Duebrødre Hospital

Stændertorvet 1D - Fondens Bro 1 og 3


Duebrødre Hospital



Foto KB 2020

Duebrødre Hospital er en af Stændertorvets mest markante bygninger, opført i perioden 1878/80


Sammen med Sct. Laurentius Kirketårn og det gamle rådhus udgør Duebrødre Hospital en hel unik vestside af byens torv, som har stået der samlet siden 1884 - året hvor det gamle rådhus blev bygget.


Indtil 1908 var udsynet til ejendommene delvist dækket af en karrè-bebyggelse midt på torvet, men efter at denne bebyggelse blev nedrevet, har vi siden kunnet nyde det samlede syn af de flotte ejendomme -  utænkeligt at det nogensinde skal være anderledes.

Foto KB 2012

Duebrødre Hospital har været Roskilde Kommunes ejendom siden 1967, og har i perioden haft skiftende funktioner, i hvilken forbindelse der er sket diverse ombygninger i det indre.


I dag er Duebrødre Hospital sammen med det gamle rådhus benyttet til "Byens Hus", som vel bedst kan beskrives som et moderne medborger- eller forsamlingshus.


Den høje kælder under bygningen er udlejet til restaurationsvirksomheden "Rådhuskælderen" med indgang fra nordsiden og med tilhørende have/serveringsareal yderligere mod nord.


Stueetagen benyttes til turistbureau med indgang fra østsiden - og yderligere ligger administrationen af ejendommenes aktiviteter her.


1. sal er indrettet til traditionelle mødefaciliteter, som udlejes til byens foreningsliv og andre aktiviteter, og på 2. sal er der ligeledes indrettet møderum, men disse er dog indrettet noget alternativt, og nok mere til uformelle mødeaktiviteter og "låne-kontorer" til påtænkte nye initiativer i deres opstartfase.


Generelt et særdeles generøst tilbud fra kommunens side til byens foreningsliv og borgere i al almindelighed.


Ejendommen blev bygget som erstatning for det "gamle" Duebrødre Hospital, som siden 1741 havde ligget på hjørnet af Fondens Bro og Domkirkepladsen - det areal som vi i dag kender som "Raadhuskælderens have".


Duebrødre Hospital/Duebrødre Kloster kan skrive sin historie tilbage til omkring 1211, og har aldrig været hverken et hospital eller et kloster i ordenes nuværende betydning.

Formålet har altid været at tilbyde husly til byens ældre og veltjente men ubemidlede mænd og kvinder, som havde behov herfor - en blanding af et alderdomshjem og en plejeinstitution - og oprindelig lå Duebrødre Kloster i området lidt vest for den nuværende Duebrødrevej.


I dag har Duebrødre Kloster beliggenhed på tre adresser i Roskilde: Et større ejendomskompleks ved Sct. Agnes Vej, ved Lille Maglekildestræde og "Duebrødrehus" på hjørnet af Sct. Ols Gade og Provstestræde.


Foto KB 2020

At kalde bygningens vestside for "bagsiden" vil være ganske urimeligt !


Det demonstreres her til fulde, at arkitekt J.D. Herholdt har skabt en helstøbt bygning, som i alle detaljer tager højde for dens nære beliggenhed til Roskilde Domkirke.


Ingen kan være i tvivl om at Herholdt har taget en del ture rundt om domkirken for at finde inspiration.


Det er helt tydeligt, at  Herholdt var klar over at nybygningen skulle matche Chr. d. 1.'s kapel ( også kaldet Hellig tre kongers kapel), og ikke mindst Oluf Mortenses våbenhus på domkirkens nordside må ha' været en del af inspirationen.


I dag fremtræder vestsiden smukt velbevaret, og bortset fra lidt diskret skiltning og ny belysning, kan bygningens fremtræden ikke ha' ændret sig meget siden 1880


Det er fortsat den oprindelige gitterport der afskærmer adgangen til haven - og bygningens oprindelige hovedindgang.


Da bygningen blev benyttet til sit oprindelige formål, måtte beboerne acceptere som en del af husordenen, at porten og døren ved siden af blev lukket kl. 22:00.


Lokalhistorikeren Lotte Fang har i diverse publikationer - med et glimt i øjet - gjort sig tanker om situationen, hvor en mandlig beboer er kommet lidt for sent hjem.

En ung adræt herre kunne nok forcere gitterporten uden de helt store vanskeligheder, men beboerne i Duebrødre Hospital faldt vist ikke helt ind under den kategori.

Lotte Fang ser fantasifuldt for sig en eller flere som har gjort forsøget, og som har måttet ha' hjælp fra portneren til at komme ned. Der skal nok også ha' været en enkelt vovehals, der har prøvet.


Mon dog alligevel ikke, at langt de fleste i situationen har valgt den formodentlig  lidt pinlige løsning at banke på døren, og modtage portnerens formaninger med et bøjet hoved og en undskyldning.


Det hører iøvrigt med til den historie, at den port der skulle bankes på lå i den anden ende af bygningen, hvor portneren havde sin bolig.

I den østlige ende bag gitterporten lå husets køkken i kælderen.


Foto KB 2020


"Byens Hus"


Foto KB 2020

Ideen om et Byens hus i Roskilde startede med Byrådets beslutning om, at udlåne den tidligere byrådssal til kulturelle, almennyttige og foreningsformål. Det var den 26. juni 2013. Siden er lokalerne i Duebrødre Hospital inddraget i projektet


Du kan læse mere om "Byens Hus" og udviklingen på kommunens hjemmeside her.

Foto KB 2020

Foto Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering

Ruminddelingen på 1. sal ser ud til at være bevaret i store træk. Loftet er sænket for at gi' plads til ventilation, teknik m.v.


Det er uvist om beboerne i tidligere tider havde navn på døren eller om der blot var et nummer, men i dag er de mange møderum navngivet med fantasifulde navne som Verdensrummet, Tidsrummet, Tankerummet, Mellemrummet, Frirummet o.s.v. 

Et af de to største traditionelle møderum på 1. sal - navngivet "Forsamlingen" - påkalder sig særlig opmærksomhed.


Dette rum var oprindeligt et fællesrum for ejendommens beboere kaldet "bedesalen". Det specielle ved dette rum er ikke mindst loftsudsmykningen, som vi den dag i dag kan nyde.


Malermester V. Sørensen, som i sin tid udførte arbejdet efter farvelagte tegninger, afleverede en regning  i 1880 som opgjorde tidsforbruget  til 57½ arbejdsdage.


Og udsigten fra fællesrummet er stadig formidabel, nemlig Stændertorvet i al sin herlighed.

Foto KB 2020

Foto KB 2020

Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering

"Salonen" på 2. sal - Foto KB 2020

"Dagligstuen" på 2. sal - Foto KB 2020


Turistbureauet - en del af "Byens Hus"


Foto KB 2020

Indgangen til "Byens Hus" og til turistbureauet er i bygningens østlige ende. Trappen fører op til alle etagerne i bygningen.


Der er indrettet handicap-elevator, som dog kun fører op til stueetagen og turistbureauet.

Turistbureauet i Roskilde har haft mange flyttedage.


Det første turistbureau blev åbnet i 1950 i en lille kioskbygning på torvets østlige side - lige hvor Algade munder ud i Torvet.


Allerede i 1953 flyttede bureauet grundet pladsmangel til en lille pavillonbygning, som blev opført på arealet mellem Duebrødre Hospital og torvets toiletbygning. Arealet tilhørte Duebrødre Kloster, og blev udlejet til Roskilde Turistforening på en 20'årig kontrakt. Indgangspartiet til turistbureauet erstattede en lidt kedelig træport.


Dette areal blev senere overtaget af kommunen, som i 1972 etablerede indgang til borgmesterkontor og en række administrative funktioner, som flyttede ind i Duebrødre Hospital.

Turistbureauet var flyttet til bygningens nordre ende allerede i 1969/70.  I 1994 flyttede bureauet til den tidligere biblioteksbygning i Bredgade 4. Beliggenheden væk fra torvet var ingen succes, og turistbureauet flyttede tilbage til torvet i 2008 - nu til den gamle rådhusbygning.


Da byens nye rådhus på Køgevej stod klart, blev der igen plads til turistbureauet i Duebrødre Hospital, som er blevet til "Byens Hus". 

Foto KB 2020

Illustration fra Turistforeningens jubilæumsskrift 1959

Foto Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1936


Restaurant "Raadhuskælderen"


Foto KB 2020

Fotos fra Raadhuskælderens hjemmeside 2020

Kælderen under Duebrødre Hospital kan man nok ikke med helt god samvittighed kalde for en rådhuskælder, selv om man med lidt god vilje kan sige, at byens borgmester og dele af byens adminstration  i perioden 1972 til 2010 havde lokaler i etagerne oven over. Men pyt - der er ingen grund til at gå i små sko, for navnet passer jo fint til det samlede billede at bygningerne på torvets vestside, som nu oven i købet er sammenkædet til en fælles funktion som "Byens Hus"


Den første udgave af "Raadhuskælderen" blev etableret i 1983, hvor man på besynderlig vis tilstræbte en middelalderlig indretning, uagtet at bygningen trods alt "kun" var fra 1880 - og tilmed påstod, at der var tale om Roskildes middelalderlige rådhuskælder !


Heldigvis var denne tankegang forladt, da den nuværende udgave af "Raadhuskælderen", efter en periode med lukkede døre, genåbnede i 2003 efter en større ombygning, og nu med en moderne indretning, hvor man dog meget naturligt lader de gamle mure fremtræde.


Der er siden sket nogle udvidelser af restaurationes areal, og lokalet dækker i dag det område, som oprindeligt var portnerbolig ( nu kaldet borgmesterstuen) og køkkenet til Duebrødre Hospital, og i sommertiden er også haven et yndet serveringssted.


Efter at Roskilde Domkirke i 1995 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste, har "Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke" været på udkig efter et egnet sted i nærheden af Domkirken til etablering af et besøgs/formidlingscenter.  Der blev i en periode arbejdet med den mulighed, at etablere et underjordisk center i Rådhuskælderens have og dele af Fondens Bro. Tanken blev dog opgivet i 2020 - primært af økonomiske grunde.


Perioden 1880-1908


Lokalhistorisk Arkiv - umiddelbart før 1908

Lokalhistorisk Arkiv - foto  A.Garolsfeld-Krausè - omkr. år 1900

I de første 28 år af nybygningens levetid lå den set fra torvet relativt usynlig på Fondens Bro - dækket af den karrè, der dækkede store dele af torvet.


Det ændrede sig absolut efter 1908, hvor karrèen blev nedrevet, og hvor man efterfølgende fra torvet kunne se hele torvets vestside incl. Duebrødre Hospital.


Det var nu ikke af hensyn til udsynet til Duebrødre Hospital og Rådhuset at nedrivningen fandt sted - det var mere en "sidegevinst".


Det primære formål var at skaffe et frit udsyn til Domkirken "i hele dens skjønhed" - og om dette projekt, som i den grad satte sit præg på eftertidens torv kan du læse her.


Duebrødre Hospital opført 1878-80


Kun få har som lokalhistorikeren Lotte Fang beskæftiget sig så meget med historien om Duebrødre Kloster og Duebrødre Hospital.


I Lotte Fangs bog fra 1991 om "Duebrødre Kloster" er siderne 59-74 helliget Duebrødre Hospital, og dette afsnit kan du læse her.


Da der i 2015 ved indvielsen af "Byens Hus"skulle skrives en brochure om det historiske grundlag for de bygninger, der nu var blevet rammerne omkring  byens nye forsamlingshus, var det igen Lotte Fang der måtte til tasterne, og hun skrev en fint komprimeret fortælling, som er let læst, selv om den rummer en betydelig mængde af  informationer om de gamle bygninger. 


Du kan læse brochuren her.

Lokalhistorisk Arkiv -år 1880

En ukendt kunstner har tegnet Duebrødre Hospitals nye bygning umiddelbart efter at den stod færdig i 1880.


Tidsfastsættelsen er ikke så svær, da man i baggrunden kan se  "Vallø's gaard", som kommunen allerede havde erhvervet i 1872, med henblik på at skabe mulighed for en udvidelse af rådhuset. Denne gård blev nedrevet i 1880.


Længere mod syd ser vi Sct. Laurentius kirketårn, som lå lige bag byens daværende rådhus.

Nybygningen var en voldsom forbedring af forholdene sammenlignet med det "gamle" Duebrødre Hospital.


Der var dels tale om at der blev skabt plads til ialt 50 beboere, hvor der hidtil "kun" havde været plads til 37, men det mest afgørende var nok at at indretningen blev tidssvarende, hvilket på ingen måde var tilfældet i en bygning fra 1740.


Indtil 1880 blev beboerne omtalt som "lemmer", hvilket i samtiden faldt nogen for brystet. Der udviklede sig en diskussion herom, og der blev vist enighed om at betegnelsen "beboere" ville passe bedre, og ordet er da også helt forsvundet i forhold til Duebrødre Hospital.

Der var et indlysende problem i forbindelse med nybyggeriet !


Duebrødre Hospitals aktuelle grundareal kunne ikke bebygges uden at man først nedrev den gamle bygning - og hvor skulle man så lige gøre af de 37 beboerne i byggeperioden?


Løsningen lå lige for : Duebrødre Kloster erhvervede af kommunen det ubebyggede haveareal som lå mellem "Vallø's gaard" og det gamle hospital, og så kunne man i god ro og orden bygge nyt, og efter nybyggeriets færdiggørelse kunne man så nedrive det gamle hospital.


På kortet fra 1859 ser man det gamle hospital angivet med nr. 13 - Raadhuset med nr. 4, og arealet mellem disse bygninger - "Vallø's gaard" med tilhørende have -  skulle så senere blive bebygget med først Duebrødre Hospitals nye bygning i 1878/80 og det "nye" rådhus, som stod færdigt i 1884.

Udsnit af Traps kort fra 1859

Herholdt

Clemmensen

Det var en af datidens absolut største arkitekter, som fik overdraget opgaven med at tegne det nye Duebrødre Hospital.


Arkitekt Johan Daniel Herholdt (1818-1902) havde en imponerende karriere, som virkelig satte sit præg på tidens arkitektur - både som arkitekt og som underviser på Polyteknisk Læreanstalt. Du kan læse om meget omfangsrige virke her.


Han tegnede et utal af bygninger over det ganske land, men i Roskilde står kun Duebrødre Hospital.

Han tegnede dog også et noget specielt trækapel til Østre Kirkegaard, men det er forlængst nedrevet.

Han var Roskilde Domkirkes arkitekt i årene 1871-1898.



Konduktør på byggeriet blev arkitekt Andreas Clemmensen (1852-1928), som også blev en af sin tids stjernearkitekter, og du kan her læse om hans virke.


Han har sat sig lidt flere selvstændige spor i Roskilde med KFUK-bygningen Blågårdsstræde 17, Allehelgensgade 19 ( i dag Sjællands Kirkemusikskole), en udvidelse af Sct. Hans Hospital, L.A. Rings hus på Uglebjergvænget og så ikke mindst Chr. den 9.s kapel og en regulering af domkirkepladsen omkring 1925/26.

Også Clemmensen blev arkitekt for Roskilde Domkirke fra 1914.


Meget passende er portrættet af Andreas Clemmensen udført af L.A. Ring i 1920,  og baggrunden er umiskendeligt fra Domkirkens indre.


Licitationen forud for byggeriet gjorde, at to af byens mest solide og velrennomerede håndværksvirksomheder forestod de væsentligste entrepriser - murermestrene Schumacher og Schledermann samt tømmermester Weber.



Lokalhistorisk Arkiv -omkr. 1960

Foto Oluf Høst 2020

Arkitekt Herholdt installerede noget ganske usædvanligt i nybygningen - et ventilationsanlæg. Tagrytteren på taget af bygningen stod i forbindelse med en noget særpræget bygning i gården mod vest - omtalt som "ventilationsbrønden".


Hvordan det fungerede er ikke beskrevet, men anlægget betød, at man om natten kunne udlufte bygningen - sikkert til stor glæde for beboerne.


"Ventilationsbrønden" kunne i sit udseende minde om en norsk stavkirke - og den var også indrettet med et dueslag øverst.


Efter at kommunen havde købt Duebrødre Hospital,   blev "stavkirken" fjernet i 1969, men den kom til ære og værdighed på den lille ø Møstingholm, som ligger i den midterste af Klostermarkens 3 søer, og her kan ænder og andre fugle nu hygge sig med et arkitekttegnet opholdssted, som stadig står der i 2020.


Tidligere byggeplaner


Allerede i 1850'erne blev der arbejdet med planer om en udvidelse, og det er i dag ganske interessant at se hvilke tanker man gjorde sig.


Det ene mulighed var at opføre en ny men mindre bygning på arealet mellem den eksisterende bygning og Katedralskolen - en bygning i 2 etager med høj kælder.


Den anden mulighed som blev foreslået var at opføre en ny og større bygning ud mod Domkirkepladsen -  men ideerne skulle åbenbart modnes lidt mere.


Arkitekten bag tegningerne var H.S. Sibbern (1826-1901) om hvis virke du kan læse her


Han havde sikkert meget gerne arbejdet videre med det foreslåede byggeri, som altså ikke blev til noget, men han fik alligevel sat sig sine spor i byen:  det første Amtssygehus, Ringstedgade 3, et våbenhus til Vor Frue Kirke og Allehelgensgade skole.

Roskilde Museum - H.S. Sibbern 1857

Roskilde Museum - H.S. Sibbern 1854


Det "gamle" Duebrødre Hospital


Det oprindelige Duebrødre Hospital med beliggenheden ud mod Fondens Bro blev bygget i 1741 på kong Chr. den 6.'s foranledning - men naturligvis for Duebrødre Klosters egne midler - og navnet var på det tidspunkt "Duebrødre Kloster"


Den lå på hjørnet af Fondens Bro og Domkirkepladsen, og var en bygning på een etage indrettet med 2 store rum og 6 mindre. Der var plads til 24 "lemmer". Mænd og kvinder ( også evt. ægtefolk) var adskilt i hvert af de store rum, hvor sengene og et uhyre beskedent indbo blot var adskilt med skillevægge, som ikke gik op til loftet. To mindre rum var indrettet til sygestuer - een for hvert køn, og på samme måde havde hvert køn et fælles køkken.



Børstenbinder Carl Christensen - født i 1770 - fortæller på et langt senere tidspunkt om sine barndomserindringer fra omkring 1775 og nogle år frem.

Han besøgte sine oldeforældre på Duebrødre Hospital, og du kan her læse den ret kortfattede fortælling.


Han tegnede en skitse af indretningen af det helt oprindelige hospital - teksten viser, at der tilsyneladende er sket en opblødning af de oprindelige strikse krav om adskillelse af mænd og kvinder.


Den nederste del af tegningen viser en langt senere situation - formentlig for at man med den tids øjne kunne placere hospitalet.  Børneasylet f.eks er først opført i 1842

Der findes så vidt vides ingen gengivelser, som viser udseendet af den oprindelige bygning,  men nogle få af bygningen, efter at den i 1830 blev forsynet med en 1.sal med 8 værelser, og et loft, som kunne bruges som fælles tørreloft.


Der findes to skildringer af hospitalet således som det så ud før nedrivningen:


Den ene er en tegning udført af konduktøren på nybyggeriet arkitekt Andreas Clemmensen umiddelbart før nedrivningen.


Desuden har vi et maleri udført af maler Christian Kröll  omkring 1860 - han var selv beboer på hospitalet. Kröll skænkede maleriet til hospitalet og han døde i 1880, så han nåede næppe at få glæde af det nye hospital.

Andreas Clemmensen o. 1880

Christian Kröll o. 1860

Da beboerne var blevet flyttet til det nye hospital i 1880 var der kun tilbage af afvikle den gamle bygning.


Den 4. august 1880 blev der holdt auktion over inventaret, og den 7. august blev bygningen bortsolgt ved auktion til nedbrydning og med krav om at alt var bortfjernet fra stedet 4 uger senere - og således endte bygningen fra 1741 sine dage, og efterlod et lidt bedre udsyn til Domkirken, og Fondens Bro blev en smule bredere.

Brandtaksation 1761

Når en ejendom forlængst er forsvundet, og der ikke findes gengivelser af den, så er det spændende at kunne finde en ret så nøje beskrivelse i de gamle brandtaksationer.


Således også med hensyn til Duebrødre Hospital, som er takseret første gang i 1761, og senere i 1830.


Nu er det ikke enhver beskåret at kunne læse de lidt "krøllede" bogstaver, så heldigvis har cand.mag Per Steenholdt i 2020 transskriberet den gamle håndskrift, så alle kan deltage og få et indblik i hvordan man greb en sådan ejendomsbeskrivelse og medfølgende vurdering an.


Du kan læse Per Steenholdts "oversættelse" her


Du kan læse de originale taksationer her: 1761  og   1830