Rådhustorvet 1
"Borellos ejendom"
Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1904 og 1908
Billedet af Raadhus-Cafè er formentlig et af de sidste af hjørneejendommen Rådhustorvet/Fondens Bro inden den blev revet ned i 1908.
Raadhus-Cafè blev indrettet og åbnet 7. december 1904, selv om det allerede da var besluttet at nedrive ejendommen, men da den tidligere beboer "Borellos Eftf." på det tidspunkt flyttede til adressen Algade 2, gav det god mening at udnytte lokalet og skaffe lejeindtægter, som skulle være med til at finansiere nedrivningen.
"Borello" og "Borellos Eftf.", som handlede med isenkram og såkaldte galanterivarer, havde inden da været på stedet siden 1826.
Der har sandsynligvis været 2 oprindelige ejendomme, som senest i forbindelse med en betydelig ombygning omkring 1886 er slået sammen, og i den forbindelse er der også skabt lysindfald til kælderetagen.
Bebyggelsen har nogenlunde i sit omfang og udseende formentlig været der helt tilbage til 1600'tallet - det har været en såkaldt "blandet ejendom" - d.v.s. at der har været skiftende butikker i stueetagen og beboelse ovenpå.
Området har tilbage fra 1200'tallet og mange år frem været ejet af Roskildebispen, og det har været en blanding af ubebyggede arealer og små boder.
Roskilde Avis 6. december 1904
Nyindrettet, billard, a'la carte retter helt op til 50 øre eller højt belagt smørrebrød og dertil alle gangbare øl- og vinsorter.
Det var ikke noget lille brød, som gæstgiver Andersen slog op.
Noget af et projekt at gi' sig i kast med velvidende, at det hele skulle væk allerede i starten af 1908, men mon ikke huslejen har været forhandlet derefter !
Roskilde Avis november 1903
Borellos Eftf. startede sit flytningsudsalg den 14. november 1903.
Hvornår Axel Petersen endeligt fra fraflytter Rådhustorvet 1 ved vi ikke, men det sker sandsynligvis omkring medio 1904, så flytningsudsalget har da stået på et stykke tid.
Billedet viser hvilken fremragende placering først Borellos forretning og til sidst Raadhus-Cafèen havde.
Torvedagen fylder torvet foran butikken, og vi er i perioden efter 1896 hvor Axel Petersen havde overtaget Borello, og inden december1904 hvor Raadhus-Cafè tager placeringen de sidste få år inden nedrivningen.
Torvehandelen er iøvrigt lidt "specialiseret" på den måde, at kød- og fiskehandelen befinder sig på Nytorv på karrèens østside, og her foran rådhuset er det grøntsager og frugt der primært udbydes.
Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1896 og 1901
Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1886 og 1904
Axel Petersen ( med et senere navneskifte til Parliin) får skøde på ejendommen i marts 1896.
Det er jo et godt spørgsmål om han havde købt, hvis han havde anet, at tankerne om at få ejendommen nedrevet tog fart hos byens borgmester og kæmner allerede 1½ år senere. Han når faktisk at købe naboejendommen nr. 3 i slutningen af oktober 1897, men hvad hans planer på det tidspunkt har været ved vi ikke.
Under alle omstændigheder tog han bestik af situationen da planerne tog form, for han købte allerede i 1898 ejendommen Algade 2 og ombyggede denne og flyttede ind i 1904.
Der er vel næppe heller tvivl om at han har taget sig betalt for salget af ejendommene på Rådhustorvet, men han var også manden der var med til at strikke nogle vilkår sammen, så handelen kunne blive en realitet.
Axel Parliin (1872-1935) var utvivlsomt en driftig herre. Han var kun 24 år gammel, da han i 1896 erhverver D. Borellos ejendom og isenkramforretning. På det tidspunkt har han ikke kunnet vide, at der i 1897 ville blive taget initiativ til at få bygningen nedrevet, men da han i 1897 blev klar over dette, og indvilgede i at sælge sine ejendomme, købte han i 1898 Algade 2 af købmand Anton Lützhøft. Han er så fortsat som "Borellos Eftf." på Rådhustorvet 1 samtidig med at han har igangsat en meget betydelig ombygning af Algade 2.
Ombygningen af Algade 2 strakte sig over flere år, og der har sikkert i udstrakt grad været behov for at tage hensyn til sælgeren, som skulle fortsætte sin forretning i samme bygning.
Axel Parliin skulle senere blive en ganske kendt skikkelse i byens liv.
Axel Parliin er i Roskilde Handelsskoles historik nævnt som "redningsmanden" der fik styr på handelsskolens turbulente situation omkring århundredeskiftet, og som var formand for skolen fra 1906 til sin død i 1935. Læs selv hvad Roskilde Handelskole skriver om dette her
Parliin var også formand for Folkebiblioteksforeningen, som etablerede det første bibliotek i Roskilde i 1901 med Parliin som husvært.
Lokalhistorisk Arkiv - 1884
Billedet fra 1884 viser den ejendom som D. Borello købte i 1826. Man får et indtryk af hvor voldsom en ombygning der senere finder sted på alle etager.
Man kunne fristes til at tænke, at der simpelthen er tale om en nybygning, men i en annonce i Roskilde Avis den 23. juli 1885 nævnes det, at der under ombygningen er indgang fra Fondens Bro.
Der er ikke antydning af en kælder på billedet, men den må ha' været der.
Vinduesrækken på 1. sal og kvistene på tagetagen ændres betydeligt - og hjørnet ombygges, så der er plads til en indgangsdør.
Dominico Borello (1797-1866) var indvandrer fra Italien, og efter en periode i København starter han op som købmand i Roskilde i 1826 med salg af ”olier og vande”, som på det tidspunkt var ukendte luksusartikler i byen.
To af sønnerne - Johannes (1833-1901) og Christian (1832-1885) - får tilskødet ejendommen et år før faderens død i 1866, og de fortsatte med et blandet udvalg af isenkram og galanteri.
De skulle ha' tilsværget hinanden at forblive ungkarle, da forretningen ikke kunne brødføde to familier. Da Christian dør i 1885 er hans andel af forretningen testamenteret til Johannes - og Johannes dør ugift i 1901. Ved sin død bor han i Allehelgensgade 16.
Den meget store ombygning ser således ud til at ske i umiddelbart forlængelse af at Johannes bliver eneejer.
Et lille kuriosum findes på Lokalhistorisk Arkiv.
En meget venlig skrivelse fra en tysk leverandør, som lyder som følger:
"Elberfeld, den 11. november 1887
Hr. D. Borello i Roskilde
Hermed har vi fornøjelsen at udstede faktura for deres gennem ( en navngivet men ulæselig ordreafgiver) venligst afgivne ordre på 921 mark, som vi beder Dem udligne.
Imødeseende yderligere ærede ordrer forsikrer vi dem på forhånd deres mest reelle og prompte effektuering".
I fortsættelse af den trykte standardskrivelse er der med håndskrift tilføjet at "Der er stadig nogle artikler udestående, som vi eftersender til dem om kort tid"
med agtelse
C.Valsechi
(oversættelse v/Renate Hovald 2021)
Lokalhistorisk Arkiv - 1887
Brandtaksationen 1771
Det er ikke uspændende for den lokalhistorisk interesserede at følge ejerne tilbage i tiden via skødeprotokoller, brandtaksationer og folketællinger, og i 2021 fulgte lokalhistorikeren cand. mag. Per Steenholdt opgaven til dørs:
Da D. Borello køber ejendommen i 1826 er det af enkefru Christiane Kass. Man må formode at det er svigerdatteren til køberen i 1805 Madam Kass og at ejendommen er gået i arv - madam Kass dør i 1812.
Madam Kass ejede og boede med sin familie ved folketællingen i 1787 på den anden side af Rådhustorvet i ejendommen, som vi i dag kender som Stændertorvet 10 (Flensborgs ejendom) - en ejendom hun solgte i 1806 ( hvor hun nu var enkefrue) til sin svigersøn Selio Rauchmaul. Rauchmaul solgte allerede i 1809, hvor han var blevet ejer af en ejendom på den anden side af gaden i karrèen på torvets nordside - senere omtalt som "Rauchmauls ejendom"
Madam Kass købte selv ejendommen af Hans Nielsen Ellegaard i 1805.
Han ejede kun ejendommen ganske kortvarigt fra 1802 til 1805
Inden da havde ejendommen været i familien Haderups eje fra 1762 til 1802 - først parykmager Niels Hansen Haderup ( som stadig bor i ejendommen i 1787) , og siden hans datter.
Af ejendomsbeskrivelsen 1771 fremgår det, at der er 6 fag mod Torvet og 6 fag mod Fondens Bro - og selv om sammentællingen er gået tabt i forb. med digitaliseringen af protokollen, så er det da overkommeligt at konstatere, at hele ejendommen er vurderet til 380 rigsdaler.
Parykmageren købte ejendommen af Povel Povelsen i 1762, og han købte ejendommen af Henning Struck i 1755.
Henning Struck (1724-1793) var ikke en hr. "hvem-som-helst". Han var tobaksfabrikant, og en af de første eligerede borgere, som udgjorde en tidlig form for byråd sammen med bl.a. købmændene Anders Borch og Peder Kornerup.
Henning Struck havde selv købt ejendommen af Niels Andersen i 1750, men hvornår Niels Andersen købte ejendommen er uvist ( dog ved vi at han ejede den i 1744) - men vi er nu ret tæt på det tidspunkt, hvor byens gamle arkivalier med ganske få undtagelser gik op i lys lue, da byens rådhus i Algade nedbrændte i 1731.
Lokalhistorikeren Fanny Fang fortæller i en artikel i Jul i Roskilde 1956, at ejendommen ( benævnt nr. 4 på illustrationen) i 1682 var ejet af glarmester Petter Daab, men at beboeren var Offue Skomagers.
Udgangspunktet for Fanny Fangs artikel og landinspektør O.E. Krarups rekonstruktion af bebyggelsen ved torvet er byens grundtakstprotokol fra 1682 - et af de få dokumenter der blev reddet fra rådhusets brand i 1731.
Om tiden endnu længere tilbage ved vi, at det meste af området i Sankt Laurentii sogn - herunder området hvor torvekarreen senere blev bygget - i 1200'tallet og mange år frem tilhørte Roskildebispen.
Det har henligget dels som ubebyggede arealer og så en række små boder, d.v.s. små primitive ofte sammenhængende bygninger til beboelse, typisk med bare et rum til hele familien. Det var almindeligt at man delte et ildsted med naboen.
