Store Gråbrødrestræde 14
Foto KB 2016
Ejendommen Store Gråbrødrestræde 14 er opført i 1875 som et otte-fags grundmuret hus i een etage med tegltag og dette hus havde som nu facade ud mod Store Gråbrødrestræde. Bag huset var der dels en lille latrinbygning og dels et halvtags bindingsværkshus på tre fag indrettet til brændehus.
Huset er senere istandsat og ombygget adskillige gange - bl.a. er der på et tidspunkt sket en tilføjelse af en frontispice og inddragelse af 1. salen til beboelse.
Ejendommen er i dag en eenfamiliesbolig, som tidligere har haft flere logerende - og med ret stor sandsynlighed har der været værtshus i ejendommen - i en periode kombineret med den nabohave, der var indrettet med pavillon og keglebane.
Som noget ganske specielt kan nævnes, at ejendommen har været hjem for fire generationer af samme familie - startende i 1914, og den sidste generation fraflyttede i 2011.
Foto danbolig Hersegade, Roskilde - stillet til rådighed af Birgitte Bruun Wolter 2015
Birgitte Bruun Wolter har skrevet om ejendommen og om den familie, der i 4 generationer boede i ejendommen. Hun er datter af den 3. generation, men havde selv stiftet bo inden forældrene flyttede ind i ejendommen. Til gengæld var det hendes søn der "greb stafetten" og i en periode, som den sidste i slægten, boede i ejendommen.
Du kan læse artiklen her - og artiklen indeholder en ganske fyldig beskrivelse af ejendommen fra den blev opført i 1875, og dertil en fin beskrivelse af slægten, der boede næsten 100 år i ejendommen fra 1914 til 2011 - og det hele med tilhørende billedmateriale.
Birgitte Bruun Wolter har til Jul i Roskilde 2015 leveret et kortere sammendrag af sin fortælling, og
du kan læse denne artikel her
2. generation af familien var Ingeborg og Max Møller, som utvivlsomt har været ganske kendte Roskilde-profiler, idet de sammen drev "Johs. Bruun's Boghandel" i Algade 8 (Domapotekets bygning) frem til 1965.
Boghandelen blev etableret af A.Rechtwig i Skomagergade 5 i 1893, men allerede i 1895 overdraget til Johs. Bruun.
Max Møller var fra 1911-13 ansat som medhjælper i boghandelen, og blev i 1917 ansat som bestyrer. På det tidspunkt lå boghandelen skråt overfor i Algade 9. Boghandelen flyttede til Algade 8 i 1923. Han blev kompagnon i 1933 og eneindehaver i 1943.
Det var en boghandel med et omfattende sortiment og mange aktiviteter: der blev solgt bøger, papir, musik, foto og tapet, og der var antikvariat, forlag, billetsalg til Det kgl. Teater, og der var kollektion for Landbrugs- og Varelotteriet.
Da Max Møller dør i 1964, driver enkefru Ingeborg Møller forretningen videre i en kort tid, men da hun lukker boghandelen i oktober 1965 flytter hun forretningens to lotterikollektioner hjem til "privaten" i Store Gråbrødrestræde 14, hvor dagligstuen i en uges tid hver måned fungerede som "forretning" - og det varede helt frem til 1976.
Et lille kuriosum fra begyndelsen af 1900 tallet blev fundet i forbindelse med istandsættelsen af ejendommen omkring 100 år senere. Dels en såkaldt "Danseindbydelse" - et tilbud om danseundervisning af børn fra 7-års alderen, og dels et brev fra Paula Petersen, som gerne vil i kontakt med en "Hr. ..ensen, som hun inderligt gerne vil møde i Allehelgensgade på et angivet tidspunkt - eller ved evt. at sende et brev til hendes adresse.
Sandelig om der ikke også er tilføjet "undskyld skriften" - en tidligere ofte set undskyldning, som vist er forsvundet i nutidens mail- og SMS-korrespondance.
En lille hilsen fra en fjern fortid - og så er det jo op til os at sætte fantasien i gang !
Man må formode at det er modtageren af brevet der har gemt det, og at han har boet i Store Gråbrødrestræde 14.
Paula skriver at hun er rejst fra Jeppesen, og vi kan gætte at det var den restauratør Jeppesen, der ejede bl.a. Store Gråbrødrestræde 14. Det kan måske forklare hvordan hun har lært "Hr. ..ensen" at kende.
Der knytter sig dog et lille mysterium til den adresse, som Paula Petersen angiver, for den eksisterer ikke !
Og under alle omstændigheder har der hverken dengang eller nu eksisteret en adresse, som indeholder både et ulige og et lige gadenummer !
Vi må da håbe, at de til trods herfor har fundet hinanden.
Du kan læse den transskriberede brevtekst her.
(transskriptionen er foretaget af Birgitte og Ulrik Wolter)
Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er nogen sammenhæng mellem "Danseindbydelsen" og brevet, men de er fundet samme sted.
I 1891 blev ejendommen købt af restauratør L. N. Jeppesen, og i 1905 købte han også nabogrunden nr. 16.
Store Gråbrødrestræde 16 blev i 1859 købt af restauratøren på hotel "Frederikstad" Niels Chr. Petersen og den blev indrettet til en have med en pavillon og en keglebane.
"Frederiksstad" lå på den anden side af Store Gråbrødrestræde med adressen Hestetorvet 4, og haven, pavillonen og keglebanen var gennem mange år et aktiv for ejerne, indtil restauratør Nielsen-Homo i 1905 solgte til restauratør Jeppesen.
Meget taler for, at nr. 14 i hele eller dele af Jeppesens ejertid har været indrettet til værtshus. Det giver jo god mening i 1905 at kombinere et værtshus med købet af nabohaven, keglebanen o.s.v. men der findes desværre intet i lokalhistorien der bekræfte dette.
Men ejendommen har altså været ejet af en restauratør, og der er måske et synligt tegn, da vi ved, at der i væggen mellem en stue og køkkenet har været et hul, som har kunnet fungere som serveringslem. Dette hul har i lange tider været blændet, men er nu atter frilagt.
På de tre kort ser man tydeligt, at bebyggelsen af Store Gråbrødrestrædes sydside først tager fart i midten af 1870'erne, hvor vi f.eks ved at nr. 14 blev bygget i 1875 ifølge brandtaksationen fra samme år.
På Marmillods kort ( som er tegnet med syd opad, og derfor har Hestetorvet til venstre i billedet) er der faktisk kun to bygninger i strædet, nemlig "Biskop Lodbergs Fattighuse" ca. på nr. 3-5 og så den ejendom, som var tilknyttet Gråbrødre Kirkegård, som i dag nr. 12, der fortsat er tjenestebolig for kirkegårdsadministrationen.