Store Højbrøndstræde 10 er i dag en almindelig privatbolig med en ret så usædvanlig historie.

Huset er bygget så tidligt som i 1872 af feldbereder og limfabrikant Niels Peter Kruse.

En feldbereder er i tidens sprog en garver - men en garver, der typisk garver skind fra lidt større eller mindre pelsdyr til brug til pelse, påklædning m.v. Hos Niels Peter Kruse var det mest de mindre og mest almindelige  dyr som f.eks. ræve, katte, kanin og hunde han forarbejde til skind.

Huset var specifikt indrettet til limfabrikationen, men en del af feldberederarbejdet skete også her, og der var yderligere indrettet en bolig.

Det var dog ikke en bolig til Kruse selv - han boede i Karen Olsdatterstræde 12.

Kruse solgte virksomheden i 1917, men limfabrikationen ophørte snart.

Herefter blev ejendommen benyttet til beboelse, og der har gennem tiderne været flere moderniseringer og bygningsforandringer, så ejendommen i dag fremtræder i en god up-to-date stand.

Niels Peter Kruse udøvede som fjerde generation sit håndværk som feldbereder og limfabrikant i Skomagergade 12, indtil denne ejendom blev afhændet i 1898 til nedrivning. Den nybyggede ejendom ligger der stadig, nemlig Svaneapoteket.

Limproduktionen gav mildest talt duftgener i nabolaget, så det må ha' været en lettelse for de omkringboende, da denne del af forretningen i 1872 flyttede til Store Højbrøndsstræde i en ejendom indrettet til formålet.

Denne placering var absolut ingen tilfældighed, for limfabrikationen var ganske vandkrævende og dermed ikke uden udfordringer i Skomagergade 12, selv om der var en brønd på stedet.

Højbrøndskilden havde rigeligt med tilgængeligt vand, og Kruse havde sikret sig ret til at benytte vandet fra kilden.

Også ved højbrøndskilden har man sikkert bemærket limfabrikationen, for den duftede jo ikke mindre af at blive flyttet fra Skomagergade til Stor Højbrøndstræde - men til gengæld var der ikke så mange naboer i det område, som på tidspunktet var i byens yderkant.

Limfabrikationen bestod kort fortalt i at koge knogler, huder, indvolde og brusk af døde dyr.  Opløsningen inddampes derpå, til den indeholder 20-25% lim. Limen klares ved henstand eller filtrering og hældes i forme, hvor den stivner. Limen skæres i skiver og tørres. Den kan evt. granuleres.

Før limen kan anvendes, skal den udblødes i vand, hvilket går lettest med den granulerede form. Den udblødte lim kommes i en særlig limpotte, hvor den kan smeltes i vandbad, så den ikke kommer over 100° C.

Kruse solgte limen primært til "Dessaus væverier", forgyldere og farvehandlere i København, og den blev også solgt som snedkerlim.

Folketællingen 1911 ( hvor adressen var Lille Højbrøndsstræde 22) fortæller, at der boede en lille familie på 4, mand, kone og 2 børn, i ejendommen, og manden var beskæftiget med limfabrikationen. Det er højst sanndsynlig denne familie vi ser på det gamle billede, og dermed er vi også meget tæt på en datering. At blive fotograferet var ingen hverdagsting, så hele familien stiller naturligvis op i stiveste puds.

I 1916 bor der en enlig 20-årig arbejdsmand på stedet ( et gæt må være, at det fortsat er en af medarbejderne fra limfabrikationen. I 1921 er stedet ubeboet, og i 1925 må limfabrikationen endegyldigt være slut, for nu er der indrettet 3 boliger som rummer ialt 11 personer, og i 1940 bor der blot en enkelt familie, som selv ejer ejendommen.