Foto KB 2015
Det er et gammelt gadeforløb, som første gang nævnes med sit navn i 1400-tallet. Det navn er det samme, som vi kender i dag.
I 1484 nævnes Snæversti i forbindelse med et grundmuret hus som sælges, og i 1515 er der tale om et stykke jord, liggende op til Snæversti stræde, "som fornævnte (priorinden) deres kloster (det er Sankt Agnes kloster) den gamle badstue fordum uppå stod". Det vil sige, der sælges et stykke jord, hvor før Sankt Agnes kloster havde en badstue liggende.
Det fortælles, at Snæversti var så smal, at da en mand engang kom ridende igennem den på sin hest, sad han fast.
Strædet skulle oprindelig have været under een meter bredt, og midt i det gik en dyb rendesten, så når man gik i strædet, var det med et ben på hver side af rendestenen.
Det var ikke den ildelugtende affære, som man umiddelbart skulle tro, for fra Dom Apoteket kom vand parfumeret af forskellige droger, som duftede dejligt, og fra farveriet overfor kom der vand, som var indigo blåt. Denne farve satte sig fast i bunden af rendestenen, så det var den smukkeste og bedst “duftende” rendesten i hele byen.
l 1894 blev Dom Apoteket bygget om, og strædet blev derved udvidet, og det skete igen, da H. P. Nielsen byggede om, så strædet i dag på det nærmeste er mere end dobbelt så bredt, som det var oprindeligt.
I 1996 udvidede H. P. Nielsen udstillingsvinduet mod Algade, derved fik Snæversti på et lille stykke lidt af sit gamle præg tilbage.
Før Snæversti fik sit navn, må den have haft et andet, for det antages i dag, at Snæversti har været alt andet en snæver.
Gennem dette gadeforløb gik den store trafik af pilgrimme, der kom fra Roskildes gamle indfaldsvej: Skt. Ols Gade og som skulle besøge den hellige Margrethes kiste i Vor Frue kirke. I dag er der med mørkere brosten markeret en linie fra Skt. Ols Gade til Snæversti for at antyde denne trafik.
Snæversti har i tiden op til en renovering i 2012/13 i folkemunde haft et mindre flatterende, men fuldt berettiget navn, nemlig ”Pisserenden”. Den smalle og mørke sti var åbenbart for stor en fristelse for deltagerne i byens natteliv, når visse behov trængte sig på, og det udviklede sig til lidt af en skændsel for byen.
I 2012 blev der på initiativ af Vejlauget Gågadernes formand Michael Gundersen samt kunstkøbmand Steffen Hansen nedsat en gruppe, der også bestod af ejerne af ejendommene, der ligger ud til strædet.
Ideen var at skabe en nattebelyst Snæversti med ny brolægning og tilføjet elementer af skiftende udstillinger med lokalt islæt i en række udstillingsmontrer samt en permanent billedfrise med lokalhistoriske billeder.
Om aftenen er strædet belyst med røde LED bånd på væggen samt blå LED prikker i belægningen.
Projektet havde et budget på ca. 1,4 mio. kroner og det stod færdigt i april 2013
Foto Kasper Jørgensen 2015
Foto KB 2015
Foto Kasper Jørgensen 2015
Billedfrisen med lokalhistoriske motiver er en meget væsentlig og populær del af udsmykningen. Ikke sjældent står Roskildensere eller andre interesserede foran billederne og tænker på de svundne tider.
Hele billedfrisen er samlet i et materiale, som du kan se her
I materialet fortælles endvidere hvem der stod bag projektet.
De originale billeder, som med enkelte undtagelser er taget af fotogafen Kristian Hude omkring år 1900, er kendt af enhver med lokalhistorisk interesse, og de fleste af dem har i denne anledning fået en spændende bearbejdning af kunstneren Aleksander Kosmala.
Alle billederne vises i den rækkefølge de fremtræder i Palæstræde, og lokalhistorikeren Lotte Fang har tilføjet korte beskrivelser og kommentarer til de enkelte billeder.
Foto Kasper Jørgensen 1994
Foto Kasper Jørgensen 1994
Foto Kasper Jørgensen 1994
Foto Kristian Hude ca. år 1900 og Roskilde Lokalarkiv 2015
Foto Kristian Hude ca. år 1900
Ole Ring 1932
Foto Kristian Hude ca. år 1900
Det er måske svært at forestille sig, at der har været Roskilde-borgere med adresse i Snæversti, men ikke desto mindre har der ligget en ejendom med plads til tre familier.
Vi kan f.eks. se ved folketællingerne fra 1906 og frem til 1930 at ejendommen har været der, og som eksempel vises nedenunder skemaet fra folketællingen i 1910 - tydeligvis familier og beboere med en meget beskeden indkomst
Foto Lokalhistorisk Arkiv omkring 1865
Dette billede fra omkring 1865 illustrerer for alvor hvor snæver Snæversti har været - til højre for Snæversti ses boghandler Gutzon Hansens boghandel og Løveapoteket
(senere Domapoteket).
Det var Gutzon Hansens boghandel, der i 1872 blev opkøbt og nedlagt af boghandler Arends, som havde boghandel på Rådhustorvet 8 - i moderne sprogbrug kalder man det også en fusion !
I 1874 blev Arends boghandel på Rådhustorvet købt af Erhard Flensborg, den første af 4 generationer af familien Flensborg, som videreførte "Flensborgs Boghandel" helt frem til 2005
Snæversti