Duebrødre Hospital er en af Stændertorvets mest markante bygninger, opført i perioden 1878/80

Sammen med Sct. Laurentius Kirketårn og det gamle rådhus udgør Duebrødre Hospital en hel unik vestside af byens torv, som har stået der samlet siden 1884 - året hvor det gamle rådhus blev bygget.

Indtil 1908 var udsynet til ejendommene delvist dækket af en karrè-bebyggelse midt på torvet, men efter at denne bebyggelse blev nedrevet, har vi siden kunnet nyde det samlede syn af de flotte ejendomme -  utænkeligt at det nogensinde skal være anderledes.

Duebrødre Hospital har været Roskilde Kommunes ejendom siden 1967, og har i perioden haft skiftende funktioner, i hvilken forbindelse der er sket mange ombygninger i det indre og - lidt mere begrænset - i det ydre.

I dag er Duebrødre Hospital sammen med det gamle rådhus benyttet til "Byens Hus", som vel bedst kan beskrives som et moderne medborger- eller forsamlingshus.

Den høje kælder under bygningen er udlejet til restaurationsvirksomheden "Rådhuskælderen" med indgang fra nordsiden og med tilhørende have/serveringsareal yderligere mod nord.

Stueetagen benyttes til turistbureau med indgang fra østsiden - og yderligere ligger administrationen af ejendommenes aktiviteter her.

1. sal er indrettet til traditionelle mødefaciliteter, som udlejes til byens foreningsliv og andre aktiviteter, og på 2. sal er der ligeledes indrettet møderum, men disse er dog indrettet noget alternativt, og nok mere til uformelle mødeaktiviteter og "låne-kontorer" til påtænkte nye initiativer i deres opstartfase.

Generelt et særdeles generøst tilbud fra kommunens side til byens foreningsliv og borgere i al almindelighed.

Ejendommen blev bygget som erstatning for det "gamle" Duebrødre Hospital, som siden 1741 havde ligget på hjørnet af Fondens Bro og Domkirkepladsen - det areal som vi i dag kender som "Raadhuskælderens have".

Duebrødre Hospital/Duebrødre Kloster kan skrive sin historie tilbage til omkring 1211, og har aldrig været hverken et hospital eller et kloster i ordenes nuværende betydning.

Formålet har altid været at tilbyde husly til byens ældre og veltjente men ubemidlede mænd og kvinder, som havde behov herfor - en blanding af et alderdomshjem og en plejeinstitution - og oprindelig lå Duebrødre Kloster i området lidt vest for den nuværende Duebrødrevej.

I dag har Duebrødre Kloster beliggenhed på tre adresser i Roskilde: Et større ejendomskompleks ved Sct. Agnes Vej, ved Lille Maglekildestræde og "Duebrødrehus" på hjørnet af Sct. Ols Gade og Provstestræde.

Kælderen under Duebrødre Hospital kan man nok ikke med helt god samvittighed kalde for en rådhuskælder, selv om man med lidt god vilje kan sige, at byens borgmester og dele af byens adminstration  i perioden 1972 til 2010 havde lokaler i etagerne oven over. Men pyt - der er ingen grund til at gå i små sko, for navnet passer jo fint til det samlede billede at bygningerne på torvets vestside, som nu oven i købet er sammenkædet til en fælles funktion som "Byens Hus"

Den første udgave af "Raadhuskælderen" blev etableret i 1983, hvor man på besynderlig vis tilstræbte en middelalderlig indretning, uagtet at bygningen trods alt "kun" var fra 1880 - og tilmed påstod, at der var tale om Roskildes middelalderlige rådhuskælder !

Heldigvis var denne tankegang forladt, da den nuværende udgave af "Raadhuskælderen", efter en periode med lukkede døre, genåbnede i 2003 efter en større ombygning, og nu med en moderne indretning, hvor man dog meget naturligt lader de gamle mure fremtræde.

Der er siden sket nogle udvidelser af restaurationes areal, og lokalet dækker i dag det område, som oprindeligt var portnerbolig ( nu kaldet borgmesterstuen) og køkkenet til Duebrødre Hospital, og i sommertiden er også haven et yndet serveringssted.

Efter at Roskilde Domkirke i 1995 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste, har "Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke" været på udkig efter et egnet sted i nærheden af Domkirken til etablering af et besøgs/formidlingscenter.  Der blev i en periode arbejdet med den mulighed, at etablere et underjordisk center i Rådhuskælderens have og dele af Fondens Bro. Tanken blev dog opgivet i 2020 - primært af økonomiske grunde.

I de første 28 år af nybygningens levetid lå den set fra torvet relativt usynlig på Fondens Bro - dækket af den karrè, der dækkede store dele af torvet.

Det ændrede sig absolut efter 1908, hvor karrèen blev nedrevet, og hvor man efterfølgende fra torvet kunne se hele torvets vestside incl. Duebrødre Hospital.

Det var nu ikke af hensyn til udsynet til Duebrødre Hospital og Rådhuset at nedrivningen fandt sted - det var mere en "sidegevinst".

Det primære formål var at skaffe et frit udsyn til Domkirken "i hele dens skjønhed" - og om dette projekt, som i den grad satte sit præg på eftertidens torv kan du læse her.

Nybygningen var en voldsom forbedring af forholdene sammenlignet med det "gamle" Duebrødre Hospital.

Der var dels tale om at der blev skabt plads til ialt 50 beboere, hvor der hidtil "kun" havde været plads til 37, men det mest afgørende var nok at at indretningen blev tidssvarende, hvilket på ingen måde var tilfældet i en bygning fra 1740.

Indtil 1880 blev beboerne omtalt som "lemmer", hvilket i samtiden faldt nogen for brystet. Der udviklede sig en diskussion herom, og der blev vist enighed om at betegnelsen "beboere" ville passe bedre, og ordet er da også helt forsvundet i forhold til Duebrødre Hospital.

Arkitekt Herholdt installerede noget ganske usædvanligt i nybygningen - et ventilationsanlæg. Tagrytteren på taget af bygningen stod i forbindelse med en noget særpræget bygning i gården mod vest - omtalt som "ventilationsbrønden".

Hvordan det fungerede er ikke beskrevet, men anlægget betød, at man om natten kunne udlufte bygningen - sikkert til stor glæde for beboerne.

"Ventilationsbrønden" kunne i sit udseende minde om en norsk stavkirke - og den var også indrettet med et dueslag øverst.

Efter at kommunen havde købt Duebrødre Hospital,   blev "stavkirken" fjernet i 1969, men den kom til ære og værdighed på den lille ø Møstingholm, som ligger i den midterste af Klostermarkens 3 søer, og her kan ænder og andre fugle nu hygge sig med et arkitekttegnet opholdssted, som stadig står der i 2020.

Allerede i 1850'erne blev der arbejdet med planer om en udvidelse, og det er i dag ganske interessant at se hvilke tanker man gjorde sig.

Det ene mulighed var at opføre en ny men mindre bygning på arealet mellem den eksisterende bygning og Katedralskolen - en bygning i 2 etager med høj kælder.

Den anden mulighed som blev foreslået var at opføre en ny og større bygning ud mod Domkirkepladsen -  men ideerne skulle åbenbart modnes lidt mere.

Arkitekten bag tegningerne var H.S. Sibbern (1826-1901) om hvis virke du kan læse her

Han havde sikkert meget gerne arbejdet videre med det foreslåede byggeri, som altså ikke blev til noget, men han fik alligevel sat sig sine spor i byen:  det første Amtssygehus, Ringstedgade 3, et våbenhus til Vor Frue Kirke og Allehelgensgade skole.

Det oprindelige Duebrødre Hospital med beliggenheden ud mod Fondens Bro blev bygget i 1741 på kong Chr. den 6.'s foranledning - men naturligvis for Duebrødre Klosters egne midler - og navnet var på det tidspunkt "Duebrødre Kloster"

Den lå på hjørnet af Fondens Bro og Domkirkepladsen, og var en bygning på een etage indrettet med 2 store rum og 6 mindre. Der var plads til 24 "lemmer". Mænd og kvinder ( også evt. ægtefolk) var adskilt i hvert af de store rum, hvor sengene og et uhyre beskedent indbo blot var adskilt med skillevægge, som ikke gik op til loftet. To mindre rum var indrettet til sygestuer - een for hvert køn, og på samme måde havde hvert køn et fælles køkken.

Der findes så vidt vides ingen gengivelser, som viser udseendet af den oprindelige bygning,  men nogle få af bygningen, efter at den i 1830 blev forsynet med en 1.sal med 8 værelser, og et loft, som kunne bruges som fælles tørreloft.

Der findes to skildringer af hospitalet således som det så ud før nedrivningen:

Den ene er en tegning udført af konduktøren på nybyggeriet arkitekt Andreas Clemmensen umiddelbart før nedrivningen.

Desuden har vi et maleri udført af maler Christian Kröll  omkring 1860 - han var selv beboer på hospitalet. Kröll skænkede maleriet til hospitalet og han døde i 1880, så han nåede næppe at få glæde af det nye hospital.

Da beboerne var blevet flyttet til det nye hospital i 1880 var der kun tilbage af afvikle den gamle bygning.

Den 4. august 1880 blev der holdt auktion over inventaret, og den 7. august blev bygningen bortsolgt ved auktion til nedbrydning og med krav om at alt var bortfjernet fra stedet 4 uger senere - og således endte bygningen fra 1741 sine dage, og efterlod et lidt bedre udsyn til Domkirken, og Fondens Bro blev en smule bredere.