Adressen har sandsynligvis været ubebygget i 1866, hvor Sparekassen for Roskilde By og Omegn var vokset ud af sine hidtidige rammer på byens gamle rådhus på den modsatte side af torvet, og byggede sit første selvstændige domicil på stedet. Grundstykket var oprindeligt en del af Algade 3, og det blev erhvervet omkring 1863.

Lige siden har der været pengeinstitut på stedet.

Det er svært at forestille sig, at adressen ikke i tidligere tider har været bebygget - selv om man skal tage Resens kort fra 1677 med et stort gran salt, var der her indtegnet en bebyggelse, og da Palæstræde oprindeligt var "hovedvejen" ind til den gamle bispegård, er det svært at forestille sig, at der ikke har været en form for bebyggelse på det tidspunkt.  En sådan bebyggelse kan være gået til i alm. forfald, eller i forbindelse med de stor brande i bymidten i 1700-tallet, men under alle omstændigheder brændte byens arkiver i det nærliggende gamle rådhus og slettede sporene,  og der findes ingen beretninger om senere arkæologiske fund på stedet.

Fra 1866 og frem til 1987 voksede sparekassen sig til at blive en af landets største provinssparekasser, men bl.a. fejlslagne fondsdispositioner medførte i 1987 et behov for en finansiel styrkelse, og den søgte man ved en fusion med Horsens Sparekasse og Østjyske egns-sparekasse. Det nye fusionerede pengeinstitut fik navnet DK-Sparekassen, og der blev luftet tanker om yderligere landsdækkende konsolidering ved nye fusioner med andre provinssparekasser.

Det skulle dog hurtigt vise sig at fusionen ikke førte til det ønskede resultat, og allerede året efter erkendte man åbent dette og eftersøgte nye muligheder. Resultatet blev en fusion i 1989 med  sparekassen Bikuben.

Det var en tid med mange fusioner mellem pengeinstitutter, ofte af nød og ikke så ofte af lyst, og det førte til mange forandringer i branchen. Bikuben fusionerede i 1995 med GiroBank, og det fusionerede pengeinstitut fik navnet BG-Bank.

BG-Bank fusionerede senere med Realkredit Danmark, og kreditforeningens lokale aktiviteter flyttede også relativt kortvarigt til Stændertorvet 5.

Yderligere en fusion kom nu på plads med Danske Bank, som i første omgang lod både BG-Bank og Realkredit Danmark fortsætte som selvstændige enheder under eget navn, men i 2007 blev beslutningen, at BG-Bank ophørte med sin særstatus, og igen var det tid til at sætte et nyt navneskilt på facaden til det, som vi kender i dag: Danske Bank.

Der er et langt stykke fra sparekassens oprindelige ejendom fra 1866 og frem til i dag.

Der er i flere omgange bygget til, både til siderne og bagud, men stadig med den oprindelige bygning som en integreret del, men i 1966 måtte den gamle ejendom lade livet til fordel for et ganske stort nybyggeri, som også omfattede adresserne Algade 5 og Algade 7 samt en pæn del af Palæstrædes sydside.

Forud for byggeriet har der naturligvis været en lang planlægningsfase, herunder diskussioner om alternative udformninger. Som det ses på nedenstående billeder, har diskussionen bl.a. handlet om placeringen af indgangspartiet.

En ting var helt sikker i forbindelse med planlægningen:  den gamle sparekassebygning, som i princippet stammede fra 1866 med løbende til- og ombygninger skulle nedrives.

Den beslutning har ikke været uden vemod, men uomgængelig.

Sparekassens kraftige ekspansion stillede store krav om mere plads, og de gamle bygninger havde hverken den nødvendige plads eller mulighed for at rumme de faciliteter, som en moderne arbejdsplads skulle indeholde. Træværket i den gamle bygnings loftetage havde været udsat for angreb af diverse skadedyr, og hverken ekspeditionslokalet, de bagvedliggende kontorlokaler og kælderregionen levede op til nye tiders krav.

Ikke uforståeligt begræd mange Roskildensere nedrivningen af den gamle bygning, som i så mange år havde været et markant indslag i torvets udseende, men sandheden omkring bygningen var, at den fint udførte facade dækkede over en udtjent bygning.

I april 2018 - i det år hvor den nye bygning kunne fejre sit 50 års jubilæum -  skrev cand.mag. Per Steenholdt en artikel om den gamle bygning i ugeavisen Paperboy.  Her rejses også spørgsmålet, om det egentlig var rimeligt at begræde nedrivningen af den gamle og nedslidte bygning. Du kan læse artiklen her

Kunstneren Jørgen Brendekilde har i flere tilfælde haft sparekassens bygning som en del af sine motiver, når han udførte sine talrige pennetegninger bl.a. fra Stændertorvet.

Nedenfor er der dog tale om bestillingsarbejder fra sparekassen, og de viser begge hvordan bygningen tog sig ud i de sidste år før nedrivningen.

Den facade, som var en markant del af bybilledet frem til 1966 stammede i store træk helt tilbage fra 1903.

Der skete dog en betydelig ændring i 1933/34, som ikke var så synlig udefra, idet ekspeditionslokalet blev udvidet med en tilbygning bagud, og der blev bygget en fløj ned langs Palæstræde, som rummede kontorlokaler i stueetagen, og en tagterasse ovenpå, hvortil der var udgang fra hovedbygningen. Det var arkitekt K.Barfoed, der forestod denne om- og tilbygning.

Der er i samme periode foretaget en ændring i det visuelle, idet den underste del af facaden er blevet farvet mørk (formentlig en brunlig nuance) og "søjlerne" mellem vinduerne fik samme farve. Annoncering i "Jul i Roskilde" vidner om at det er sket i 1932.

På et senere tidspunkt blev "sidefløjene" på  den pompøse kvistbygning fjernet - og et ur tilføjet sammen med et neon-navneskilt.

Allerede efter 8 års virke på sin nye adresse, måtte sparekassen udvide sit domicil. Det skete både i nord- og sydlig retning, og bag på bygningen blev der tilføjet et trappetårn. Det var ikke just den smukkeste bygning efter nutidens smag, og det var da også denne bygning, der fik sig en ny facade i 1903.

Arkitekten var J.D.Herholdt, og for byggeriet stod tømrermester Weber og murermester Schumacher.

Forinden havde sparekassen i 1869 erhvervet ejendommen Algade 5, som strakte sig helt tilbage til Palæstræde, men man skønnede, at der kun var behov for jorden lige bag sparekassebygningen, så arealet og bygningen tættest på Algade blev solgt til værtshusholder L.V.Jakobsen.

Det er skæbnens ironi, at det var præcis den samme ejendom som sparekassen måtte købe igen i forbindelse med sit store byggeri i årene 1962-1968

Sparekassebygningen var - som det fortsat gør sig gældende - med til at danne rammen omkring torvets mange aktiviteter bl.a. den daglige torvehandel og de mere festlige dage med marked og forskellige underholdningsmuligheder.

Bemærk den lille bygning til højre for hovedbygningen. Det var oprindelig en portnerbolig, men efter udvidelsen af hovedejendommen i 1874 blev den afhændet til ejeren af Algade 3, og man må formode at sparekassens direktion ikke havde fantasi til at forstille sig flere udvidelser. Den gamle portnerbolig blev nu brugt til et lille gartneriudsalg i en del år. Sparekassen måtte nu sande, at der igen var behov for udvidelse.  I juni 1903 tilbagekøber sparekassen således den gamle portnerbolig, og den blev revet ned for at tilføje yderligere en del til hovedbygningen.

I det oprindelige byggeri fra 1866 var der en lille afstand mellem hovedbygningen og portnerboligen, men den blev altså udfyldt i 1874, og den nye ejendom blev således udvidet både mod nord og syd.

I 1866 byggede sparekassen sin første selvstændige ejendom. Sparekassen havde fra sin start i 1833 haft til huse i byens rådhus - dog afbrudt af en periode i 1839, hvor rådhuset skulle ombygges, og der flyttede sparekassen til et lejemål i Palæet.

Beslutningen har sikkert været en kombination af af både sparekassen og rådhuset havde pladsmangel, og allerede omkring 1863 havde sparekassen set dette komme, og havde erhvervet jordstykket på adressen Stændertorvet 5.

Bygningen var tegnet af arkitekt N.Hartmann og opført af lokale håndværkere, tømrermester H.Weber og murermester L.Schumacher. Syd for hovedbygningen blev der bygget en lille ejendom, som skulle tjene til bolig for sparekassens portner og bud.

Sparekassen var meget mere end end bygning centralt placeret - sparekassen var en uomgængelig del af byens liv, og blandt de bærende kræfter i byen gennem mange generationer.

Beretningen om adressen Stændertorvet 5 kan derfor ikke afsluttes uden at nævne at sparekassen blev stiftet med kong Frederik d. VI's tilladelse i 1833, og at sparekassen fra 1833 til 1866 havde til huse i byens rådhus.