Skomagergade 31
Foto KB 2015
Forhuset ud mod Skomagergade er med stor sandsynlighed færdigbygget i 1767, men på tidspunktet i en stil svarende til nr. 33 og iøvrigt en hel del øvrige af de såkaldte "ildebrandshuse" i hovedgaden.
Inden da lå der i en længere periode - fra starten af 1700-tallet til 1765 - en større købmandsgård, hvor ejeren købmand Anders Lange også disponerede over naboarealet i nr. 31. Inden da har der også været bebygget, men dette byggeri - eller væsentlige dele heraf - er formentlig nedrevet for at give plads til den nye købmandsgård, som blev bygget helt ud til matrikel-grænserne.
Helt tilbage fra 1100-tallet og århundreder frem til omkring 1523 lå her Skt. Budolfi Kirke
Købmandsgården undgik den store brand i 1735, som ellers lagde store dele af Skomagergade øde, men den blev i forbindelse med vurderingen af brandskaderne i de tilstødende ejendomme omtalt som "gammel", og selv om ingen kender det nøjagtige tidspunkt, kan et forsigtigt bud på opførelsestidspunktet være i starten af 1700-tallet.
I 1765 erhvervede borgmester Rasmus Lange den gamle købmandsgård, der fyldte både nr. 31 og 33, og igen blev arealet ryddet, så standsmæssige bygninger kunne opføres til den nye ejer, og dette byggeri blev opdelt på de to selvstændige ejendomme på de oprindelige matrikler.
Borgmesteren byggede til sig selv i nr. 31 og nr. 33 blev solgt til hans svoger, kommercerråd Johan Jørgen Holst, men denne døde ganske kort tid efter, og inden byggeriet var færdiggjort, så det var borgmester Rasmus Lange der færdiggjorde byggeriet for sin ældre søster Maren.
I den sidste del af 1800'tallet er der formentlig sket en større ombygning af ejendommen, således at der er kommet en fuld 1. sal - og samtidig eller senere en yderligere ganske stor kvist på 2. sal. Den store kvist kan med stor sandsynlighed forklares med, at der i 1890'erne blev indrettet et fotografisk atelier. Det vides heller ikke med med bestemthed hvornår, men det ser ud til at ejendommen også ombygges til blandet erhverv og beboelse. Der er registreret både håndværk og beboere på stedet allerede ved folketællingen i 1870. Ejendommen er ved folketællingerne i 1870 og 1880 registreret som ejet af købmand Schramm, som også ejede naboejendommene nr. 27 og 29.
Oprindeligt har der været en port i bygningens vestlige ende, altså lige ved siden af porten i nr. 33.
Porten førte til det bagvedliggende areal med 2 længebygninger, som blev nedrevet i 1972.
Siden ombygningen har der været forskellige erhverv i facaden mod Skomagergade - Der har oprindeligt med stor sandsynlighed været en bogbindervirksomhed til op i 1890'erne, og der har med sikkerhed været en bagerforretning med tilhørende bageri fra 1880'erne helt op til 1960'erne.
Forretningslokalet benyttes i dag (2015) af dameekviperingsforretningen Tygesen.
Inden 2015 var navnet på dameekviperingsforretningen TTU - startende i 1963 i en mindre del af bygningen, men udvidet i takt med at andre forretninger er fraflyttet, bl.a. en slagterforretning og en urmager.
På 1. sal har der fra starten af 1940'erne og frem til 1960'erne været en damefrisørsalon, og på 2. sal et reklamebureau og nogle klubværelser. På 2. sal var der tidligere - fra 1890'erne - fotografisk atelier.
Længerne i baggården har sandsynligvis i den tidligste tid indeholdt et smedeværksted - og der er på et tidspunkt etableret et bageri, og i nyere tid ved vi at der har været lokaler til brug for en slagterforretning. Dele af længerne har været benyttet til alm. beboelse.
Ejendommen ligger på en del af det område, hvor den senere nedrevne Sankt Budolfi Kirke blev bygget i 1100-tallet, hvilket giver begrænsninger i udnyttelsen af de p.t. ikke bebyggede arealer. Ejendommen er dog ikke fredet som naboejendommen nr. 33
Ejendommen ejes i dag af Michael Gundersen, der primo 2015 overtog ejendommen efter sin far Allan Gundersen.
Facaden indtil efteråret 2015, hvor TTU-navnet blev udskiftet med den nye ejers navn: Tygesen
Baggården/parkeringspladsen anno 2015.
Her var der for mange år siden en gårdsplads for en større købmandsgård, og endnu længere tilbage har der på et større område - måske helt over på den anden side af Ringstedgade - ligget Sankt Budolfi Kirke med tilhørende gravplads.
Foto KB 2015
I juli 1993 bliver der iværksat en facaderenovering, og i den forbindelse dukker der en gammel bemaling af facaden op : "Bageri RITZ Konditori"
Om det er den første bagermester på stedet der kaldte sin forretning for RITZ kan ikke vides med bestemthed, men det forekommer ganske sandsynligt !
Foto Familien Gundersen 1993
Et oversigtsbillede taget i 1971 fra Støden nr. 3. De gamle bagbygninger står fortsat, men de bliver nedrevet i 1972
Foto Flemming Steensbech 1971
Foto lokalhistorisk arkiv omkring 1970
dateringen af dette billede må være omkring 1970 - Naboejendommene nr. 27 og nr. 29 - tilsammen kaldet Schrams gård - stod endnu, men nedrivningen begyndte i 1972. Man ser yderligere, at TTU disponerer over hele facaden i underetagen i nr. 31, og den oprindelige port ved siden af porten til farver Hammers gård er væk
Nedenstående billedserie er fra 1970 - alle taget af familien Gundersen - og på et tidspunkt hvor bagbygningen fortsat er beboet. Der er ikke toilet i bagbygningen, så lokummerne i bygningen der støder op mod Skomagergade 33 har været i brug ! Michael Gundersen fortæller at huslejen i bagbygningen var 10 kroner om måneden. Med nutidens øjne ser det ikke så attraktivt ud, men ikke desto mindre var lejerne stærkt utilfredse da de inden nedrivningen skulle genhuses !
TTU's første facade efter at Allan Gundersen erhvervede ejendommen i december 1960 - og dermed havde to butikker i byen. Den anden lå på Algade 53, og den lukkede i 2020.
A.Gundersen købte ejendommen af damefrisørmester Olga Suhr, som havde ejet ejendommen og drevet frisørvirksomhed på 1. sal siden 1942, men som efter at ha' bosat sig i Californien ønskede at afhænde.
I 1960 lå der i bygningens østlige ende en slagterforretning drevet af slagtermester Ole Holm, som efter et par år flyttede over på den anden side af gaden i Skomagergade 44, og i bygningens vestlige ende lå en urmager.
På et tidspunkt lukkes ejendommens port, og arealet inddrages til butiksarealet, hvor urmageren så flytter til de indvundne kvadratmeter - men urmageren flytter endeligt i slutningen af 1960'erne.
Foto familien Gundersen 1960
Åbningsannonce 1. maj 1961
På billedet fra Skomagergade i ca. 1952 aner man Skomagergade 31 helt til højre - urmagerens skilt er tydeligt, og skiltet lige oven over må formodes at være en reklame for damefrisørsalonen på 1. sal
Roskilde Lokalarkiv ca. 1952
foto i 2024 Ivan Jakobsen
En lille kage"manchet- fundet mange år senere i forbindelse med et ombygningsarbejde på en ejendom opført i 1949 på Munkesøvej - vidner om ( jfr. telefonbogen) at der i 1940'erne og måske tidligt i 1950'erne var en bagermester C.J. Branderup på stedet. Mon ikke der har været en håndværker dengang, som ku' li' søde sager, men ikke fik ryddet helt op efter sig.
Man bemærker sig, at han havde samme telefonnummer som bagermester Peter Olsen, som havde bagerforretningen omkring århundredeskiftet, så det er gået i arv frem i tiden.
Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1905
Billedet må være nogle år efter århundredeskiftet. Igen ser vi Skomagergade 31 til højre - bager Olsens kringle er tydelig. Det er formentlig en bogbinder der på tidspunktet har forretningen mod vest - der er vist ingen tvivl om, at det er et stativ til et laugsskilt der er fæstnet til muren helt i forgrunden, men om det er resterne af noget tidligere, eller om et ny skilt er på vej op vides ikke. Der er i 1904 ansøgt om tilladelse til at opsætte et laugsskilt for en urmager, men stativet ligner ikke tegningen i ansøgningen.
Annonce i Roskilde Dagblad maj 1886
Bagside på et af Thuebøls portrætter - i perioden 1886-1891
Annonce i Roskilde Avis 1. maj 1901
En stribe af Roskildes mere eller mindre kendte fotografer havde deres virke i Skomagergade 31. Den 9. maj 1886 åbner Th. Thuesbøl sit fotografiske atelier på kvisten på adressen Skomagergade 31, også kaldet bager Olsens gaard. På bagsiden af diverse portrætter m.v. skrev han ganske vist, at det var i nr. 29, men det var ejendommens matrikelnummer.
Thuesbøl flytter til Algade 8 (Domapotekets bygning) i 1891. Det er fotografen Dorothea Nielsen der overtager på det tidspunkt. Hun efterfølges i 1893 af fotografen Johanne Biering. Den 1. maj år 1901 overtager fotograf A. Gottlieb det fotografisk atelier fra Johanne Biering.
Tilstedeværelsen af et fotografisk atelier forklarer den relativt store kvist på 2. sal. Noget tilsvarende ses i ejendommen Algade 8, hvor Thuebøls Atelier fra 15. oktober 1891 havde adresse. Fotografen F.E. Hansen i Algade 7 måtte "nøjes" med et stort vindue i taget.
Gottlieb havde tidligere været ansat netop hos fotografen F.E. Hansen ("Fæ-Hansen kaldet") på adressen Algade 7, og han blev ansvarlig for den daglige drift af dette atelier i juni 1893 - men har åbenbart haft lyst til "fod under eget bord" da en mulighed har budt sig i Skomagergade 31.
Det nævnes i Roskilde Lokalarkivs fotografliste, at fotograf H.J. Johansen arbejder fra adressen i Skomagergade 31 fra 1909, og vi ved, at det ved hans død i 1919 var fotograf Alma Hansen der overtager. Alma gifter sig kort tid efter med bog- og papirhandler Christian Carl Christiansen, som havde sin forretning i Ringstedgade 8.
Denne forretning afhænder han dog i 1924, så det er nærliggende at gætte på, at han derefter deltager i driften af fruens virksomhed, men der findes ikke noget herom i lokallitteraturen.
I senere folketællinger og i kirkebogen omtales C.C. Christiansen som fotograf, så meget tyder på at Alma har oplært ægtefællen og at de har arbejdet sammen om virksomheden med fru Alma som formel ejer, og det sker helt frem til omkring 1945. Også datteren bliver fotograf - formentlig oplært af forældrene, men der foreligger ikke noget om, at hun skulle ha' arbejdet i forældrenes atelier.
Man kan forestille sig, at det fotografiske atelier over tid ændrer funktion til det reklamebureau, som angiveligt har været på stedet ret sent i 1900'tallet - men der findes ikke informationer herom i lokallitteraturen.
De fleste fotografer med virke i Roskilde i tidligere tider kan findes beskrevet på hjemmesiden fotohistorie.com
Lokalhistorisk Arkiv - Flensborgs samling af postkort
Jul i Roskilde 1932
Alma Christiansens fotografiske atelier havde et godt samarbejde med boghandler Andreas Flensborg, som i en lang årrække (1925-1952) udgav "Jul i Roskilde", hvilket bl.a. fremgår af en annonce i "Jul i Roskilde" i 1932. Andreas Flensborgs søn Bent Flensborg katalogiserede mange år senere de mange postkort, og forsynede flere af dem med tekster. I det konkrete tilfælde vedr. postkort nr. 1182 er det dog gået lidt galt, for billedet er krediteret fotograf A. (Alma) Christiansen, men teksten ser nu ud til at omtale hendes mand C. C. Christiansen - og på det skilt der med "X" henvises til, står der faktisk fotograf A. Christiansen. Bent Flensborg blev selv født i 1917, så han har nok ikke fået helt fat i, hvad hans far Andreas senere har fortalt.
Et kig fra porten til bagbygningerne taget omkring år 1900 af Kristian Hude. I længen til venstre ses at der er bolig i de første par vinduer, dernæst kommer bageriet med den karakteristiske skorsten.
I længen til højre har der været boliger og lokummer.
Det er uvist hvor en smedje i bygningernes tidligste tid har befundet sig.
Billedet taget inde fra porten er taget i hvert fald 10 år senere - der er sket bygningsforandringer, og vokset buske op, ligesom grenene på træet virker kraftigere, men tilbage er der alligevel en lille tvivl m.h.t. om det virkelig er det samme sted ? En slags tele-effekt i et lidt nyere kamera med et andet objektiv vil give det lidt ændrede perspektiv.
På et tidspunkt begynder længerne at forfalde, og de sidste meget faldefærdige rester blev fjernet i 1972, hvor der i forbindelse med byggeriet af den nye naboejendom "Peberrenden" var et stort behov for plads til byggematerialer m.v., og de to naboer fik en aftale herom.
Foto Kristian Hude Lokalhistorisk arkiv omkring 1900
Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1910 eller lidt senere
Foto Lokalhistorisk arkiv omkring 1883-1890
Bagermester Peter Olsens bageriudsalg - en forretning der, som det ses på facadeskiltet, blev grundlagt i 1874.
Det betyder, at Peter Olsen må ha' drevet virksomhed et andet sted før ( og ikke nødvendigvis i Roskilde), for han overtog først denne forretning i 1883, hvor den tidligere bagermester Carl Johan Petersen gik konkurs.
Carl Johan Petersen købte ejendommen i 1882 af naboen købmand Schram,som selv havde erhvervet ejendommen i 1854. Fanny Fang skriver i "Jul i Roskilde" 1931, at ejeren før var enkefru Blume, og det passer fint med at familien Blume er registreret på stedet allerede i 1834.
Det var altså i 1960 at bagerivirksomheden i Skomagergade 31 ophørte efter omkring 90 års virke
Foto Roskilde Museum 1890
Foto Lokalhistorisk arkiv ca. 1875
Skomagergade 31 og 33 og et kig ned ad Støden. Dateringen er ca. 1875
Vi ser igen det meget voldsomme laugsskilt ved porten - og det må antages at det er vinduet til bogbinder Frederiksens forretning vi ser yderst til venstre. Der var en bogbinder på adressen ved folketællingerne 1870, 80 og 1890 - først E.A. Frederiksen og siden Carl Frederiksen.
Det er et af de billeder, der tydeligt viser, hvordan rendestene dengang havde en ganske anseelig størrelse
Skomagergade 31 var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til formentlig starten af 1800-tallet i familien Lange's eje.
Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare Skomagergade 31 men også nr 33 "Farver Hammers Gaard", og en hel del flere ejendomme i byen.
Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 - på sine gamle dage boede hun hos sin broder i nr. 31, og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.
Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.
Byggerierne på Skomagergade 31 og 33 skete i årene lige efter at borgmester Rasmus Lange havde erhvervet den hidtidige købmandsgård i 1765, og den blev hurtigt revet ned for at give plads til en standsmæssig bolig til en af byens fremmeste mænd.
Det er uvist om der på forhånd har været en aftale med hans svoger Johan Jørgen Holst, men Skomagergade 33 blev tilskødet til ham i starten af 1767.
Det forekommer da også praktisk, at det er borgmesteren der køber og nedriver købmandsgården og igangsætter projektet, og i senere dokumenter er nævnt, at "bygningerne er opført til samme tid og ens bygningsstil". Under alle omstændigheder bliver det borgmesteren der må fuldføre byggeriet, for svogeren dør allerede i februar 1767.
Bygningen i Skomagergade 33 - den senere "Farver Hammers Gaard" - står den dag i dag, omend den er ombygget et par gange. Vi ved at portene til de to ejendomme lå side om side, og der er ikke langt til at forestille sig, at de to bygninger har fremtrådt som een stor ejendom med to spejlvendte halvdele.
Der er naturligvis en stor portion gætteri knyttet til denne forestilling, men det er næppe så langt fra virkeligheden omkring 1767 til nedenstående tegning/fotomontage :
Tegning/fotomontage KB 2015
På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.
Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.
Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.
Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.
Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.
Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.
udsnit af Marmillod's Roskildekort 1765
Brandtakseringsprotokol 1761
På det område, som vi i dag kender som 31 og 33 og Ringstedgade 1 og 3, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet efter at den i 1523 blev hærget af en brand. Omkring kirken var der anlagt gravpladser, formentlig også i vestlig retning over den nuværende Ringstedgade.
Bl.a. i forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger i 1981 og 1985, og det gav anledning til at man i ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 kan læse Michael Andersen og Hans Stiesdal's beretning om den gamle kirke. Du kan læse den meget informative artikel her
Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. i den konkrete sag, at byggeplanerne måtte justeres. Kirkens apsis har ligget cirka midt på arealet bag den nuværende bygning på Skomagergade 29, og kirkeskibet har straks sig mod vest ind over nr. 33 og Ringstedgade 1.
Ikke overraskende var man også tidligere stødt på rester af kirken og ikke mindst gravsteder når der skulle bygges og graves i området. I Danske Atlas fra 1774 nævnes fund af murede gravsteder og adskillige småmønter. I 1829 skriver Roskilde Avis under overskriften "Mærkværdighed" om fundet af en hel del skeletter, da man gravede ud til kælder i Skomagergade 29, og professor Jacob Kornerup skriver i 1912 i Roskilde Tidende om sine iagttagelser om kirkens beliggenhed, da der skal graves ud til kloak hos farver Hammer på hjørneejendommen Skomagergade 33
I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke :
Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet. Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større
Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988
Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.
Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.
På hver side af korbuen har der stået et sidealter
Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988
Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988
Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.
Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.
I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523
Puggepølsestræde
Lige syd for kirkegårdsmuren og gravpladserne var der meget tidligt et stræde, som løb parallelt med Skomagergade - bag om bebyggelsen. Dette stræde løb øst/vest og havde navnet Puggepølsestræde. Det løb sandsynligvis sammen med et tilsvarende nord/syd-liggende stræde ud for det nuværende Skomagergade 11, et stræde som måske løb helt frem til Bredgade, og med et navn som er ukendt for eftertiden.
En sidste rest af det nord/syd-gående stræde har været der frem til omkring 1740, og navnet blev i folkemunde - formentlig som en konsekvens af nedlæggelsen af både "Puggepølsestræde" og forbindelsen til Bredgade - ændret til "Det endeløse Stræde" eller "Byens endeløse Stræde" - meget logisk da det jo ikke førte nogen steder hen.
Man kan undre sig over at denne del af strædet blev bevaret så længe, hvis det reelt endte i "ingenting"
At Budolfi Kirke forsvandt efter 1523 har næppe haft nogen betydning for tilstedeværelsen af "Puggepølsestræde", for det forekommer sandsynligt at dette stræde er opstået primært som en meget praktisk bagindgang til husene langs Skomagergade, og ikke mindst baghusene. Over tid er strædet dog nedlagt - sandsynligvis før 1677 - og opslugt af grundejerne langs Skomagergade - dog således at de fortsat benyttede en rende til afløb af deres spildevand ud mod Ringstedgade.
Lokalhistorikeren Arthur Fang fremfører dog den teori i sin bog om Roskilde fra 1945 (side 79) at de trafikale forhold omkring hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade har været så umulige, at den kørende trafik måtte finde andre veje - f.eks. via Puggepølsestræde, men imod denne teori taler Behrmanns bykort og udsagn om at indkørslen fra Skomagergade var forsynet med en port og en overligger, som grundet dårlig vedligeholdelse truede med at dratte ned i hovedet på de forbipasserende - altså et relativt smalt stræde beregnet til fodgængere. For at sige det mildt, så er det også mere end vanskeligt at forestille sig og redegøre for stedets trafikale forhold helt tilbage til 1100'tallet !
Lokalhistorikerne Hendrik Behrmann (i 1832) og Jacob Kornerup (i 1894) har hver deres bud på hvordan et Roskildekort kunne tage sig ud i "gamle dage" - og de har hver deres version af netop "Puggepølsestræde" og "Byens endeløse Stræde".
De behøver nu ikke at være uenige - det kommer jo lidt an på hvordan man definerer "ældre tider" og "gamle dage".
På det ældst kendte kort over Roskilde - Resen 1677 - er "Puggepølsestræde" også vist, men de senere arkæologiske udgravninger har vist, at Resen placerer kirken alt for sydligt - og det er sandsynligvis kirkens præstegård der vises.
Men når Resen kun antyder et meget lille stykke stræde på stedet, må man antage, at strædet i al væsentlighed er forsvundet inden 1677.
Udsnit af Jacob Kornerups kort fra 1894
Professor og lokalhistoriker Jakob Kornerup har på sit kort over "Roskilde i ældre tider" indtegnet "Puggepølsestræde" som går mellem Ringstedgade og ud i et unavngivet stræde mellem Skomagergade og Bredgade. Et sådant stræde kunne bestemt give god mening, men her kan senere byggeri i Bredgade eller andre forhold ha' blokeret for strædet, og kombineret med det nedlagte "Puggepølsestræde", ville resultatet logisk nok blive et lille stræde ind fra Skomagergade som endte blindt.
Du kan se hele Kornerups kort her
Desværre skriver Kornerup i sine tekster ikke mere om "Puggepølsestræde" eller det unavngivne stræde.
Sammenfletning af kort fra Peter Høgsteds "Roskildekortet"
Da Hendrik Behrmann i 1832 skriver sit stor værk om Roskilde, er en stor del heraf et kort med noter - herunder noter om "Puggepølsestræde" (21), og "Byens Endeløse Stræde" (19).
Når man læser begge noter giver det (nogenlunde) god mening, men det står ikke krystalklart, hvorfor "Byens Endeløse Stræde" er navngivet som det er. (se nedenfor)
Det kan ha' været en del af udfordringen for Behrmann at skulle vise og forklare to forskellige tidsaldre på samme kort.
Som det fremgår af kortet - som er en sammenfletning af kortet fra 1832 med et nutidigt kort - er Berhmanns kort ikke helt korrekt, men det er nu ikke mange meter galt.
Du kan selv kombinere kortene her
Lidt pudsigt at der i 1966 - ca. 125 år efter at "det Endeløse Stræde" blev nedlagt, blev etableret en ny gennemgang - "Passagen" - til de bagvedliggende arealer nærmest samme sted.
kortnoter Behrmann 1832
Navnet "Puggepølsestræde" er så usædvanligt, at det nærmest råber på en forklaring om dets oprindelse.
Det ville ha' været bekvemt, om man lige kunne slå op i lokalhistorikeren Lotte Fangs bog om "Gader & Stræder i Roskilde Kommune", hvor alle gadenavnes betydning er minutiøst beskrevet.
Desværre omfatter bogen kun de eksisterende gader og stræder, så vi er overladt til os selv, hvis vi vil gøre os tanker om oprindelsen.
I forbindelse med publiceringen af denne ejendomsbeskrivelse, rejste Nicoline Halkjær From spørgsmålet om navngivningen, men gav samtidig - suppleret af sin søn Emil - et ganske godt bud på et svar.
I "Ordbog over det danske sprog" kan man læse, at "Pugge" er en fællesbetegnelse for padderne: frøer og (skrub)-tudser.
Den anden del af gadenavnet skulle så tale for sig selv, og det er faktisk ikke svært at forestille sig, at bl.a. paddernes efterladenskaber har været en udfordring for de forbipasserende.
Området må ha' været et eldorado for bl.a padderne med masser af spildevand fra husene og ubebyggede områder med nyttehaver og græsarealer.
Det er bestemt ikke usædvanligt, at byens gader og stræder har fået mere eller mindre officielle navne i denne retning - tænk bare på Snæversti og stien mellem Meyercrones stiftelse og Provstegården, som i årevis har båret navnene "pisserenden" og "lortestien" - gæt selv hvorfor - og strædet ved det nuværende torvs østligste ende ( før nedrivningen af diverse ejendomme), som ret officielt lød navnet "Skidenstræde" i en periode. Lidt mindre latrinært finder vi også "Benbrækkerstræde" - den nuværende "Weysegangen".
Med denne forklaring kunne vi så erklære os tilfredse, MEN er det nu så enkelt ?
Måske er det bare så enkelt, men tvivlen nager alligevel !
Ordet "Pugge" skulle der vist ikke herske tvivl om, men hvis vi igen tager fat i "Ordbog over det danske sprog", så forklares ordet "pølse" først som en madvare, f.eks. en spegepølse eller en bayersk pølse, men også som noget der har form som madvaren pølse, og blandt eksempler herpå nævnes "en aflang klump af afføring fra et menneske", og her tilføjes det, at det er et sprogbrug primært i forhold til børn.
Mon man også i middelalderen anvendte det ord i den betydning - også i forhold til børn ??
Ligesom man skal være varsom med at dømme fortiden med nutidens øjne, skal man nok også være meget varsom med at oversætte direkte i forhold til nutidens sprogbrug.
Lokalhistorikeren Arthur Fang har overvejet, om ordet "pølse" skal opfattes som "pøl", og at det er en henvisning til den ringe forfatning, som middelalderens stræder kunne være i - altså "mudderpøl" - men både Reesen, Behrmann og Kornerup skrev altså "pølse", som helt sikkert var et navn der blev anvendt i middelalderen.
Det står enhver frit for at finde og forklare den helt rigtige begrundelse for hvorfor "Puggepølsestræde" fik sit navn, men indtil da må vi nok se i øjnene, at dette stræde indtræder i rækken af navne, hvis oprindelse kan diskuteres - f.eks. Støden, Fondens Bro og Karen Olsdatter Stræde