmer sig en 6-7 meter dyb kildebrønd, som senest blev renset i 1990.
Man gravede først lige bag kildegrotten og fandt her en gammel afbrudt vandledning, som førte hen til kildebrønden midt på Provstestrædet, og herefter var det en smal sag at retablere vandledningen, og Sankt Hans kilde kunne derefter igen flyde med sit eget vand.
Efter istandsættelsen i 1969 fremtrådte kildegrotten ganske som den oprindelige grotte fra 1834.
Der var faktisk ikke nogen tradition for at værne om byens gamle kilder, som generelt fik lov til at forfalde, men stadsarkitekt Mogens Suhr Andersen og stadsgartner Willy Sørensen stak hovederne sammen og tog selvstændigt initiativ til den meget påtrængte istandsættelse - og dette initiativ førte senere til en tilsvarende istandsættelse af Maglekilde.
Lokalhistorisk arkiv - foto Fl. Steensbech - 1969
Lokalhistorisk arkiv -affotograferet billede af Hude fra omkr. 1900
På billedet ser man tre drenge fra Katedralskolen, og de drikker kildevand af deres kasketter, medens skolebøgerne er lagt pænt på bænken.
En klassisk Hude-opstilling !
Billedet er fra omkring år 1900, men affotograferet på et senere tidspunkt, og det var dette billede, der i 1969 blev brugt som model for istandsættelsen af den gamle grotte.
Vi må formode, at det vi ser, er den oprindelige grotte fra 1834
I forbindelse med etableringen af kildeudløbet blev
brønden fuldstændig tømt for jord, brokker og meget andet - ikke mindst en masse potteskår.
Det har ikke været nogen overraskelse, at man i bunden af brønden fandt skårene af middelalderligt lertøj.
Reglen var nemlig den, at når man drak af det helbredende vand - og det skulle være af helt nyt lertøj - så skulle det efter brugen slås i stykker og skårene smides i kilden.
Dermed kunne ingen anden drikke af det samme lertøj og evt. få den sygdom, som man selv ønskede at blive helbredt for.
Det allerbedste var at overnatte ved kilden, for så at drikke kildevandet næste morgen - og kunne det være Sankt Hans nat, kunne det ikke blive bedre.
Blandt skårene fandt man to næsten hele krukker, som maler Ehlers fik bragt til Nationalmuseet, hvor de i dag befinder sig og regnes for noget af det fineste keramik fra tiden omkring 1300'tallet.
Da kilden skulle renses, var brønden 11 meter dyb, og det var de nederste 6 meter, der var fyldt op med alt muligt andet end kildevand.
Da man i 1990 gentog opgaven med at rense brønden, var der åbenbart sket nogle niveauændringer på stedet, for i dag er kilde- brønden 6-7 meter dyb.
Danmarks Nationalmuseum
Sankt Hans Kilde har også båret navnet "Provste-Kilden" !
Man finder et lille overraskelse -både på Tronier's kort fra 1845 og på Geodatstyrelsens kort fra 1879/80. Her kaldes Sankt Hans Kilde for "Provste-Kilden" !
På kortet fra 1879/80 er kildens udløb indtegnet som vi kender det i dag, og dertil er vist et bassin, som ikke findes i dag, og selve kildens udspring og brønden, som vi ved ligger midt i Provstestræde, ses ikke.
Vi ved at provsten i en periode havde indrettet sin køkkenhave netop på det areal, hvor bassinet og udløbet er indtegnet - en ganske fornuftig placering med optimale muligheder for vand til haven.
Når samtidig kilden ligger ved Provstestræde, er det bestemt ikke ulogisk, at korttegneren kalder kilden for "Provste-Kilden". Han har måske også set Troniers kort, men det besynderlige er, at ingen lokalhistorikere hverken før eller siden i kendte skrifter har benyttet dette navn.
Det er altid lidt fristende at give sig i kast med gætterier og teorier om forklaringer på afvigelser på kortene fra denne periode i forhold til det, som vi kender i dag, men en sikker forklaring finder man næppe.
Udsnit af Geodatstyrelsens kort fra 1879/80
Uddrag af Behrmann - 1832
Henrik Behrmann har i sin bog om Roskilde fra 1832 beskrevet en rundtur til byens kilder.
(du kan finde bogen og det lille tekst udklip på side 312 her)
På sin færd kommer han fra Maglekilde op ad Fiolstræde/Benbrækkerstræde - i dag kendt som Weysegangen - og passerer rektorboligen, som kun kan ha' været den gård, som lå der, hvor Odd Fellow logen ligger i dag.
Ifølge Behrmann, har der været " en slags brønd" indhegnet med egeplanker allerede i starten af 1700'tallet.
I maj 2023 blev bogen "Kildernes By - Roskilde" med undertitlen "Kilder og kildekraft" udgivet. ( ISBN 978-87-972180-4-4)
Bogen sammenfatter og opdaterer fornemt hvad tidligere lokalhistorikere - ikke mindst Arthur Fang og hans datter Lotte Fang - har skrevet i forskellige publikationer om kilderne.
Møllerne, som blev skabt til at udnytte vandkraften, og deres betydning, har i væsentligt mindre omfang været beskrevet tidligere, men bogens forfattere råder nu bod på dette med en fyldig beskrivelse i en fin sammenhæng med beskrivelsen af kilderne.
Der er yderligere tilføjet afsnit om kildernes og møllernes betydning som inspiration for litteraturen og talrige malerier.
Bogen er det første synlige resultat af et større projekt, hvor Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Rotary Klub arbejder med bevaring og restaurering, dokumentation, revitalisering, adgang til rent drikkevand ved kilderne og endelig formidling af hele historien.
Bogens to forfattere er de lokalhistoriske skribenter fhv. lektor Gorm Bruun Hansen og cand.mag. og journalist Henrik Denman, som er en del af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt, som dermed er en del af projektet f.s.v. angår denne bog.
Bogen er således 2023 udgaven af "Historisk Årbog for Roskilde Amt"
Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere.
Bogen kan fortsat erhverves hos Palle Aagaard, Forlaget ROAS, Roskilde
Veddelev Bygade 65 - 4000 Roskilde - Mobil: 40 11 75 41.
Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.
Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide
I sin bog "Roskilde" ( bind II) udgivet i 1970 omtaler Arthur Fang bl.a. Roskildes mange kilder.
Blandt de omtalte kilder er Sankt Hans Kilde, og du kan læse beretninger her
Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.
Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.
Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.
Du kan se hæftet her